Hvor blev I af, gutter?

Hvor blev I af, gutter?

Jens Philip Yazdani skriver på Facebook:

Jeg kunne kun tælle til syv mænd, inklusiv mig selv, til dagens arrangement om feministisk økonomi, på trods af at lokalet var stuvende fyldt.

Det er ærligt talt skuffende. For udover at den feministiske kamp er vigtig for vores søstre, kærester, mødre og fremtidige døtre, hvad der i sig selv er selvstændig grund til at den burde være vigtig for os, handler feminismen også om at skabe et mere retfærdigt samfund for os alle.

Uden kvindefrigørelse, findes ingen egentlig frigørelse.

Og selvom nogle mænd måske kan synes, det er træls at skulle være til et arrangement, hvor de risikererer at blive konfronteret med deres kønsmæssige – økonomiske – privilegier, er det edderhugme vigtigt.

‘Kvindefag’ – og kvinder – lønnes nemlig lavere end ‘mandefag’ – og mænd. Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det handler nemlig ikke kun om, at lønkronerne skal fordeles anderledes, hvad de skal, men om, at alle skal have lige løn for lige arbejde. Det en kamp for os alle.

Det såkaldt reproduktive arbejde (oprydning, opdragelse, madlavning m.v.) værdisættes ikke i vores nuværende, kapitalistiske samfund (hvor det i øvrigt er kvinderne der står for klart hovedparten). Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det medfører nemlig en skævvridning i, hvad vi alle anser som vigtigt og prioriterer som samfund. Og det er spørgsmål for os alle.

Og jeg forstår da godt, hvis man synes, det er træls at skulle belemres med viden, der retfærdigør, at man må opgive egne privilegier; at ens egen løn måske ikke skal ligeså meget op som ens kvindelige kollegas til næste lønforhandling; eller at man skal tage en større andel af opvasken derhjemme efter aftensmad.

Men det er altså drønhamrende vigtigt for os alle. Ligesom det er det eneste retfærdige. Det er jo også derfor, at det netop er en viden, der både retfærdigør og fordrer handling. Fordi andet end egentlig lighed mellem kønnene sgu bare ikke hører sig hjemme.

Og det er altså vores alles ansvar.

Så hey gutter, kom nu lige ind i kampen.

Jeg regner i al fald stærkt med at se jer under under de feministiske faner allerede næste søndag, d. 8 marts, hvor det er kvindernes internationale kampdag, og vi igen går på gaden i kampen for et retfærdigt samfund med lighed og frihed for os alle.

JAMEN, KLIMALOVEN HAR JO IKKE NOGET TØJ PÅ!

JAMEN, KLIMALOVEN HAR JO IKKE NOGET TØJ PÅ!

Theresa Scavenius skriver på Facebook:

Naturligt nok bliver jeg i disse dage hele tiden spurgt om, hvad jeg vil gøre anderledes, hvis jeg bliver valgt som politisk leder for Alternativet. I dagligdagen er der selvfølgelig mange ting, en ny politisk leder – uanset hvem det bliver – vil gøre anderledes, i og med, at man har forskellige personligheder. Men en af de ting, jeg kan bidrage med, er at finde hårene i suppen, når der indgås politiske aftaler på Christiansborg.

Som nogle af jer måske har læst, har jeg tidligere kritiseret både klimaloven og finansloven, og ja, hvis jeg havde siddet med ved bordet som politisk leder af Alternativet, havde jeg stemt nej til begge dele.

Men er alle ikke netop blevet enige om, at NU sker der noget i Danmark, vil du spørge? Hvorfor skal vi være kritiske overfor klimaloven? Ser det ikke rigtigt godt og lovende ud? Jo, hvis man læser pressemeddelelserne er der ingen grænser for, hvor grønne og ambitiøse de nuværende politiske ledere er. Men hvis man sætter sig ned og læser alle aftalerne og papirerne igennem, er det en helt anden virkelighed, som tegner sig. Og det er netop det, jeg kan. Så her kommer forklaringen på, hvorfor jeg mener at Alternativet skulle have stemt nej til klimaloven:

Punkt 1: Klimamål skal ske så ’omkostningseffektivt’ som muligt under hensyntagen til erhvervsudvikling, konkurrencekraft og beskæftigelse. Det er hverken historisk eller et vendepunkt. Tværtimod er det business as usual og en videreførelse af den tidligere VLAK-regerings sorte klimapolitik, der prioriterer kortsigtet økonomisk gevinst for private virksomheder over miljø, klima og mennesker.

Punkt 2. Rammen er stadig klimaneutralitet i 2050. Og her skal man være skarp på begreberne. De fleste tænker på målsætningen i 2050 som en målsætning om et fossilfrit samfund, hvor vi ikke udleder noget co2. Men det er IKKE det, begrebet klimaneutralitet dækker over. Det dækker over, at vi kan udlede så meget, vi vil, i 2050 med den ene hånd, så længe vi har noget, som kan trække co2 ud af luften med den anden.

Her har vi også forklaringen på, at regeringen fortsætter investeringer i fossil infrastruktur. Fordi klimaministeriets logik er, at vi fortsat skal være en sort økonomi. Vi skal blot udvikle nogle teknologiske løsninger, som kan trække co2 ud af luften. Når man først har forstået det, giver regeringens klimapopulistiske strategi god mening. Det er også derfor, at de – som den tidligere regering – kan kalde sig supergrønne, samtidig med at de giver flere licitationer til bl.a. France Total om at søge efter mere olie i Nordsøen. For slet ikke at tale om at udfase den olie, der i forvejen bliver trukket op.

Det interessante er, at regeringens og De Radikales bedste argument for at hive mere olie op af Nordsøen er, at Saudi-Arabien ellers vil sælge den olie, vi ville have tjent penge på. Dels er det argument selvfølgelig klimapolitisk nonsens: Klimaet er ligeglad med, om det er dansk eller saudiarabisk olie. Dels er argumentet moralsk fuldstændigt forkasteligt. Tænk, hvis vi brugte samme argument, når vi talte ligestilling eller børneslaveri.

Nå. Tilbage til klimaloven, hvor de fleste nok har overset, at Klimarådet – som klimaloven ellers tilsyneladende vil styrke – nu skal pakkes ind af et såkaldt ’dialogforum’, som reelt vil være et lobbyistkontor for den fossile industris store aktører plus et par grønne organisationer, som skal ’afgive skriftlige kommentarer til Klimarådets anbefalinger og øvrige udgivelser’. Her får vi sort på hvidt en statsautoriseret politisering af klimavidenskaben. Ja, sådan kan man også lukke munden på kritiske forskere. Hvor den tidligere regering fyrede den tidligere formand for Klimarådet for at være for kritisk, har den nuværende regering gjort noget endnu mere radikalt: De har ophævet rådets politiske uafhængighed.

Så klimaloven er et farvel til Klimarådet som en klimapolitisk relevant samfundsinstitution. Og her kommer endnu en pointe, som er vigtig at få med: Klimaloven bliver fremstillet som ’ambitiøs’ med bindende klimamål i 2025 og 2030. Det lyder jo godt. Men hvad skriver regeringen så rent faktisk om disse klimamål? Som altid ligger djævlen i detaljen: Målene er nemlig slet ikke årlige mål, men derimod ’indikative mål’, der laves som ’intervaller’ og som ’gennemsnitsmål over tre år’.

En anden detalje: Det, som loven forpligter regeringen på, er ikke handlinger, men derimod at fremsætte målsætninger. I 2020 skal der laves et for 2030. Og hen imod 2030 skal der så ske en ’øget konkretisering’ af initiativer. Og det bliver værre: Når vi nærmer os 2030 skal regeringen i ’stigende grad sigte mod at nå 2035-målet eller mål længere fremme’.

Så hvad vi har efter klimaloven: En direkte fortsættelse af dansk vækstøkonomi baseret på primært sort energi. Vi har fået afmonteret Klimarådets politiske uafhængighed. Og vi har fået et sæt teknokratiske rammeværktøjer, der kan bruges til at skjule hvor lidt klimapolitik, der foregår i Danmark. At det kan sælges som et historisk vendepunkt, hvor samtlige partier jubler og ikke kan få armene ned, er en historisk gåde, hvortil der intet andet er at gøre end at påtage sig rollen som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder og råbe: ’Jamen, de har jo ikke noget tøj på!

Det er lige præcis dét, jeg mener, bør være Alternativets opgave. Og hvis jeg bliver valgt som politisk leder, er det dén rolle, jeg vil indtage. Den, der hele tiden afslører og afdækker de andres populisme, manglende faktuelle grundlag og forsøg på at snyde borgerne og vælgerne. Vi skal selvfølgelig indgå politiske aftaler og forhandlinger, hvor vi trækker tingene i den rigtige retning, som det også lykkedes lidt med i forhold til Klimaloven.

Men vi skal ikke være med til at legitimere socialdemokraternes videreførelse af den tidligere regerings snyd og bedrag i forhold til klimapolitikken. Derfor bør vi stemme nej til alt, der blot flytter kommaer, og ikke reelt skaber en tektonisk grøn omstilling i Danmark. Lige så lidt, som vi kunne støtte Venstre-regeringen, kan vi selvfølgelig heller ikke støtte S-regeringen, når det eneste, de gør, er at hælde gammel vin på nye flasker.

JUBII – JEG SKAL I FOLKETINGET

JUBII – JEG SKAL I FOLKETINGET

Af Mira Issa Bloch på Facebook

Jeg skal vikariere for Torsten Gejl , som grundet en diskusprolaps er nødt til at tage sygeoverlov. Udgangspunktet er, at jeg vikarierer for Torsten en måneds tid med start efter efterårsferien.
Jeg ville selvfølgelig ønske omstændighederne var anderledes og ønsker dig rigtig god bedring Torsten!

Torsten og jeg har et godt samarbejde, og han vil stå i kulissen og hjælpe mig med såvel sin erfaring fra Christiansborg som sin viden og netværk, således at det hele kommer til at fungere så optimalt som muligt.

De 2 hoved områder jeg skal overtage på Christiansborg er social og beskæftigelse politik – politik, som jo er de områder jeg særligt ønsker at kæmpe for, så jeg skal fortsat være en stemme for dem, der har mindst og har de største udfordringer.

Jeg glæder mig vildt til at starte på den grønne gang og få nogle kollegaer som vil den samme vej som mig. Jeg går til opgaven med stor ydmyghed og med dyb respekt for det værdifulde arbejde, Torsten allerede har lavet, og som jeg vil gøre mit yderste for at leve op til. Samtidig kommer jeg som mig selv, og vil komme til at træde mine egne fodspor på Christiansborg. Jeg glæder mig så meget! Jeg er klar til at give den max gas og vil gøre alt, hvad der står i min magt for at leve op til tilliden, fylde rollen ud og løse opgaverne så optimalt som muligt. Det her er mit kald! – Og jeg er fuld af energi og gå på mod. 🙂

Følg Mira på Twitter her:

Mød de tre kulturborgmester kandidater på Facebook og Twitter

Mød de tre kulturborgmester kandidater på Facebook og Twitter

Alternativet stemmer om hvem der skal være ny kulturborgmester i København på søndag. Her kan du se en præsentationsvideo og det seneste tweet fra de tre kandidater.