Østre Gasværk sprudler stadig af energi

Østre Gasværk sprudler stadig af energi

Af Leif Lønsmann

GAS

I 1878 var københavnernes energiforbrug allerede så stort at Vestre Gasværk ikke kunne klare efterspørgslen. Man måtte derfor anlægge endnu et gasværk, Østre Gasværk. Gassen, som værket producerede, blev brugt til både gadebelysning og husholdning i form af gaskomfurer, lys og varme.

Den centrale gasbeholder, der blev tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som senere tegnede Københavns Rådhus, holdt på gassen helt frem til 1969, hvor nye energiformer havde overtaget energiforsyningen til københavnerne.

Gasbeholderen blev stående, og en solskinsdag i 1976 cyklede teatermanden Morten Grunwald og avisredaktøren Pelle Sadolin forbi den runde beholder, og ideen om at oprette et teater i den rå, massive bygning blev født.

Efter næsten 7 års lobbyarbejde og et par vellykkede forsøgsforestillinger lykkedes det teaterfolkene at overtale Københavns Kommune til at gå med på ideen. Og i dag er det præcis 40 år siden at Københavns Kommune, den 2 .juni 1983, forærede bygningen til et til lejligheden stiftet teaterselskab.

Resten er historie, som man siger. Teaterhistorie ! Østre Gasværk sprudler stadig af energi. Og i morgen vil dansere fra Pariseroperaen indtage scenen i det gamle gasværk, med gallaforestillingen ”Les Étoiles”: https://www.osterbroteater.dk/forestilling/les-etoiles-de-lopera-de-paris-stjernedansere-fra-pariseroperaen/

NÅR DØDEN BLIVER LEVENDE

NÅR DØDEN BLIVER LEVENDE

Af Jan Poulsen


Det er intet mindre end en kraftpræstation, skuespiller Sara Viktoria Bjerregaard og musiker Rasmus Juncker leverer i forestillingen HUN ER DØD, der havde premiere fredag aften (13/5) på teatret Revolver på Østerbro i København.
De to er alene på scenen i den 75-minutter lange forestilling, der er instrueret af Amanda Linnea Ginman, og som stiller skarpt på ”den myrdede kvinde”: Hvorfor er hun så udbredt i kulturens såvel som journalistikkens verden?
Eksemplerne falder nærmest over hinanden i litteraturen, filmen og kunsthistorien, og medierne har kronede, gule BREAKING-dage, når den slags forbrydelser bliver begået, men hvorfor drages vi af det? Hvori består fascinationen?
Om det og meget mere handler forestillingen, der er voldsom, men også æstetisk meget smuk, og så er den et mønstereksempel på, hvordan skuespil og musik kan spille vidunderligt og meget effektfuldt sammen.
Sara Viktoria Bjerregaard rev benene væk under mig – og sikkert flere tusinde andre – da hun var ren ånd i rollen som ”pigen uden navn” (som giver Thomas Jerome Newton nyt håb om at vende tilbage til sin planet) i David Bowies musical ’Lazarus’, da den blev opført på Aarhus Teater i efteråret 2019, og siden har jeg været fan. Hun spillede IKKE rollen på Det Kongelige Teater, men kan bl.a ses i Anders Refns film ’De forbandede år’ (2020).
Hvis du vil opleve hende – og Rasmus Juncker – i HUN ER DØD, og det bør du, skal du skynde dig. Forestillingen spiller kun fem gange i alt på Revolver frem til den 18. maj.
Læs mere om forestillingen på teatrets hjemmeside via linket her.

Foto: Sara Galbiati (taget fra teatrets hjemmeside).

RADIOTEATER

RADIOTEATER

Af Leif Lønsmann

Luk øjnene, slå ørerne ud og svæv ind i teatret, når LOUD og Mungo Park præsenterer en ny eksperimenterende fortolkning af det klassiske radioteater.

Podcasten “Sceneløs” er teater på lyd. Et dragende lydunivers med uforudsigelige og skæve historier. En blanding af fiktion og dokumentarisme, hvor ørerne bliver øjne og fantasien skaber scenografien.

Med “Sceneløs” inviterer LOUD og Mungo Park ind i et rum, hvor dramatiker Nanna Tüchsen og dokumentarister fra produktionsselskabet Kontrafej har skabt dramatik, der eksperimenterer med mødet mellem virkelighed og fiktion med unge karakterers personlige fortællinger som omdrejningspunkt.

Læn dig tilbage og lyt.

Hvorfor ikke lave teaterprøver i 12 måneder?

Hvorfor ikke lave teaterprøver i 12 måneder?

Af Nikolaj Cederholm

Spørgsmål til dansk teater.

Hvis situationen er den, at vi ikke kan komme til at spille teater det næste års tid, så er det et utrolig interessant spørgsmål, hvad man stiller op med de ubrugte ressourcer. Nogle producenter og teaterhuse har jo komplette hold af teaterteknikkere, produktionsfolk og skuespillere ansat, – året rundt.

Jeg vil foreslå, at man benytter lejligheden til at sprænge rammerne for hvordan man normalt producerer en teaterforestilling. Alle forestillinger i Danmark bliver prøvet i et sted mellem 6 og 8 uger. Denne tid er fastsat af økonomiske og fagretslige årsager, -bestemt ikke af kunstneriske. Udkommet er jo desværre, at alle forestillinger i Danmark er prøvet til ca det samme niveau, -og derved kommer de til at ligne hinanden netop i deres grad af gennemarbejdethed (eller mangel på samme).

Nu spiller tilfældet os så denne mulighed i hænde: Hvorfor ikke planlægge en række ambitiøse projekter med 12 måneders prøvetid? Godt nok er der ikke teater til folket nu, men de får noget extraordinært at glæde sig til. Teater som er prøvet igennem, som en Peter Brook eller et Cirque du Soleil ville gøre det. Teaterhusene vil udvikle sig med projekterne, vi vil udfordre vores vanetænkning og skabe hidtil uset teater til publikum.

Jeg laver gerne Grimms eventyr på den måde det kommende års tid…