‘Parasite’ er så stort et fænomen at også oversætterne er blevet stjerner

‘Parasite’ er så stort et fænomen at også oversætterne er blevet stjerner

Alle kender efterhånden “Sharon”, der er personlig oversætter for instruktøren Bong Joon-hu i Cannes, til Golden Globes og til den kommende Oscar uddeling. Men også oversætteren til de engelske undertekster er blevet interessant for medierne. Her fortæller han om processen og om de to kontroversielle oversættelser af “ram-don” og “Oxford”, der giver god mening, når han forklarer baggrunden. Det forklarer også hvorfor KakaoTalk oversættes til “WhatsApp” på engelsk i begyndelsen af filmen.

Fire gode film i biograferne lige nu

Fire gode film i biograferne lige nu

Her er fire gode film du bør se mens de går i bografen.


Parasite

‘Det er Kafka, Olsen-banden og Tarantino i samme film.’ Således lød overskriften, da Politikens Kim Skotte skrev om Bong Joon-hos Guldpalmevinder fra Cannes. Uddybende skrev han bl.a.: ’Parasite’ er sjov, makaber og konstant overrumplende, mens Bong virtuost demonstrerer, han er en af filmmediets store troldmænd. Både målt på timing og tempo leverer den koreanske instruktør i perfekt komponerede og illuminerede billeder et håndværk, der får Tarantino til at ligne en sjuske.’ ’Parasite’ er årets bedst anmeldte i USA (99% på Rotten Tomatoes), hvor man spår Oscars i flere kategorier – naturligvis også bedste film.

TRAILER: https://biograf.blog/2019/12/25/parasite/
SOUNDTRACK: https://film-musik.dk/2019/12/24/parasite/
BILLETTER: https://blog.grandteatret.dk/2019/12/25/parasite/


Sorry We Missed You

Socialrealismens mester, Ken Loach, leverer atter en varmt syngende lussing af en film om almindelige menneskers levevilkår. Ægteparret Ricky og Abby slider for at forsørge deres familie med to børn. I sit job som SOSU- assistent forsøger Abby at give ældre borgere en smule værdighed. Eftersom det kun er lykkedes Ricky at få småjobs, anskaffer han sig en varevogn i forhåbning om at kørsel for et fragtfirma vil give familien bedre muligheder. Men han indser gradvist, at arbejdsgiverens regler er umulige at leve op til. Som altid formår Ken Loach at afbalancere den sociale indignation med rige doser hjertevarme og humor.

TRAILER: https://biograf.blog/2019/12/12/sorry-we-missed-you/
SOUNDTRACK: https://film-musik.dk/2019/12/12/george-fenton-sorry-we-missed-you/
BILLETTER: https://blog.grandteatret.dk/2019/12/12/sorry-we-missed-you/

Gud være lovet

François Ozons seneste film går hårdt, men også taktfuldt til den katolske kirkes hemmeligheder og løgne. Bankmanden Alexandre (Melvil Poupand) lever et lykkeligt familieliv med sin hustru og fem børn, da han en dag opdager, at den præst, der misbrugte ham som dreng, stadig arbejder med børn. Alexandre tager kontakt til fader Preynat, der indledningsvis tilstår alt, men kardinalen Philippe Barbarin er ikke til sinds at reagere på anklagerne – og så samler Alexandre Guérin en forening af ofre, som trækker kardinalen i retten. Filmen bygger på sande begivenheder og blev set af næsten en million biografgængere i Frankrig.

TRAILER: https://biograf.blog/2019/11/28/gud-vaere-lovet/
SOUNDTRACK: https://film-musik.dk/2019/11/28/gud-vaere-lovet/
BILLETTER: https://blog.grandteatret.dk/2019/11/28/gud-vaere-lovet/

Marianne & Leonard: Words Of Love

Leonard Cohen mødte sin norske muse Marianne Ihlen på en græsk klippeø i starten af 1960’erne. Her kæmpede den unge Cohen med sine forfatterdrømme, og Marianne kæmpede med et forlist ægteskab, alene med sin lille søn. Det blev begyndelsen til en mytisk kærlighedshistorie og et tumultaarisk, men tæt forhold, der fulgte dem hele livet – og til udødelige sange som ‘So Long, Marianne’ og ‘Bird on a Wire’, da Cohen undervejs skiftede spor og blev sangskriver. Et. Gennem gamle filmklip og interviews opruller den britiske doku-veteran Nick Broomfield den smukke og ærke-romantiske historie lige til sidste, hjerteskærende linje.

TRAILER: https://biograf.blog/2019/11/14/marianne-leonard-words-of-love/
SOUNDTRACK: https://film-musik.dk/2019/11/14/nick-laird-clowes-marianne-leonard-words-of-love/
BILLETTER: https://blog.grandteatret.dk/2019/09/26/marianne-leonard-words-of-love/

Marlon Brando – verdens bedste skuespiller  

Af Dorthe Meyer

Manden er gudesmuk, uregerlig og de svages fortaler. Han gjorde Method acting til en levevej og blev kaldt verdens bedste skuespiller. Han kæmpede side om side med Martin Luther King og sendte en indiansk squaw til Oscar uddelingen for at fortælle et måbende Hollywood, at han ikke ønskede at modtage statuetten.

“Det var den vildeste doku om ham” – Paprika Steen.

Privat var han rodløs og oplevede store sorger igennem hele hans liv, men hans integritet står fast og hans sanselighed er smittende. Filmen er mættet med billeder og stemninger som hans karakteristiske stemme binder sammen til et sansestærkt indblik i et mangefacetteret liv. Det man står tilbage med er en følelse af at have forstået hvem Marlon Brando var: Bigger than life. Intet mindre.

Kan ses her:

https://www.dr.dk/drtv/program/marlon-brando-_-verdens-bedste-skuespiller_149616

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE

VI VED JO HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE

Af Rune Skyum-Nielsen på Facebook

Thure Lindhardt er det modsatte af en typecasting. Han har prøvet at spille førsteelsker og sidstevælger, minoritet og mobber, flipper og forretningsmand, skrøbelig og beskytter, joker og festdræber, kriger og offer, søn og far, prins og træl, frihedskæmper og frihedsberøver. Spændvidden, hele hans evne til at blive til andre uden at miste sig selv, er enorm.
I en verden, hvor empatien kan føles trængt i defensiven, er det til at blive nysgerrig på og fascineret af.
Jeg har brugt tre år, on’n’off, på at finde ind i hoved, hylster og værktøjskasse på en af Danmarks klogeste og mest uforudsigelige skuespillere – og det liv, han lever indimellem sine roller. Det er der blandt andet kommet en ganske personlig bog ud af. Den er en indsigt i indlevelse og hedder ‘Vi ved jo hvordan det er at være menneske’, udgives på forlaget Gyldendal og kan fås i den nærmeste bogbutik fra på tirsdag.

KAN ÆRE EKSISTERE UDEN SMERTE?

KAN ÆRE EKSISTERE UDEN SMERTE?

Af David Bentow på Facebook

Få nulevende filminstruktører er så personlige og genkendelige som Pedro Almodóvar. Nok især i hans seneste film, “smerte og ære”.
Antonio Banderas spiller den midaldrende filminstruktør Salvador Mallo, der har anerkendelse og beundring, men ondt i livet og kroppen.

Han forhindres af at gå helt i hundene da hans 30 år gammel film, Sabor, får repremiere, og det får ham til at tage kontakt til hovedskuespilleren fra Sabor, junkien Alberto Crespo, som han ikke har talt til siden filmen fik premiere. Blandt andet fordi Crespo skulle spille en mand der tog coke, men i stedet foretrak heroin, hvilket ifølge Salvador ødelagde filmen.

Undervejs i filmen, Almodóvars, altså, kommer vi også tilbage til Salvadors ludfattige en alligevel lykkelige opvækst, der står i stærk kontast til Salvadors nuværende ulykkelige liv, og hans lækre lejlighed med designermøbler og Panton-lamper – i øvrigt Amodóvars egen lejlighed i Madrid.

Det er svært ikke at holde af, og lade sig suge ind, i filmen. Banderas spiller sig helt ind i Salvador Mallo, den livstrætte men følsomme instruktør, der klart er et spejl af Almodóvar selv, og som undervejs også genforenes med hans store kærlighed, Federico, der i mellemtiden er flyttet til Buenos Aires og nu er til damer. Dem er der også flere af i filmen, og især Salvadors mor som ung, Almodóvar-favoritten Penelope Cruz, brænder igennem lærredet.

“Smerte og ære” er en smuk film, der cirkler om smerte som en drivkraft, og ikke kun et onde. Om en midaldrende mand, der egentlig mest har lyst til bare at give op og lade kroppens og sindets forfald fortsætte, men alligevel viser sig at være nok tilstede i livet til igen at skabe film, og få den ære der følger med.

Om det er Almodóvars bedste film véd jeg ikke, for jeg har langt fra set dem alle. Men anbefalelsesværdig er den. Så tag forbi Grand Teatret og se “smerte og ære”, hvis du ikke kun vil høre min mening, men danne dig din egen.