»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

Af Pernille Skipper

Henrik Dahl fra Liberal Alliance sammenligner i dag i Jyllandsposten dét at være transkønnet barn eller ung med at tro på tandfeen eller julemanden. Det gør mig helt vildt ked af det. Jeg håber ikke, at de børn og unge han taler om, læser det.

Hvis man som barn eller ung bliver tvunget til at leve med en identitet og et køn, som man bare ikke føler sig som, risikerer vi at give dem ar på sjæl og psyke resten af livet. Sådan kan det føles for mange transpersoner, når man ikke juridisk må være for eksempel en dreng, når det er en dreng, man lever som og føler sig som. Det er voldsomt for et barn, der lever som Kaj at blive råbt op som Kathrine på første skoledag. Og unødvendigt.

Selvfølgelig kan vi da som samfund rumme, når et andet menneske siger, at den måde at leve på er det rigtige for dem. Og det er der heldigvis også mange forældre, der rummer i dag, og deres børn lever derfor fuldt ud som er andet køn, end det de fik tildelt ved fødslen. Det finder de ud af sammen.

Forældre og børn kan da selvfølgelig sammen træffe beslutning om, hvordan barnet skal leve, gå klædt og kalde sig selv. Hvorfor skulle de ikke også kunne træffe beslutning om et cpr nummer?

Ja, man skal have hjælp og professionel rådgivning før man skifter cpr nummer. Men at stille sig som dommer over, hvad der er rigtigt for et barn ved at latterliggøre deres dybe identitet, er uliberalt og uempatisk.

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Kooperativ på Djursland er en ny form for Brugsforening

Af Lasse Bolander, Coop

På fredag åbner en gruppe ildsjæle borgerbutikken Kooperativet i Feldballe på Djursland. Det sker i samarbejde med Coop, som skal levere butikkens dagligvaresortiment ved siden af lokale varer fra områdets egne leverandører.
Samarbejdet mellem Coop og Kooperativet Feldballe er en ny måde for Coop at understøtte, at de mindre lokalsamfund kan bevare deres lokale brugs som både indkøbssted og samlingspunkt for et stærkt fællesskab i byen.

Coops butikker er jo allerede ejet af medlemmerne, og Coop har lige fra starten for 155 år siden været en borgerdrevet butik og virksomhed. Det er vi stadig. Men der er mange steder, hvor den sidste butik har det svært. Vi vil gerne gå foran og finde løsninger, som kan være med til at sikre den livsnerve, butikkerne er i ude i de mindre lokalsamfund.
Jeg ser frem til at følge den nye form for butik og håber på, at den store opbakning lokalt vil fortsætte.

Se indslaget fra TV2 Østjylland her.

Lommepenge spørgsmålet

Lommepenge spørgsmålet

Af Peter Svarre

Lomme(penge)filosofi:
I går stillede jeg et lidt teknisk spørgsmål om lommepenge på Facebook, og det afstedkom en lang række kommentarer, som afspejler, at folk har ganske forskellige syn på lommepenge og deres formål.
Jeg har vegeteret lidt over kommentarerne og er kommet frem til, at der findes tre forskellige lommpengeontologier:

  1. Lommepenge skal træne børn i at være aktører i et kapitalistisk samfund. Her gives lommepenge for at lære børn at være entreprenante og selvstændige aktører, der tjener penge på at sælge ydelser. Familien er et marked, hvor børnene kan løse forskellige serviceopgaver eller levere produkter, og de bliver lønnet herefter. Lommepengene er hundrede procent afhængige af om børnene er innovative og arbejdsomme. Børnene kan få alt fra nul kroner om måneden til ”the sky is the limit”.
  2. Lommepenge skal træne børn til at være gode samfundsborgere. Her handler lommepenge om pligter og rettigheder. Børnene får et fast beløb om måneden/ugen, men pengene er tydeligt knyttet til nogle bestemte pligter i hjemmet. I den hårde model bliver pengene simpelthen ikke udbetalt, hvis man ikke passer sine pligter, mens det i den mindre hårde model bare gøres tydeligt for børnene, at der en sammenhæng mellem pligter og penge.
  3. Lommepenge er en naturlig del af at være i en familie, og det primære formål er, at styrke børnenes autonomi. Her er filosofien ikke at træne børnene til samfund eller marked, men derimod at familien er en unik enhed af fællesskab, hvor man er fælles om værdier og pligter. Familien er en form for urkommunistisk stammeenhed, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. Lommepenge gives til børnene, fordi de er en del af familien, og når de når en vis alder, hvor de kan administrere penge, skal de naturligt have adgang til familiens fælles værdier.

Personligt hælder jeg mest til den urkommunistiske model, men jeg sympatiserer med de andre modeller også, og modellerne kan naturligvis kombineres, så man eksempelvis betaler et fast månedligt beløb men samtidig betaler børnene for specifikt afgrænsede opgaver, som de kan løse.

Christiania 50

Christiania 50

CHRISTIANIAS 50 ÅRS JUBILÆUM MARKERES MED PLAKATUDSTILLING PÅ KUNSTHAL CHARLOTTENBORG

I anledning af Christianias 50 års fødselsdag i 2021 udstiller Kunsthal Charlottenborg et stort udvalg af fristadens mange plakater som et visuelt vidnesbyrd over fristadens historie, ideologier og kreative udtryksformer.

”Hellere en plakat uden en begivenhed, end en begivenhed uden en plakat” lyder et slagord på fristaden Christiania. Gennem 50 år har plakaten stået centralt på Christiania som kommunikationsform og kunstnerisk medie. Læs mere her: bit.ly/3BuDeGv

Udstillingen er kurateret af Ole Lykke i samarbejde med Michelle Korbø Moran og Michael Thouber. Plakaterne er venligst udlånt af Christianias Lokalhistoriske Arkiv.

Udstillingen ’Christiania 50 år. VAR-ER-BLIR’ åbner den 20. september og kan opleves frem til 14. november 2021 på Kunsthal Charlottenborg.

Billede: Hannah Carlsen, Christiania. VAR-ER-BLIR, 1976. Christianias Lokalhistoriske Arkiv.

Ungdommen og fremtiden sejrer

Ungdommen og fremtiden sejrer

Af Mette Frederiksen, Statsminister

🇳🇴 I dag sender jeg på vegne af hele Danmark og alle danskere de varmeste tanker til Norge.

For ti år siden blev vores broderfolk ramt af et forfærdeligt terrorangreb i Oslo og på Utøya. 77 mennesker blev brutalt dræbt. Mennesker, der arbejdede for demokratiet. Glade unge i færd med at engagere sig i politik. I fremtiden. Det var et angreb på noget af det helligste i vores samfund: Frit at kunne tage del i den politiske debat.

Ofrene kom fra alle egne af Norge. Mennesker over hele landet havde sorgen tæt på. Mine tanker går til jer familier og venner, som sidder med tunge tab.

Sorgen og savnet vil aldrig forsvinde. Men Norge har vist os alle, at vores fælles værdier – åbenhed, tillid og medmenneskelighed – er stærkere end de kræfter, der vil os ondt.

Da det norske folk stod over for ondskab og splittelse, insisterede I på kærligheden og fællesskabet. ”Troen på livet vårt, menneskets verd” var jeres værn mod vold.

I dag mindes vi. Og om to uger mødes Arbeidernes Ungdomsfylking, AUF, igen til sommerlejr på Utøya.

Ungdommen og fremtiden sejrer over de mørke, udemokratiske kræfter.

Nyttig selskabsviden om dagens sirenetest

Nyttig selskabsviden om dagens sirenetest

Af Ole Witthøft

Truuut. Kl 12 i dag afprøver Beredsskabsstyrelsen Danmarks varslingssystem.

Det består af sirener og systemet kan høres på over 80% af Danmarks areal.

Meningen er, at myndighederne skal kunne advare danskerne i tilfælde af katastrofe, krig eller store ulykker, så vi kan søge beskyttelse.

TV2 og Danmarks Radio har pligt til at afbryde alle udsendelser og underrette om f. eks. katastrofen.

Indtil 1993 blev sirenerne testet hver onsdag kl. 12. Nu hører vi dem kun den første onsdag i maj. Systemet bliver afprøvet hver dag, dog uden lyd.

Det moderne alarmeringssystem består af 1.078 højttalere, der er specialdesignet til at gengive alarmens få toner med en sindssygt kraftig lydstyrke.

Højttalerne er bygget i Videbæk og testen varer 8 minutter.
Så Danmark er ikke i krig, når du hører alarmen i dag.

Men du kan sende en tanke til de 30.000 mennesker, der hver dag arbejder i den danske lydbranche.

Med 40 mia i omsætning er lyd Danmarks 4. største eksporterhverv. Truuut!

Vi burde lære mere tysk, ikke mindre

Vi burde lære mere tysk, ikke mindre

Af Nikolaj Bøgh, Konservative

For nylig vakte en artikel i fagbladet Folkeskolen en del opsigt, fordi en række lærere mente, at man skulle afskaffe tyskundervisningen i folkeskolen som led i at opnå en kortere skoledag. En lærer mente, at tysk var en ”uddød kompetence”, og at alle bare kunne tale engelsk med hinanden.

Men der er naturligvis meget store fordele ved at kunne tale med folk på deres eget sprog, og da Tyskland er et vores allerstørste eksportmarkeder, koster det efter al sandsynlighed vækst og arbejdspladser, at kompetencerne inden for det tyske sprog er i frit fald.

At vi i så stort omfang – ikke blot sprogligt – har fravalgt tysk kultur til fordel for navnlig amerikansk er i det hele taget et stort tab for vores land. Gennem århundreder var dansk og tysk kultur tæt sammenvævede, og København var i stort omfang en tosproget by. Centraladministrationen bestod under enevælden af henholdsvis Danske Kancelli, som tog sig af kongerigets anliggender, og Tyske Kancelli, som tog sig af hertugdømmernes anliggender.

Den danske guldalder opstod på grundlag af en kaskade af tysk inspiration. Oehlenschläger skrev Guldhornene efter inspiration fra den tyske romantik, Kuhlau, som skrev musikken til vores nationale skuespil Elverhøj, var tysker etc. etc.

De danske universiteter udspringer oprindeligt af den tyske Humboldttradition og dens idealer om dannelse og fri forskning. Men dens fine principper har været stærkt på retur gennem de senere år, hvor dannelsestænkningen er erstattet af et fokus på kompetencer og arbejdsmarkedets behov, og hvor vores universiteter mere og mere er blevet ændret fra den humboldtske model til den angelsaksiske med bachelors, phd’er etc., og hvor undervisningssproget i stigende grad er blevet engelsk.

Amerikansk kultur, som vi i stort omfang har erstattet den tyske (og den danske) med, er en slem gang blandede bolscher, nogle af dem med en betydelig bismag. På det senere bl.a. med en helt uspiselig identitetspolitik, som 1:1 forsøger at gøre USA’s historie og virkelighed til vores. Det er der ikke noget godt at sige om.

Tabet af den tyske dimension i vores liv skyldes selvfølgelig historiens gang, nationalitetskampen og krigene i 1800-tallet og ikke mindst nazismen og 2. verdenskrig. Men det er og bliver et tab og bestemt ikke noget, vi har nogen interesse i yderligere at udvande, tværtimod kunne vi på mange planer godt bruge noget mere tysk sprog og tysk kultur i vores samfund.

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

PRESSEMEDDELELSE

💚 Byd varmt velkommen til Birgitte Kehler Holst, som indtræder i borgerrepræsentationen i København for Alternativet i stedet for Fanny Broholm. Birgitte er en kæmpe drivkraft i Å og har tidligere siddet i Vesterbro lokaludvalg, så vi er meget glade for at få hende med på holdet inde på rådhuset, hvor hun kommer til at sidde i Kultur- og Fritidsudvalget. Om sin nye post siger hun:

“Jeg ser frem til at rykke ind på Rådhuset, og jeg håber, ikke mindst i Kultur og fritidsudvalget, at kunne løfte arbejdet med både mere og bedre borgerinddragelse. Jeg har siddet i Vesterbro lokaludvalg, og herfra ved jeg, at borgerinddragelse og det helt nære demokrati er noget, vi kan blive meget bedre til i København. Vi skal have modet til lægge flere beslutninger ud lokalt. Alt skal ikke besluttes på Rådhuset.
København har brug for Alternativet. Fordi vi i Alternativet hele tiden hæver ambitionsniveauet. Om det er doughnut-økonomi, klimaplan eller en aktiv og vedvarende kamp for at en bæredygtig og langtidsholdbare byudvikling.
Jeg arbejder for at forsvare de grønne pletter, der er tilbage i København. Det skal ikke være en kamp mellem natur og f.eks. fodboldbaner, det skal være både/og. Der er skal være plads til det levede liv og fællesskaber i vores by. Vi lever ikke kun indenfor i vores lejligheder, vi lever sammen i byen mellem vores huse, på Amager Fælled, i klubberne, på biblioteket, på caféen i solen… Når vi udvikler byen, skal vi have det hele med – også plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og ikke mindst naturen – der skal være plads til at strække benene og se himlen. København skal være en grøn forgangs by i både ord og handling.”

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

ALTERNATIVET ER ET SYSTEMFORANDRENDE PARTI

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

💚 Omstilling til et bæredygtigt samfund kræver et opgør med den traditionelle økonomiske tænkning, der er drevet af konstant fremdrift og vækst.

De seneste 40 år er vi ikke blevet lykkeligere trods en enorm velstandsstigning. Tværtimod er vi i stigende grad blevet stressede, deprimerede og ensomme. Samtidig har vi skubbet planetens stabile klima ud i altoverhængende fare.
Det skyldes blandt andet, at vi i jagten på vækst har været villige til at ofre samtlige ting, der ikke kan måles på, men som for alvor betyder noget i vores liv: fx tid til relationer, fordybelse og kreativitet.

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rige. Men det er de ting, der gør os lykkelige.
Derfor er det katastrofalt, at det netop er dem, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, ja selve det, livet består af.
Lad os lære af erfaringerne og ændre vores samfund til det bedre, fremfor kortsigtede reparationer.💚

Læs: Vores samfund er grundlæggende i stykker. Lad os genopbygge det efter coronakrisen.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn

Af Özlem Cekic

Jeg er træt af at mit navn begrænser mig! Uanset om jeg har søgt uddannelse, job, bolig, praktikplads. Jeg blev altid sat i bageste række. Selv da jeg var folketingskandidat stemte folk ikke på mig, fordi de troede, at Özlem var et mandenavn. Derfor fik jeg mit mellemnavn Sara, for at tydeliggøre, at jeg var kvinde. På den måde fik jeg flere kvindestemmer.

Med blødende hjerte er jeg kommet frem til, at jeg er nødt til at tage et drastisk beslutning for mine børns vegne, for at beskytte dem. Jeg har givet mine børn navne, der kan udtales af danskerne og er internationale. Men det er desværre ikke nok.

Efter mange års modstand for assimilationspoltikken har jeg valgt at smide håndklædet i ringen. Det er uretfærdigt, urimeligt og ulogisk. Men jeg føler ikke, at jeg har andre muligheder.

Vi har som familie ansøgt om at hedde Rasmussen til efternavn. Jeg beholder mit efternavn, da mange efterhånden kender mig på mit fornavn. Men min mand og alle mine tre børn skifter til Rasmussen. Min mand skifter for at hedde det samme som børnene.

Jeg håber ikke, at I vil dømme mig hårdt. Det er hårdt nok i forevejen, at ikke blive accepteret som en Cekic.