Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Af Lasse Bollander, bestyrelsesformand, Coop

Vi kan i dag præsentere et tilfredsstillende resultat for Coop amba-koncernen efter endnu et usædvanligt år i dagligvarehandlen i Danmark og i Coop. Resultatet blev et overskud på 255 mio. kr. mod 337 mio. kr. i rekordåret 2020. Samtidig har vores medlemmer modtaget 283 mio. kr. i bonus.

Et gradvist mere åbent samfund betød overordnet, at det igen blev ‘hverdag’ for vores dagligvareforretning efter ekstraordinær stor vækst. I 2021 var corona, digitalisering, discount, klima og konkurrence nogle af de emner, der fyldte mest i både Coop Danmark og i branchen. Der er god grund til at takke alle medarbejdere i butikker, på lagre og servicekontor for den indsats, der har trukket Coop og vores kunder trygt gennem pandemien.

Vi har brugt og bruger fortsat mange kræfter på at udvikle, teste og åbne butikker i vores nye, grønne discountkoncept, Coop365 discount, med større sortiment, mere vægt på ansvarlighed og lave priser. Samtidig har vi fortsat udrulningen af en helt ny it-platform, som omfatter alle dele af Coop Danmark og måden vi arbejder på. En milliardinvestering og den største enkeltinvestering i virksomhedens historie.

Det er første år med overskud i Coop Bank, og det er meget tilfredsstillende. Det betyder nemlig, at Coop er lykkes med at skabe en medlemsejet bank med fair priser og vilkår, der er blandt de bedste på markedet. I 2021 er arbejdet med at udbrede produktpaletten fortsat, så banken nu også har andelsboliglån og børneopsparing på hylderne.

I 2021 blev FDB Møbler A/S og African Coffee Roasters Ltd. en del af Coop Invest. Med ansvaret for flere selskaber skal Coops ’investeringsben’ bidrage til et økonomisk stærkt Coop. Vi tog også fat på et nyt kapitel og nye ambitioner med forretningsområdet ‘Venture’ i Coop Invest. Her vil vi investere i nystartede virksomheder, som kan have glæde af Coops særlige styrker inden for mad og digitale løsninger.

Vi arbejdede systematisk og målrettet på at nedbringe vores klimaaftryk – og samtidig gøre det nemmere for kunderne at nedbringe deres, og det bliver vi ved med. Blandt andet fik vi som den første danske dagligvarevirksomhed et vigtigt, uvildigt kvalitetsstempel af vores ambitiøse klimaplan af det anerkendte Science Based Target initiative (SBTi). Sammen med indvielsen af den første af en række folkeskove, Storå Folkeskov, nær Holstebro er det bevis på, at vi sætter handling bag ordene for at sikre den grønne omstilling.

Stigende priser på transport, energi og fødevarer udfordrer dagligvarebranchen i 2022, og alle er ramt, både os i Coop og danskerne. I Coop gør vi os klar gennem både offensive og defensive initiativer. Situationen kræver, at vores omkostninger ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, og vi vil i den kommende tid reducere bemandingen på Servicekontoret.
Samtidig skruer vi op for tempoet på udrulningen af Coop 365discount, der er kåret til Danmarks billigste kæde. Og vi styrker Coops egne varemærker som vareserien Coop og discountserien X-tra i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen og Irma Hverdag i Irma, samt vareserien 365 og ansvarlighedsserien Änglamark.

På den måde gør vi det nemmere for vores kunder og medlemmer at spare penge i hverdagen, uden at det går ud over kvaliteten eller ansvarligheden.

Læs mere om resultaterne i vores årsrapport her.

Demokratiet er vigtigt!

Demokratiet er vigtigt!

Københavns Kommune skriver:

Vil du hjælpe til, når der er folkeafstemning den 1. juni?

Et valg er demokratiets festdag! Det er altid spændende, det kan man mærke på alle, der er med. Det er ikke bare endnu en arbejdsdag – det er noget særligt! Det vil jeg ikke gå glip af.”

Der er mange opgaver, der skal løse, når der bliver afholdt et valg – spørg bare Johnny som er en vaskeægte valgveteran! Han har været tilforordnet seks-syv gange.

”Det skyldes almindelig politisk interesse – men det er også fordi: demokratiet er vigtigt! Det er enormt sjovt at se, hvor nøjagtigt systemet er, hvor meget der tjekkes, hvor meget der sørges for, at den enkelte kan få lov at stemme i god ro og orden. Jeg tror, det vil overraske de fleste.”

Johnny har prøvet at byde folk velkommen, at stå ”ved gardinet” og hjælper med at finde ledige stemmebokse.

Gør som Johnny og meld dig som tilforordnet på https://www.kk.dk/meld-dig-som-tilforordnet

En morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede

En morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede

Af Flemming Chr. Nielsen

I anledning af nytåret og med lykkebringende hilsener til jer alle får I den opbyggelige historie om min afdøde faster, der i mange år var én af Dansk Folkepartis kernevælgere.

Min fasters skolegang havde været spredt og tilfældig. Hun ernærede sig hele sit ugifte og voksne liv som kogekone og børnepasser for lokale honoratiores i en lille vestjysk by.

Som gammel fik hun en pensionistbolig og relativt gode økonomiske kår, men når jeg besøgte hende, og det gjorde jeg gerne for hendes kogekunst alene, underholdt hun mig mer og mer om alle de flygtninge og indvandrere, der bredte sig rundt omkring hende.

Se nu ham fra Irland (hun mente Iran, men geografi kendte hun ikke meget til). Han slog kun græsplænen hver anden uge og sad ellers og hang med en avis eller en bog i stedet for at bestille noget. Og hele familien over for med to forkælede småpiger på cykel (hun troede, de var fra Tyskland, men de viste sig at komme fra Afghanistan).

Om morgenen stod hun ved vinduet i sin pensioniststue og stirrede olmt ud på de to piger på vej til skole, for hvem havde betalt deres cykler? Skatteyderne selvfølgelig. Og hvem betalte deres husleje og skolegang? Også skatteyderne.

Men pludselig blev min faster en ganske anden. Jo, for en morgen havde den gamle, ensomme heks igen set sig gal på de fremmede, mens hun stod ved sit vindue.

Og hvad var der sket? Jo, de to småpiger fik øje på hende, OG DE VINKEDE IND TIL HENDE. Som en automatrefleks vinkede hun igen. Lamslået så hun pigerne stille cyklerne fra sig og komme hen til vinduet. Hun udskiftede sine sure miner med et tøvende smil og satte vinduet lidt på klem. Hun snakkede med pigerne. Fra den dag fortalte hun altid med ømhed om dem og deres prægtige familie og om ham den friske unge mand med avisen og bogen. Det var nu spændende at høre om andre lande og andre skikke. Og det kunne tilmed være en oplevelse. Pludselig blev hun nysgerrig og opmærksom. To smilende piger fra Afghanistan overrumplede hendes kulde.

Dansk Folkeparti mistede dermed en kernevælger. Og tak for det, kære afdøde faster. Gid du endnu havde levet og haft din stemmeret.

LÆG IKKE SØLVPAPIR OVER RØDKÅLEN

LÆG IKKE SØLVPAPIR OVER RØDKÅLEN

Fødevarestyrelsen skriver:

🍋 Sure fødevarer kan opløse aluminiumsfolie (sølvpapir).

🛑 Aluminium fra stanniol kan være et problem for din sundhed, hvis det ophober sig i kroppen over længere tid. Derfor er det ikke en god idé at putte sølvpapir over julens rester af rødkål, syltede rødbeder eller syltede agurker.

✅ Sure fødevarer opbevares bedst i glas (ikke krystalglas), porcelæn eller plastskåle dækket med fx plastfilm eller -låg.

👀 Hvis du vil ovnbage små pakker med kød, fisk eller grøntsager – med fx citronskiver og tomat – er det bedst at bruge stegeposer eller bagepapir i stedet for aluminiumsfolie.

💡 Du gør også miljøet en tjeneste, hvis du fravælger stanniol.

Velkommen til Danmark

Velkommen til Danmark

Af AnneLise Marstrand-Jørgensen

Udrejsecenter Sjælsmark:

Her bor mennesker. Her vågner de, og her går de i seng. Her børster de tænder, her bader de og barberer de sig. Her spiser de discountmad tilberedt af andre, her hviler de sig på madrasser, skjoldede og beskidte af fremmede menneskers kropsafsondringer. Her går de frem og tilbage på gangene, her sidder de uvirksomme hen, fordi de ikke længere har lov til at arbejde eller gå i skole. Her er de ulykkelige af savn efter deres børn og børnebørn, som de er blevet skilt fra efter at have båret og støttet og elsket dem fra krigens rædsel til et liv i sikkerhed. Her spørger de sig selv i én kværnenede strøm: Hvorfor? Hvad er vores forbrydelse?

Her jager de rotter med et kosteskaft i baderummet, her fejer de rottelort væk fra vasken, vindueskarmen og hylden hvor tandbørsterne står. Her lider de, her bliver de syge og modtager den mest nødtørftige lægehjælp. Her får de tandpine og behandles med panodil, her gøres de fattige efter arbejdsomme liv, her ser de ind i hegnet og væggen og begynder langsomt at forstå, at det ikke er en drøm, at de ikke vågner fra mareridtet om lidt. At det her er deres liv. At det ikke stod i kortene, men at det var sådan, det blev.

Det er et udmattelsesløb, udtænkt for at pine mennesker til at forlade det land, der har taget imod dem, da de flygtede fra ruinerne af et liv. Det er endeløst fordi de ved, at de aldrig kan vende tilbage til Syrien. Fordi mennesker trods al den elendighed, man byder dem, hellere vil leve bag hegnet med rotterne, end de vil forlade deres børn for evigt og lade sig anholde, torturere, dræbe af en diktator og menneskerettighedsforbryder som har slået deres familie og venner ihjel og smadret deres hjemland. Det er endeløst, fordi Danmark nok mener at Syrien er så sikkert at disse mennesker kan rejse, men ikke vil sende folk tilbage i armene på den diktator, som ingen respektable lande vil arbejde sammen med.

Her dør alle drømme. Deres, om et almindeligt, virksomt liv i tryghed. Vores, om at vi kan være vores land bekendt.

Vi bliver også udmattede, selvom det er på en anden måde og selvom vi altid kan trække os tilbage til vores egne liv, vores travlhed og almindelige bekymringer og glæder og stræben.

Vi bliver næsten bedøvede af udmattelse, af de gentagne beretninger, der aldrig hører op. Om hvordan vores skattepenge går til at chikanere mennesker. Om hvordan vores venner og medmennesker ydmyges af staten. Også pressen bliver udmattede. Det er ikke længere en nyhed og derfor har det ikke længere værdi som nyhedsstof. Det er blevet hverdag i Danmark. Det er normalen nu. Og skal man virkelig blive ved med at skrive om det?

Vi skal ikke tale om tonen længere. Vi skal tale om menneskesynet og modbydeligheden. Vi skal tale om, hvordan det føles at stå med sin afmagt og ikke kunne komme til orde.

Vi skal tale om hårdheden og kapløbet om at være de største svin og lade som om man er glat og sød som en honningglaseret skinke, fordi man har lært at tale pænt og overfladisk at udtrykke medfølelse samtidig med, man til bevidstløshed hævder at dette her er nødvendigt, fornuftigt, rimeligt.

Tak til Birgitte Ottosen for billederne, som hun tog, da hun besøgte Asmaa Al Natour og Omar. Og ja, det er rottelort, som I kan se på hylden ved siden af tandbørsterne.

KÆRE KØBENHAVNER

KÆRE KØBENHAVNER

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

KÆRE KØBENHAVNER

I torsdags blev jeg inviteret til at holde en tale til Klimapåmindelsen. En vedholdende gruppe klimaaktivister, der hver torsdag minder politikerne på Christiansborg om, at vi står midt i en dundrende klimakrise.

Det har inspireret mig til at skrive nogle ord om, hvordan klimakrisen fik mig ind i politik. Og lidt om mine bæredygtige drømme for København.

Tilbage i 2014 sad jeg og skrev mit speciale på geografistudiet på Københavns Universitet. Det handlede om klimamæssige konsekvenser af ensidig fokus på økonomiske vækst i et lukket system, som kloden jo er. Det var enormt spændende, men for at være ærlig var det også ekstremt tungt, ja, næsten deprimerende at beskæftige sig med, fordi konklusionerne var så dystre.

Men så skete der noget.

Pludselig kunne jeg læse om det her nye politiske parti, der ønskede at lave politik på en helt ny måde. Et parti, der kaldte klimakrisen for nutidens største udfordring, og som krævede absolut handling.
Et parti, der arbejdede med vækstkritik og italesatte værdier som empati og mod.

Alternativet hed det, og partiet skilte sig så meget ud på den politiske arena, at jeg ikke var i tvivl om, at det var et parti for mig.

Siden da har historien vist, at mennesker kommer og går. Men jeg er blevet, og politikken og missionen om et Bæredygtigt samfund er den samme som i 2014.
Lige så grøn, progressiv og systemforandrende.

Og så har vi spolet frem til i dag, hvor der er godt to uger til kommunalvalget, hvor jeg er på valg. Det er jeg, fordi det er afgørende valg byens fremtid. Mere af det samme eller et skift mod en mere bæredygtig by.

København har de sidste godt 20 år gennemgået en gentrificering, der har resulteret i en vækstdrevet byudvikling. En udvikling af København, hvor man har solgt ud af de grønne områder og givet køb på værdifulde rekreative steder. Man har ladet industrikvarterene bebygge med indadvendte boligblokke på bekostning af de små kunstnerkollektiver og vækstlagenes iværksættere. Man har solgt ud af vores fælles kulturarv som Slagtergårdene på Vesterbro, Holckenhus og Astrid Noacks Atelier på Nørrebro, for flere enslignende dyre ejerlejligheder.

At vælge at bygge på Amager Fælled, Stejlepladsen og anlægge en Lynetteholm i Øresund, det er blot mere af det samme. Mere vækstdrevet byudvikling på præmissen om at kunne bygge sig ud af en boligefterspørgsel uanset prisen. Der er en økonomisk pris, og så er der en pris for kulturen, historien og de menneskelige fællesskaber, man smadrer, når man jævner natur- og kulturarv med jorden.

Vi har set det ske i andre storbyer før København. Og i Alternativet vil vi en anden vej. Vi vil et nødvendigt opgør med ensidig fokus på økonomisk vækst – i stedet vil vi understøtte en økonomi, der arbejder for menneskelig trivsel indenfor klodens bæreevne.

De sidste årtier er vi blevet betydeligt rigere, men er vi blevet lykkeligere? Næppe. Så lad os prioritere mere af det, der har betydning:

Natur, kultur og fællesskaber.

Det er dét, det kommende kommunalvalg handler om. Og jeg håber, du vil bruge din stemme, og at du vil bruge den på Det bæredygtige København.

Rigtig god søndag!💚

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

Af Pernille Skipper

Henrik Dahl fra Liberal Alliance sammenligner i dag i Jyllandsposten dét at være transkønnet barn eller ung med at tro på tandfeen eller julemanden. Det gør mig helt vildt ked af det. Jeg håber ikke, at de børn og unge han taler om, læser det.

Hvis man som barn eller ung bliver tvunget til at leve med en identitet og et køn, som man bare ikke føler sig som, risikerer vi at give dem ar på sjæl og psyke resten af livet. Sådan kan det føles for mange transpersoner, når man ikke juridisk må være for eksempel en dreng, når det er en dreng, man lever som og føler sig som. Det er voldsomt for et barn, der lever som Kaj at blive råbt op som Kathrine på første skoledag. Og unødvendigt.

Selvfølgelig kan vi da som samfund rumme, når et andet menneske siger, at den måde at leve på er det rigtige for dem. Og det er der heldigvis også mange forældre, der rummer i dag, og deres børn lever derfor fuldt ud som er andet køn, end det de fik tildelt ved fødslen. Det finder de ud af sammen.

Forældre og børn kan da selvfølgelig sammen træffe beslutning om, hvordan barnet skal leve, gå klædt og kalde sig selv. Hvorfor skulle de ikke også kunne træffe beslutning om et cpr nummer?

Ja, man skal have hjælp og professionel rådgivning før man skifter cpr nummer. Men at stille sig som dommer over, hvad der er rigtigt for et barn ved at latterliggøre deres dybe identitet, er uliberalt og uempatisk.

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Af Lasse Bolander, Coop

På fredag åbner en gruppe ildsjæle borgerbutikken Kooperativet i Feldballe på Djursland. Det sker i samarbejde med Coop, som skal levere butikkens dagligvaresortiment ved siden af lokale varer fra områdets egne leverandører.
Samarbejdet mellem Coop og Kooperativet Feldballe er en ny måde for Coop at understøtte, at de mindre lokalsamfund kan bevare deres lokale brugs som både indkøbssted og samlingspunkt for et stærkt fællesskab i byen.

Coops butikker er jo allerede ejet af medlemmerne, og Coop har lige fra starten for 155 år siden været en borgerdrevet butik og virksomhed. Det er vi stadig. Men der er mange steder, hvor den sidste butik har det svært. Vi vil gerne gå foran og finde løsninger, som kan være med til at sikre den livsnerve, butikkerne er i ude i de mindre lokalsamfund.
Jeg ser frem til at følge den nye form for butik og håber på, at den store opbakning lokalt vil fortsætte.

Se indslaget fra TV2 Østjylland her.

Lommepenge spørgsmålet

Lommepenge spørgsmålet

Af Peter Svarre

Lomme(penge)filosofi:
I går stillede jeg et lidt teknisk spørgsmål om lommepenge på Facebook, og det afstedkom en lang række kommentarer, som afspejler, at folk har ganske forskellige syn på lommepenge og deres formål.
Jeg har vegeteret lidt over kommentarerne og er kommet frem til, at der findes tre forskellige lommpengeontologier:

  1. Lommepenge skal træne børn i at være aktører i et kapitalistisk samfund. Her gives lommepenge for at lære børn at være entreprenante og selvstændige aktører, der tjener penge på at sælge ydelser. Familien er et marked, hvor børnene kan løse forskellige serviceopgaver eller levere produkter, og de bliver lønnet herefter. Lommepengene er hundrede procent afhængige af om børnene er innovative og arbejdsomme. Børnene kan få alt fra nul kroner om måneden til ”the sky is the limit”.
  2. Lommepenge skal træne børn til at være gode samfundsborgere. Her handler lommepenge om pligter og rettigheder. Børnene får et fast beløb om måneden/ugen, men pengene er tydeligt knyttet til nogle bestemte pligter i hjemmet. I den hårde model bliver pengene simpelthen ikke udbetalt, hvis man ikke passer sine pligter, mens det i den mindre hårde model bare gøres tydeligt for børnene, at der en sammenhæng mellem pligter og penge.
  3. Lommepenge er en naturlig del af at være i en familie, og det primære formål er, at styrke børnenes autonomi. Her er filosofien ikke at træne børnene til samfund eller marked, men derimod at familien er en unik enhed af fællesskab, hvor man er fælles om værdier og pligter. Familien er en form for urkommunistisk stammeenhed, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Lommepenge gives til børnene, fordi de er en del af familien, og når de når en vis alder, hvor de kan administrere penge, skal de naturligt have adgang til familiens fælles værdier.

Personligt hælder jeg mest til den urkommunistiske model, men jeg sympatiserer med de andre modeller også, og modellerne kan naturligvis kombineres, så man eksempelvis betaler et fast månedligt beløb men samtidig betaler børnene for specifikt afgrænsede opgaver, som de kan løse.

Christiania 50

Christiania 50

CHRISTIANIAS 50 ÅRS JUBILÆUM MARKERES MED PLAKATUDSTILLING PÅ KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer.

”Hellere en plakat uden en begivenhed, end en begivenhed uden en plakat” lyder et slagord på fristaden Christiania. Gennem 50 år har plakaten stået centralt på Christiania som kommunikationsform og kunstnerisk medie. Læs mere her: bit.ly/3BuDeGv

Udstillingen er kurateret af Ole Lykke i samarbejde med Michelle Korbø Moran og Michael Thouber. Plakaterne er venligst udlånt af Christianias Lokalhistoriske Arkiv.

Udstillingen ’Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR’ åbner den 20. september og kan opleves frem til 14. november 2021 på Kunsthal Charlottenborg.

Billede: Hannah Carlsen, Christiania. VAR-ER-BLIR, 1976. Christianias Lokalhistoriske Arkiv.