Ungdommen og fremtiden sejrer

Ungdommen og fremtiden sejrer

Af Mette Frederiksen, Statsminister

🇳🇴 I dag sender jeg på vegne af hele Danmark og alle danskere de varmeste tanker til Norge.

For ti år siden blev vores broderfolk ramt af et forfærdeligt terrorangreb i Oslo og på Utøya. 77 mennesker blev brutalt dræbt. Mennesker, der arbejdede for demokratiet. Glade unge i færd med at engagere sig i politik. I fremtiden. Det var et angreb på noget af det helligste i vores samfund: Frit at kunne tage del i den politiske debat.

Ofrene kom fra alle egne af Norge. Mennesker over hele landet havde sorgen tæt på. Mine tanker går til jer familier og venner, som sidder med tunge tab.

Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde. Men Norge har vist os alle, at vores fælles værdier – åbenhed, tillid og medmenneskelighed – er stærkere end de kræfter, der vil os ondt.

Da det norske folk stod over for ondskab og splittelse, insisterede I på kærligheden og fællesskabet. ”Troen på livet vårt, menneskets verd” var jeres værn mod vold.

I dag mindes vi. Og om to uger mødes Arbeidernes Ungdomsfylking, AUF, igen til sommerlejr på Utøya.

Ungdommen og fremtiden sejrer over de mørke, udemokratiske kræfter.

Nyttig selskabsviden om dagens sirenetest

Nyttig selskabsviden om dagens sirenetest

Af Ole Witthøft

Truuut. Kl 12 i dag afprøver Beredsskabsstyrelsen Danmarks varslingssystem.

Det består af sirener og systemet kan høres på over 80% af Danmarks areal.

Meningen er, at myndighederne skal kunne advare danskerne i tilfælde af katastrofe, krig eller store ulykker, så vi kan søge beskyttelse.

TV2 og Danmarks Radio har pligt til at afbryde alle udsendelser og underrette om f. eks. katastrofen.

Indtil 1993 blev sirenerne testet hver onsdag kl. 12. Nu hører vi dem kun den første onsdag i maj. Systemet bliver afprøvet hver dag, dog uden lyd.

Det moderne alarmeringssystem består af 1.078 højttalere, der er specialdesignet til at gengive alarmens få toner med en sindssygt kraftig lydstyrke.

Højttalerne er bygget i Videbæk og testen varer 8 minutter.
Så Danmark er ikke i krig, når du hører alarmen i dag.

Men du kan sende en tanke til de 30.000 mennesker, der hver dag arbejder i den danske lydbranche.

Med 40 mia i omsætning er lyd Danmarks 4. største eksporterhverv. Truuut!

Vi burde lære mere tysk, ikke mindre

Vi burde lære mere tysk, ikke mindre

Af Nikolaj Bøgh, Konservative

For nylig vakte en artikel i fagbladet Folkeskolen en del opsigt, fordi en række lærere mente, at man skulle afskaffe tyskundervisningen i folkeskolen som led i at opnå en kortere skoledag. En lærer mente, at tysk var en ”uddød kompetence”, og at alle bare kunne tale engelsk med hinanden.

Men der er naturligvis meget store fordele ved at kunne tale med folk på deres eget sprog, og da Tyskland er et vores allerstørste eksportmarkeder, koster det efter al sandsynlighed vækst og arbejdspladser, at kompetencerne inden for det tyske sprog er i frit fald.

At vi i så stort omfang – ikke blot sprogligt – har fravalgt tysk kultur til fordel for navnlig amerikansk er i det hele taget et stort tab for vores land. Gennem århundreder var dansk og tysk kultur tæt sammenvævede, og København var i stort omfang en tosproget by. Centraladministrationen bestod under enevælden af henholdsvis Danske Kancelli, som tog sig af kongerigets anliggender, og Tyske Kancelli, som tog sig af hertugdømmernes anliggender.

Den danske guldalder opstod på grundlag af en kaskade af tysk inspiration. Oehlenschläger skrev Guldhornene efter inspiration fra den tyske romantik, Kuhlau, som skrev musikken til vores nationale skuespil Elverhøj, var tysker etc. etc.

De danske universiteter udspringer oprindeligt af den tyske Humboldttradition og dens idealer om dannelse og fri forskning. Men dens fine principper har været stærkt på retur gennem de senere år, hvor dannelsestænkningen er erstattet af et fokus på kompetencer og arbejdsmarkedets behov, og hvor vores universiteter mere og mere er blevet ændret fra den humboldtske model til den angelsaksiske med bachelors, phd’er etc., og hvor undervisningssproget i stigende grad er blevet engelsk.

Amerikansk kultur, som vi i stort omfang har erstattet den tyske (og den danske) med, er en slem gang blandede bolscher, nogle af dem med en betydelig bismag. På det senere bl.a. med en helt uspiselig identitetspolitik, som 1:1 forsøger at gøre USA’s historie og virkelighed til vores. Det er der ikke noget godt at sige om.

Tabet af den tyske dimension i vores liv skyldes selvfølgelig historiens gang, nationalitetskampen og krigene i 1800-tallet og ikke mindst nazismen og 2. verdenskrig. Men det er og bliver et tab og bestemt ikke noget, vi har nogen interesse i yderligere at udvande, tværtimod kunne vi på mange planer godt bruge noget mere tysk sprog og tysk kultur i vores samfund.

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

PRESSEMEDDELELSE

💚 Byd varmt velkommen til Birgitte Kehler Holst, som indtræder i borgerrepræsentationen i København for Alternativet i stedet for Fanny Broholm. Birgitte er en kæmpe drivkraft i Å og har tidligere siddet i Vesterbro lokaludvalg, så vi er meget glade for at få hende med på holdet inde på rådhuset, hvor hun kommer til at sidde i Kultur- og Fritidsudvalget. Om sin nye post siger hun:

“Jeg ser frem til at rykke ind på Rådhuset, og jeg håber, ikke mindst i Kultur og fritidsudvalget, at kunne løfte arbejdet med både mere og bedre borgerinddragelse. Jeg har siddet i Vesterbro lokaludvalg, og herfra ved jeg, at borgerinddragelse og det helt nære demokrati er noget, vi kan blive meget bedre til i København. Vi skal have modet til lægge flere beslutninger ud lokalt. Alt skal ikke besluttes på Rådhuset.
København har brug for Alternativet. Fordi vi i Alternativet hele tiden hæver ambitionsniveauet. Om det er doughnut-økonomi, klimaplan eller en aktiv og vedvarende kamp for at en bæredygtig og langtidsholdbare byudvikling.
Jeg arbejder for at forsvare de grønne pletter, der er tilbage i København. Det skal ikke være en kamp mellem natur og f.eks. fodboldbaner, det skal være både/og. Der er skal være plads til det levede liv og fællesskaber i vores by. Vi lever ikke kun indenfor i vores lejligheder, vi lever sammen i byen mellem vores huse, på Amager Fælled, i klubberne, på biblioteket, på caféen i solen… Når vi udvikler byen, skal vi have det hele med – også plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og ikke mindst naturen – der skal være plads til at strække benene og se himlen. København skal være en grøn forgangs by i både ord og handling.”

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

💚 Omstilling til et bæredygtigt samfund kræver et opgør med den traditionelle økonomiske tænkning, der er drevet af konstant fremdrift og vækst.

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme. Samtidig har vi skubbet planetens stabile klima ud i altoverhængende fare.
Det skyldes blandt andet, at vi i jagten på vækst har været villige til at ofre samtlige ting, der ikke kan måles på, men som for alvor betyder noget i vores liv: fx tid til relationer, fordybelse og kreativitet.

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rige. Men det er de ting, der gør os lykkelige.
Derfor er det katastrofalt, at det netop er dem, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, ja selve det, livet består af.
Lad os lære af erfaringerne og ændre vores samfund til det bedre, fremfor kortsigtede reparationer.💚

Læs: Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Af Özlem Cekic

Jeg er træt af at mit navn begrænser mig! Uanset om jeg har søgt uddannelse, job, bolig, praktikplads. Jeg blev altid sat i bageste række. Selv da jeg var folketingskandidat stemte folk ikke på mig, fordi de troede, at Özlem var et mandenavn. Derfor fik jeg mit mellemnavn Sara, for at tydeliggøre, at jeg var kvinde. På den måde fik jeg flere kvindestemmer.

Med blødende hjerte er jeg kommet frem til, at jeg er nødt til at tage et drastisk beslutning for mine børns vegne, for at beskytte dem. Jeg har givet mine børn navne, der kan udtales af danskerne og er internationale. Men det er desværre ikke nok.

Efter mange års modstand for assimilationspoltikken har jeg valgt at smide håndklædet i ringen. Det er uretfærdigt, urimeligt og ulogisk. Men jeg føler ikke, at jeg har andre muligheder.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn. Jeg beholder mit efternavn, da mange efterhånden kender mig på mit fornavn. Men min mand og alle mine tre børn skifter til Rasmussen. Min mand skifter for at hedde det samme som børnene.

Jeg håber ikke, at I vil dømme mig hårdt. Det er hårdt nok i forevejen, at ikke blive accepteret som en Cekic.

En lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat

En lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat

Af Atle Thorberg

Jeg kan ikke slippe en særlig tanke de her dage. Nemlig, at det, mange i den danske befolkning gennemgår nu, er en lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat.

Selvfølgelig først og fremmest følelsen af isolation.

At man ikke bare kan tage på café eller til fodbold eller gå en tur på museet. Besøge mormor og morfar, hvis man har lyst til det. Hygge med sine venner. Alle de små ting, som lige får livet til at glide lidt lettere.

En stor forskel på at være socialt udsat og de fleste s situation nu er selvfølgelig, at mange af sidstnævnte stadig har deres bil til rådighed. Så de kan stadig køre en tur på stranden eller op i deres sommerhus og bo der et stykke tid, hvis presset bliver for stort på hjemmefronten.

Det kan man ikke som socialt udsat. For så må man ikke have en bil. Og man må bestemt ikke have noget sommerhus. For man må ikke eje værdier for over 10.000 kr.. Det skriver man under på, når man søger hjælp. Og eftersom bare det at købe en busbillet til 3 zoner er en udfordring for økonomien som socialt udsat, så er tanken om at leje et sommerhus, noget der ligger meget langt væk for de fleste.

Pengene og de muligheder de giver, gør jo bare en forskel.

Dem har de fleste jo stadigvæk til rådighed.

Muligheden for at gå ned og købe dyr vin og lækker mad for tusind kroner. Splashe ud til is og en opgradering af ungernes yndlingsspil på Playstationen for at lette trykket. Købe et par sko til konen, love en ferie på den anden side af karantænen, eller noget andet for lige at få vendt opmærksomheden over på noget mere positivt.

Igen, alt det der lige får livet til at glide lidt lettere. Det har de socialt udsatte ikke mulighed for. Heller ikke nu.

Overvågningsaspektet er også det samme.

Eller faktisk meget værre som socialt udsat. Vidste du f.eks. at man som kronisk syg i Danmark bliver tvunget til at underskrive en erklæring, som giver kommunen fuld adgang til ikke bare alle ens personlige sygedata og skatteoplysninger, men også ret til at kommunen kan rundt i ens opgang og nabolag og udspørge naboerne, om de nu også syns man er rigtig syg?

Eller at kommunen forlanger fuld aktindsigt i samtlige banktransaktioner tre fulde måneder tilbage, hvis du f.eks. søger 500 kr. i ekstra hjælp til et tandlægecheck? Eller at du som dansk statsborger skal kunne dokumentere en tilknytning til landet ti år tilbage for overhovedet at kunne modtage hjælp?

Det er sådan det er.

Jeg kan se herinde at folk allerede er ved at gå op i limningen nu, hvor der er gået knap tre uger og vi har et par uger tilbage af karantænen. Så prøv at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis nu du var kronisk syg og fanget i dit eget hjem under de samme elendige vilkår i f.eks. et halvt år.

Et helt år.

2 år.

5 år.

10 år.

15 år.

Uden udsigt til reel hjælp eller forandring i din situation.

Sådan er vilkårene for de socialt udsatte i Danmark.

Det håber jeg du husker på, den dag du selv er kommet ud af din ufrivillige karantæne og ser et eller andet program i fjernsynet, hvor nogen står og håner de socialt udsatte og forlanger dårligere vilkår og mere kontrol og overvågning af dem.

De fleste mennesker vil slet ikke kunne klare de vilkår man byder,- og stadig vil byde de socialt udsatte herhjemme både før, under og efter den her karantæne er overstået. Ikke uden at gå ned med flaget og få ar på krop og sjæl.

Sådan er det.

Pas på dit pas

Pas på dit pas

Husk at passe på dit pas! 🧧

Hvis du sørger for at passe godt på dit gamle pas, så undgår du at skulle betale dobbelt pris for det, når du skal have det fornyet.

Fra i dag skal man nemlig betale dobbelt pris for et nyt pas, hvis man ikke har mulighed at medbringe det gamle, eller hvis passet er blevet ødelagt.

Derfor er der nu ekstra god grund til at passe på det gamle.

Skolelærerliv

Skolelærerliv

Af Christina Sejr Poulsen

Min nye leder sagde forleden (til min MUS-samtale online) ”Tror ikke, man kan starte et job som lærer på et mere uhensigtsmæssigt tidspunkt, end du har gjort, Christina!”.

Well.. mange gode grunde til at være lidt tyndslidt for tiden. Startede ugen med at blive så rørt under min egen online oplæsning af Brødrene Løvehjerte for min nye 6 klasse, som jeg kun nåede at møde 3 gange fysisk på skolen inden vi blev sendt hjem.
”Er du okay, Christina?” spurgte én af drengene, da jeg lige måtte lave et lille ophold og synke midt i oplæsningen om lille syge Tvebak og hans fine storebror, Jonathan.

At sidde der alene på min hjemmearbejdsplads etableret i mit soveværelse, med åbent kamera og lave oplæg til dagens undervisning det meste af tiden til små runde mærke med initialer på skærmen. Må ikke kræve, at eleverne har kamera på under undervisningen, så jeg sidder der og taler uden øjenkontakt og uden fornemmelse af, hvordan det forklarede bliver modtaget, eller hvad de egentlig laver imens.
Ved heller ikke om der nogen steder sidder en forælder med og overværer min undervisning, hvilket de er velkomne til, men det føles sårbart med elever jeg ikke kender, og forældre jeg aldrig har mødt, at de kan se mig og jeg ikke dem.

Spørger nogengange ud i intetheden ”Er I der?”. Og det er ikke ligesom til koncerter, hvor et kor af stemmer råber ”Jaaaaahhh” tilbage. En enkel eller to tænder et øjeblik for mikrofonen og siger ”ja” eller sender en ”thumbs up” i chatten, der konstant kører ved siden af og forstyrrer både min og elevernes koncentration.

For mig er det at være en dygtig lærer båret af en ægte relation. Det at kende eleverne, at kunne ”se” dem, at være autentisk og personlig (ikke privat) i mit eget udtryk, så de ved og kan mærke, hvem jeg er, at kunne skabe rum for at kunne fejle som elev – men også selvom man er voksen og er læreren, at vise dem tillid i alle tænkelige forhold og en masse andre ting, som ikke står i nogen bekendtgørelse eller vejledning – og som heller ikke er helt så let at praktisere online.

Det er det, der for mig, skaber det særlige indhold i mit job. Og læringen, både fagligt og menneskeligt – ja, det er jo det, vi er der for, men i min verden sker det helt af sig selv, når først eleverne føler sig trygge i både mit og i hinandens selskab.

Og her er både eleverne og jeg selvklart ekstra udfordret for tiden. Kender ikke børnene og de kender ikke mig. Forældrene er stille (håber det er et godt tegn).
Jeg forsøger i den sammenhæng (ligesom alle andre lærere i dette land) at fylde på med faglige opgaver og diverse for at leve op til det forventede hos forældre, skoleverdenen, medier og alle jer andre. Om det afstedkomme den ønskede effekt om maksimal læring under de givne omstændigheder, tvivler jeg på.

Det er mere hver gang jeg oplever et lille moment af ægte kontakt med eleverne, at jeg sætter et lille mentalt flueben. Omend det er sparsomt med fluebenene i cyberspace for tiden.

Brødrene Løvehjerte er muligvis en lidt for let bog til børn i 6 klasse (som en af forældrene var så venlig at skrive til mig), men det er stadig en af de smukkeste romaner om kærlighed, liv og død, mod og angst skrevet for børn. Og her til morgen tilbød jeg så igen at indlede dagen med at læse lidt videre…”Jeg har læst den 9 gange. Jeg elsker den bog. Bare bliv ved med at læs op” sagde en af drengene. Derefter kom der 15 thumbs up i chatten.

Om de lyttede med, ved jeg ikke, men jeg sætter et forsigtigt flueben i dag og afventer afleveringer af dagens øvrige (fagfaglige) lektier, så vi alle kan være sikre på, at de nu også HAR lært noget i dag!

#deterikkenemt #vigørdetsågodtvikan #detskalnokgå

Køb bogen i fem forskellige formater her.

Sugardatercoach

Sugardatercoach

Af Kenneth Borgen Axelsen

Jeg skimmer dagens nyheder og selv om jeg har vidst i et stykke tid, at et meget gammelt erhverv nu hedder “sugardating”, hvilket er en god idé for erhvervets appel for både sælger og køber, da ydelsen/pengetransaktionen nu virker knap så møgbeskidt og knap så ufrivillig, alene i kraft af navnet, som får det hele til at lyde nærmest sødt og kækt, så vidste jeg dog ikke, at der nu findes et separat erhverv, som hedder “sugardatercoach”.
Fantastisk ord. Fantastisk verden.
Ord kan alt og har en nærmest uendelig magt.
Må jeg i den forbindelse foreslå, at man kommer voldtægt til livs ved at nedlægge ordet voldtægt og i stedet kalde det “actiondating”?