Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles

Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles

Af Peer Aagaard

Rundt omkring i Los Angeles står der pludselig køleskabe foran visse butikker, som ikke nødvendigvis sælger fødevarer.

Køleskabene holdes pinligt rene af butiksejerne, som også betaler for strømmen til dem. De fleste af dem er farverigt bemalet af lokale kunstnere.

Disse køleskabe bugner af mad som en hjælp til dem, der har mistet deres job på grund af corona-krisen eller som af andre grunde ikke har råd til et ordentligt måltid.

Alle kan forsyne sig fra disse køleskabe. Der bliver ikke stillet nogen spørgsmål, og til glæde for illegale immigranter skal man heller ikke oplyse navn, adresse eller andre informationer, der identificerer modtagerne af gratis mad.

I de første dage frygtede mange, at køleskabene ville blive ribbet på et øjeblik. Det er gået modsat: Supermarkeder og restauranter står på nakken af hinanden for at levere varer til disse køleskabe, som derfor er fyldt døgnet rundt. Indtil nu er der ingen eksempler på misbrug af ordningen eller hærværk mod køleskabene. Det eneste lille problem er, at det nogle gange kniber med plads i dem til al den donerede mad.

Der er 4.300 km fra Det Hvide Hus i Washington DC til Los Angeles eller fem timers flyvning, men i disse år er det som to forskellige verdener. Jeg savner dig, L.A. Du store vidunderlige skrummel af en by.

Mød Fatima fra hjemmeplejen

Mød Fatima fra hjemmeplejen

Københavns Kommune skriver:

‘Jeg agerer, som om jeg var smittet. Det er jeg ikke. Men ved at tænke, at jeg er, har jeg 100 % fokus på alle forholdsregler’. Sådan håndterer Fatima sit arbejde i hjemmeplejen i Valby, hvor hun hver dag besøger mange ældre, der alle er i risikogruppen for at blive alvorligt syge af corona.

‘Borgerne tager situationen så godt. Alle steder står de klar med håndsæbe og køkkenrulle, så vi som det første kan vaske vores hænder grundigt. Og når jeg så først er kommet ind og er i gang med det, jeg skal hjælpe med, så giver vi ikke den virus fokus. For jeg skal gøre borgerne trygge – det er dér, mine tanker er.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger nøje. For eksempel skal vi allerede i entreen, inden vi går ind, spørge borgeren, om de har symptomer på corona. Og så har vi nogle actioncards, der nøje beskriver, hvordan vi skal agere, alt efter hvad borgeren svarer. Det kan virke lidt firkantet, men faktisk er det noget, vi er vant til. Vi spørger jo altid som det første, hvordan det går. Men jeg har vist kortene til mine borgere, så de forstår det, hvis vi spørger på en ny måde, og så de ved, at vi følger alle forholdsregler og gør alt, hvad vi kan, for at undgå at bære virus rundt mellem borgere.

Jeg har også droslet helt ned på, hvem jeg er sammen med privat. Mine forældre bor skråt overfor mig, og jeg er vant til at se dem hver dag, men nu har jeg ikke været inde hos dem i fem uger. De savner deres børnebørn, men er helt med på, at sådan må det være nu.

Hver morgen kommer vores øverste leder i hjemmeplejen med på vores morgenmøde og sikrer sig, at alle er ved godt mod. Jeg ved ikke, hvor hun får al den energi fra, men det smitter heldigvis. Og det har vi brug for. Det er vigtigt, at vi løfter i flok og bevarer arbejdsglæden i den her særlige tid’.