Pas på dit pas

Pas på dit pas

Husk at passe på dit pas! 🧧

Hvis du sørger for at passe godt på dit gamle pas, så undgår du at skulle betale dobbelt pris for det, når du skal have det fornyet.

Fra i dag skal man nemlig betale dobbelt pris for et nyt pas, hvis man ikke har mulighed at medbringe det gamle, eller hvis passet er blevet ødelagt.

Derfor er der nu ekstra god grund til at passe på det gamle.

Skolelærerliv

Skolelærerliv

Af Christina Sejr Poulsen

Min nye leder sagde forleden (til min MUS-samtale online) ”Tror ikke, man kan starte et job som lærer på et mere uhensigtsmæssigt tidspunkt, end du har gjort, Christina!”.

Well.. mange gode grunde til at være lidt tyndslidt for tiden. Startede ugen med at blive så rørt under min egen online oplæsning af Brødrene Løvehjerte for min nye 6 klasse, som jeg kun nåede at møde 3 gange fysisk på skolen inden vi blev sendt hjem.
”Er du okay, Christina?” spurgte én af drengene, da jeg lige måtte lave et lille ophold og synke midt i oplæsningen om lille syge Tvebak og hans fine storebror, Jonathan.

At sidde der alene på min hjemmearbejdsplads etableret i mit soveværelse, med åbent kamera og lave oplæg til dagens undervisning det meste af tiden til små runde mærke med initialer på skærmen. Må ikke kræve, at eleverne har kamera på under undervisningen, så jeg sidder der og taler uden øjenkontakt og uden fornemmelse af, hvordan det forklarede bliver modtaget, eller hvad de egentlig laver imens.
Ved heller ikke om der nogen steder sidder en forælder med og overværer min undervisning, hvilket de er velkomne til, men det føles sårbart med elever jeg ikke kender, og forældre jeg aldrig har mødt, at de kan se mig og jeg ikke dem.

Spørger nogengange ud i intetheden ”Er I der?”. Og det er ikke ligesom til koncerter, hvor et kor af stemmer råber ”Jaaaaahhh” tilbage. En enkel eller to tænder et øjeblik for mikrofonen og siger ”ja” eller sender en ”thumbs up” i chatten, der konstant kører ved siden af og forstyrrer både min og elevernes koncentration.

For mig er det at være en dygtig lærer båret af en ægte relation. Det at kende eleverne, at kunne ”se” dem, at være autentisk og personlig (ikke privat) i mit eget udtryk, så de ved og kan mærke, hvem jeg er, at kunne skabe rum for at kunne fejle som elev – men også selvom man er voksen og er læreren, at vise dem tillid i alle tænkelige forhold og en masse andre ting, som ikke står i nogen bekendtgørelse eller vejledning – og som heller ikke er helt så let at praktisere online.

Det er det, der for mig, skaber det særlige indhold i mit job. Og læringen, både fagligt og menneskeligt – ja, det er jo det, vi er der for, men i min verden sker det helt af sig selv, når først eleverne føler sig trygge i både mit og i hinandens selskab.

Og her er både eleverne og jeg selvklart ekstra udfordret for tiden. Kender ikke børnene og de kender ikke mig. Forældrene er stille (håber det er et godt tegn).
Jeg forsøger i den sammenhæng (ligesom alle andre lærere i dette land) at fylde på med faglige opgaver og diverse for at leve op til det forventede hos forældre, skoleverdenen, medier og alle jer andre. Om det afstedkomme den ønskede effekt om maksimal læring under de givne omstændigheder, tvivler jeg på.

Det er mere hver gang jeg oplever et lille moment af ægte kontakt med eleverne, at jeg sætter et lille mentalt flueben. Omend det er sparsomt med fluebenene i cyberspace for tiden.

Brødrene Løvehjerte er muligvis en lidt for let bog til børn i 6 klasse (som en af forældrene var så venlig at skrive til mig), men det er stadig en af de smukkeste romaner om kærlighed, liv og død, mod og angst skrevet for børn. Og her til morgen tilbød jeg så igen at indlede dagen med at læse lidt videre…”Jeg har læst den 9 gange. Jeg elsker den bog. Bare bliv ved med at læs op” sagde en af drengene. Derefter kom der 15 thumbs up i chatten.

Om de lyttede med, ved jeg ikke, men jeg sætter et forsigtigt flueben i dag og afventer afleveringer af dagens øvrige (fagfaglige) lektier, så vi alle kan være sikre på, at de nu også HAR lært noget i dag!

#deterikkenemt #vigørdetsågodtvikan #detskalnokgå

Køb bogen i fem forskellige formater her.

Sugardatercoach

Sugardatercoach

Af Kenneth Borgen Axelsen

Jeg skimmer dagens nyheder og selv om jeg har vidst i et stykke tid, at et meget gammelt erhverv nu hedder “sugardating”, hvilket er en god idé for erhvervets appel for både sælger og køber, da ydelsen/pengetransaktionen nu virker knap så møgbeskidt og knap så ufrivillig, alene i kraft af navnet, som får det hele til at lyde nærmest sødt og kækt, så vidste jeg dog ikke, at der nu findes et separat erhverv, som hedder “sugardatercoach”.
Fantastisk ord. Fantastisk verden.
Ord kan alt og har en nærmest uendelig magt.
Må jeg i den forbindelse foreslå, at man kommer voldtægt til livs ved at nedlægge ordet voldtægt og i stedet kalde det “actiondating”?

Få støtte fra Coops aktivitetspulje

Få støtte fra Coops aktivitetspulje

Når du handler i Coop, handler det om mere end at købe ind. Butikken kan få penge fra aktivitetspuljen til at føre jeres gode idé ud i livet – sammen med medlemmerne. Har du en idé, som skaber dialog med medlemmerne? … eller et lokalt initiativ, som får butikkens medlemmer til at gøre noget og engagere sig? Alle bestyrelser i butikker og brugsforeninger kan søge. Puljen er på 1 million kroner i 2021. Mere info på https://coopforum.dk/pulje

Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles

Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles

Af Peer Aagaard

Rundt omkring i Los Angeles står der pludselig køleskabe foran visse butikker, som ikke nødvendigvis sælger fødevarer.

Køleskabene holdes pinligt rene af butiksejerne, som også betaler for strømmen til dem. De fleste af dem er farverigt bemalet af lokale kunstnere.

Disse køleskabe bugner af mad som en hjælp til dem, der har mistet deres job på grund af corona-krisen eller som af andre grunde ikke har råd til et ordentligt måltid.

Alle kan forsyne sig fra disse køleskabe. Der bliver ikke stillet nogen spørgsmål, og til glæde for illegale immigranter skal man heller ikke oplyse navn, adresse eller andre informationer, der identificerer modtagerne af gratis mad.

I de første dage frygtede mange, at køleskabene ville blive ribbet på et øjeblik. Det er gået modsat: Supermarkeder og restauranter står på nakken af hinanden for at levere varer til disse køleskabe, som derfor er fyldt døgnet rundt. Indtil nu er der ingen eksempler på misbrug af ordningen eller hærværk mod køleskabene. Det eneste lille problem er, at det nogle gange kniber med plads i dem til al den donerede mad.

Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles eller fem timers flyvning, men i disse år er det som to forskellige verdener. Jeg savner dig, L.A. Du store vidunderlige skrummel af en by.

Mød Fatima fra hjemmeplejen

Mød Fatima fra hjemmeplejen

Københavns Kommune skriver:

‘Jeg agerer, som om jeg var smittet. Det er jeg ikke. Men ved at tænke, at jeg er, har jeg 100 % fokus på alle forholdsregler’. Sådan håndterer Fatima sit arbejde i hjemmeplejen i Valby, hvor hun hver dag besøger mange ældre, der alle er i risikogruppen for at blive alvorligt syge af corona.

‘Borgerne tager situationen så godt. Alle steder står de klar med håndsæbe og køkkenrulle, så vi som det første kan vaske vores hænder grundigt. Og når jeg så først er kommet ind og er i gang med det, jeg skal hjælpe med, så giver vi ikke den virus fokus. For jeg skal gøre borgerne trygge – det er dér, mine tanker er.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger nøje. For eksempel skal vi allerede i entreen, inden vi går ind, spørge borgeren, om de har symptomer på corona. Og så har vi nogle actioncards, der nøje beskriver, hvordan vi skal agere, alt efter hvad borgeren svarer. Det kan virke lidt firkantet, men faktisk er det noget, vi er vant til. Vi spørger jo altid som det første, hvordan det går. Men jeg har vist kortene til mine borgere, så de forstår det, hvis vi spørger på en ny måde, og så de ved, at vi følger alle forholdsregler og gør alt, hvad vi kan, for at undgå at bære virus rundt mellem borgere.

Jeg har også droslet helt ned på, hvem jeg er sammen med privat. Mine forældre bor skråt overfor mig, og jeg er vant til at se dem hver dag, men nu har jeg ikke været inde hos dem i fem uger. De savner deres børnebørn, men er helt med på, at sådan må det være nu.

Hver morgen kommer vores øverste leder i hjemmeplejen med på vores morgenmøde og sikrer sig, at alle er ved godt mod. Jeg ved ikke, hvor hun får al den energi fra, men det smitter heldigvis. Og det har vi brug for. Det er vigtigt, at vi løfter i flok og bevarer arbejdsglæden i den her særlige tid’.