Kategori: Politik

Af Theresa Scavenius, Alternativet

Vi har fået en ny regering og et nyt folketing. Den grønne fløj er meget lille og den røde fløj står noget forpjusket tilbage. Resten er nuancer af blå.

Klimapolitisk betyder det, at der ikke kommer til at ske meget i den kommende regeringsperiode. Det skyldes, at blå klimapolitik stadig er meget umoden. Der er behov for blå nytænkning, hvor de forstår at investeringer ikke skal betragtes som udgifter, og forstå at det er konkurrenceforvridende, at sort forurening er gratis.

Men den nye regering er imponerende god til at formulere de rigtige budskaber i deres regeringsgrundlag. Det er lidt ligesom, når de går med i demonstrationer imod dem selv. De ved tilsyneladende godt, hvad der er det rigtige at gøre… de gør det bare ikke (endnu).

I regeringsgrundlaget er det eksempelvis klart, at de har forstået, at vi skal være ”fri for fossile brændsler”, vi skal udbygge elnettet, vi skal udrulle fjernvarme, etc.

Det lyder alt sammen godt, men er det selvfølgelig slet ikke, fordi rammen for disse målsætninger er uklare. Det kan være alt mellem fugl og fisk.

Årsagen er, at når der ikke bliver lagt et klart CO2-budget, er der ingen tidsplan eller skala for niveauet af investeringer, som der er behov for. Det er det, som jeg vil arbejde for alle de steder, jeg får mulighed for det. Vi skal sikre, at vi begynder med at lave en CO2-budget for klimapolitikken.

Den nuværende klimapolitik lever ikke op til Paris-aftalen. Det har selv Klimarådet nu erkendt. Så hvad med at den nye regering starter med at være ærlige og siger, at de har opgivet at leve op til 1,5 graders målsætningen.

Vi er langt forbi den tid, hvor det er nok at sige, at vi er ”ambitiøse”.

Det, som alle skal kræve, det er en præcis ramme, et præcist budget-estimat og en præcis plan, hvor pengene selvfølgelig skal følge med. Det skal være slut med blot at være ambitiøs.

I det nye regeringsgrundlag er der ikke nye målsætninger, men blot en ambition om ”at sikre” og ”gennemføre” tidligere ”besluttede initiativer” fra sidste periode.

Det vil sige, at den nye regerings klimapolitik er at gennemføre den klimalov, som blev vedtaget for tre år siden, hvor de det meste af tiden brugte kræfter på at finde kreative skrivebordsøvelser for, at det skulle se ud, som om at de var i gang med at implementere den – uden at gøre det.

Der sker lidt på energi-siden, men stort set intet på alle andre områder: landbrug, transport og byggeri, etc. Og derudover er det intet om udfasning af de sorte energiformer.

Alligevel er det – trods alt – positivt, at de udpeger en klimaminister, som har beskæftiget sig med området tidligere. Men det er ingen garanti for noget.

Det er tydeligt skrevet ind i grundlaget, at der ikke skal laves klimapolitik. I stedet skal der laves erhvervspolitik, således at klimapolitikken er ”omkostningseffektiv”. I den økonomiske logik er investeringer i grøn omstilling en udgift, der svækker vores produktivitet og konkurrenceevne. Det betyder på nydansk, at der ikke bliver lavet klimapolitik af væsentlig karakter i den kommende regeringsperiode.

Jeg vil derfor i den kommende tid bruge min energi på at udfordre den blå økonomiske tilgang til klimapolitikken, og forsøge at få ministeren og andre relevante aktører til at indse, at de ikke kan blæse og have mel i munden samtidig. De skal vælge. Vælge mellem at arbejde for at beskytte de gamle industriers interesser eller arbejde for at sikre de nye grønne industriers interesser.

Så.. Hvad vil I?

Af Christina Olumeko, skatteordfører, Alternativet

Tænk hvad et grønt og progressivt flertal kunne udrette?

En af de største klimaskandaler i sidste valgperiode var den såkaldt grønne skattereform, der gav en særlig rabat til de største udledere af CO2, og dermed markant forsinkede den nødvendige, grønne omstilling i Danmark.

Under valgkampen tegnede der sig heldigvis et flertal i befolkningen til at få lavet en mere effektiv, ensartet og fair CO2-skat. Vi i Alternativet har derfor også store forhåbninger til at dette flertal kunne fremtvinge den reelle klimahandling, vi har brug for.

Desværre ser det nu ud til at Socialdemokratiet vil inkludere flere klima-nølende partier i regeringen – partier, der igen og igen har sagt at klimalovene reelt ikke må ændre vores levevis. Vi skal fortsætte med at forbruge og producere som før.

Det må simpelthen ikke blive realitet. Vi må og skal sikre at danskernes klimaambitioner og håb bliver båret helt ind i Folketinget. Der er brug for klimahandling. Ikke flere planer og planer for planer.

Klimaet venter ikke. 

Af Mai Willadsen, Enhedslisten

Lettelsen kunne tydeligt høres til socialdemokraternes valgfest, da det viste sig, der var et rød-grønt flertal på valgdagen.

Man kunne se den malet i ansigterne på ministre og socialdemokrater. Ude i hele landet havde mange det på samme måde.

Og det forstår jeg godt. For hvis vi skal have en chance for nå vores klimamål, beskytte vores natur og drikkevand, lave en stor grøn omstilling af landbruget og ikke mindst give et retfærdigt og substantielt lønløft til de velfærdsansatte, så vi kan redde velfærden.

Ja så kræver det et politikken laves til venstre, ikke til højre.

Mette Frederiksen og socialdemokraterne, risikerer en række kolossale løftebrud. For de kan simpelthen ikke kan levere på deres valgløfter med højrefløjen i regeringskontorerne.

Hvis man giver Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen vetoret over klimapolitikken, så misser vi vores klimamål. Hvis vi giver dem styring over velfærden, bliver der ikke leveret ligeløn. Det går ikke.

Det er et kæmpe svigt, at højrefløjen er vigtigere for Mette Frederiksen end klimaet og velfærden.

De løftebrud, som hun nu lægger op til, advarer jeg kraftigt imod i dagens Jyllands-Posten.

📸 Gregers Tycho, JP

Af Carsten Jensen, forfatter

Julie Jacobi giver mig håb. Unge mennesker som hende giver mig håb. Det er derfor, vi skal have valgretsalderen nedsat til 14 år.
Og det er, derfor du kan læse hendes tale her.
Det er den bedste valgtale, du kommer til at læse.

KÆRE KLIMATOSSER!
Kære klimatosser! Kære alle, jer der endnu ikke er blevet det endnu!

Allerførst vil jeg gerne takke Carsten Jensen for hans store engagement! Carsten viser, at klimakampen ikke kun er for de unge! Hvis flere var så modige som Carsten, ville klimaet fylde mere i valgkampen.

En valgkamp for de få. For de få mennesker, der rent faktisk må stemme. Og det er ikke alle. Jeg er 14 år. Derfor kan jeg ikke stemme. Men er det ikke min fremtid, der står på spil? Min og alle de andre unge menneskers fremtid. Os, der på grund af deres fødselsår ikke kan stemme. Unge mennesker, der har en masse at skulle have sagt. Og det er frustrerende. Det er frustrerende at se tudsegamle politikere med det ene ben i graven, stå og sige at vi har gjort en masse for klimaet. Det kan da godt være, at de synes, at de har gjort meget, men meget er ikke nok. Det er ikke deres fremtid, der står på spil. Det er vores.

Man bliver ramt af en følelse af magtesløshed! For hvad kan I og jeg som enkeltindivider egentligt gøre? Når politikerne ikke tager problemet seriøst, og når man ikke engang kan stemme.

Kære unge mennesker – derfor skal vi trække vores forældre og bedsteforældre med os! Vi må ikke give op! Måske kan det føles håbløst, men hvert enkelt menneske gør en forskel. Alle kan gøre en forskel. Og du kan gøre en forskel. Det kan du fordi du gør det sammen med andre. Prøv at kigge rundt på hvor mange der bare er mødt op i dag. Og vi er flere! Det er på den måde vi kan gøre en forskel. Når vi forener os.

Derfor vil jeg opfordre alle jer unge mennesker, der lige nu sidder og føler sig magtesløse: Gå med i kampen! Man skal vælge sine kampe med omhu. Det her er en kamp, der er værd at kæmpe. Fordi det er vigtigt at kæmpe for vores planet. For vores natur. For forandring. Og for fremtiden. Jeg tror godt vi kan blive enige om, at fremtiden er værd at kæmpe for.

Det er tid til at gøre noget reelt. Vi skal holde os for gode til lette løsninger. Der findes ingen lette løsninger! Lige nu råber alle politikerne om kap, at atomkraft er løsningen. De påstår, at atomkraft med et fingerknips kan løse alle vores klimaproblemer. Helt ærligt, så er jeg overbevist om, at det ikke er den rigtige løsning. Det vil tage mere end 15 år at få atomkraft i Danmark. Det er da for sent! Vi har allerede hvilet i for lang tid. Så skal vi da ikke vente med at gøre noget til om 15 år?! Det er da tosset, at politikerne tror, det vil løse den krise vi står i.

Klimakrisen raser allerede. Lige nu. Muligvis er atomkraft grønt. Men det er for sent og for dyrt. Det vil tage de penge, der kunne bruges på grøn forandring nu og her! Jeg kan se det for mig. Hvordan politikere i hele landet vil sige: ”Nu har vi indført atomkraft” og ikke gøre mere. Det vil være den ultimative stopklods i dansk klimapolitik. Det vil få alle til at hvile på laurbærrene med det sølle argument, at nu har vi jo indført atomkraft.

Det er ikke den vej, vi skal ned ad! Vi skal have handlinger på bordet, og det skal være handlinger med øjeblikkelig virkning. Ikke kun en eller to konkrete ting, men mange. Det er på den måde, at vi kan gøre noget. Vi skal have en flyafgift, der er højere end 13 kroner. Klimaet kan ikke bruge symbolpolitik til noget. Vi skal have en lavere moms på frugt og grønt. Et økologisk landbrug. For hvem vil have gift i deres mad?

Vi skal genbruge vores tøj, og vi skal have en offentlig transport, der fungerer. Ikke kun i storbyerne, også på landet. Jeg bor selv på landet. Det er svært at tage den offentlige transport, og dermed den klimavenlige vej i skole, når man enten kan komme mere end en time for tidligt eller flere minutter for sent. Det skal være muligt for alle at transportere sig klimavenligt. Og hvis ikke med busser, så med cykelstier. Fortove. Jeg har ikke lyst til at cykle eller gå i skole, hvis jeg risikerer mit liv. De sidste ti-tyve år har flere unge mennesker mistet livet på landevejene ud til Mesinge, hvor jeg bor.

Hvad med at give folk et klimavenligt valg? Jeg tror der er mange der i så fald vil tage det. Og et skridt frem! Prioriter dog cykelstier! I Kerteminde kommune vil man f.eks. helt afskaffe puljen til cykelstier. Bl.a. til fordel for byggeri af rigmands-boliger. Bare fordi politikerne ikke kan holde styr på økonomien. Her er det jeg spørger mig selv: Er de boliger virkeligt det værd? Er den udvidelse virkeligt det værd? Det synes jeg ikke det er. Jeg vil meget hellere have cykelstier end jeg vil have millionærer kørende rundt i Mercedes’er.

Det er vigtigt, at vi midt i denne valgkamp holder gejsten oppe. Lader vores gåpåmod vokse. Det er vigtigt at holde arrangementer som dette, og igen og igen minde politikerne om at klimaet er vigtigt. Lad det være et oprør under opsejling, og tag dine venner med. Dine forældre. Dine bedsteforældre. Dine søskende. Det er vigtigt! Jo flere vi er des bedre. Lad os marchere gennem byen. Lad os åbne politikernes øjne. Og lad os redde vores dyr, vores planter, og os selv. Lad os skabe en fremtid. For alle.

Rigtig god klimamarch!