SOM AT RÅBE UNDER VAND!

SOM AT RÅBE UNDER VAND!

Af Franciska Rosenkilde

Beklager jeg gentager mig selv, men frustrationen over manglende klimapolitisk handling vokser, og må igen råbe op!

Klimavalget i 2019 er to år siden. Det folketingsvalg hvor det blev bredt dansk anerkendt og italesat, at klimakrisen er den største udfordring vi står overfor som samfund.
Internationale aftaler og bred enighed blandt forskere verden over; klimakrisen er vores tids største samfundsudfordring, og vi har travlt.

Bare indenfor de sidste par måneder er der målt rekordhøje temperaturer i Canada, USA, Sibirien og Arktisk.
Massiv tørke og ødelæggende skovbrande, et Amazonas der nu flere steder udleder mere CO2 end den optager.
Og senest de voldsomme oversvømmelser i Tyskland og Belgien.

For hver dag der går uden handling, nærmer vi os grænsen for klodens stabile klima, og derved også for livet som vi kender det i dag, med fast bopæl, dyrkning af fødevarer, tilgængeligt drikkevand osv. en verden med uoverskuelige konsekvenser.

Alligevel oplever vi et provokerende politisk klimanøl og manglende handling.
De såkaldte grønne initiativer, der presses ind i de systembevarende økonomiske systemer, der i bedste fald understøtter, og i værste fald forværre, klimaudfordringerne, kan selvsagt ikke løse klimakrisen.

Vi skal omlægge hele den måde vi lever, producere og forbruger på. Et bæredygtigt samfund er nødvendigt, en økonomi der understøtter menneskelig trivsel og holder sig indenfor klodens bæreevne.
Klimahandling nu!

NYT TRANSPORTUDSPIL FRA Å 🛸

NYT TRANSPORTUDSPIL FRA Å 🛸

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Om samkørsel, delebilisme, cyklisme og kollektiv transport.

I Alternativet starter vi altid med det grønne. Også når det gælder transportpolitikken.

I stedet for at etablere mere asfalt skal vi i stedet beskytte vores klima, miljø, natur og styrke vores folkesundhed.

Alternativet lægger med et nyt udspil op til, at vi skal arbejde med at gentænke vores transportvaner. Vi skal give danskerne incitament til at vælge de grønne og bæredygtige transportformer til.

Tusind tak for det store arbejde til vores transportordfører Peter Kjær Hansen. 💚

Læs, hvordan vi vil gøre her. 💚🛸

Den grønne omstilling i København

Den grønne omstilling i København

Af Lars Weiss, Overborgmester

Det her er historisk for den grønne omstilling 🍀☘️Torsdag indviede jeg sammen med klimaminister Dan Jørgensen Amager Ressource Centers nye pilot anlæg for CO2 fangst. Anlægget er et enormt vigtigt skridt i mod, at København bliver CO2 neutrale i 2025. Kort og godt suger det CO2’en ud af røgen, så den ikke kommer ud i atmosfæren. Det er intet mindre end genialt og vil radikalt ændre vores tilgang til den grønne omstilling. For vi kan ikke nå vores ambitiøse klimamål alene ved at slukke for lyset og skære ned på bøfferne. Vi har brug for innovative løsninger, og her ser vi en af dem.

  1. Billede taget af David R. Driessen

MINDRE KØD, MERE FREMTID

MINDRE KØD, MERE FREMTID

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

På vej til landbrugsforhandlingerne møder jeg de her seje aktivister, der gang på gang kæmper for at skabe opmærksomhed om den accelererende klima – og naturkrise, og kræve politisk handling.
Det er afgørende for deres fremtid, det er afgørende for vores alle sammens fremtid.

Tak for jeres mod og utrættelige aktivistiske kamp for en grøn, retfærdig fremtid.

I motiverer mig i vores kamp for en bæredygtig omstilling af vores landbrug, hvor en reduktion af den animalske produktion er fuldstændig nødvendig for dyrenes, klodens og vores sundhed.
Tiden for et konventionelt landbrug er forbi, i steder skal vi have et regenererende landbrug, der med permakultur, økologi og biodynamik opbygger jorden mens vi dyrker den.💚

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en stor forskel

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en stor forskel

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin har jeg brugt min søndag formiddag i godt selskab med Sydkoreas præsident, Moon Jae-In. Sydkorea er i dag verdens 10. største økonomi. Og de sætter nu skub på den grønne omstilling.

Vi er enige om at styrke vores nære forhold på det grønne område. Det er vigtigt. Og dygtige danske virksomheder står klar til at levere de grønne løsninger, de får brug for.

Allerede i denne uge har Vestas, Ørsted og CIP indgået aftaler med sydkoreanske virksomheder om havvind, hvor vi i Danmark er blandt de førende.

I morgen fortsætter arbejdet for den grønne dagsorden. Her deltager jeg i P4G-topmødet sammen med 40 stats- og regeringsledere fra hele verden.

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en forskel for klimaet ude i den store verden 🌎.

FOSSILE DINOSAURER

FOSSILE DINOSAURER

Af Therese Scavenius, Momentum

I går var jeg i DR2 Debatten med en flok fossile dinosaurer, der mest af alt lød som kloner fra Landbrug&Fødevarer. Eksperter i at gentage indholdsløse slogans og ignorere fakta.

Det er enormt svært at debattere med politikere og lobbyister, der lever i deres egen fiktive virkelighed, der ligger så langt fra den virkelighed, vi andre lever i.

Det er frustrerende at høre dem påstå, at de laver klimapolitik, når alle kan se, at det ikke er tilfældet. Kunne de i det mindste ikke bare være ærlige og sige direkte, at de har meldt Danmark ud af Paris-aftalen. Vi kommer ikke til at leve op til vores ansvar for at holde den globale opvarmning til 1,5 grader. Vi har kurs mod 3 grader. Så kunne vi i det mindste have en reel politisk debat om, hvad det betyder. Og hvordan vi forbereder os på en verden, der er 3 grader varmere med alle de ekstreme risici og moralske dilemmaer, som det vil betyde.

Jeg ved godt, det lyder hårdt, når jeg kalder støttepartierne for inkompetente og siger, at Nye Borgerlige ikke har forstået klimakrisen, og at det er lidt synd for dem, at de skal diskutere et emne, de ikke har gidet at sætte sig ind i.

Men jeg siger det, fordi jeg mener, at vi bliver nødt til at kalde en spade for en spade. Vi er for langt inde i verdenshistoriens største krise til at pakke tingene ind. Støttepartierne er simpelthen ikke deres ansvar voksent, når de jubler over håbløse klimaaftaler, som de så senere finder ud af, at de gerne vil genforhandle. Klimapolitik og -videnskab er ekstremt kompliceret. Det kræver, at man afsætter ressourcer til det og bider sig fast. At man kalder regeringen ud, når de igen igen forsøger at snige sig udenom. At man prioriterer klimapolitikken og tør blive uvenner. Ellers kan man jo ligeså godt glemme at gøre en forskel.

Jeg har lavet et nyt parti netop fordi jeg kan se, at støttepartierne ikke kommer til at prioritere klimakrisen, som den bør prioriteres. I Momentum sætter vi klimaet først, og det betyder, at vi afsætter flest mulige ressourcer til den største krise. At vi prioriterer klimaet i politiske forhandlinger. Det er det eneste ansvarlige at gøre i 2021.

Så ja, det lyder hårdt og måske en smule arrogant, når jeg kalder de andre for inkompetente og siger, at de jo ikke har forstået klimakrisen. Men det er jo sandheden.

Debatten i går er også et godt eksempel på, at vi ikke kommer til at overbevise Socialdemokraterne om at ændre kurs og pludselig lave bedre klimapolitik. Rasmus Prehn lød som en lobbyist fra Landbrug&Fødevarer da han sagde, at han ikke regnede med, at vi ville have færre køer eller grise i Danmark i 2030. Det er ekstremt uansvarligt, når kødindustrien står for 1/3 af vores samlede drivhusgasudledninger, og det illustrerer, at vores folkevalgte politikere lever i en parallel virkelighed, hvor klimakrisen ikke rigtig eksisterer.

Men jeg har personligt opgivet at overbevise dem. De har afgivet deres mandater til landbrugslobbyisterne og nægter at forstå menneskehedens største udfordring nogensinde. Fordi vi skal passe på slagteriarbejdernes job. Det er så håbløst snæversynet, at jeg næsten ikke har ord for det. Vi kommer ikke til at overbevise dem. Glem det. Kampen står et helt andet sted. Vores eneste mulighed er at tage magten fra dem.

Det er derfor vi har skabt Momentum, som kan komme i Folketinget og gøre en forskel. Vi må tage deres mandater, hvis vi vil ændre verden. Det er vores eneste mulighed.

Du kan hjælpe ved at afgive en vælgererklæring, blive medlem og sprede budskabet. Det lykkes kun, hvis vi alle løfter i flok og smider de fossile dinosaurer ud af parlamenterne!

DRØMMEN OM EN GRØN FREMTID

DRØMMEN OM EN GRØN FREMTID

ET PORTRÆT AF Franciska Rosenkilde 💚

»Jeg har tillid til min intuition, og jeg ved, det er det her, jeg skal«

Så klart stod det for Franciska Rosenkilde, da hun trådte ud af Bremen Teater efter et skelsættende møde i 2014. Det var aftenen, hvor Alternativet skulle vælge nye spidskandidater. Aftenen blev det politiske vendepunkt i Franciska Rosenkildes liv.

Franciska Rosenkilde er næsten opvokset i København, for med en kreativ skuespillerinde som mor, der lavede gadeteater, betød det at familien Rosenkilde flyttede til Frankrigs hovedstad og Franciska Rosenkilde påbegyndte sit første skoleår i en parisisk kommuneskole. Efter halvandet år i kærlighedens by vendte de tilbage og bosatte sig på Larsbjørnsstræde i det indre København. Udover Paris, har familien bl.a. boet i Sverige, Portugal og i et hus ude på landet.

Allerede som 15-årig besluttede Rosenkilde sig for at pakke sine ting og flytte hjemmefra. Hun nåede lige rundt om hjørnet og bosatte sig på Studiestræde. Som de fleste almene unge mennesker startede hun også på en gymnasial uddannelse. Men denne akademiske præstation var langt fra almindelig, da hun nemlig blev den første i hendes familie til at færdiggøre studentereksamenen og få den famøse studenterhue placeret på hovedet. Den særlige kasket blev således symbolet på hendes ungdomsoprør og et brud med de kreative rammer, hun ellers var vant til.

Næste stop var arbejdslivet. Men denne verden var ikke uvant for Rosenkilde. Hun har arbejdet lige så længe, hun kan huske tilbage. Fra barnsben, havde pigen fra det gamle Nørre Kvarter i Indre By, bl.a. bagt banankage til caféen, hun boede tæt ved og pakket pap for urtekræmmeren før skole. Men især det med at arbejde med mad, fordi det nøjagtig er så praktisk anlagt, fandt hun yderst tiltalende. Hendes naturlige interesse for mad suppleret med hendes søgende sind for ny viden og læring, resultererede i en bachelor i ernæring fra Suhrs Højskole.

Madkundskab er dog ikke det eneste, hun er uddannet inden for. Det kan nærmest tænkes, at den berejste og nomadiske barndom kan være skyld i kandidatgraden i geografi, som Franciska dog tager nogle år senere. For som 26-årig bliver hun mor og klarer både at opfostre datteren alene og bibeholde sin aktive plads på arbejdsmarkedet.

Hun skifter efterfølgende arbejdslivet ud med universitetsbænken, og mens hun i sit kandidatspeciale fordybede sig i klimaforandringer og fødevaresystemer, dukkede Alternativet stille op og mødte hende midtvejs i forestillingerne omkring en grønnere fremtid.

Mere præcist, skete mødet mellem hende og Alternativet en regnvåd aften i 2014, hvor hun var til et partimøde på Bremen Teater. Det fremstår som en skelsættende begivenhed i hendes bevidsthed, for det var her det stod klokkeklart, at hun skulle være en del af dette nye politiske projekt. Hun meldte sig ind med det samme og har været et aktivt medlem lige siden.

Rosenkilde var folketingskandidat i 2015. I en tid hvor den grønne bølge rejste sig højt uden at kamme over. Alternativet blev valgt ind i Folketinget med 11 mandater. Rosenkilde blev ikke valgt ind, men ved kommunalvalget i 2017, sikrede hun sig en plads i Københavns Borgerrepræsentation, bakket op af omkring 1.900 personlige stemmer. For første gang i sit liv, var hun midt i et politisk system på Rådhuset.

Efter 10 måneder, i forbindelse med Niko Grünfelds utidige afgang, bliver hun valgt til posten som ny Kultur- og Fritidsborgmester. Rosenkilde forklarer denne tid i sit liv som en stejl læringskurve. Men med Alternativets værdisæt på rygraden kombineret med en ydmyg og nysgerrig indstilling, blev der hurtigt formet gode relationer på Rådhuset.

»Vi vil have et bæredygtigt samfund. Det betyder, at vi skal have nogle nye økonomiske strukturer, som dels ikke ødelægger planeten og ødelægger os mennesker«

Hendes stærke formidlingsevner fusioneret med hendes veletablerede borgmesterplatform, er styrker hun vil tage i spil, for at fremme den nye fortælling omkring det bæredygtige samfund, styrke relationerne mellem landets kandidater i forbindelse med region -og kommunalvalgene samt styrke relationen mellem Rådhuset og Christiansborg.

Alt i alt, er Alternativets nye politiske leder en 45-årig multi-uddannet viljestærk kvinde, hvis skriggrønne hjerte brænder for at sætte Å’et først.

For Franciska Rosenkilde er der ingen tvivl; Alternativet har aldrig været mere relevant end nu.

VIDSTE DU, AT PRODUKTIONEN AF KØD OG MEJERI UDLEDER MERE END PERSONTRANSPORTEN

VIDSTE DU, AT PRODUKTIONEN AF KØD OG MEJERI UDLEDER MERE END PERSONTRANSPORTEN

Af Zenia Stampe

I løbet af det sidste år er vi i familien stort set holdt op med at spise kød til aftensmad. Det er ikke udtryk for en egentlig beslutning, og jeg køber stadig leverpostej og spegepølse til madpakkerne. Men min mand har længe trukket i en mere plantebaseret retning, og det begyndte også at trække i mig, da jeg blev landbrugsordfører og fik læst ordentligt op (og regnet) på landbrugets klimapåvirkning. Det har været en overraskelse for mig at finde ud af, hvor klimabelastende kød- og mejeriproduktion er – og hvor stor en del af klimakrisen, der netop skyldes en uholdbar fødevareproduktion.

Bare i Danmark udleder den animalske produktion 7,7 mio tons CO2 om året. Det er mere end den samlede persontransport (7,2 mio tons CO2). Og problemet er, at man selv ved brug af den nyeste miljøteknologi kun kan nedbringe udledningen fra den animalske produktion minimalt frem mod 2030. (Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren anslog et reduktionspotentiale på omkring 1,1 mio ton CO2 ud af 7,7 mio ton CO2).

Jeg ved godt, at der er mange følelser i mad, men vi kan ikke løse klimakrisen, hvis ikke vi tør tale om madens rolle som en del af problemet – men heldigvis også som en del af løsningen. For den gode nyhed er jo, at ingen behøver at sulte. Tværtimod. Den animalske produktion lægger i dag beslag på gigantiske landområder. Det anslås, at man ville kunne reducere verdens dyrkede areal med 75 pct. og udledningen af klimagasser med 50 pct. ved at omlægge til vegetabilsk produktion.

Men så langt behøver vi slet ikke gå. Vi behøver ikke alle blive vegetarer eller veganere. Og dansk landbrug skal ikke nedlægges. Tværtimod er der masser af potentiale for et fortsat stærkt og verdensførende dansk landbrug. Men vi bliver nødt til at ændre balancen mellem dyr og planter. Både i vores forbrug og i vores produktion.

Den udvikling ville sandsynligvis ske helt af sig selv, hvis prisen på kød og mejeri faktisk afspejlede klima- og miljøomkostningerne. Men desværre gælder “forureneren -betaler”-princippet endnu ikke for landbrugsproduktion, og derfor er det klimaet og det danske vandmiljø, der betaler prisen.

Nå, det blev lidt langt. Men jeg synes virkelig, at der er brug for noget folkeoplysning her. Dels for at skabe et folkeligt pres for den nødvendige regulering (bl.a. en CO2-afgift, der også gælder for landbruget), men også netop i lyset af den manglende regulering. For selvom prisen er det bedste reguleringsinstrument, så kan oplysning også gøre en forskel. Og alle skal vide, at det gør en forskel at spise mindre kød og mejeri – og at de kan gøre en forskel ved at støtte nogle af de nye innovative, fødevareproducenter, der i disse år satser alt på at lave gode kød- og mejerialternativer. De kan blive det næste store landbrugseventyr, fordi de tilbyder velsmagende og næringsrige alternativer til kød.

Se bare denne plantebøf og burger, som jeg servede for mine børn (og ja, der er også ost i, for det handler jo netop ikke om helt at droppe kød og mejeri, men at ændre balancen!). Mine børn sagde helt uopfordret, at denne plantebøf smagte bedre end almindelig bøf. Mere saftig og kraftig smagen.

Der er efterhånden så mange velsmagende kødalternativer på markedet, at man snildt kan overgå til en mere plantebaseret kost uden at skulle ændre grundlæggende på menuen. Men når man først kommer i gang med det plantebaserede køkken, bliver man overrasket over, hvor nemt det faktisk er at lave velsmagende mad uden kød. Det er endda sjovt at komme lidt ud af spaghetti-kødsovsens comfort zone.

Jeg ved godt, at der sikkert er nogen, der vil beskylde mig for at være en hellig klimahippie. Men for mig startede den her rejse faktisk med en masse regnearbejde. Da jeg blev landbrugsordfører, var jeg overrasket over manglen på systematiske oversigter over landbrugets klimapåvirkning, så jeg bestilte en række tal fra fødevareministeren.

Da jeg fik dem, satte jeg mig med en lommeregner og begyndte at regne på dem. Og det gik meget hurtigt op for mig, at vi står over for en kæmpe udfordring med vores fødevareproduktion- og forbrug. Og at de nuværende tiltag på ingen måde afspejler den omstilling, som er helt uomgængelig, hvis vi skal løse klimakrisen. Jeg blev egentligt også lidt rystet over, at der ikke er flere politikere og partier, der har turdet se virkeligheden i øjnene og tale åbent om den. De unge har jo sagt det længe, og der er ikke andet at sige til det, end at de har ret. Nu må vi andre til at rykke!

De nye kostråd

De nye kostråd

Af Peer Aagaard

I forbindelse med de nye kostråd fra Fødevarestyrelsen som anbefaler indtagelse af maksimalt 350 g kød om ugen for voksne, har Jyllands-Posten valgt at sende hele to reportere til Hammerum, øst for Herning – angiveligt et paradis for carnivorer.

Her har man bevæget sig ind i det lokale supermarked og spurgt kunderne, hvad de synes om kostrådene.

Bestyrtelsen er udbredt, fordømmelsen universel. Undertonen er, at her kommer de skide københavnere igen og vil krænge deres højrøvede værdier ned over ganske almindelige danskere, der kraftedeme vil ha’ deres kød, og så ka’ de svagpissere ellers tage deres planter og stikke skråt op.

På diverse netfora oplever man ofte, at der gjort grin med vegetarer, veganere og såmænd også dem, der bare stille og roligt forsøger at nedbringe deres kødforbrug, fordi det er sundere både for personen selv og for miljøet. De beskrives som fanatikere, umulige at omgås og decideret udanske.

Jeg oplever situationen som stik omvendt: Det er kødspiserne, som er de fanatiske og intolerante. De ved godt inderst inde at de kunne foretage et bedre valg, men alligevel forbinder de ofte både danskhed og mandlighed netop med indtagelsen af kød og undlader ikke at gøre andre opmærksomme på det. Flæskestegskulturen herhjemme er så massiv, at den nærmest er en kult, stærkt fulgt af tilbedelsen af den enorme blodrøde bøf på størrelse med et af Linse Kesslers bryster.

Jeg er selv hverken vegetar eller veganer, men stræber efter at leve så sundt som muligt og spise så lidt kød som muligt. Til den ende er det meget lidt hjælpsomt, når det på mange restauranter er stort set umuligt at spise kødløst for slet ikke at tale om besværet, hvis man slet ikke indtager animalske produkter.

Samtidig er mange madproducenter, der faktisk fremstiller vegetariske eller veganske varer elendige til at skilte med det, så man som forbruger bruger alt for lang tid på at decifrere varedeklarationer.

I mange lande som er længere fremme end os, skiltes der rutinemæssigt med et (v) for vegetarisk eller (vg) for vegansk på menuer og varer.

Hvis Fødevarestyrelsens kostråd skal vinde genklang, ville det være en stor hjælp, om det samme skete herhjemme. Bevidsthed om hvad vi spiser fremmes bedst med simple midler.

ALTERNATIVET HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE

ALTERNATIVET HAR ALDRIG VÆRET VIGTIGERE

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

“Ifølge regeringen må den grønne omstilling hverken koste vækst eller arbejdspladser. Og deri ligger kimen til dens klimanøl og forklaringen på, hvorfor den aldrig kommer til at stå i spidsen for den nødvendige bæredygtige omstilling. Det er nemlig udtryk for lige præcis den samfundsindstilling, der har skabt problemerne, vi står med.

Vi lever i et vækstkapitalistisk samfund, hvor vi prioriterer økonomi over alt andet, og vækst for enhver pris. Skide være med om det betyder, vi udleder mere CO2, end kloden kan holde til. Pyt med, om det betyder vi alle sammen skal ofre frihed for at slides ned til sokkeholderne i hamsterhjulet. Og pyt med, om det skaber et ekstremt ulige samfund, hvor færre og færre sidder på flere og flere af ressourcerne.

Det er denne vækstkapitalisme, der er årsag til stort set alle de store samfundsproblemer, vi står med i dag. Derfor kan den selvsagt ikke bruges til at redde klimaet. Det er som at slukke ildebrande med benzin. Nej, det vi har brug for, er et fundamentalt opgør med den vækstkapitalistiske destruktion af vores samfund. Og det tilbyder Alternativet.”

“Alternativet er et bud på et postkapitalistisk samfund, et opbrud med at leve for at arbejde og arbejde for at forbruge. Det er et opgør med BNP og økonomisk vækst som målet for samfundsudviklingen. Økonomiske aktivitet er ikke et mål i sig selv for Alternativet, men derimod et af flere midler til at sikre, at mennesker trives og føler sig værdsatte, og at samfundet udviser respekt for både naturgrundlaget og kommende generationer.”

Det skriver jeg mere om i dagens information, læs med her og del gerne.