Klassiske kinesiske digte på dansk

Klassiske kinesiske digte på dansk

Af Tommy Flugt

For mange år siden i min studietid lærte jeg Arne Herløv Petersen at kende. Vi mødtes engang på Laurits Betjent, et kunstner og musik værthus og vi faldt i snak. Blandt andet om kinesiske digte. Han var begyndt at oversætte nogle kinesiske digte, sagde han og jeg fik nogle fotokopier af ham. Jeg skulle nok få dem, når de var blevet til en bog, sagde han. 30 år efter modtog jeg en fin lille bog fra ham: Grønne digte. Med en fin håndskrevet hilsen fra ham.

Og nu er der kommet endnu en bog fra ham 50 år senere. Hans store oversættelse af klassiske kinesiske digte. UDEN FOR TIDEN hedder den og kan bestilles hos Det Poetiske Bureas Forlag. Bogen er på 465 sider og der er 70 oversatte kinesiske digtere valgt ud i et lille fint format. Med et godt forord og så ellers digte i alle mulige genrer og situationer er det en smuk bog at gå i gang med og læse i fred og ro og enrum.

Ganske ukarakteristisk for mange antologier over kinesisk lyrik indgår et stort antal kvindelige digtere.

Der er digte om at føle sig ét med naturen, om at være hjemme i bjergene og ved floderne og om at besøge eremitter og munke, der bor helt alene oppe mellem skyerne. Der er digte om helt dagligdags ting.

Det er alt dette, der gør, at disse digte, der er skrevet for mere end tusinde år siden, er så aktuelle og nærværende. Der er ikke noget fjernt og mystisk ved dem. Der er store følelser i digtene. De er åbne og lige til at gå ind i.

Jeg har udvalgt et lille fint digt:

Isfugl med fisk i næbbet

Får øje på noget
mellem lotusbladene
Lynhurtigt
ned fra det høje træ

Bryder bølgerne
snapper fisken i vandet
En azurblå lysprik
flyver bort

Qian Qi (722-780)

🛒 Køb bogen her.

DAN TURÈLL MEDALJEN PÅ BRITISH MUSEUM

DAN TURÈLL MEDALJEN PÅ BRITISH MUSEUM

Af Lars Movin

Mens vi tæller ned til omsider at kunne uddele Dan Turèll Medaljen til sangeren og sangskriveren Claus Hempler – det sker fredag den 15. oktober kl. 15 på Vangede Bibliotek – kan vi glæde os over, at et eksemplar af samme medalje netop er blevet indlemmet i samlingen på British Museum i London.

Dan Turèll Medaljen er udført – i bronze – af medaljøren og maleren Barry Lereng Wilmont, som i sin tid både var ven og samarbejdspartner med Dan Turèll, blandt andet omkring den store grafiske mappe “Ulysses’ Spejl”, der blev udgivet af Henrik Kampmanns Galleri i 1981.

Medaljen er siden 2012 blevet tildelt en person, der i sit kunstneriske virke korresponderer med Dan Turèlls værk og ånd, og findes i forvejen i Nationalmuseets samling. Og nu indgår den altså også i British Museums faste Medaljesamling. Finere kan det næsten ikke blive!

Tillykke til Barry Lereng Wilmont, som i den pressemeddelelse, Dan Turèll Selskabet har udsendt i forbindelse med den glædelige begivenhed, citeres for følgende udtalelse:

“Jeg er blevet oplyst, at British Museum kun sjældent udviser en sådan interesse for en medalie. Interessen skyldes blandt andet, at jeg de første år på Kunstakademiets billedhuggerskole i København (ved professor Mogens Bøggild 1967-1969) arbejdede med cire-perdue støbning i forbindelse med, at jeg ville finde Antonio Pisanellos (1389-1455) glemte arbejdsproces i fremstillingen af hans særegne og usædvanlige smukke medalier. British Museum suppleres tilmed min første cire-perdue støbte medalie i bronze fra 1967 og som blev præmieret på Kunstakademiets udstilling samme år på Charlottenborg. Dan Turèll medalien – som jeg lavede i 2011/2012 – blev den sidste fra min hånd. Dansk Numismatisk Forening har gennem årene doneret alle mine udførte medalier (33 stk.) til Nationalmuseet, hvor de befinder sig i Den Kgl. Mønt & Medaliesamling.”

(Dan Turèll Selskabet består af Peter Strøm, Jan Poulsen og overtegnede).

København kan blive endnu vildere

København kan blive endnu vildere

Af Lars Weiss, Overborgmester

København kan blive endnu vildere 🌱🐞🌻

På Østerbro står 140 aktive gadehaver rundt om kvarterets træer. De er alle passet og plejet af frivillige fra Østerbro Gadehaver, der dyrker planter til gavn for byens summende bier og insekter. Det gode projekt er støttet af kommunens biodiversitetspulje, der heldigvis er blevet rigtig populær blandt københavnerne. Der er nemlig kommet så mange ansøgninger til puljen i år, at vi har valgt at sætte endnu flere penge af til puljen i vores nyeste budgetaftale.
På den måde kan vi få endnu mere vild natur i København til gavn for fugle, insekter og andre smådyr.

Mit håb er, at alle med en god idé til natur i byen, vil søge puljen de kommende år – så vi kan få endnu flere grønne åndehuller som her på Østerbro.

HELT NYE VÆRKER AF KNUD ODDE

HELT NYE VÆRKER AF KNUD ODDE

Af Jan Poulsen


Nærmest præcis på treårsdagen for hans seneste udstilling hos Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel i Studiestræde 14 i indre København kan KNUD ODDE præsentere en række helt nye værker samme sted fra fredag den 1. oktober.
Udstillingens titel er ’Siden Arilds tid’, og Knud Odde vil uden tvivl præsentere et nyt og rigt persongalleri for os, men vi vil også få nye naturalistiske motiver at se på både papir og lærred.
Knud Oddes verden er forunderlig og unik, og derfor er det (også) altid en begivenhed, når han kan vise nyt.
Ud over de mange nye værker vil det på udstillingen også være muligt at købe bogen “Radio Rørdrum. Ord og billeder fra æteren”. Den indeholder en række skæve citater, der kredser om ’maleri og kunstnerrollen’, og den er illustreret med et udvalg af Knud Oddes senere billeder.
’Siden Arilds tid’ kan – og skal (ja, der er mødepligt) – ses fra fredag den 1. oktober og frem til den 30. oktober. Læs mere om udstillingen og galleriets åbningstider m.m. via linket nede i tråden.

Illustration: ’Ma Wong’s Hammam’ af Knud Odde, 2021. (Akvarel og collage på papir, 19,5 x 24,5 cm).

CHRISTIANIA 50 ÅR

CHRISTIANIA 50 ÅR

Af Lars Movin

CHRISTIANIA 50 ÅR – TILLYKKE!
eller: I LOVE MAGAZINES (Hovedbladet Special)

I anledning af dagens store fødselsdag – CHRISTIANIA 50 ÅR – har jeg været i arkivet for at hente nogle af de numre af den alternative avis Hovedbladet, der i sin tid udkom i dagene omkring erobringen af militærets “forbudte by” (som det hed på forsiden af Hovedbladet, nr. 39, 2.-3. oktober 1971).

De to viste forsider er fra henholdsvis nr. 39 og nr. 42 af Hovedbladet, der som bekendt blev udgivet af den gode Jacob Ludvigsen (1947-2017), en ildsjæl af de sjældne, som også var en af Christiania-pionererne (begge dele fortæller han naturligvis fyldigt om i sine memoirer, “Hobbit i Habit”, der udkom i 2013). Og dernæst har jeg fundet den “spiseseddel”, som blev hængt op rundt om i byen for at reklamere for det nummer af Hovedbladet, hvor man kunne læse om de begivenheder, som hen ad vejen udviklede sig til det Christiania, vi kender i dag.

Endelig viser jeg nede i tråden det opslag fra Hovedbladet nr. 39, hvor Jacob Ludvigsen skriver de første ord om mulighederne i det nyligt besatte militærområde. Og som man vil bemærke, navngiver han i artiklen til højre sågar den kommende fristad: “Lad os starte med at kalde stedet Christiania.”

Et par uger senere var udviklingen allerede godt i gang, hvilket fremgår af Hovedbladet nr. 42, hvor Ludvigsen i en reportage inde i bladet skriver:

“Godt 20 mennesker er borgere i Christiania. Nu. De sørger for at beskytte bygningerne mod den kommende vinter med de midler, de har til rådighed. De er optændt af en frihedstanke, som har luret længe: retten til at lave et samfund, der ikke er baseret på udbytning og fornedrelse, hvor forureningen er standset, hvor åget og stavnsbåndet er løftet af skuldrene, så man atter kan ånde frit. Det kan lyde så svulstigt, men Christiania er levende nu for nybyggerne.”

Må de tanker, som Jacob Ludvigsen nedfældede for 50 år siden, blive stående som inspiration i mange, mange år fremover!

YOKO ONO I CINEMATEKET

YOKO ONO I CINEMATEKET

Af Lars Movin

YOKO ONO I CINEMATEKET
eller: “RAPE” GENBESØGT

Yoko Ono har nu passeret de 88 år og er stadig aktiv, om end på nedsat blus. I de senere år har hun fundet sin egen plads i kunsthistorien med adskillige store museumsudstillinger rundt om i verden og et værk, der generelt er omgærdet med respekt. Men sådan har det ikke altid været. Da Ono i sidste halvdel af 60’erne mødte John Lennon, blev hun med ét katapulteret fra en position som en avantgardekunstner, der kun var kendt i relativt snævre kredse, til en status som celebrity med en bred eksponering i massemedier og popkultur. Den form for cross-over er ofte problematisk og kan føre til diverse former for forvrængninger og fejlopfattelser. Og det gjorde det da også i tilfældet Ono, hvor forbindelsen til Lennon – og dermed periodens mest sakrosankte popgruppe: The Beatles – affødte reaktioner, der spændte fra skuldertræk til det direkte hadefulde.

Dette kan være et vanskeligt farvand at manøvrere i for en kunstner, som gerne opererer med sofistikerede og konceptprægede formater. I en nøgtern belysning kan der imidlertid – i hvert fald som undertegnede opfatter det – ikke herske tvivl om, at Ono og Lennon var gode for hinanden. Lennon fandt hos Ono en attitude, et tankegods og en kunstnerisk modenhed, som han tilsyneladende savnede i den periode; mens Ono via Lennon fik økonomiske muligheder og en platform at agere på, som hun med sit afsæt i det marginaliserede Fluxus-miljø ellers aldrig ville være kommet i nærheden af. Og så inspirerede de tydeligvis hinanden, både kreativt og menneskeligt. At Lennon næppe ville have skrevet sangen “Imagine” uden Ono, var han selv den første til at erkende, selv om det først skete relativt sent i livet (teksten er inspireret af “Imagine”-stykkerne i Ono-bogen “Grapefruit”). Men parret var også fælles om adskillige andre værker og aktiviteter, herunder en række eksperimenterende film, fortrinsvis i årene omkring 1970.

Det er den mest kontroversielle af disse film, “Rape” fra 1969, som – med venlig tilladelse fra Ono selv – vil blive vist i Cinemateket på tirsdag (28. sept.) klokken 19:15. Og ved samme lejlighed vil jeg præsentere min nye bog, “Farlige film 1 – Fluxus / Yoko Ono / Bob Dylan”, hvor jeg skriver udførligt om Onos film (med eller uden Lennon), herunder naturligvis om “Rape”. Da Ono og Lennon skabte “Rape”, havde de i nogen tid oplevet på egen krop, hvilke omkostninger det kan have at leve sit liv i offentlighedens søgelys. Og i filmen danner et af Onos karakteristiske konceptuelle værker, en lille instruktionstekst (et såkaldt “partitur”), afsæt for en undersøgelse af de magtrelationer, der er indlejret i filmmediet, hvor det nærmest per definition er personerne bag kameraet, der bestemmer, hvordan virkeligheden fremstilles.

Helt konkret refererer titlen “Rape” til, at et filmhold udvælger sig et tilfældigt offer på gaden i London, en ung kvinde af udenlandsk herkomst, og udsætter hende for en symbolsk voldtægt ved at følge efter hende med et kamera, indtil hun bryder sammen. Det var alt andet end behageligt for den kvinde, det gik ud over, og den kompromisløse film, hvor overgrebet nærmest følges i real time, er heller ikke just rar at være vidne til. Men filmen rejser spørgsmål, der er lige så relevante i dag, som de var dengang, og som værk betragtet er den yderst interessant ud fra adskillige vinkler: filmteoretiske, kunstneriske, mediemæssige, feministiske etc.

Nu om stunder vises “Rape” kun sjældent offentligt, men på tirsdag er der altså en mulighed for at se dette avantgardistiske hovedværk på det store lærred. Og vil man vide mere om “Rape” og andre af Ono/Lennons film, kan man læse videre i min bog, der som nævnt også vil være til salg på tirsdag.

For yderligere information og billetreservation, klik på dette link.

(På nedenstående billede ses Yoko Ono i interview ved undertegnede i Venedig, maj 1990, i forbindelse med optagelserne til filmen “The Misfits – 30 Years of Fluxus”. Foto: Steen Møller Rasmussen).

Hegn om Europa løser ikke noget

Hegn om Europa løser ikke noget

Enhedslisten skriver:

Rosa Lund var i P1 Debat i mandags, hvor debatten handlede om hegn og mure omkring EU’s grænser.

Hun blev blandt andet spurgt om, hvorvidt det er på tide at bygge flere mure og pigtrådshegn omkring Europa, så vi kan beskytte EU’s ydre grænser.

Her er hendes svar:
Nej, det mener jeg ikke. Jeg har svært ved at se, hvad det skal løse. Det er ikke sådan, at mennesker holder op med at være på flugt, fordi vi har mere pigtråd omkring EU’s ydre grænser. Når det er sagt, så er jeg enig i, at det er meget nemt for os at stå i Danmark, som tager meget få flygtninge, og sige, hvad Grækenland skal gøre. Derfor mener jeg, at vi skal have en bedre fordeling og en mere solidarisk fordeling af flygtningene i Europa.

Hegn om Europa løser ikke noget. Det stopper ikke migrantstrømmene.

Jeg har svært ved at se hvad det løser.

Jeg synes ikke, det er fornuftigt at bruge penge på hegn. Jeg tror, at det hegn og Frontex (Den Europæiske grænse- og kystvagt) især ender med at koste menneskeliv i sidste ende. Vi ser, at Frontex laver de der pushbacks tilbage til Tyrkiet, hvor folk jo dør midt ude på Middelhavet. Derfor mener jeg, at det er en dårlig løsning.

Det handler om at der er mennesker på flugt. Det handler om rettigheder. Det handler om mennesker på flugt fra krig, tørke, og som er personligt forfulgt. Jeg synes også, at vi skal hjælpe Grækenland. Men den bedste måde at hjælpe Grækenland på er at tage nogle af de mennesker, som er i Grækenland. Som er på Lesbos, og flygtningebørn i Athens gader. Tage dem og give dem et ordentligt liv.

Danish Nights i Hamburg

Danish Nights i Hamburg

Statens Kunstfond skriver:

🇩🇰 Dansk musik rammer Tyskland 🇩🇪

Frem til lørdag d. 25. september går det løs i Hamburg, når @reeperbahn_festival endnu engang slår dørene op med et stort fokus på dansk musik. I år optræder hele 18 danske musikere i Hamburg under ”Danish Nights” på torsdag og lørdag – heriblandt kunstnerne @mlbuch_@jadablu93 og @ydegirl.

Reeperbahn Festival er en årlig musikfestival, der hvert år giver danske artister en helt særlig eksponering på verdens tredjestørste musikmarked – nemlig Tyskland. Inden koncerterne vil der derfor også være branchemøder og networking mellem kunstnerne og danske og udenlandske branchefolk og selskaber, som potentielt kan give dansk musik et godt skub ud over de danske landegrænser.

@musicexportdenmark koordinerer den danske satsning.

Artwork: MXD.

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Af Lasse Bolander, Coop

På fredag åbner en gruppe ildsjæle borgerbutikken Kooperativet i Feldballe på Djursland. Det sker i samarbejde med Coop, som skal levere butikkens dagligvaresortiment ved siden af lokale varer fra områdets egne leverandører.
Samarbejdet mellem Coop og Kooperativet Feldballe er en ny måde for Coop at understøtte, at de mindre lokalsamfund kan bevare deres lokale brugs som både indkøbssted og samlingspunkt for et stærkt fællesskab i byen.

Coops butikker er jo allerede ejet af medlemmerne, og Coop har lige fra starten for 155 år siden været en borgerdrevet butik og virksomhed. Det er vi stadig. Men der er mange steder, hvor den sidste butik har det svært. Vi vil gerne gå foran og finde løsninger, som kan være med til at sikre den livsnerve, butikkerne er i ude i de mindre lokalsamfund.
Jeg ser frem til at følge den nye form for butik og håber på, at den store opbakning lokalt vil fortsætte.

Se indslaget fra TV2 Østjylland her.

Kæmpe streg i klimasandet

Kæmpe streg i klimasandet

Af Leila Stockmarr, Enhedslisten

Sindssyg vigtig udmelding fra Kina, kæmpe streg i klimasandet.

Da jeg arbejdede med global kuludfasning i klimaministeriet, var den store hurdle: Hvordan får vi Kina (samt Japan og Korea) til at stoppe finansieringen af kulkraft i verdens fattige lande.
De tre lande er ansvarlige for mere end 95 procent af al udenlandsk finansiering af kulkraftværker. Det er sket nu!!!

Global kuludfasning er det mest afgørende for at vi kan nå Parisaftalens mål. Kina eksporterer kulteknologi til bl.a. Indonesien, Vietnam, Bangladesh, Pakistan og har indtil nu også investeret heftigt i Afrika som kulmarked. Også OECD-landene Japan og Sydkorea har indtil for nyligt eksporteret kulteknologi i Asien med anvendelse af eksportkreditter og for Japans vedkommende finansiering over udviklingsbistanden med henvisning til OECD’s retningslinjer for anvendelsen af eksportkreditter og OECD-DAC-reglerne for udviklingsbistand. Det vil de også indstille ( og ja, så skal de også lige i gang med deres nationale udfasning)

Please Dan Jørgensen og co.: Vi har alt for længe ventet på jeres undersøgelse af muligheden for at stoppe Danmarks udstedelse af eksportkreditter til fossile brændsler. Det er nu vi skal rykke, ikke sylte beslutningen. Vi bør ikke halse efter Kina men være helt i front her. Et nej til at eksportere vores klimaaftryk til fattige lande burde være lige til højrebenet. Og så sætter det immervæk også vores egen statsministers udmelding om dansk klimabistand – tyvstjålet fra den konventionelle klimabistand lidt i relief.