Ved du hvordan du forbereder dig på skybrud?

Ved du hvordan du forbereder dig på skybrud?

Københavns Kommune skriver:

Det ligner noget fra en dommedagsfilm. Men sådan så det ud på Lyngbyvejen på Østerbro for 11 år siden, da skybruddet ramte d. 2. juli.
Mange københavnere fik ødelagt deres ting mens vandet trængte ind i kældre og de københavnske hjem.

I fremtiden kan vi forvente flere skybrud og ekstremt vejr på grund af klimaforandringer. Derfor er det vigtigt, at du er med til at sikre dit hjem.

Her er gode råd til at sikre dit hjem og din kælder mod vandmasserne:

For dig, der bor i lejlighed:
Kontakt bestyrelsen, boligforeningen eller din udlejer, som kan sørge for de nødvendige tiltag omkring jeres bygning og kælder.

For dig, der bor i hus:

  1. Indret din have, så regnvandet bliver ledt væk fra bygningen, fx at terrænet skråner væk fra dit hus.
  2. Har du gulvafløb i kælderen? Overvej, om du kan undvære det.
  3. Montér godkendte højvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej.

Københavns Kommune og HOFOR har sammen planlagt ca. 350 skybrudsprojekter fordelt over hele byen, men din indsats som boligejer er også vigtig, hvis København skal kunne modstå skybrud i fremtiden.

Få flere gode råd til, hvordan du undgår vand i dit hjem og kælder i linket her.

Danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekt

Af Torsten Gejl, Alternativet

Der er fest i min krop💥😃🥂💚

Og det er en stor dag for Alternativet.🤗

Med dagens 10 udpegninger har vi nu, sammen med S, SF, RV og Ø, udpeget i alt 15 nye naturnationalparker rundt omkring i Danmark.

Det er Danmarkdhistoriens suverænt største naturgenopretningsprojekt.

De nye naturnationalparker er

  • Læsø Klitplantage
  • Hanstholm
  • Draved Skov og Kongens Mose
  • Nørlund plantage og Harrild Hede
  • Mols Bjerge
  • Ulvshale
  • Bidstrup Skovene
  • Husby Klitplantage
  • Kompedal
  • Hellebæk Skov

Jeg er utrolig glad for dem allesammen og særlig glad for at Alternativets arbejde for at få Mols Bjerge med på listen bar frugt.

Her ligger Molslaboratoriet som en lille mini naturnationalpark på 180 hektarer med vild natur og store græssere.

Der kommer 75.000 besøgende om året og du er velkommen til at besøge stedet, hvor deres dygtige naturvejledere fortæller om deres erfaringer med at genskabe Danmark originale vilde natur.

Molslaboratoriet bliver selvfølgelig en del af den kommende Naturnationalpark Mons Bjerge på over 700 hektarer.

Besøg alle de nye naturnationalparker i fotoserien💚

KAN DU MÆRKE NATUREN FRA DIT VINDUE?

KAN DU MÆRKE NATUREN FRA DIT VINDUE?

Alternativet skriver:

Kan du høre fuglene kvidre og se et træ i bylandskabet? Eller er det asfalt så langt øjet rækker?

For langt de fleste i storbyerne er det desværre den grå asfalt øjet mødes med.

Det vil Alternativet lave om på. Vi vil sikre flere grønne kvadratmeter i byerne. At give plads til mere natur er en del af løsningen på et sundt byliv i sunde byer. For os handler det ikke kun om at kunne bo og arbejde i byen. Vi skal også kunne leve i den. Derfor skal vi skabe rum og sprækker i byen, hvor naturen kan få lov til at være ‘vild med vilje’.

Og effekterne af mere natur i byerne er positive og mangeartede. Det kan være med til at løse problemer inden for overophedning, biodiversitet og støj- og luftforurening. Naturen har også en stor virkning på vores sundhed, trivsel, velvære og læring.

Alene det at have flere træer i bybilledet, vil hjælpe os med håndtere luftforurening, skybrudshændelser og kastevinde, grundet træernes fantastiske egenskaber. De producerer ilt og renser luften, giver skygge, bremser skybrud og håndterer regnvandet.

Det er på tide at sikre vild, fri, mangfoldig og spændende natur i vores byer. Derfor arbejder Alternativet for, at naturen og biodiversiteten prioriteres højt og at de politiske beslutninger i højere grad træffes med respekt for naturen og alle de liv, vi deler jorden med.

Kunne du også tænke dig mere natur ude foran dit vindue?💚🌳🌱🌿

Læs mere om vores naturpolitik her.

Statsministeren i Zoologisk Have

Statsministeren i Zoologisk Have

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Zoologisk have på Frederiksberg er meget mere end end det, øjet lige ser.
Der er avlsprojekter for at understøtte nogle af de truede dyrearter, der er i vores eget land. F.eks. padder og biller.
De underviser alt fra børnehavebørn til studerende om dyrenes fascinerende univers og relationen mellem mennesker og dyr. Og det er i øvrigt en arbejdsplads, som sikrer beskæftigelse til borgere med særlige behov. Zoo er selvfølgelig også stedet, hvor vi andre kan se magien i dyrene. Og hvor vi bliver mindet om, at vi skal passe bedre på naturen både hjemme og ude. Jeg er derfor også glad for vores finanslovs fokus på klima og havmiljø. Ja, jeg elsker at være sammen med dyr. Og fik forleden lov til at komme helt tæt på 🐧🦒🐘. De zoologiske haver er åbne for besøgene, men hårdt ramt pga. corona. De er et besøg værd, for det er både sjovt og lærerigt. Tak for, at jeg måtte komme på besøg.

Når man pludselig sidder fast…

Når man pludselig sidder fast…

Dyrenes Beskyttelse skriver:

Når man pludselig sidder fast… 😬🦦

Det der med at sidde fast et sted har vi vist alle prøvet. Men det sker også i dyreverdenen 👀 for et par måneder siden modtog vores vagtcentral nemlig et opkald om en spættet sæl, der sad fastklemt mellem to sten i Thyborøn.

Da det var tydeligt, at sælen ikke havde mulighed for at komme fri selv, forsøgte vores vagtcentral at få fat i Naturstyrelsen, da det normalvis kun er dem, der må håndtere maritime dyr i Danmark. Desværre lykkedes det ikke, så en sej Falck-redder blev i stedet sat på sagen 🙏🏼

Sælers bid kan være utroligt farligt, og af hensyn til personsikkerhed var det derfor ikke sikkert, at Falck-redderen kunne hjælpe den fri, og i stedet være nødsaget til at nødaflive den.

Selvom den spættede fyr var meget arrig, da Falck-redderen ankom, lykkedes det heldigvis at få den vrikket fri af stenene ved hjælp af et gammelt fiskenet 💪🏼

Efterfølgende måtte den have lidt hjælp til at komme tilbage til stranden, men alt endte heldigvis lykkeligt, og den vandglade fyr forsvandt derefter ud i bølgerne 🌊.

Støt Dyrenes Beskyttelse her.

Rigdom

Rigdom

Rabarbergaarden skriver:

Regnen siler lige så stille her på gården. Det er den bedste regn der findes når man har et lille selvforsynende landbrug som vores. Langvarig sileregn når nemlig at komme helt ned i jorden, til forskel for skybrud der er så massivt at det meste løber af og ned i gangene mellem bedene.

Regn er rigdom.

Vi kan ikke leve uden den. Hvis vi ikke fik regn, fik vi ingen grønstager til at lave mad til vores gæster. Vi fik ingen grøntsagsrester til vores høns og dermed ingen æg til at bage kager og lave mad af.

Vi ved godt at en dag med sileregn kan være et streg i regningen når man nu har pakket bikini og badeshorts og lade gummistøvlerne blive hjemme, men stedet for at blive irriteret så tænk på sileregnen som en velsignelse. Tænk på den som den der gør at i kan komme på Rabarbergaarden, nyde dyrene der spiser rester og spise frokost med en masse grønt fra marken og kød fra dyrene på foldene.
Det kunne i nemlig ikke hvis der ikke var sileregn til.

Vi holder åben hver dag hele august. Hvis du vil spise her så husk at booke bord på hjemmesiden.

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Af Peter Maabjerg

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL? RADIO-LEJET!

  • Hele uge 29
  • Live fra Tisvildeleje til hele Gribskov Kommune
  • Musik i Lejet i din Radio

Radio Lejet spiller fra mandag til søndag. Vi laver et alternativ til festivalen, hvor Musik i Lejets fællesskaber og indhold i sammenhæng med Tisvildelejes øvrige aktiviteter og daglige liv danner udgangspunkt for at skabe et satirisk, legende og musikalsk radio-højdepunkt for sommeren 2020.Vi glæder os til at skabe et samlingspunkt for Tisvilde, for sommerhusene og hele Gribskov kommune – med sprøde lydbølger via old school FM-frekvens…Vi regner med at Birkepladsen bliver omdrejningspunktet for Radiostudiets placering og en radio-have, hvor en lille gruppe kan opholde sig ad gangen og lytte til radio, når der sendes. Vi vender tilbage med meget mere om frekvens og indhold snarest og glæder os igen i år til uge 29!

København har brug for et nyt rensningsanlæg

København har brug for et nyt rensningsanlæg

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Det her bliver langt, men det er også en sag, som alle dage har ligget mit hjerte nært. Så jeg håber, at I vil læse med.

København blev udråbt af CNN som verdens bedste badeby i 2018. Ikke Rio de Janeiro for deres Copacabana Beach. Ikke Miami Beach i Florida. De blev vippet af pinden af vores helt egen Amager Strand, Islands Brygge havnebad og deres lidt yngre lillesøster, Svanemøllestranden. Igen i år laver vi flere badezoner i Københavns Havn, og i Valbyparken er vi ved at anlægge endnu en ny strand, så endnu flere københavnere får bare en cykeltur til flotte bademuligheder.

Da jeg fik min første lejlighed på Islands Brygge i 1996 var det ikke sådan. Dengang var havnen en skraldespand for alt fra industriaffald til kloakker. Vandet var giftigt for havets dyr og planter, og for mennesker. Københavns opblomstring er fuldstændig uløseligt knyttet sammen med havnen.

Og hvordan blev Københavns Havn ren? Det gjorde den først og fremmest, fordi vi stoppede med at sende kloakvand ud i havnen i store mængder. I stedet byggede man store underjordiske bassiner, hvor beskidt vand kan løbe ned, når der er pres på kloakkerne. Når der igen er plads i kloakken, ryger det tilbage og videre til byens rensningsanlæg, før det rensede vand sendes ud i havn og hav. Ret smart, og ret vigtigt for København, fordi det giver os det rene badevand.

Derfor er det også helt, helt forståeligt, at der i den seneste tid er blevet sagt og skrevet meget om udledning af spildevand i Øresund. For vi holder alle sammen så meget af vores havnebade og bystrande.

Men vi skylder at holde opmærksomheden på vandkvalitet, også når enkeltsagerne er taget af forsiden. Det har været et langt, sejt træk at sikre god vandkvalitet, og det er et langt sejt træk at gøre den endnu bedre. Og jeg har ikke tænkt mig at ændre kursen.

For selvom vi har gjort meget, er det stadig sådan, at store regnskyl og heldagsregn kan give overløb i kloakkerne og sende regnvand med spildevand ud i havnen og havet. Det er på de dage, at det røde badeflag er oppe. Og selvom vi renser vores spildevand, så er vores rensningsanlæg af ældre dato, og rensningen er ikke så effektiv som på et nyt anlæg. Det betyder udledning af bl.a. fosfor og kvælstof til havvandet, og det kan vi rent ud sagt ikke vende det blinde øje til.

Derfor har København brug for et nyt rensningsanlæg i stedet for Lynetten. Det er hverken tilpasset de øgede regnmængder, byens befolkningsvækst, eller strammere miljøkrav til vandrensningen. Ejerkommunerne bag Lynetten er i fuld sving med at undersøge muligheder for, hvor et nyt anlæg kan opføres. Det tager tid at opføre et nyt anlæg, så jeg vil gøre mit til, at vi snart træffer en beslutning i sagen.

Et nyt rensningsanlæg kommer oveni investeringer for svimlende 16 milliarder kroner, som i de kommende år bliver sendt ud i projekter, der skal tilpasse byen til klimaforandringerne og håndtering af mere regnvand og større mængder spildevand. For vi har et ansvar for at gøre det blå København endnu renere.

Glæden ved en vild have

Glæden ved en vild have

Af Arne Herløv Petersen

I de 47 år, jeg har været i huset er, er der ikke sprøjtet gift og ikke brugt kunstgødning i haven. Der er mange træer, og nogle af dem bliver liggende, når de falder. Der er nok for meget skygge til meget solkrævende planter, men det er rart at gå rundt i haven ad slyngede stier og at sidde på læsebænken fordybet i en bog i skygge en varm sommerdag.
Haven dirrer og strutter af liv. Planterne er grønne og frodige. Rødbederne og kartoflerne bliver ikke så store, men de smager bedst, når de er små, så det gør ikke noget. Bær og frugter smager, som de skal og ikke som de gør, når man køber dem i butikkerne.
Musvitter bygger rede inde i husmuren. I går hilste vi på pindsvinet, der gik rundt i tæt krat og snøftede.
Mange steder er der høje planter, der kaldes ukrudt. Det er de planter, der egner sig bedst til at vokse lige der, og mange af dem har kønne blomster. Brændenælder skal der være mange af. Ellers har nældetægen og nældens takvinge ikke noget at leve af. Der er mange krydderurter, og de tiltrækker sommerfugle. Det samme gør hjortetrøst, budleia og mange andre planter, vi har sået og sat ud.
Nogle mener, at det er nødvendigt med gift, for ellers bliver planterne syge og slatne, Men vores planter skal ikke strutte af gift, men af plantesaft. De er ikke syge. Tværtimod.
Nogle mener, at en have skal holdes nede. Men vi vil ikke holde haven nede. Vi skal også være der, så vi sætter vores fodspor. Men alle de andre arter, der holder til her, er også med til at skabe haven. Eksperterne på Fugle og Natur fører regnskab med de insekter og andre dyr, jeg tager bileder af og sender ind. Jeg har indtil nu fundet 811 forskellige arter i haven. Det er en stadig glæde med al den mangfoldighed – alle de dyr og planter, der lever deres liv lige her omkring os.