SLUT PRUT FINALE I MEDIEBRANCHEN

SLUT PRUT FINALE I MEDIEBRANCHEN

Af Erik Svarre

Mediebranchens mange spillere – tv, lands- og regionalaviser, lokalaviser, fagblade m.fl. – har en af sine finest hours for øjeblikket, hvor corona-krisen raser over land og by. Alle branchens folk fra de øverste bosser på direktionsgangene til bladbudene, der bringer de færdige produkter ud til de nysgerrige læsere gør deres yderste. Hvert minut, hver time og hver dag. Avisen SKAL ud! som det så smukt hed i en nok så berømt julekalender, hvor Jesper Klein var redaktøren med dette slagfærdige motto.

Men samtidig med dette store øjeblik, hvor de publicistiske mål for branchen om information og oplysning til borgerne bliver opfyldt på smukkeste vis, ruller mediebranchen ind i et problem i samme takt som trykmaskinerne kører op i hastighed i branchens trykhaller: Kassen løber tom. Fordi der ikke kommer nogen indtægter.

Abonnenterne har forudbetalt avisen og andre publikationer. Og godt for det. Men det er kun halvdelen af forretningsmodellen i branchen. Den anden halvdel er reklamer, som corona-krisen har fået til at forsvinde som dug for den stadig varmere forårssol. Pist væk!

Jamen hvad med mediestøtten, som udgør et betydeligt beløb hvert år. Den må da kunne redde mediebranchen gennem de alvorlige krise og sørge for lønninger til de hårdt arbejdende mediemedarbejdere. Nej, denne støtte forslår som skrædder i helvede. Det er for så vidt logik for burhøns. For hvad ville der ske, hvis du hver måned manglede halvdelen af dine indtægter i dit eget lille husholdningsbudget. Ja, så ville du gå fallit meget hurtigt. Lynhurtigt.

Sådan ligger landet for mange mediehuse pt. Det hæderkronede Helsingør Dagblad med en glorværdig historie i lokalområdets tjeneste melder nu ud, at det er endegyldigt slut prut finale med udgivelse ved slutningen af april, hvis der ikke kommer hjælp. Lollands Falsters Folketidende har også sendt SOS ud fra medieskibet i Nykøbing Falster. Andre blade og publikationer kan meget hurtigt komme til meget snart. Det må ikke ske. Mediebranchen bør støttes efter fortjeneste og belønnes i henhold til den helt afgørende samfundsstøttende virksomhed, branchen yder.

Boghandel i Oslo går nye veje

Boghandel i Oslo går nye veje

Kreativiten blomster i corona-krisen. Denne norske boghandel har gjort selve leverancen til et politisk statement. Og ensomme kan modtage både bøger og en personlig hilsen med “god karantæne!”.

Tak fordi I blev væk fra åbningen af M4

Tak fordi I blev væk fra åbningen af M4

Metroselskabet skriver:

I lørdags åbnede vi den nye metrolinje M4 til Nordhavn. Men det blev langt fra den folkefejring og åbningsfest, som vi oprindeligt havde planlagt.

På grund af Corona/Covid-19-situationen var succeskriteriet i stedet, at færrest muligt skulle prøvekøre den nye linje og besøge de to nye stationer Nordhavn og Orientkaj. I lyttede til opfordringen om at blive væk på åbningsdagen; en kæmpestor tak til alle, der undertrykte sin nysgerrighed!

Efter åbningen af M4 er der nu dobbelt så mange afgange på den centrale strækning mellem København H og Østerport, så der vil være ekstra god plads til de passagerer, der under corona-nedlukningen stadig har behov for at benytte metro.

Vi glæder os til at se jer i Metroen igen. Indtil vi er på den anden side, opfordrer vi til, at I fortsætter med at udvise tålmodighed – de nye stationer løber ingen vegne. I mellemtiden kan lidt af nysgerrigheden måske holdes fra døren med et par dugfriske skud fra byens nye metrolinje.

KULTURENS HJÆLPEPAKKE: DERFOR

KULTURENS HJÆLPEPAKKE: DERFOR

Af Tom Ahlberg

Ja, de fleste må lide afsavn under den aktuelle coronakrise. Derfor har folketinget besluttet en række hjælpepakker, som skal hjælp os til at bevare langt de fleste virksomheder og arbejdspladser. Folketinget har her ikke skelnet mellem forskellige brancher, men ladet helhedssyn gennemsyre beslutningerne.

Alligevel piber kulturen. Kulturministerens svar er, at kulturen bare må lide som alle andre og så får vi i øvrigt lidt mere dansk musik i radioen og bibliotekspenge udbetales et par uger tidligere end ellers.

Det afgørende, som kulturministeren åbenlyst endnu ikke har forstået, er, at væsentlige del af dansk kulturliv ikke er omfattet af hjælpepakkerne. Det skyldes et særligt forhold, som kulturministeren i øvrigt skal være glad for: kulturlivet består i meget høj grad af selvejende institutioner, som finansieres gennem en blandingsøkonomi: offentlig støtte, publikumsindtægter og fondsstøtte.

At de selvejende institutioner mister publikumsindtægter kan godt sammenlignes med at andre brancher mister indtægter. Og så kan man sige at de generelle hjælpepakker skal hjælpe.

Men her kommer en særlig betingelse i hjælpepakken om lønkompensation ind: hjælpepakken omfatter kun virksomheder, hvor tilskud fra det offentlige udgør under 50% af de samlede driftsudgifter.

Jeg har ikke kunnet finde nogen begrundelse for denne 50%-regel. Måske et EU-hensyn, som EU-siden har fraveget?

Hvis en virksomhed modtager i nærheden af 100% i offentligt tilskud, bør problemet være til at klare (selv om hele kultursektoren er lidende efter 5 år med omprioriteringsbidrag). Men næsten alle danske egnsteatre, statstøttede museer, landsdelsorkestre, projektteatre, landsdelsscener, udstillingssteder og mange andre har blandingsøkonomi, afhængige af den offentlige støtte men også af publikumsindtjeningen. Det har sådan set været en statslig strategi gennem mange år at disse virksomheder skulle sikre sig bedre økonomi gennem større publikumsarbejde.

Der er selvfølgelig ikke kun kulturområdet, som har selvejende institutioner. Men daginstitutioner tvinges ikke til at tilbagebetale forældrebetalingen for manglende pasning, højskoler og efterskoler tvinges ikke til at tilbagebetale deltagerbetalingen for hjemsendte elever.

Den nemmeste måde at ligestille kulturen med det omliggende samfund ville være at fjerne 50%-reglen. Reelt er denne ubegrundede regel en særskilt negativ begrænsning for mange af kulturens selvejende institutioner for at overleve.

Efter corona bliver det i sig selv vanskeligt at få publikum tilbage til steder, hvor man skal være mange sammen. Den vigtigste forudsætning for det er dog, at de mange selvejende institutioner stadig eksisterer.

Til at sikre et stærkt og mangfoldigt kulturliv. For os alle.