Jeg tabte mit hjerte til Afghanistan for 20 år siden

Jeg tabte mit hjerte til Afghanistan for 20 år siden

Af Andreas Dalsgaard

Jeg tabte mit hjerte til Afghanistan for 20 år siden. Dengang fyldte billeder af Taliban, murbrokker og burkhaer verdens nyhedsoverskrifter, og vi var en flok unge antropologistuderende som tænkte; Er det virkelig det fulde billede af Afghanistan? Hvad er der ellers? Så vi rejste afsted i sommeren 2002, kort efter den vestlige invasion, og blev bjergtaget af et land fanget mellem voldsomme modpoler.

Mest af alt blev jeg fascineret af Kabuls mest populære sportsgren; bodybuilding. Længsel efter frihed, forbrugssamfund, amerikanske proteiner, Arnold Schwarzenegger og vestlig kultur mødte traditionel maskulinitet og forfængelighed, persisk zoorkhaneh (traditional muskelsport) og dyb fattigdom i en fascinerende cocktail. Det blev til en film.

Vi har lagt Afghan Muscles ud til fri afbenyttelse. Midt mellem billederne af skræmte og ængstelige afghanere der prøver at flygte ud af Kabul håber jeg filmen kan give et lys i mørket, og tilbyde et modbillede på Talebans og mediernes version af Afghanistan.

VERDENSKENDT ABE FYLDER 80 ÅR

VERDENSKENDT ABE FYLDER 80 ÅR

Af Jan Poulsen

I dag (17/8) for præcis 80 år siden udkom den første bog om Peter Pedal eller Curious George, som han hedder i sit adopterede hjemland USA.
Bag den lille abe stod det tyskjødiske ægtepar Hans Augusto og Margarete Reyersbach, som hurtigt så skriften på væggen ved Hitlers magtovertagelse i 1933. Hans Augusto var år forinden taget til Brasilien, og hun forlod fødebyen Hamburg i 1935 for at støde til ham i Rio de Janeiro, hvor han var ved at etablere sig som tegner, nu under det mere mundrette navn H.A. Rey. Parret giftede sig med hinanden og tog på bryllupsrejse til Paris i 1939, hvor aben blev undfanget, oprindeligt med navnet Fifi; han tegnede, og hun skrev historierne.
Parret blev i Paris, men Anden Verdenskrigs udbrud i 1939 og tyskernes indtog i Frankrig i foråret 1940 fik parret til helt at forlade landet… på cykel. De kom til Spanien og Portugal, og fra Lissabon sejlede de til Rio de Janeiro, hvorfra de straks sejlede nordpå til New York, som var endemålet for deres rejse, og hvor de ankom i midten af oktober 1940, fire måneder efter at de begyndte flugten på cykel ud af Paris.
I sagens natur var deres bagage minimal, men med sig havde parret heldigvis tegninger og manuskript til en bog om Fifi, The Adventures of Fifi, men abens franske navn klingede ikke for det amerikanske forlag, der ville udgive bogen, så Fifi blev i hast omdøbt til Curious George.
Det var sikkert en klog beslutning, for publikum kunne lide den lille, nysgerrige abe, som er venner med alle, og som konstant roder sig ud i problemer, men også altid klarer skærene.
Rey-parret udgav i alt syv bind om Curious George, der til sammen er solgt i mere end 75 millioner eksemplarer verden over, også her i Danmark, hvor dagens 80-års fødselar som sagt er kendt som Peter Pedal.
Det danske navn giver umiddelbart ingen mening i forhold til hans amerikanske dåbsattest, men herhjemme fik han sit navn fra seriens tredje bind, Curious George Rides A Bike (1952), hvor han er ude at køre på sin nye cykel, da han møder en avisdreng, som siger:
”Hvis du lige ku’ ta’ og bringe de her aviser ud for mig, så – ” ”Hvad så? sagde Peter. ”Ja, æh – så – så kan du få lov at kalde dig Peter Pedal for fremtiden.”
Og selv om den lille abe – og hans mange fans – skulle kæmpe for navnet herhjemme, da hans udgiver på et tidspunkt ville have ensrettet det verden over, sejrede fornuften til sidst, og Peter Pedal forblev Peter Pedal.
H.A. Rey døde i 1977, og Margret (som hun tog navn til i USA) fulgte efter i 1996, men Curious George er i sikre hænder og i dag en hel lille industri, hvor der til stadighed kommer nye bøger og film; dels korte film på ti minutter, dels i spillefilmslængde.
Alt er tilgængeligt på dvd, og kan man ikke få nok af Peter Pedal (og det kan man ikke!), er der cirka 30 forskellige dvd’er, hvoraf de fleste typisk indeholder seks-syv ti-minutters film.
I dag hejser vi flaget for verdens populæreste abe.
Hip! Hip!

RØDSTRØMPERNE

RØDSTRØMPERNE

Af Tom Ahlberg

Har med stor fornøjelse – og 20 års forsinkelse – læst Drude Dahlerups fremragende gigantværk om Rødstrømperne (1.100 sider!).
Den kan virkelig anbefales for politisk interesserede væsener. Selvfølgelig fordi den handler om kvindekampens historie, men nok så meget fordi dens mange forskellige metodiske greb kan bruges til at analysere mange andre politiske bevægelser. Da jeg tvivler på at I alle følger denne opfordring (selv om min gode ven, Lars H. Nielsen, fulgte den og fandt bogen for 250 kr. antikvarisk), så dog her et par stikord:
Rødstrømperne var dagsordenssættende på sager som:

  • ligeløn
  • fri abort
  • kvindearbejdsløshed
  • vold mod kvinder
  • kvinders dobbeltarbejde
  • barselsorlov til mænd
  • 30 timers arbejdsuge
    Man satte nye temaer i spil som “opvaskens politik” og “kroppens politik” (menstruation, prævention, seksualitet, fødsler og overgangsalder).

Rødstrømperne førte an i et voldsomt opgør mod en mandsdomineret politisk kultur overalt og i særdeleshed på venstrefløjen. Set i bakspejlet var de tydeligvis mere radikale end den øvrige venstrefløj.

Organisatorisk var jeg ikke klar over, at rødstrømperne var tilstede over det ganske land. Og at man fik etableret kvindehuse i 20-25 forskellige byer med Danner som det stærkeste.

Jeg havde helt og aldeles glemt, at VS stemte imod ligelønsloven i 1973, at Fremskridtspartiet stemte imod stort set alle ligestillingsinitiativer (ikke statens opgave), fx forbedringer for voldtægtsofre og at Pia Kjærsgaard kaldte Dannerhuset “et lukket kvindetempel”.

Og da de lukkede ca. 1985, hvorfor institutionaliseredes bevægelsen ikke? Ifølge Drude Dahlerup: “Og da rødstrømperne efterhånden begyndte at orientere sig mere mod politiske reformer, var SF takket være de stærke SF-kvindegrupper allerede stærkt på banen, hvilket overflødiggjorde enhver diskussion om et kvindeparti som på Island.”

Og fra den sjovere ende: I de tidlige år havde Femølejrene en “lesbisk uge”. Fra ca. 1990 blev det til en “heterosexuel uge”. 🙂

SOMMERKUNST 2021 eller: LAWRENCE WEINER I HOLSTEBRO

SOMMERKUNST 2021 eller: LAWRENCE WEINER I HOLSTEBRO

Af Lars Movin

Den amerikanske kunstner Lawrence Weiner (f. 1942) har jeg fulgt i mange år og også været så heldig fra tid til anden at engagere til forskellige af mine projekter, heriblandt udstillingen “Close-Ups. Contemporary Art and Carl Th. Dreyer” (Nikolaj, 1999) (sammen med Lene Crone) og filmene “Lowell Celebrates Kerouac” (1998) og “Connections: Ray Johnson On-Line” (2001) (begge sammen med Steen Møller Rasmussen). Derfor var det oplagt, at vi i forbindelse med sommerens rundrejse i det jyske måtte lægge vejen forbi Holstebro Kunstmuseum, hvor man frem til den 31. oktober viser “CLOSE TO A RAINBOW”, den største soloudstilling af Weiner herhjemme til dato.

Lawrence Weiner har i godt og vel et halvt århundrede beskæftiget sig med en række forskellige former og materialer – performance, film, kunstnerbøger, musik m.m. Dog er han især kendt for sine tekstbaserede værker, en art væg-installationer, hvor billedkunstens vanlige formater (maleri, skulptur) i tråd med 1960’ernes konceptuelt orienterede avantgardestrømninger er omsat til skrift, ord, udsagn. Det er værker, der på sin vis er poetiske i deres koncise tanke- og handlingsstimulerende karakter, men også – i et konceptuelt lys – billedlige og skulpturelle. Fra ord til billede og retur – eller videre ud til et helt tredje sted, som vi måske end ikke har nogen begreber for …

Weiner har i årenes løb haft en særlig tilknytning til Danmark, blandt andet i kraft af sit kollegiale venskab med Albert Mertz, og hans første udstilling herhjemme fandt sted så tidligt som i 1974 (på Tranegården i Gentofte). I 1995 blev han første gang vist på Holstebro Kunstmuseum, og i forbindelse med den aktuelle udstilling har museet erhvervet et værk (en væg-installation) med den typiske Weiner-titel “MATTER AS WE KNOW IT + RED PAINT + YELLOW MUD + GREEN SLIME & BURIED WHERE THE EARTH IS SOFT ENOUGH” (1995).

“CLOSE TO A RAINBOW” består af ti store værker, heraf et enkelt helt nyt, samt en række papirarbejder; og at et omfattende katalog er under udarbejdelse med planlagt udgivelse i løbet af efteråret 2021.

SOMMERKUNST 2021 eller: EVA KOCH I THY

SOMMERKUNST 2021 eller: EVA KOCH I THY

Af Lars Movin

På sommerens odysse rundt i landet lagde vi vejen forbi forskellige udstillingssteder, naturligvis nogle af de større – Brandts i Odense, Aros i Aarhus, Kunsten i Aalborg – men også flere af de mere perifert beliggende, heriblandt Statens Museum for Kunsts satellit i Hurup i det nordvestlige Jylland, kaldet SMK Thy.

SMK Thy er spektakulært placeret i Doverodde Købmandsgård, som med sin tårnhøje hvide silo og udsigten over Limfjorden i sig selv er et besøg værd (se billederne). Og så kan man frem til 24. oktober se en rigtig fin udstilling af Eva Kochs videoværker, heriblandt den fænomenale interaktive videoinstallation “Villar” (2001), som trods sin højteknologiske præsentationsform på forunderlig vis smelter lydefrit ind i købmandsgårdens rustikke bindingsværks-interiører.

I “Villar” undersøger Eva Koch – via sin spanskfødte mor – historien om en familie fra Villar del Cobo, en afsidesbeliggende bjerglandsby i Aragonien i det østlige Spanien, som i forbindelse med 1930’ernes Spanske Borgerkrig blev spredt for alle vinde. Blandt andet blev Eva Kochs mor, Cristobalina, sendt på børnehjem og bortadopteret til en norsk familie og havnede siden via en tur omkring Færøerne i Danmark. Og at de forskellige familiemedlemmer siden fandt hinanden igen, var et lykketræf, der involverede en stribe tilfældigheder grænsende til mirakler. En fortælling om familie, tilhørsforhold og identitet i den moderne verden – og et hovedværk i nyere dansk videokunst.

I mødet med installationen kan beskueren med sine bevægelser selv manøvrere igennem fortællingens mange grene og stykke sin egen mosaik af skæbnetråde sammen. Og bagefter kan man gå ud på området omkring SMK Thy og blive blæst godt og grundigt igennem, mens de mange indtryk bundfælder sig.

For mere om SMK Thy, inklusive information om Eva Kochs udstilling, se linket her.

Vi skal sætte øjeblikkeligt ind over for kødindustrien

Vi skal sætte øjeblikkeligt ind over for kødindustrien

Af Zenia Stampe

Nu har jeg nærlæst FN’s klimarapport, og for Danmark er der ingen tvivl om, hvad konklusionen bør være: Vi skal sætte øjeblikkeligt ind over for kødindustrien.

For første gang viser rapporten nemlig, hvor stor en del af den globale opvarmning, der kan henføres til de enkelte klimagasser. Og det viser sig, at metan er en næsten lige så stor klimasynder som CO2. Hvor CO2 har hævet gennemsnitstemperaturen med 0,8 grader, har metan hævet temperaturen 0,5 grader.

Men metan har været en blind plet i den danske klimaindsats. Mens vi har gjort alt muligt for at omlægge energisektoren og mindske CO2-udslippet, så er der stort set intet sket med landbrugets metan-udledning. Landbruget står for over 80 pct. af den samlede danske metan-udledning, og den er kun faldet med 0,7 pct. siden 1990.

Det er som om, regeringen og de borgerlige bare ikke vil acceptere, at kødindustrien er en mindst lige så alvorlig klimatrussel som kul- og olieindustrien. Men med klimapanelets entydige opfordring om at sætte hårdt og hurtigt ind over for metan, så kan vi ikke blive ved med se igennem fingrene med kødindustriens enorme klimaaftryk. Vi kan heller ikke vente på nye, endnu ikke opfundne teknologier. Der skal handles nu.

Desto mere frustrerende og alarmerende er det at høre klimaminister Dan Jørgensen svare uden om og henvise til nogle landbrugsforhandlinger, som i realiteten er gået i stå og udskudt på uvis tid. Det er et kæmpe svigt af det grønne mandat, vi fik fra vælgerne. Og jeg kan næsten ikke holde til at høre flere socialdemokrater tale om, at de har forladt nødvendighedens politik og nu vil vise, at politik gør en forskel, når de så bare lader klimakatastrofen ske lige foran øjnene på os. Det er da for pokker nu, at vi skal vise, at politik gør en forskel.

“Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown”

“Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown”

Af Zenia Stampe

Jeg blev vred, da jeg forleden faldt over et klip, hvor Mette Frederiksen latterliggør snakken om kød: “Jeg synes, det er en hysterisk diskussion, der er om kød lige nu. Jeg synes, det er noget pjat at tro, at vi løser hele klimaproblemstillingen ved at få det til handle om kød. For CO2-udslippet fra de flyvemaskiner, som folk tager for at fortælle hinanden, at de ikke skal spise kød, det er et langt større problem”.

Kommentaren faldt på et møde i Danish Crown før valget, og CEO for Danish Crown Beef, Finn Klostermann, kvitterede straks med denne kommentar: “Hvis du ikke bliver statsminister, så kan du godt blive sælger i Danish Crown”.

Hvorfor bringer jeg det på banen nu? Jo, fordi det siger rigtig meget om, hvad vi er oppe imod i klimapolitikken. For selvom vi endnu engang har fået en klimarapport, der beskriver klimakrisens apokalyptiske dimensioner og de uoverskuelige konsekvenser for fremtidige generationers, så tænker regeringen fortsat kun kortsigtet og vælgerstrategisk. Og her har de især udset sig én vælgergruppe: Dem, der er imod forandring.

Socialdemokratiet vil være deres bolværk mod forandring. Det viser de ved at stikke en kæp i hjulet for de radikale løsninger, der er brug for. De gør det også ved at latterliggøre og mistænkeliggøre dem, der prøver at forklare vigtigheden af grundlæggende ændringer af vores forbrug og samfund.

Men vi kan ikke løse klimakrisen uden at ændre den måde, vi lever på. Det samme budskab kommer fra klimaforskerne.

Som Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor i klima- og geofysik og medlem af FN’s Klimapanel i dag udtaler i forbindelse med rapporten: “Der er endnu ikke nogen, der har forbudt os at spise oksekød, og der er ingen, der siger, at vi skal stoppe med at køre i benzinbil i morgen – men de næste år skal vi nok til at tænke alvorligt over, hvordan vi lever”.

Jeg håber, at Socialdemokratiet lytter. Nogen gange er der noget, der er vigrigere end kortsigtet vælgerpleje. Det her er en af de gange.

Billedet er fra juni, hvor Den Grønne Studenterbevægelse mødte op foran Fødevareministeriet før et forhandlingsmøde. Tak for jeres indsats!

MONUMENTMANDEN FORTÆLLER

MONUMENTMANDEN FORTÆLLER

Københavns Kommune skriver:

I forbindelse med den engelske kunstner Gillian Wearings udstilling ”Family Stories” på Statens Museum for Kunst i 2017 blev der foretaget en landsdækkende casting i 14 forskellige byer for at finde frem til en typisk dansk familie. Kunstneren havde tidligere gennemført lignende projekter i Trento, Italien, og Birmingham, England. Familien, der blev udvalgt til at være ”En rigtig dansk familie” bestod af et ungt par med deres 2-årige datter og én mere på vej.

På det tidspunkt havde kvinden, som var adoptivbarn fra Colombia, opgivet at læse til sygeplejerske, mens manden arbejdede som bankrådgiver. Sammen drev de en kaffebar på Vesterbro. Kaffebaren er opgivet, og kvinden er nu i fuld gang med at blive socialrådgiver.

Bronzeskulpturen er udført i Kina efter fotos og opmålinger, og et pudsigt træk er, at figurernes fodtøj som det eneste er bemalet i livlige farver.

Statens Kunstfond, Bikuben og Københavns Kommune finansierede kunstværket, og efter nogen forhandling frem og tilbage blev det i 2020 opstillet ved Skibbroen.

Hilsen Jens Peter

Ligeløn for lige arbejde

Ligeløn for lige arbejde

Af Pia Olsen Dyhr, SF

Ligeløn for lige arbejde! Det burde være en selvfølgelighed. Derfor skal vi gøre op med tjenestemandsreformen fra 1969 💪.

Vi foreslår i dag, at vi på Christiansborg går sammen om at vedtage en ligelønslov. At vi sætter penge af til at udjævne de forskelle, som Tjenestemandsreformen baserer sig på.

Det bliver ikke nemt. Det er ikke nemt, at bygge ovenpå et skævt fundament, som er søgt udjævnet på mange forskellige måder, gennem mange år. Men vi bliver nødt til at gøre forsørget. Fordi det kun er rimeligt, at man kan være sikker på, at man vi aflønner fair i den offentlige sektor og ikke baseret på et skævt, bedaget hierarki. Så vi kan tiltrække de dygtige mennesker til plejehjem, børnehaver, sygehuse og meget mere.

Og det er klart, at det også handler om arbejdsvilkår. Flere kollegaer, mere frihed, mindre bureaukrati. Det bliver ikke nemt. Men vi skal i gang. Det skylder vi alle dem, der er der for os i livets sværeste stunder – når livet begynder og ender ❤️

“Han havde ikke lige haft tid endnu”

“Han havde ikke lige haft tid endnu”

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Kære alle,

Jeg vil bede om jeres hjælp til, at vi i Danmark kan sætte slutspurten ind i vores vaccineprogram de kommende uger.

Forleden mødte jeg en ung mand på 25 år. Han stod i en café og var meget interesseret i at snakke om corona. Han bakkede op om vaccineindsatsen, og han syntes, det var så flot, at vi i Danmark var så effektive med udrulningen. Da jeg så til sidst spurgte ham, om han selv havde fået de to stik, så blev han lidt flov, for han havde ikke lige haft tid endnu. Men han lovede mig, at han ville gøre det, når han fik fri.

Sådan tror jeg, der er en del, der har det. Vi kan se på tallene, at vi har en kæmpe opbakning til vores danske vaccineprogram. Det er frivilligt og gratis. Udrulningen er effektiv. Og Danmark ligger helt i top internationalt.

Alligevel har vi altså en del borgere, som egentlig godt vil vaccineres, men som af den ene eller anden grund ikke har fået gjort det endnu. Det er jer, jeg henvender mig til. Nu hvor mange er på vej tilbage fra ferie, er det tid til at vi får det klaret. Og hvis der er ting i vores setup, vores praktik, gode idéer eller andet, vi kan forbedre, vil vi meget gerne høre om det.

Vaccinerne er nemlig vores vej ud af coronaepidemien, og derfor er det helt afgørende, at tilslutningen bliver så høj som muligt. I dag er 54,9% af den samledes danske befolkning færdigvaccinerede. 72% har fået første stik.

Blandt de 70-79 årige ligger tilslutningen allerhøjest. 96,2% har færdiggjort vaccination. Det er helt vildt imponerende!

Men alle målgrupper har fået invitation til vaccination. Så nu gælder det for de sidste grupper om at få startet vaccinationen med første stik, da vi allerede dér er betydeligt bedre stillet overfor corona. Og det gælder om at få den anden dosis skudt ind hurtigst muligt, så man får den fulde effekt af vaccinen.

En masse dedikerede medarbejdere har arbejdet på højtryk for at få en god og effektiv udrulning af vaccinerne i Danmark, og indsatsen bliver løbende forbedret og justeret. Alligevel kan der være praktiske problemer, der gør, at man undlader at lade sig vaccinere. Derfor har jeg bedt mit ministerium om at oprette en mailboks, hvor man kan skrive ind med gode idéer, hvis der er noget i vaccineudrulningen, som man synes, ikke fungerer. Skriv til vaccineide@sum.dk. Så samler vi alle de gode forslag og får rettet op på de problemer, der måtte være.

Det er nemlig så vigtigt, at vi får mere fart på vaccineudrulningen over de næste uger. Vaccinerne er der nok af. Og de ruller fortsat ind. Tider er der også nok af. Så det er bare med at få booket.

Vi ved nemlig, at virus trives dårligt om sommeren. Men vi ved også, at virus står på spring, så snart sæsoneffekten aftager, og er klar til at blusse op igen i efteråret og vinteren. Det så vi sidste år. Og det ser vi i mange andre lande.

Derfor skal vi forberede os på efteråret og vinteren. Og her er jeg nødt til at bede alle danskere om hjælp. For det handler om at få opbygget en stor immunitet i samfundet for at kunne stå imod. Vi har brug for, at alle, der kan og vil, lader sig vaccinere.

De fleste smittetilfælde i Danmark er nu med deltavarianten. Den reagerer ikke helt så godt på den immunitet, som vi opnår ved første stik med Pfizers og Modernas vacciner. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at tage både første og andet stik med vaccinerne og samtidig husker de gode råd om afstand og hygiejne. Dem skal vi huske, helt indtil effekten af andet stik er indtrådt.

Vi har i midten af juli indkaldt alle 12-15 årige til vaccination. Indtil videre har 31% modtaget første stik. Vi får hele tiden ny viden om vaccinernes virkning på børn og unge, og undersøgelserne hidtil viser, at vaccinerne har samme effekt som på os voksne. Derfor vil jeg også opfordre forældre med børn mellem 12 og 15 til at overveje vaccination, særligt nu hvor skolerne snart starter op igen, og vi forventer, at smittespredningen vil kunne stige.

Vi har selv vaccineret vores to døtre, og vores yngste er netop i den aldersgruppe. Hun skal have sit stik nummer 2 på mandag.

Til sidst vil jeg sige tak til alle jer, der har taget imod en vaccine mod coronavirus. I er med til at hjælpe Danmark ud af epidemien – hver og én gør en forskel!

Tak fordi du læste med.