Klaus Albrectsens tegninger

Klaus Albrectsens tegninger

Arbejdermuseet skriver:

ET ØNSKE OM FRED 🕊

Den hvide due er et kendt fredssymbol, der ofte anvendes af illustratorer og tegnere. Denne tegning af bladtegner og debattør, Klaus Albrectsen sprang os særligt i øjnene den anden dag, da vi gennemgik vores store samling af hans tegninger.

For selvom tegningen er fra 1982 og har titlen “Atomkrig? Nej tak”, så virker den påfaldende aktuel. Tegningen blev trykt i Ekstra Bladet og i Stockholms Tidningen og er en kommentar til den kolde krig, men udviser også håb og ønske om sammenhold og fred. ☮️

Prøv at zoome ind på tegningen og opdag de mange detaljer.

Den 29. september 2022 åbner vi en ny særudstilling med Klaus Albrectsens tegninger.

KAN MUSIKSTIMULATION LINDRE SENFØLGER EFTER COVID-19?

KAN MUSIKSTIMULATION LINDRE SENFØLGER EFTER COVID-19?

Region Sjælland skriver:

Det vil neurolog og overlæge ved Holbæk Sygehus, Peter Michael Nielsen, der har forsket i musikstimulation i 30 år, nu undersøge nærmere.
Med EU-forskningsmidler i ryggen deltager han i et forskningsprojekt, der skal undersøge, om musik kan lindre neurologiske senfølger efter COVID-19, hvor nedsat lugte- og smagssans, hovedpine, smerter og træthed ofte er langvarige følgesvende.

Peter Michael Nielsen har selv udviklet musikstimulationen, der i et pilotstudie allerede har vist effekt på funktionelle og psykiske lidelser efter COVID-19.
Tanken er, at musikstimulationen kan hjælpe hjernen med at komme i balance igen. Sygdommen har forstyrret centralnervesystemet og skabt ubalance i hjernens signalstoffer. Selv efter patienten er rask, bliver hun ved med at opleve symptomer.

“Det er nogle små følelegemer, vi har overalt; i huden, i knoglerne og i vores indre organer – og pacini-systemet løber til hjernen med meget stor hastighed og meget stor styrke. De små legemer fungerer som bas-mikrofoner i kroppen, der sender signaler til det område i hjernen, hvor symptomerne på smerte, lugte, smag og sågar epilepsi opstår, og beslaglægger dem. Ved at spille musik og bas for patienterne overbelaster man det sensoriske nervesystem med indtryk i en sådan grad, at symptomer kan dulmes eller helt forsvinde,” siger Peter Michael Nielsen.

Musikstimulationen skal fungere som supplement til træning på lugte-og smagsklinikker og skal udbredes til både Køge, Göteborg og Lund.

Medierne har allerede vist stor interesse for Peter Michael Nielsen, og du har måske allerede set ham i TV2 Nyhederne eller hørt ham fortælle i P4. Forskningsprojektet er dog i en indledende fase, og Peter Michael Nielsen tager derfor ikke patienter.

Lyt til en bid af en behandlingslydfil, som Peter selv har komponeret. Den hedder NordLys og er inspireret af hav, fuglesang og af skandinaviske folkemelodier: https://lnkd.in/gb5K8UZM

DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

Af Lars Movin

GERD LAUGESEN – TILLYKKE!
eller: DAN TURÈLL MEDALJEN 2022

Det halve Danmark har gået og ventet med tilbageholdt åndedræt – og nu er spændingen omsider udløst: Modtageren af Dan Turèll Medaljen 2022 er forfatteren GERD LAUGESEN!

Her er Dan Turèll Selskabets motivation:

“Forfatteren m.m. Gerd Laugesen (f. 1979) har prøvet det meste. Og alt, hvad hun har gjort, har hun gjort bedre end de fleste. Hun har skrevet journalistik, klummer, prosa og digte – i flere tilfælde det hele på én gang. Hun pendulerer tilsyneladende ubesværet frem og tilbage mellem formater med mindelser om konventionelle bøger og egenartede Artist’s Books, som sprænger alle vante forestillinger om, hvad litteratur kan være. Hun er krydset ind over grænsen til billedkunst og derfra tilbage til skriftens domæne. Ti eksemplarer af digtsamlingen ‘Har du set min kjole?’ fra 2011 – trykt på transparent papir – var rent faktisk vedlagt en kjole, der var håndsyet til sammenhængen. ‘Plet’ fra 2014 er opkaldt efter forfatterens dværgkanin. I leporello-bogen (foldebogen) ‘Sjælen’ kan få fri fra 2006 indgår i alt 51 ord – en mikrotekst i forhold til sidste års mursten, den genreblandende roman/biografi/rejsefortælling ‘Et øjebliks lykke’, som er på hele 542 tætte sider (og det er endda kun første del af en bebudet trilogi).

Kort sagt stritter værket lystfyldt og inspirerende i alle retninger. For Gerd Laugesen er der ikke noget hierarki mellem de forskellige genrer og kategorier – præcis som Dan Turèll er inde på i en tekst fra 1979, hvor han om anmeldere eller kritikere konstaterer, at hvis de skriver godt, ‘regner jeg dem uvilkårligt som forfattere. Gør de det ikke regner jeg bare slet ikke med dem.’

Gerd Laugesen skriver ikke bare godt. Hun er en sand mester på sit felt. Original, begavet, konstant udfordrende. Det er, som om hver ny udgivelse indvinder nyt land og samtidig formulerer sin egen nye poetik. Skeler man til Dan Turèll, kunne man sige, at tekstsamlingen ‘Møder’ fra 2009 er Gerd Laugesens svar på hans ‘I Byen’-klummer, og at hendes ‘Hjemsted’ fra 2011 er en fjern slægtning til ‘Vangede Billeder’. Ligesom hendes cross-over til billedkunsten formentlig er drevet af nogle af de samme impulser, som førte Turèll til at samarbejde med folk som Henrik Have, Jens Birkemose og Kenn André Stilling.

En hædring af Gerd Laugesen har imidlertid ikke brug for den form for støttepiller. Fra første færd har hun kunnet flyve selv. Niveauet har hele vejen igennem været tårnhøjt. Og med det nyligt udgivne mammutværk ‘Et øjebliks lykke’ er det, som om alle de foregående spor nu går op i en højere enhed og cementerer fornemmelsen af, at her er en forfatter, som ikke bare er ankommet, men også har kurs mod stjernerne.

At Gerd Laugesen så oven i købet har fødselsdag samme dag som Dan Turèll, gør blot det hele endnu mere magisk.”

Medaljen overrækkes sædvanen tro på Dan Turèlls fødselsdag – lørdag den 19. marts – ved en seance på i Dan Turèll Samlingen på Vangede Bibliotek.

(forfatterfoto: Jens Peter Engedal)

Jeg har selv rejst en del i Afrika

Jeg har selv rejst en del i Afrika

Af Mette Frederiksen, Statsminister

I dag er jeg i Bruxelles. Først for at mødes med mine europæiske kollegaer og drøfte den alvorlige situation i Ukraine. Og derefter til topmøde mellem EU og Den Afrikanske Union. Jeg har selv rejst en del i Afrika. Og jeg har set, hvordan nød og fattigdom kan ødelægge et samfund. Men jeg har også set, hvordan håb og samarbejde kan gøre en stor forskel.

Der er særligt to ting, der optager mig i Afrika lige nu. Det ene er situationen i Vestafrika og Sahel. Regionen er ustabil bl.a. på grund af tilstedeværelsen af terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat. Det truer sikkerheden for lokalbefolkningen. Samtidig kan det øge risikoen for migrationsstrømme mod Europa. Det er en alvorlig situation på tærsklen til Europa. Og selvom det ikke er nemt, skal vi engagere os og sammen løse den krise, der plager regionen.

Det andet er klimaet. De afrikanske lande har verdens bedste vedvarende energiressourcer i form af sol og vind. Det potentiale skal udnyttes bedre. Og vi skal i EU – og i Danmark – understøtte Afrika, så de får fart på den grønne omstilling. Det er vigtigt, fordi det kan skabe nye jobs og bedre adgang til energi. Og så er det selvfølgelig helt afgørende for klimaet 🌿🌍

Havvind gavner naturen

Havvind gavner naturen

Af Margrete Auken

Havvind gavner naturen!🌊💨

EU’s strategi for havvindmøller er nu kommet et skridt videre. Men der er ikke så lidt blæst om den. Skeptikerne frygter at flere havvindmøller vil volde problemer for fuglene og smadre havbunden.

Det er der heldigvis ikke noget stærkt bevis for, men hvad vi hidtil har kunnet iagttage går lykkeligvis i en anden retning

Siden 1970’erne har jeg kæmpet for naturen. Og klimakampen gik jeg ind i i 1990, længe før alle og enhver var klar over truslens omfang.

Sine steder kan der være konflikt mellem vedvarende energi og naturhensyn, men når det gælder havvind tyder meget på at de to helt nødvendige kampe tværtimod at være i konflikt, kan understøtte hinanden.

Havbunden i det meste af Danmark er ødelagt af trawlfiskeri og forurening fra landbruget og har voldsomt behov for en heftig indsats.

Samtidig har vi kunnet iagttage at havvindmøller, især de kystnære, skaber nye rev ved fundamenterne som bliver gode levesteder for tang, fisk og skaldyr – og således serverer masser af mad til fugle, fisk og havpattedyr.

Den historie burde alle kunne glæde sig over og skubbe på for at få mere gang i udbygningen af havvind.

Klimaet har brug for høje ambitioner

Klimaet har brug for høje ambitioner

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Søndagstanker. Om ikke længere at være rød før grøn. Jeg håber, I vil læse med.

For et par år siden, sagde jeg, at jeg er rød, før jeg er grøn. Det var rigtigt dengang. Men det er det ikke længere.

Da jeg blev statsminister, var noget af det vigtigste for det nye grønne flertal 70 %-målsætningen. Det var ikke vores opfindelse. Æren tilfalder SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

Jeg er dybt taknemmelig for, at målet blev sat så højt. Først og fremmest fordi klimakrisen er alvorlig. Kloden har brug for, at vi sætter ambitiøse mål.

Samtidig fordi vi beviser, at vi kan gøre det på en dansk måde. Hvad mener jeg med det? Jo. Dengang i 2019 var jeg oprigtigt bekymret.

Kunne vi skabe store grønne forandringer uden at øge uligheden? Uden at arbejdsløsheden steg? Ville vi skabe en kløft mellem by og land? I sidste ende: Ville opbakningen til den grønne omstilling forsvinde, fordi konsekvenserne blev for store?

Det var derfor, jeg sagde rød før grøn. Det handlede ikke om, at jeg ikke var optaget af det grønne. Som barn købte jeg regnskov, før jeg købte makeup. Jeg donerede mine surt opsparede lommepenge til truede dyr. Og meldte mig ind i Verdensnaturfonden. Det grønne har altid fyldt meget for mig.

Nu er det snart tre år siden, Danmark fik en ny retning. Og vi er nået længere, end flere troede var muligt. Vi har lavet et utal af aftaler: Klimaloven. Grønnere vejtransport. Et stop for fremtidig olie- og gasindvinding i Nordsøen. En plan for fangst og lagring af CO2. Landbrugsaftalen. Mere havvind og grøn forskning. Og selvfølgelig verdens første energiøer.

Mere end 50 grønne aftaler. Samtidig er det lykkedes at styrke det sociale sikkerhedsnet. Vi har investeret i velfærdssamfundet. En ny ret til tidlig pension. En ny udligningsreform. Og et opgør med centraliseringen af Danmark.

Vi har bevist, at det er muligt både at være rød og grøn. På én og samme tid.

Vi kan være stolte af, at Danmark nu er et grønt foregangsland. Men vi skal gøre endnu mere. Derfor fortsætter vi. Vores prioriteringer den næste tid er blandt andet en grøn skattereform. Grønne indenrigsfly. Og udbygning af den vedvarende energi.

Klimaet har brug for høje ambitioner ☘️.

Dansktoppen er også en del af mig

Dansktoppen er også en del af mig

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg har set filmen om Kandis ligesom tusindvis af andre danskere. Og jeg må erklære mig fuldstændig enig i de flotte anmeldelser og varme anbefalinger. Filmen er så fin og rørende. Jeg sad overvældet tilbage. Med stor kærlighed til de mennesker, der er med i filmen. Med kæmpe respekt for Johnny Hansen og Kandis. Og med en stor taknemmelighed overfor holdet bag. Det er en poetisk fortælling. Og et helt enestående indblik i det levede liv.

Dansktoppen er også en del af mig. I barndommen med Giro 413 i radioen og til et væld af festlige lejligheder. For mig er dansktop glæde og fest sammen med andre. Jeg holder selv af meget forskelligt musik. Fra Metallica på Roskilde Festival til Birthe Kjær ved Herlev festuge i sommers. De fleste af os lytter nok til mere forskelligt musik, end andre tror. Musikken kan meget i sig selv. Og der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke hører musik. Men filmen her kan noget andet. Tak til Jesper Dalgaard og resten af holdet for at forene de to verdener ❤️

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

Af Margrete Auken

Vi skal have opdateret EU-landenes nationale klimamål!

Jeg skal i foråret forsøge at forbedre en af EU’s helt centrale klimalovgivninger på vegne af De Grønne. Det er den såkaldte ’byrdefordeling’ (Effort Sharing Regulation) der skal opdateres for at komme på linje med EU’s klimalov.

Byrdefordelingen er den eneste del af EU’s klimapolitik der sætter bindende klimareduktionsmål for hvert enkelt medlemsland. Den dækker over udledninger fra transport, bygningsopvarmning, landbrug og affaldshåndtering – og er hamrende vigtig!

I dag diskuterer vi den i Parlamentets miljøudvalg for anden gang, og mit budskab er blandt andet at vi skal fokusere på nødvendigheden af at få lukket nogle af de smuthuller i lovgivningen der truer effektiv klimahandling.

Vi har IKKE tid til skrivebordsgrønt!

Postkort fra Berlin

Postkort fra Berlin

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det er vigtigt at have gode venner. Og det er Tyskland 🇩🇪🇩🇰
Tysklands nye kansler, Olaf Scholz, og jeg deler stærke socialdemokratiske værdier. Og vi havde i dag mulighed for at udbygge vores venskab med et rigtig godt møde i Berlin.

Tyskland er vores største nabo og en tæt allieret.

Med alt hvad der sker i og omkring Europa i denne tid, så kunne timingen for vores møde ikke være bedre. Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er den mest alvorlige siden afslutningen på den kolde krig. Det fik vi lejlighed til at drøfte.

Og så talte vi selvfølgelig om klima. Den tyske regering har fremlagt store ambitioner for den grønne omstilling. Det er klart, at der er mulighed for at arbejde tæt sammen her. Og vi står klar med danske løsninger, som kan understøtte Tysklands omstilling.

TILLYKKE TIL KIRSTEN THORUP

TILLYKKE TIL KIRSTEN THORUP

Af Jan Poulsen


Hun er en af de helt store i dansk litteratur, og det er der grund til at markere i dag (9/2), hvor KIRSTEN THORUP fylder 80 år.
Hun er tilmed bedre end nogensinde, for med sin nyeste roman, den grumme og stærkt foruroligende ’Indtil vanvid, indtil døden’ (2020), toppede hun sit i forvejen imponerende rige forfatterskab, som hun lagde grunden til i 1967 med digtsamlingen ’Indeni – Udenfor’.
Siden er – fristes jeg til at sige – hovedværk fulgt på hovedværk, og her på matriklen har især romanerne ’Baby’ (1973), ’Himmel og helvede’ (1982), ’Bonsai’ (2000) og ’Ingenmandsland’ (2003) gjort endog meget stor lykke, indtil altså ’Indtil vanvid, indtil døden’ kom og løftede barren yderligere.
Kirsten Thorup er – læst herfra – en komplet forfatter, som mestrer personskildring, dialog, drama, fremdrift og alt det andet, der kort fortalt får os til at læse bøger.
Og så er hun i øvrigt også den eneste, jeg kender, som oplevede David Bowie på scenen i rollen som The Elephant Man i New York i 1980. Dét giver også et lille pluspoint 😉
I dag både løfter vi glasset og letter på hatten for Danmarks store forfatter og hendes runde dag.
Hip! Hip!

(PR-foto: Sofie Amalie Klougart, 2020).