Koncert med den koreanske duo Dal:um i Nørre Snede

Koncert med den koreanske duo Dal:um i Nørre Snede

Har I lyttet til Kpop? Har I set koreanske serier som Squid Game? Kreativiteten fosser ud af Sydkorea for tiden!
Kom og lyt til denne kreativitet, når den finder sted uden for en mainstream pop-genre. De to kvinder Ha Suyean og Hwang Hyeyoung spiller på to traditionelle koreanske instrumenter – både på den traditionelle måde og helt på deres egen måde. Deres musik er raffineret minimalisme og en søgen efter tomhed. Især instrumentet til højre, kŏmun’go lyder som noget helt andet end det, vi er vant til. Instrumentet til venstre er kayagŭm.

Tid: Onsdag d. 20. april 2022, kl 19:30
Sted: Solbakkevej 15b, 8766 Nørre Snede
Billetter ved indgangen. Pris: 80 kr. for medlemmer af NSKUBIB og 100 kr. for ikke-medlemmer.

Arrangeret af Verdensmusik i Nørre Snede, NSKUBIB.

Støttet af Kunstfonden og Ikast-Brande Kommune.

달음_해외투어


📍Tour schedule


April 19 Copenhagen – KoncertKirken, DK
April 20 Nørre Snede NSKIBIB, DK
April 21 Aalborg – Huset/Papaya, DK
April 23 Svenshögen – Stationen
April 24 Goteborg – Hängmattan
April 26 Stockholm – Stallet
April 27 Norrköping- Norrköpings Konstmuseum
April 28 Nässjö – Sörängen folkhögskola
April 29 Kungsbacka – Kungsbacka teatern
May 1 Fredrikshavn – Maskinhallen DK
May 2 Skive – Krabbesholm Højskole , DK
Maj 4 Växjö – Nygatan 6
May 6 Hyltebruk – Forum
May 7 Halmstad – Kulturverket
.
.
.

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

Af Lars Movin

Jeg iler med at anbefale Jane Jin Kaisens udstilling “Community of Parting”, som vises på Kunsthal Charlottenborg og slutter i dag (søndag) (åbningstid: 11-17). Desværre kan jeg imidlertid ikke kvalificere min anbefaling, da jeg i skrivende stund ikke selv har fået set udstillingen. Til gengæld har jeg – sådan på afstand – fulgt Jane Jin Kaisens projekt gennem de sidste mange år, et projekt, der på et personligt plan tager afsæt i hendes egen baggrund som koreansk-adopteret, og som nu har nået en foreløbig kulmination i “Community of Parting”, hvor de mange forskellige tråde i værket lægges frem i en række forskellige installationer (i en kombination af fotografi, video, performance, tekst m.m.). Men hvordan tør jeg anbefale en udstilling, jeg ikke har set? Det tør jeg, fordi jeg i fredags var forbi receptionen for den eminent flotte publikation – ligeledes med titlen “Community of Parting” – som udgives i forbindelse med udstillingen. Et af de træk ved Jane Jin Kaisens kunst, som jeg især finder interessant, er den måde, hvorpå hun kombinerer dokumentarisme, research og personlige erfaringer med kunstnerisk praksis. Men dette i sig selv er naturligvis ikke nok. Havde der ikke samtidig med alt det andet været tale om et sikkert kunstnerisk greb og en stringent æstetik, kunne intentionerne være nok så noble, uden at der af den grund blev tale om interessant kunst. Bogen “Community of Parting” dokumenterer til fulde, at den kunstneriske kvalitet og den æstetiske sans ikke blot er til stede, men har nået en bemærkelsesværdig grad af modenhed hos Jane Jin Kaisen. Det er via æstetikken, hun forfører mig ind i værket, som så viser sig at rumme en original og interessant substans – ikke den anden vej rundt. Derfor vover jeg at anbefale udstillingen uden at have set den. Det vil jeg så se at få rettet op på i dag …

Og i øvrigt: Jane Jin Kaisen er netop blevet udnævnt til professor ved Skolen for Mediekunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Tillykke herfra med det hele – udstilling, bog, professorat – noget af et hattrick!

Den almindelige koreaner på gaden ved mere om virus end mange europæiske sundhedseksperter

Den almindelige koreaner på gaden ved mere om virus end mange europæiske sundhedseksperter

Denne voxpop viser med al tydelighed hvor stor know-how, der er om virus i Sydkorea. Alle anvender maske. Og regeringen sørger for at der er masker til alle. Hvis man ikke anvender maske bliver man med rette udsat for public shaming. Interviewet, der bliver henvist til i begyndelsen af indslaget, kan ses her.

MUST SEE: Interview med sydkoreansk virus-ekspert

MUST SEE: Interview med sydkoreansk virus-ekspert

OPDATERING! “Social afstand vil være en permanent tilstand indtil der er en vaccine.” – Dr. Kim Woo-Ju.

Du er sikkert forvirret over de mange zig zag meldinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen. Nu kan du en gang for alle lære om corona-virus og om COVID-19. Det er måske den vigtigste halve time i dit liv. Se interviewet med Prof. Dr. Kim Woo-Ju fra Korea University College of Medicine.

HUSK NU: TAG NU MASKE PÅ! DET VIRKER!! 😷

Unsuk Chin modtager Léonie Sonnings Musikpris 2021

Unsuk Chin modtager Léonie Sonnings Musikpris 2021

Unsuk Chin modtager Léonie Sonnings Musikpris 2021

Komponisten Unsuk Chin modtager Léonie Sonnings Musikpris 2021 ved en koncert den 5. juni 2021 i DR Koncerthuset.

”Med en musik rig på flimrende lysvirkninger og et uendeligt farvespil er Unsuk Chin en komponist, der dyrker det grænseløse. Født i Sydkorea og bosat i Berlin komponerer Unsuk Chin i dag en musik, der har gjort sig fri af traditioner og i stedet bygger på drømme og en stor nysgerrighed efter at skabe helt nye klangverdener”, siger Esben Tange, formand for Léonie Sonnings Musikfond, om valget af Unsuk Chin som prismodtager.

Unsuk Chin blev født i Seoul i 1961 og lærte allerede i en tidlig alder sig selv at spille klaver. Efter at have studeret komposition i Korea og vundet en lang række musikpriser, flyttede hun i 1985 til Hamburg for at studere hos Ligeti ved Hochschule für Musik und Theater. Siden 1988 har hun boet i Berlin.

Som komponist har Unsuk Chin modtaget en lang række af den klassiske musiks største hæderspriser, og hendes værker bliver opført overalt i verden. I den forbindelse har hun arbejdet sammen med dirigenter som blandt andre Simon Rattle, Kent Nagano og Leif Segerstam og orkestre som Berliner Filharmonikerne, BBC Symphony Orchestra og Chicago Symphony Orchestra. I sæsonen 2019/20 er Unsuk Chin huskomponist ved Elbfilharmonien i Hamborg, hvor fjorten af hendes værker er programsat. Unsuk Chin besøgte København i 2018, hvor hun var huskomponist ved Pulsar festivalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Om at modtage Léonie Sonnings Musikpris siger Unsuk Chin: ”Jeg er dybt ydmyg og taknemmelig over at blive tildelt Léonie Sonning Musikpris 2021. Det er en uventet ære såvel som en stor udfordring, da mange af de tidligere prismodtagere er mine personlige helte og rollemodeller i mit musikalske liv. Jeg er meget berørt af juryens anerkendelse og føler en stor tilknytning til de høje kunstneriske værdier, som er repræsenteret af Léonie Sonnings Musikfond. Jeg ser meget frem til at komme tilbage til jeres smukke og meget kunstneriske by; til at arbejde sammen med Fabio Luisi og DR Symfoniorkestret, andre fremragende ensembler og musikere samt med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.”

Den 58-årige koreaner bliver den 17. komponist, som modtager Léonie Sonnings Musikpris, der fra 2021 hæves til 1.000.000 danske kroner. Blandt de tidligere komponister finder vi bl.a. Stravinsky (1959), Benjamin Britten (1968), Dmitri Shostakovich (1973), Olivier Messiaen (1977), Pierre Boulez (1985), Per Nørgård (1996), Thomas Adès (2015), Hans Abrahamsen (2019) og endelig György Ligeti (1990), som Unsuk Chin tidligere har studeret hos i Hamborg.

”Unsuk Chins musik fortjener at blive hørt af et endnu større publikum, derfor er det en stor glæde at en række danske ensembler og institutioner bidrager til at skabe en Unsuk Chin minifestival i anledning af tildelingen af Léonie Sonnings Musikpris 2021 til Unsuk Chin”, siger Esben Tange.

http://www.sonningmusik.dk