Alternativet rejser sig igen med unge kræfter

Alternativet rejser sig igen med unge kræfter

Af Torsten Gejl, Alternativet

Formiddags kaffen smagte pludselig endnu bedre, da jeg læste, at Alternativets unge har besluttet at fortsætte som en del af Alternativet og intensivere samarbejdet med moderskibet.

Det er måske store ord på en regnvåd lørdag, men jeg mener, at dette er en af de allervigtigste brikker i genoprejsningen af Danmarks grønne parti.

Tak for jer. 💚💚💚

København har brug for et nyt rensningsanlæg

København har brug for et nyt rensningsanlæg

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Det her bliver langt, men det er også en sag, som alle dage har ligget mit hjerte nært. Så jeg håber, at I vil læse med.

København blev udråbt af CNN som verdens bedste badeby i 2018. Ikke Rio de Janeiro for deres Copacabana Beach. Ikke Miami Beach i Florida. De blev vippet af pinden af vores helt egen Amager Strand, Islands Brygge havnebad og deres lidt yngre lillesøster, Svanemøllestranden. Igen i år laver vi flere badezoner i Københavns Havn, og i Valbyparken er vi ved at anlægge endnu en ny strand, så endnu flere københavnere får bare en cykeltur til flotte bademuligheder.

Da jeg fik min første lejlighed på Islands Brygge i 1996 var det ikke sådan. Dengang var havnen en skraldespand for alt fra industriaffald til kloakker. Vandet var giftigt for havets dyr og planter, og for mennesker. Københavns opblomstring er fuldstændig uløseligt knyttet sammen med havnen.

Og hvordan blev Københavns Havn ren? Det gjorde den først og fremmest, fordi vi stoppede med at sende kloakvand ud i havnen i store mængder. I stedet byggede man store underjordiske bassiner, hvor beskidt vand kan løbe ned, når der er pres på kloakkerne. Når der igen er plads i kloakken, ryger det tilbage og videre til byens rensningsanlæg, før det rensede vand sendes ud i havn og hav. Ret smart, og ret vigtigt for København, fordi det giver os det rene badevand.

Derfor er det også helt, helt forståeligt, at der i den seneste tid er blevet sagt og skrevet meget om udledning af spildevand i Øresund. For vi holder alle sammen så meget af vores havnebade og bystrande.

Men vi skylder at holde opmærksomheden på vandkvalitet, også når enkeltsagerne er taget af forsiden. Det har været et langt, sejt træk at sikre god vandkvalitet, og det er et langt sejt træk at gøre den endnu bedre. Og jeg har ikke tænkt mig at ændre kursen.

For selvom vi har gjort meget, er det stadig sådan, at store regnskyl og heldagsregn kan give overløb i kloakkerne og sende regnvand med spildevand ud i havnen og havet. Det er på de dage, at det røde badeflag er oppe. Og selvom vi renser vores spildevand, så er vores rensningsanlæg af ældre dato, og rensningen er ikke så effektiv som på et nyt anlæg. Det betyder udledning af bl.a. fosfor og kvælstof til havvandet, og det kan vi rent ud sagt ikke vende det blinde øje til.

Derfor har København brug for et nyt rensningsanlæg i stedet for Lynetten. Det er hverken tilpasset de øgede regnmængder, byens befolkningsvækst, eller strammere miljøkrav til vandrensningen. Ejerkommunerne bag Lynetten er i fuld sving med at undersøge muligheder for, hvor et nyt anlæg kan opføres. Det tager tid at opføre et nyt anlæg, så jeg vil gøre mit til, at vi snart træffer en beslutning i sagen.

Et nyt rensningsanlæg kommer oveni investeringer for svimlende 16 milliarder kroner, som i de kommende år bliver sendt ud i projekter, der skal tilpasse byen til klimaforandringerne og håndtering af mere regnvand og større mængder spildevand. For vi har et ansvar for at gøre det blå København endnu renere.

KØBENHAVN SKAL TAGE IMOD FLYGTNINGEBØRN

KØBENHAVN SKAL TAGE IMOD FLYGTNINGEBØRN

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet, Kulturborgmester 

Mens Corona-krisen raser i store dele af verden, og vi stort set ikke læser om andet i medierne, er der fortsat krig, hungersnød og mennesker på flugt.

I Grækenland sidder tusindvis af familier og uledsagede børn i overfyldte flygtningelejre under kummerlige forhold og med en stor uvished om, hvad fremtiden bringer dem.

Situationen for især de uledsagede børn skærer i mit moderhjerte. Derfor er jeg enormt glad for, at der er politisk opbakning til De Radikales forslag om, at København skal tage imod uledsagede flygtningebørn i Grækenland.

Første step er nu, at overborgmesteren hurtigst muligt skal tage kontakt til udlændinge- og integrationsministeren med beskeden om, at København gerne til tilslutte sig initiativet fra foreløbigt ti europæiske byer om at tage imod uledsagede flygtningebørn i Grækenland.

København er rig på mange måder. Jeg mener, at vi har en menneskelig pligt til at hjælpe, hvor vi kan.

Hjemmelavet pizza

Hjemmelavet pizza

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Hjemme igen og hjemmelavet pizza.
Tak for en god debat her til aften.

Situationens alvor var til at mærke. Der var knap så mange uenigheder, som der plejer at være, når vi mødes til partilederdebat.

Sammen har vi fundet en vej, hvor vi kan åbne Danmark og fortsat holde smitten under kontrol. Vi har holdt hånden under arbejdspladser, kulturliv og udsatte grupper i de sidste svære måneder.

I aften diskuterede vi de næste skridt. Tallene tyder på, at der kan være plads til at åbne mere. Det kan f.eks. gøre det muligt for store dele af kulturlivet at åbne hurtigere end først planlagt.

Det drøfter vi nu videre. Det afgørende er, at vi stadig går gradvist og kontrolleret frem. Så vi ikke sætter alt det over styr, vi sammen har opnået.

Ha’ en rigtig god aften.

Hurtig omklædning

Hurtig omklædning

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Der går lige præcis to sekunder fra jeg kommer hjem efter en lang dag i Folketinget og Statsministeriet, til jeg ser sådan her ud.

I dag har handlet om, hvordan vi bedre ruster Danmark til fremtiden.

Corona-krisen har vist os, at det er altafgørende at handle hurtigt som samfund. Det har vi gjort – og det holder vi fast i. Nu er det tid til også at se fremad.

Derfor etablerer vi en ny styrelse – et stærkere beredskab. Det skal være vores fælles muskel, der sikrer, at vi har forsyninger og lagre af værnemidler, tests og isolationsfaciliteter. Og give sundhedsmyndighederne ro til at fokusere på patienterne og de sundhedsfaglige strategier.

Samtidig sætter vi gang i en mere offensiv teststrategi. Med større kapacitet. Hvis smitten blusser op igen, skal vi opdage det i tide, så vi fortsat har kontrol over smitten.

Vi vil ikke – og skal ikke – stå og mangle værnemidler og testkit.

Vi går ikke hurtigere frem, end hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt

Vi går ikke hurtigere frem, end hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle,

Vi har nu i Danmark en samlet plan for, hvordan og hvornår vi åbner vores samfund op. En plan som Folketingets partier sammen har udarbejdet. Vi åbner i faser. Gradvist og kontrolleret. Fase 1 er allerede i gang. Fase 2 starter på mandag. Til sommer følger fase 3. Her har vi en vigtig opgave: At igangsætte kultur og aktiviteter og i det hele taget gode muligheder for oplevelser. Kulturlivet er særlig hårdt ramt af krisen på et tidspunkt, hvor kultur og fællesskaber er blevet endnu vigtigere for os alle. Derfor bliver de afgørende i fase 3. Hvis udviklingen er bedre end ventet, kan der blive plads til en udvidet fase 3. Og til sidst kommer så en fase 4.

Vi går ikke hurtigere frem, end hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi har nu en rækkefølge. Og den rækkefølge kan både blive fremrykket – eller forsinket. Alt afhænger fortsat af, om vi bliver ved med at have smitten under kontrol. Hvilket står og falder med vores alles adfærd. Vi står sammen ved at holde afstand.

Det nærmere indhold af faserne kan I læse på Statsministeriets hjemmeside.

Selvom der nu er en rækkefølge, vil der stadig være ting, der skal afklares. Det håber jeg på forståelse for. Retningslinjer skal blandt andet på plads. I god dialog med dem, der skal åbne. Vi skal se, hvordan sygdommen udvikler sig – og vi skal se effekterne af det vi nu sætter i gang.

Jeg har godt set, at der allerede – med rette – er mange spørgsmål. Hvorfor kan det ene åbne nu, men ikke det andet? Det afgørende er den samlede aktivitet. Vi må ikke sætte for meget i gang samtidig. Derfor har vi skullet vælge noget nu, mens andet må vente. Fordi vi ikke må gå så hurtigt frem, at vi risikerer et tilbageslag.

En ting må vi ikke glemme. Selvom Danmark åbner mere og mere, vil der stadig være ældre og sårbare, som ikke kan leve det liv, de plejer. Som er mere udsatte for sygdommen og som derfor passer godt på sig selv. Vi andre får en endnu større forpligtelse til at være der for dem.

God Stor Bededag til jer alle!

Aftale!

Aftale!

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Er ualmindeligt glad for, at alle Folketingets partier her til aften (nat er det jo i virkeligheden nu) er enige om at udvide den første fase af genåbningen en smule.

Ingen har lyst til at holde Danmark lukket en dag mere end højst nødvendigt. Men vi må ikke gå hurtigere frem, end at vi stadig kan holde epidemien under kontrol.

Den aftale vi har indgået nu, gør det blandt andet muligt for frisører og liberale erhverv at åbne igen. Vi er også enige om, at der er brug for en særlig indsats, der skal modvirke ensomhed, sårbarhed og støtte socialt udsatte børn og unge. Ligesom vi tager en række andre målrettede initiativer, bl.a. i forhold til domstolenes muligheder for at afvikle sager.

Jeg ved, at der har været mange ønsker til, hvad der skulle med i en udvidet åbning. Og der er meget, vi ikke kan imødekomme nu. Det er helt afgørende for os, at vi ikke går for langt. Så vi ikke sætter alt det over styr, som indtil nu er lykkedes så flot – takket være alles indsats i fællesskab.

Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at det vi gør nu, holder sig indenfor rammerne af det, myndighederne vurderer er forsvarligt. Og alt – alt! – afhænger fortsat af den adfærd vi hver især udviser. Vi skal holde sammen ved at holde afstand.

Tak til partilederne for et godt og konstruktivt samarbejde, hvor det på kort tid er lykkedes at nå til enighed. Jeg glæder mig til, at vi sammen fortsætter forhandlingerne om de næste faser af genåbningen.

Hvor blev I af, gutter?

Hvor blev I af, gutter?

Jens Philip Yazdani skriver på Facebook:

Jeg kunne kun tælle til syv mænd, inklusiv mig selv, til dagens arrangement om feministisk økonomi, på trods af at lokalet var stuvende fyldt.

Det er ærligt talt skuffende. For udover at den feministiske kamp er vigtig for vores søstre, kærester, mødre og fremtidige døtre, hvad der i sig selv er selvstændig grund til at den burde være vigtig for os, handler feminismen også om at skabe et mere retfærdigt samfund for os alle.

Uden kvindefrigørelse, findes ingen egentlig frigørelse.

Og selvom nogle mænd måske kan synes, det er træls at skulle være til et arrangement, hvor de risikererer at blive konfronteret med deres kønsmæssige – økonomiske – privilegier, er det edderhugme vigtigt.

‘Kvindefag’ – og kvinder – lønnes nemlig lavere end ‘mandefag’ – og mænd. Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det handler nemlig ikke kun om, at lønkronerne skal fordeles anderledes, hvad de skal, men om, at alle skal have lige løn for lige arbejde. Det en kamp for os alle.

Det såkaldt reproduktive arbejde (oprydning, opdragelse, madlavning m.v.) værdisættes ikke i vores nuværende, kapitalistiske samfund (hvor det i øvrigt er kvinderne der står for klart hovedparten). Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det medfører nemlig en skævvridning i, hvad vi alle anser som vigtigt og prioriterer som samfund. Og det er spørgsmål for os alle.

Og jeg forstår da godt, hvis man synes, det er træls at skulle belemres med viden, der retfærdigør, at man må opgive egne privilegier; at ens egen løn måske ikke skal ligeså meget op som ens kvindelige kollegas til næste lønforhandling; eller at man skal tage en større andel af opvasken derhjemme efter aftensmad.

Men det er altså drønhamrende vigtigt for os alle. Ligesom det er det eneste retfærdige. Det er jo også derfor, at det netop er en viden, der både retfærdigør og fordrer handling. Fordi andet end egentlig lighed mellem kønnene sgu bare ikke hører sig hjemme.

Og det er altså vores alles ansvar.

Så hey gutter, kom nu lige ind i kampen.

Jeg regner i al fald stærkt med at se jer under under de feministiske faner allerede næste søndag, d. 8 marts, hvor det er kvindernes internationale kampdag, og vi igen går på gaden i kampen for et retfærdigt samfund med lighed og frihed for os alle.