Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

13 mandlige forfattere og én enkelt kvindelig. Det er, hvad blomsten af Danmarks ungdom – ifølge gymnasieskolens obligatoriske litteraturkanon – skal præsenteres for, før de får huen på hovedet. Det kunne jeg forleden læse i Politikens spalter, og selv om den mandsdominerede verden til stadighed kan overraske mig, troede jeg alligevel, der var tale om en noget forsinket aprilsnar. Det var desværre ikke tilfældet. Den litterære kanon, som blev etableret i 2004, præsenterer således ungdommen for forfattere som Ludvig Holberg, Tom Kristensen og Johannes V. Jensen. En enkelt kvinde har da også sneget sig med, nemlig Karen Blixen.

Men hvad er det for et verdensbillede, vi giver ungdommen, når vi viser dem, at historier – altså dem, vi virkelig værdsætter og sætter højt – kun fortælles af mænd? Vi gentager og bekræfter det mandlige perspektiv som vores fælles udgangspunkt.

Og vi lærer fremtidens voksne, at de vigtigste præstationer skabes af mænd. Men det er heldigvis løgn. For hvor var vi uden Tove Ditlevsens ’Pigesind’ eller ’Gift’? Hvilket værk er mere genialt udtænkt end Inger Christensens ’Sommerfugledalen’? Og hvor var debatten om kvinders rettigheder uden modige fortællinger af Sara Omar? De kvindelige forfattere har de senere år stormet ind på bestsellerlisterne, og talenterne står i kø. Jeg har ikke nogen målsætning om, at den litterære kanon partout skal bestå af 50 procent kvindelige forfattere og 50 procent mandlige forfattere. Men det er bemærkelsesværdigt i en grad, så det er pinligt, når vi i moderne undervisning lærer børn og unge, at man skal være mand for at få sin anerkendt. Der er mange grunde til, at vi læser litteratur, og en af dem er, at vi gennem litteraturen lærer at forstå os selv og vores medmennesker. Vi bruger litteraturen til at spejle os selv og verden, og her er det vigtigt med mangfoldighed. I Politikens artikel fremgik det, at gymnasieeleverne rettelig undres over den massive overvægt af mænd. Og så kan jeg forstå, at Dansklærerforeningens to forpersoner, Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, har rettet henvendelse til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med et ønske om, at hun forholder sig til, om listen skal revideres eller måske udgå. Ministeren ønsker angiveligt at holde fast i kanonlisten og afslår at ændre i indholdet, skriver hun til Dansklærerforeningen. Det både undrer og ærgrer mig. Kun ved at vise, at også den litterære scene er mangfoldig, kan vi fremelske forståelsen af, at alle har en stemme og en historie, det er værd at opleve og lytte til.

”Mordet på Halland” er en af de bedste danske romaner fra nyere tid

”Mordet på Halland” er en af de bedste danske romaner fra nyere tid

Af Asger Schnack

Jeg betragter Pia Juuls roman ”Mordet på Halland” som en af de bedste danske romaner fra nyere tid. Mange adjektiver kunne knyttes til denne roman, underfundig, cool, Peter Seebergsk. Jeg er overbevist om, at den har det, der skal til, for at blive læst ’altid’, uafhængigt af lige den tid, den udkom i. Den følger ikke en tendens (snarere tværtimod), men skaber sin egen nødvendighed (og dermed, måske, på længere sigt en tendens). Det er definitionen på en klassiker. ”Mordet på Halland” var, da den udkom i 2009, nomineret til Danske Banks Litteraturpris, som dengang blev uddelt på BogForum (fra 2003 til 2011). Prisen var på 300.000 kr. og blev også kaldt Danmarks største litteraturpris. Jeg var så optaget af, at Pia Juul skulle vinde læserafstemningen, at jeg lovede hende, at jeg – hvis hun ikke vandt – ville arrangere en crowdfunding og skaffe det samme beløb. Det viste sig ikke at være nødvendigt, for flest læsere stemte på ”Mordet på Halland” – heldigvis. Tredje oplag af førsteudgaven blev udsolgt sidste år, og det er mig en glæde i dag at kunne udsende 2. udgave af ”Mordet på Halland” på mit forlag, der nu har 12 titler af Pia Juul i kataloget, ni digtsamlinger, en essaysamling og to romaner (foruden de titler, forlaget har overtaget fra Gyldendal/Tiderne Skifter, og som stadig er på lager). ”Mordet på Halland” kan således fra i dag atter købes i boghandelen. (Omslag og tilrettelægning: Mette & Eric Mourier)

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg går på påskeferie senere i dag. De næste dage handler om familien, foråret i vaser indenfor og solen udenfor. Og bøger. Ny dansk litteratur. Fra både indsigtsfulde Jonas T. Bengtsson og fra gode Benn Q. Holm, hvis forfatterskab gav mig meget glæde i 90’erne. Jeg glæder mig til genhøret. Og til sidst Isabel Allende. En af mine absolut yndlings forfatterinder. Tyvstartede i går aftes. Gribende historie om Den spanske borgerkrig.

På mandag er jeg tilbage på arbejde. Her besøger jeg Bornholm i anledningen af 75-året for øens befrielse. Jeg håber, I får en god påske. Jeg håber også, vi alle passer godt på hinanden. Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere danskere. Og endelig et sidste håb. Vi er ikke bedre end den måde, vi taler til hinanden på. Måske vi kunne bruge påsken på at skrive ordentligt til og om hinanden. Pas godt på hinanden 🐣

Afskaf bogmomsen

Afskaf bogmomsen

Af Arne Herløv Petersen

Her er en oversigt over bogmoms i verden. Danmark og Bulgarien er de eneste lande i Europa, hvor bøger er belagt med fuld moms. I andre lande som Norge og UK er bøger momsfrie. I Sverige er der nedsat moms (6 %) på bøger. Læs mere her.
Den danske stat tjener hvert år 300 millioner kroner på bogmomsen efter at alle former for litteraturstøtte er trukket fra.
Forestillingen om, at forfattere og forlag bliver fodret af staten er ikke bare forkert. Det forholder sig omvendt. Staten sidder med åbent næb, mens vi flyver rundt og propper orme i gabet på den.
*
I Danmark har vi så oven i hatten det særprægede ekspeditionsgebyr på 160 kroner, som jeg ikke ved om man har sidestykke til noget andet sted i verden. Det er en besynderlig idé, at man skal betale penge for at få lov til at betale penge. Tænk, hvis det system blev indført alle vegne. Så de sagde ved kassen: “Ja, det er ti kroner for kartoflerne. Og 160 kroner for at slå de 10 kroner op på kasseapparatet”.
*
Jeg købte for nylig en bog fra Book Depository. Jeg havde skrevet og sprugt dem om, hvordan det forholdt sig med told og afgifter efter Brexit, og de svarede, at det skulle jeg ikke tænke på, for alt var indregnet i prisen. Men det var det altså ikke.
Der er (trods alt) ikke told på bøger. Men den danske moms er højere end den britiske, så jeg skulle betale 25 kroner i moms. Plus 160 i gebyr – i alt 185 kroner.
*
Til sommer bliver det endnu værre, for så afskaffes bagatelgrænsen på 80 kroner. Så hvis du køber noget til en krone, skal du betale måske 25 øre i moms. Og så lyder regningen på 160,25 kr. inkl. gebyr.
Det er skingrende vanvid. Og det er udtryk for litteraturfjendtlighed at ville brandbeskatte bøger i Danmark – selv om man altså ikke gør det i de fleste euroæiske lande – og heller ikke i f.eks. Sydamerika, Nigeria, Indien eller Sydkorea.

Ode til Bergen

Ode til Bergen

Af Asger Schnack

Jeg er udmærket tilfreds med at befinde mig, hvor jeg befinder mig, i København, og skal ikke klage, men nogle gange kan man godt for tankeeksperimentets skyld spørge sig selv, hvor man ellers gerne ville vågne op (måske endda i en anden tid). Et sted, jeg ofte tænker på, hvor jeg gerne havde set mig selv mere end den ene gang, jeg har været der, er Bergen, som jeg elsker på afstand og nu ligefrem på coronaafstand (hvem ved, måske for altid). Jeg ville gerne genbesøge Bergen, for jeg ejer nogle billeder i mit indre, som er blivende og sært smukke, også som baggrund for et samvær, nok så kort, med digtere, der kom og gik. Nu tilhører det fortiden som et glimt. Men kunne jeg vælge, ville jeg gerne dukke op et sted mellem 2000 og 2005. Om dette femår handler ”Bergensbrag-generationen. Opblomstringen af uafhængige litteraturplatforme i Norge fra 2000 til 2005”, udgivet af Tekstallianse i 2020. Bogen består af et hovedafsnit, ”Bergensbrag-generationen”, skrevet af Susanne Christensen – forfatteren til ”Leonoras reise” (2019, da. udg. 2020) – hvorefter ordet gives til 12 replikker af samtidige vidner. Susanne Christensen skriver detaljeret om undergrundens udtryk og tidsskrifts- og forlagsdannelser, hun var selv en vigtig skikkelse i centrum af begivenhederne, der var også et samarbejde internationalt, med forbindelse ikke mindst til Danmark. Kombineret med replikkerne fra de 12 medaktører, Henning H. Bergsvåg, Tomas Espedal, Maja Elverkilde, Mathias Kokholm, Catrine Strøm, Jørn H. Sværen, Audun Lindholm, Øystein Vidnes, Eirik Vassenden, Magnus William-Olsson, Gunnar Wærness og Monica Aasprong, er essayet højst fyldestgørende, og helheden, den i øvrigt ekstremt veltilrettelagte bog, læses som en roman om en tid, der er historie, bundet til dengangs teknologi og kommunikationsformer, men som også er inspirerende at få fortalt i forhold til den aktuelle mikroforlagsopblomstring. Mange navne på såvel personer som udgivelser var nye for mig, jeg var ikke en del af det beskrevne miljø (hvor gerne jeg end ville have været det, om ikke andet i abstrakt, forskudt erindringsfortabelse), men jeg føler mig øjeblikkeligt beriget af læsningen. Sådan kan man tage et stykke af tiden og lukke den ind i en bog, med al den aktivitet og progressivitet, der er indeholdt i den. Og under hele essayet og repliktiltaget så jeg for mig Bergen, et lys, jeg husker, noget oppe, hvorfra jeg så ned, og noget henne, hvorfra jeg så forbi, eller tilbage, til nu. Hvor jeg kan sidde og tænke på, hvor jeg befinder mig, og for den sags skyld hvor litteraturen befinder sig. Hvor vi befinder os. (Design: Øystein Vidnes)

Dømt

Dømt

Af Hans Henrik Schwab

Maria Hirse er blevet idømt en fængselsstraf. Som Marias forlægger og redaktør gennem en lang årrække (2002-12) modtog jeg nyheden med en blanding af vantro og forbløffelse – og har derfor ikke sat ord på før nu. Det er lettere at skrive en opdatering, når ens forfatter har fået en femstjernet anmeldelse.

Nu er det ikke første gang, at en forfatter – endsige en forlægger – får en voldsdom, hvilket selvsagt ikke gør denne sag mindre beklagelig. Derudover vil jeg ikke kommentere den konkrete sag: Retten har talt, og Maria har accepteret sin dom.

Det er dog med tristesse og vemod, jeg tænker tilbage på vores samarbejde gennem et tiår – et samarbejde, der i perioder lignede et venskab, og hvor jeg kun oplevede hende som sød, omgængelig og meget empatisk opmærksom i forhold til sine omgivelser, også mine børn.

Jeg mødte første gang Maria i starten af 2002, hvor hun som den skønne Helene pludselig trådte ind på mit forlagskontor. Hun havde da lige udgivet sin første bog, bestselleren ÆBLEKINDER – om sin egen anoreksi. Det var en bog, der for de fleste åbenbarede en overraskende ny side af celebrity-modellen fra LYKKEHJULET. Hold da op: en smuk kvinde, der ikke bare har haft problemer, men også kan tænke og skrive! Et vigtigt aspekt af hendes person, man sjovt nok har ’glemt’ igen i flere af de retrospektive artikler i forbindelse med dommen.

På Lindhardt og Ringhof udgav vi efterfølgende de næste to bøger i det, der står tilbage som en slags autobiografisk trilogi: DEN 13. og BAG FACADEN. Bøger, der handlede om andre problemer, som Maria i lighed mange unge piger har kæmpet med: mobning, lavt selvværd og selvmordstanker/forsøg. Dengang var der flere, der undrede sig højlydt over, at L&R og jeg lagde navn til ”den slags”, men som forlagets direktør, Morten Hesseldahl, sagde: ”Det er vel ganske agtværdigt at udgive bøger, der gør en positiv forskel for mange piger.” Bedre kan det vist ikke siges.

Siden kastede Maria sig over fiktionen – fra chick-lit til krimi – og hun havde hver gang med romanerne, bag den underholdende facade, et seriøst ærinde og et sympatisk socialt budskab. Hun besad derudover et umiskendeligt talent for plot og replikker, så hvis anmelderne indimellem var skeptiske, skyldtes det enten fordomme (som da en estimeret anmelder hoverende bemærkede den ’fejl’, at hovedpersonen i en af Marias romaner pludselig havde skiftet navn, idet han i farten missede, at figurens besøg hos en numerolog indgik i handlingen!) – eller det skyldtes svigt fra redaktørens side. Maria var således meget lydhør over for redaktionel kritik og konstruktivt samarbejde – og foreslog sågar på et tidspunkt, at hun og jeg sammen skulle skrive en krimi. Gad vide, hvad der var kommet ud af et sådant projekt …

Maria afrundede sit forfatterskab med et par fagbøger om to af de sygdomme, hun i forskellige faser af livet har kæmpet med: spiseforstyrrelserne og de hjertesygdomme, som rammer virkelig mange kvinder. Det har ikke været noget let liv. Og så undlader jeg endda at komme ind på det værste, hun som barn blev udsat for. Det fornemmer man til gengæld i hendes mørke krimi SAMLEREN. Man gjorde et barn fortræd.

Når man genlæser Marias forfatterskab, får man – set i bagklogskabens krystalklare skær – måske nogle af nøglerne til at forstå, hvorfor det er gået, som det nu er. Men i netop disse bøger demonstrerede hun også en evne til at gennemskue mønstre, bryde en social arv og derigennem blive et forbillede for andre børn og unge i en lignende situation. En barndom og ungdom kan være en dom – men en dom, som i lykkeligste fald kan appelleres.

Jeg håber, at Maria igen mobiliserer styrken til at rejse sig, og at offentligheden og tabloidpressen – der skylder hende mange salgbare forsider og uspiselige ’spisesedler’ – vil give hende fred til at gøre forsøget.

Nye bøger fra Asger Schnacks Forlag

Nye bøger fra Asger Schnacks Forlag

Program for Asger Schnacks Forlag forår og sommer 2021:

Januar
Marianne Larsen: den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september. Digte

Marts
Pia Juul: Avuncular (2. udgave)
Ann Linn Palm Hansen: Igennem landskaber. Roman

April/maj
Pia Juul: Mordet på Halland (2. udgave)
Marianne Larsen: 70 digte. Et udvalg
Lilian Munk Rösing: Kaplevej 97. Et essay

August
Ny digtsamling af Laus Strandby Nielsen

Glæd jer!

Der var også kvindelige digtere i det gamle Kina

Der var også kvindelige digtere i det gamle Kina

Af Arne Herløv Petersen

I de fleste antologier over kinesiske digte fra Tang- og Song-dynastierne møder man mænd. Og kun mænd. Du Fu, Li Bai, Wang Wei, Bao Juyi og alle de andre har én ting til fælles. Deres køn.
Men der var også kvindelige digtere i det gamle Kina. Den monumentale antologi “Women Writers of Traditional China” samler på 872 sider eksempler på digte af 130 kvindelige digtere fra kejsertiden.
Her er et digt af en af dem, Xue Tao (770-832):

Cikader

Skyllet i dug
bæres de rene toner
langt langt bort

Blæser med vinden
som de tørre
visne blade

Sang efter sang
som i kor

Men hver af dem
sidder på sin egen gren.
Alene

Den der blinker først

Den der blinker først

Af Sikandar Siddique, Frie Grønne

Jeg har lige læst Mazen Ismails nye bog “Den der blinker først” og det er en fremragende kavalkade af historier om at vokse op i Danmark som brun. Noget kan jeg genkende 100%, andet har jeg aldrig oplevet eller tænkt over, men uanset hvad er det interesant, nærværende og inspirerende. Han skriver om uretfærdighed, kærlighed og taknemmelighed. Om vrede, fordomme og drømme. Om sameksistens, politibrutalitet og ballademagere. Om vores forældre, der forlod alt det de kendte i håbet om noget bedre for os. Og lige præcis det – håbet for fremtiden – får jeg meget mere af, når jeg læser Mazens bog. Den burde være pligtlæsning både i Folketinget og i folkeskolerne. Tak for det!

Interview med Isabel & Casper Christensen

Interview med Isabel & Casper Christensen

Eksklusivt interview med Isabel og Casper Christensen om deres skift til plantebaseret kost.

Isabel Christensen er i øjeblikket aktuel med opskriftbogen PLANTEBASERET FAMILIEMAD. I PLANTEBASERET FAMILIEMAD får du opskrifter og masser af gode råd til, hvordan du uge for uge kan gøre din hverdag mere grøn og lave mad uden kød til hele familien. Her er ingen løftede pegefingre, kun gode råd, enkle opskrifter og en opfordring til, at du tager et skridt ad gangen og selv mærker efter, om også du får det bedre af at spise sundt, vælge fuldkorn, grønt og frugt og spise mindre kød og færre æg og mælkeprodukter.

Køb bogen her.