Rigdom

Rigdom

Rabarbergaarden skriver:

Regnen siler lige så stille her på gården. Det er den bedste regn der findes når man har et lille selvforsynende landbrug som vores. Langvarig sileregn når nemlig at komme helt ned i jorden, til forskel for skybrud der er så massivt at det meste løber af og ned i gangene mellem bedene.

Regn er rigdom.

Vi kan ikke leve uden den. Hvis vi ikke fik regn, fik vi ingen grønstager til at lave mad til vores gæster. Vi fik ingen grøntsagsrester til vores høns og dermed ingen æg til at bage kager og lave mad af.

Vi ved godt at en dag med sileregn kan være et streg i regningen når man nu har pakket bikini og badeshorts og lade gummistøvlerne blive hjemme, men stedet for at blive irriteret så tænk på sileregnen som en velsignelse. Tænk på den som den der gør at i kan komme på Rabarbergaarden, nyde dyrene der spiser rester og spise frokost med en masse grønt fra marken og kød fra dyrene på foldene.
Det kunne i nemlig ikke hvis der ikke var sileregn til.

Vi holder åben hver dag hele august. Hvis du vil spise her så husk at booke bord på hjemmesiden.

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Af Peter Maabjerg

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL? RADIO-LEJET!

  • Hele uge 29
  • Live fra Tisvildeleje til hele Gribskov Kommune
  • Musik i Lejet i din Radio

Radio Lejet spiller fra mandag til søndag. Vi laver et alternativ til festivalen, hvor Musik i Lejets fællesskaber og indhold i sammenhæng med Tisvildelejes øvrige aktiviteter og daglige liv danner udgangspunkt for at skabe et satirisk, legende og musikalsk radio-højdepunkt for sommeren 2020.Vi glæder os til at skabe et samlingspunkt for Tisvilde, for sommerhusene og hele Gribskov kommune – med sprøde lydbølger via old school FM-frekvens…Vi regner med at Birkepladsen bliver omdrejningspunktet for Radiostudiets placering og en radio-have, hvor en lille gruppe kan opholde sig ad gangen og lytte til radio, når der sendes. Vi vender tilbage med meget mere om frekvens og indhold snarest og glæder os igen i år til uge 29!

København har brug for et nyt rensningsanlæg

København har brug for et nyt rensningsanlæg

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Det her bliver langt, men det er også en sag, som alle dage har ligget mit hjerte nært. Så jeg håber, at I vil læse med.

København blev udråbt af CNN som verdens bedste badeby i 2018. Ikke Rio de Janeiro for deres Copacabana Beach. Ikke Miami Beach i Florida. De blev vippet af pinden af vores helt egen Amager Strand, Islands Brygge havnebad og deres lidt yngre lillesøster, Svanemøllestranden. Igen i år laver vi flere badezoner i Københavns Havn, og i Valbyparken er vi ved at anlægge endnu en ny strand, så endnu flere københavnere får bare en cykeltur til flotte bademuligheder.

Da jeg fik min første lejlighed på Islands Brygge i 1996 var det ikke sådan. Dengang var havnen en skraldespand for alt fra industriaffald til kloakker. Vandet var giftigt for havets dyr og planter, og for mennesker. Københavns opblomstring er fuldstændig uløseligt knyttet sammen med havnen.

Og hvordan blev Københavns Havn ren? Det gjorde den først og fremmest, fordi vi stoppede med at sende kloakvand ud i havnen i store mængder. I stedet byggede man store underjordiske bassiner, hvor beskidt vand kan løbe ned, når der er pres på kloakkerne. Når der igen er plads i kloakken, ryger det tilbage og videre til byens rensningsanlæg, før det rensede vand sendes ud i havn og hav. Ret smart, og ret vigtigt for København, fordi det giver os det rene badevand.

Derfor er det også helt, helt forståeligt, at der i den seneste tid er blevet sagt og skrevet meget om udledning af spildevand i Øresund. For vi holder alle sammen så meget af vores havnebade og bystrande.

Men vi skylder at holde opmærksomheden på vandkvalitet, også når enkeltsagerne er taget af forsiden. Det har været et langt, sejt træk at sikre god vandkvalitet, og det er et langt sejt træk at gøre den endnu bedre. Og jeg har ikke tænkt mig at ændre kursen.

For selvom vi har gjort meget, er det stadig sådan, at store regnskyl og heldagsregn kan give overløb i kloakkerne og sende regnvand med spildevand ud i havnen og havet. Det er på de dage, at det røde badeflag er oppe. Og selvom vi renser vores spildevand, så er vores rensningsanlæg af ældre dato, og rensningen er ikke så effektiv som på et nyt anlæg. Det betyder udledning af bl.a. fosfor og kvælstof til havvandet, og det kan vi rent ud sagt ikke vende det blinde øje til.

Derfor har København brug for et nyt rensningsanlæg i stedet for Lynetten. Det er hverken tilpasset de øgede regnmængder, byens befolkningsvækst, eller strammere miljøkrav til vandrensningen. Ejerkommunerne bag Lynetten er i fuld sving med at undersøge muligheder for, hvor et nyt anlæg kan opføres. Det tager tid at opføre et nyt anlæg, så jeg vil gøre mit til, at vi snart træffer en beslutning i sagen.

Et nyt rensningsanlæg kommer oveni investeringer for svimlende 16 milliarder kroner, som i de kommende år bliver sendt ud i projekter, der skal tilpasse byen til klimaforandringerne og håndtering af mere regnvand og større mængder spildevand. For vi har et ansvar for at gøre det blå København endnu renere.

Glæden ved en vild have

Glæden ved en vild have

Af Arne Herløv Petersen

I de 47 år, jeg har været i huset er, er der ikke sprøjtet gift og ikke brugt kunstgødning i haven. Der er mange træer, og nogle af dem bliver liggende, når de falder. Der er nok for meget skygge til meget solkrævende planter, men det er rart at gå rundt i haven ad slyngede stier og at sidde på læsebænken fordybet i en bog i skygge en varm sommerdag.
Haven dirrer og strutter af liv. Planterne er grønne og frodige. Rødbederne og kartoflerne bliver ikke så store, men de smager bedst, når de er små, så det gør ikke noget. Bær og frugter smager, som de skal og ikke som de gør, når man køber dem i butikkerne.
Musvitter bygger rede inde i husmuren. I går hilste vi på pindsvinet, der gik rundt i tæt krat og snøftede.
Mange steder er der høje planter, der kaldes ukrudt. Det er de planter, der egner sig bedst til at vokse lige der, og mange af dem har kønne blomster. Brændenælder skal der være mange af. Ellers har nældetægen og nældens takvinge ikke noget at leve af. Der er mange krydderurter, og de tiltrækker sommerfugle. Det samme gør hjortetrøst, budleia og mange andre planter, vi har sået og sat ud.
Nogle mener, at det er nødvendigt med gift, for ellers bliver planterne syge og slatne, Men vores planter skal ikke strutte af gift, men af plantesaft. De er ikke syge. Tværtimod.
Nogle mener, at en have skal holdes nede. Men vi vil ikke holde haven nede. Vi skal også være der, så vi sætter vores fodspor. Men alle de andre arter, der holder til her, er også med til at skabe haven. Eksperterne på Fugle og Natur fører regnskab med de insekter og andre dyr, jeg tager bileder af og sender ind. Jeg har indtil nu fundet 811 forskellige arter i haven. Det er en stadig glæde med al den mangfoldighed – alle de dyr og planter, der lever deres liv lige her omkring os.