Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

Af Kim Foss

Jeg hører ikke blandt dem, der synes, at musikken pr. definition var bedre, dengang farfar var ung, men omvendt er det da livgivende, hvor godt nogle artister holder (og ikke skuffer) over tid. Som fx Velvet Underground og Sparks, som vi har fornøjelsen af at præsentere to helt nye dokumentarfilm om i efterårsferien i Grand Teatret – begge pudsigt nok udstyret med artwork, hvor farven pink går igen. Det var ikke bare lige at skaffe dem hjem, så jeg håber, at folk vil honorere indsatsen og kigge (og lytte) med. ’The Velvet Underground’ vises første gang fredag den 15. oktober, mens første visning af ’The Sparks Brothers’ ligger den 21. oktober. NB og lidt apropos: Jeg ved ikke, om nogen husker den undersøgelse, der blotlagde det traurige faktum, at vores åbenhed overfor ny musik i gennemsnit peaker, når vi er 24? Det er (stadig) interessant læsning.

YOKO ONO I CINEMATEKET

YOKO ONO I CINEMATEKET

Af Lars Movin

YOKO ONO I CINEMATEKET
eller: “RAPE” GENBESØGT

Yoko Ono har nu passeret de 88 år og er stadig aktiv, om end på nedsat blus. I de senere år har hun fundet sin egen plads i kunsthistorien med adskillige store museumsudstillinger rundt om i verden og et værk, der generelt er omgærdet med respekt. Men sådan har det ikke altid været. Da Ono i sidste halvdel af 60’erne mødte John Lennon, blev hun med ét katapulteret fra en position som en avantgardekunstner, der kun var kendt i relativt snævre kredse, til en status som celebrity med en bred eksponering i massemedier og popkultur. Den form for cross-over er ofte problematisk og kan føre til diverse former for forvrængninger og fejlopfattelser. Og det gjorde det da også i tilfældet Ono, hvor forbindelsen til Lennon – og dermed periodens mest sakrosankte popgruppe: The Beatles – affødte reaktioner, der spændte fra skuldertræk til det direkte hadefulde.

Dette kan være et vanskeligt farvand at manøvrere i for en kunstner, som gerne opererer med sofistikerede og konceptprægede formater. I en nøgtern belysning kan der imidlertid – i hvert fald som undertegnede opfatter det – ikke herske tvivl om, at Ono og Lennon var gode for hinanden. Lennon fandt hos Ono en attitude, et tankegods og en kunstnerisk modenhed, som han tilsyneladende savnede i den periode; mens Ono via Lennon fik økonomiske muligheder og en platform at agere på, som hun med sit afsæt i det marginaliserede Fluxus-miljø ellers aldrig ville være kommet i nærheden af. Og så inspirerede de tydeligvis hinanden, både kreativt og menneskeligt. At Lennon næppe ville have skrevet sangen “Imagine” uden Ono, var han selv den første til at erkende, selv om det først skete relativt sent i livet (teksten er inspireret af “Imagine”-stykkerne i Ono-bogen “Grapefruit”). Men parret var også fælles om adskillige andre værker og aktiviteter, herunder en række eksperimenterende film, fortrinsvis i årene omkring 1970.

Det er den mest kontroversielle af disse film, “Rape” fra 1969, som – med venlig tilladelse fra Ono selv – vil blive vist i Cinemateket på tirsdag (28. sept.) klokken 19:15. Og ved samme lejlighed vil jeg præsentere min nye bog, “Farlige film 1 – Fluxus / Yoko Ono / Bob Dylan”, hvor jeg skriver udførligt om Onos film (med eller uden Lennon), herunder naturligvis om “Rape”. Da Ono og Lennon skabte “Rape”, havde de i nogen tid oplevet på egen krop, hvilke omkostninger det kan have at leve sit liv i offentlighedens søgelys. Og i filmen danner et af Onos karakteristiske konceptuelle værker, en lille instruktionstekst (et såkaldt “partitur”), afsæt for en undersøgelse af de magtrelationer, der er indlejret i filmmediet, hvor det nærmest per definition er personerne bag kameraet, der bestemmer, hvordan virkeligheden fremstilles.

Helt konkret refererer titlen “Rape” til, at et filmhold udvælger sig et tilfældigt offer på gaden i London, en ung kvinde af udenlandsk herkomst, og udsætter hende for en symbolsk voldtægt ved at følge efter hende med et kamera, indtil hun bryder sammen. Det var alt andet end behageligt for den kvinde, det gik ud over, og den kompromisløse film, hvor overgrebet nærmest følges i real time, er heller ikke just rar at være vidne til. Men filmen rejser spørgsmål, der er lige så relevante i dag, som de var dengang, og som værk betragtet er den yderst interessant ud fra adskillige vinkler: filmteoretiske, kunstneriske, mediemæssige, feministiske etc.

Nu om stunder vises “Rape” kun sjældent offentligt, men på tirsdag er der altså en mulighed for at se dette avantgardistiske hovedværk på det store lærred. Og vil man vide mere om “Rape” og andre af Ono/Lennons film, kan man læse videre i min bog, der som nævnt også vil være til salg på tirsdag.

For yderligere information og billetreservation, klik på dette link.

(På nedenstående billede ses Yoko Ono i interview ved undertegnede i Venedig, maj 1990, i forbindelse med optagelserne til filmen “The Misfits – 30 Years of Fluxus”. Foto: Steen Møller Rasmussen).

FILMMUSIKALSKE PERLER PÅ DET HVIDE LÆRRED

FILMMUSIKALSKE PERLER PÅ DET HVIDE LÆRRED

Af Jan Poulsen

Der er nu mindre end en uge til, at Cinemateket i København slår dørene op til dette års Musikfilmfestival, og som altid har Morten Tang indsamlet og komponeret et sandt overflødighedshorn af filmmusikalske perler.
Det er i år niende gang, at festivalen finder sted, og som altid består den af helt nye film, der kan ses for første gang på et lærred i Danmark, nogle ukendte eller glemte film og en håndfuld klassikere, herunder naturligvis Talking Heads-filmen Stop Making Sense.
Under overskriften ”10 dage, 30 film, 100% lyd” sparkes festivalen i gang på fredag (17/9) med koncertfilmen Depeche Mode: Live Spirits, og til og med søndag den. 26 september bliver der mulighed for at se film om og/eller med så forskellige navne som David Byrne, Nick Cave, Karen Dalton, Don Letts, Ozzy Osborne, Poly Styrene, Throbbing Gristle og St. Vincent med flere.
I år har jeg fornøjelsen af at introducere følgende film:

Lørdag 18. september:
Nick Cave: Idiot Prayer og bonusfilmen No More Shall We Part

Onsdag 22. september:
Throbbing Gristle: Other Like Me

Søndag 26. september:
Don Letts: Rebel Dread

Mere om de tre film, når vi kommer tættere på visningerne, men du kan allerede nu løse billet(ter) og se hele programmet via linket her.


Husk at film skal ses i biografen, som man sagde i gamle dage.

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

Efterårsprogrammet er på plads:

13. september kl. 19.00: Un Triomphe (The Big Hit) af Emmanuel Courcol
20. september kl. 19.00: DNA af Maïwenn
27. september kl. 19.00: Le Discours (The Speech) af Laurent Tirard
4. oktober kl. 19.00: Les magnétiques (Magnetic Beats) af Vincent Maël Cardona
11. oktober kl. 19.00: Paradisets børn (Les enfants du paradis) af Marcel Carné
25. oktober kl. 19.00: Titane af Julia Ducournau
8. november kl. 19.00: Le temps retrouvé (Time Regained) af Raoul Ruiz
15. november kl. 19.00: Everything Went Fine af François Ozon (forpremiere)
22. november kl. 19.00: Adieu les cons (Bye Bye Morons) af Albert Dupontel
29. November kl. 19.00: France af Bruno Dumont
6. december kl. 19.00: Annette af Leos Carax
13. december kl. 19.00: Paris – 13th District af Jacques Audiard

Franske Film Mandage arrangeres i samarbejde med Institut français.

Se alle filmene i Grand Teatret.

Syrian Doc Days Festival

Syrian Doc Days Festival

Inklusive Danmarkspremiere på ‘Til Sama’ med instruktørbesøg.

I kølvandet på ‘The Cave’: Flere stærke film fra Syrien.

Program i Grand:
Onsdag den 2. september kl. 19.15:
Til Sama – med besøg af instruktør Waad al-Katea

Onsdag den 9. september kl. 17.3o:
A Comedian In A Syrian Tragedy – med besøg af instruktør Rami Farah og skuespiller Fares Helou

Fredag den 11. september kl. 21.30:
When You Can´t Go Back

Lørdag den 12. september kl. 21.30:
The Greatest Sacrifice

Mit børnehjem i Kabul

Mit børnehjem i Kabul

Anna Gry har sammen med Sigrid D.P.A Jensen arbejdet med lydsigen og musikken i den nye film ‘Mit Børnehjem i Kabul, der netop har haft streaming-premiere i Grand Hjemmebio. Hun fortæller lidt om musikken i filmen her.

Filmen er jo bl.a. en hyldest til de gamle Bollywoodfilm, som også var rigtig populære i Kabul i slut firserne – tiden hvor filmen foregår.

Og filmens første scene er netop sat i en biograf, hvor vi møder den unge Qodrat, der sammen med resten af salen spændt følger med, når den helt store Bollywood-stjerne Amitabh Bachchan viser sine heltekræfter på bedste kapow-vis. Herefter bryder salen ud i fest da nummeret “Jawani Janeman Haseen Dilruba” spiller over lærredet og titelsekvensen toner frem.

Gennem hele filmen ser og hører vi Qodrat drømme sig væk i sine yndlingsfilm og sange.

For dem, der har lyst til at dykke ned i disse fantastiske Bollywoodfilm, tænkte jeg det kunne være interessant og sjovt at se og høre de originale scener, som ‘Mit Børnehjem i Kabul’ hylder i filmen i skønne genfortolkninger:

Sholay, 1975- Yeh Dosti Hum Nahi Todenge:

Namak Halaal, 1982 – Jawani Janeman Haseen Dilruba:

Shakti, 198) – Are Jane Kaise Kab Kahan Iqrar Ho Gaya:

Muqaddar Ka Sikandar, 1978 – Zindagi Toh Bewafa Hai:

Se også et smugkik fra scenen i ‘ Mit Børnehjem i Kabul her.

Filmene og sangene er noget af creme de la creme af Bollywood, stadigvæk i dag.

Og nogle af sangene er blandt de top 10 bedste Bollywood sange, og er så mega berømte at man tror det er løgn. Bare se på antallet af visninger på YouTube!

Foto: still fra filmen.

Jørgen Leth åbner ny filmskole på Kongens Nytorv

Jørgen Leth åbner ny filmskole på Kongens Nytorv

Jørgen Leth åbner ny kunstfilmskole til efteråret på Kunsthal Charlottenborg.


Den danske filmskaber og digter Jørgen Leth ønsker, at videregive sin viden og erfaring til næste generation af filmskabere, derfor lancerer han nu et nyt eksperiment: En 12-ugers filmkunstskole baseret på Leth’s særegne metoder. Da idéen om forløbet blev søsat i Sydfrankrig i sommer blev skolen døbt ECOLE DE LETH.

ECOLE DE LETH har lejet sig ind på Kunsthal Charlottenborg i København, hvor forløbet bliver afholdt mellem d. 17. august – 6. November 2020. ”Charlottenborg er et fantastisk sted, at få lov at eksperimentere med filmkunsten. Her er kunsten blevet udfordret, undersøgt og ikke mindst skabt i over hundrede år. Det bliver spændende at se, hvilke udtryk og produktioner vores elever skaber.” Fortæller Jørgen Leth.

Jørgen Leth begyndte sin filmiske karriere i 1963 og har siden instrueret over 40 film. Senest har Leth instrueret dokumentarfilmen I Walk (Jeg Går), der havde verdenspremiere på filmfestivalen IDFA i efteråret, hvor Jørgen også modtog den ærefulde Lifetime Achievement Award.

”Når man har været i gang så længe som jeg, så har man lært en del. Der er en lektion i hver eneste af mine film. Det kunne jeg godt tænke mig at give videre. Jeg vil se, hvad mine metoder kan i hænderne på de unge talenter, der kommer med nye idéer, perspektiver og ikke mindst nye teknologiske færdigheder. Det bliver en stor fornøjelse, at spille bolden frem og tilbage mellem generationerne og se hvad vi kan lære af hinanden”.

ECOLE DE LETH’s 12 ugers forløb er til dem, der drømmer om at arbejde med filmmediet i fremtiden og for dem, der måske allerede har gjort det i en årrække og kunne tænke sig en kunstnerisk og kreativ legeplads, at udfolde sig på. Omdrejningspunktet for de 12-uger er en række af Jørgen Leths hovedværker, som Det Perfekte Menneske, 66 Scener Fra Amerika, De Fem Benspænd og Motion Picture.

Med afsæt i værkerne, vil eleverne skrive, instruere og redigere egne film indenfor så forskellige genre, som dokumentar, eksperimentalfilm og fiktion. Når forløbet er slut, vil eleverne stå tilbage med praktisk produktionserfaring, et spirende branche-netværk, kunstneriske eksperimenter og tre små filmværker.

Udover Jørgen selv og skolens faste stab, vil undervisning byde på indspark og gæstelærere fra filmens frontlinier, som blandt andre Pernille Fischer, Thomas Vinterberg og Lars von Trier. Thomas Vinterberg udtaler: ”Jeg husker din undervisning. Vi blev mærkede af den. Den gled ikke forbi, men blev tværtimod en del af vores grundtanke. “Begrænsningen er den største inspiration”, sagde du.”

FAKTA
ECOLE de LETH har plads til mellem 10-20 elever. Først til mølle.
Pris: Forløbet varer 12 uger og koster 60.000 kr, der dækker undervisning, faciliteter og udstyr.
Dato: 17. August – 6. November 2020.
Sted: Kunsthal Charlottenborg i København
Info, sign up og kontakt: http://www.ecoledeleth.org / mette@ecoledeleth.org

#ecoledeleth