Kategori: Natur

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Hvordan kunne vi glemme naturen?

Imens SVM-regeringen er landet, har der været storpolitisk møde om biodiversitetskrisen. Ja, FN’s COP15 i Montreal for biodiversitet er netop afsluttet. Og der er ingen tvivl om, at rigtig mange verdensledere har noget at læse op på.

For vi har glemt naturen. Vores vækstparadigme har tromlet naturen ned, og derfor er biodiversiteten i dyb krise.

Ja, biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen er i fuld gang. Arter dør i hobetal og med enorm fart – på grund af menneskelig adfærd. Vi mister plante- og dyrearter i et tempo, som er 100 til 1.000 gange hurtigere end ved naturlige omstændigheder. Denne uddøen betegnes som den største siden dinosaurernes svanesang for knap 66 millioner år siden.

Alt det på grund af menneskelig adfærd. Vi lever i sandhed i den antropocæne epoke – vores tidsaler tilhører mennesket. Og lige nu går det udover naturens vilde arter.

En god nyhed fra COP’en er, at COP-aftalen har sat som mål at beskytte 30 procent af verdens natur. Og ikke mindst, at den anerkender oprindelige folks helt afgørende rolle i at beskytte nogle af verdens rigeste naturområder. Med aftalen bliver det tydeligt, at deres de oprindelige folks landområder skal sikres. Og at de oprindelige folk skal tages med i globale beslutningsprocesser fremover.

Selvom der er lidt lyspunkter, så er arbejdet foran os enormt. Der skal en kursændring til, hvis vi vil stoppe den masseuddøen, vi står midt i. Og COP-aftalen nævner ikke alle de skadelige aktiviteter, som utallige industrier driver i beskyttede naturområder.

Herhjemme i vores egen andedam skal vi starte med at dæmme op for landbruget, der lige nu fylder 60 procent af vores areal. Areal, der primært anvendes til at dyrke mad til dyr. Det er derfor, vi i Danmark har den ringeste naturkvalitet i Europa.

Alternativet skriver:

Kan du høre fuglene kvidre og se et træ i bylandskabet? Eller er det asfalt så langt øjet rækker?

For langt de fleste i storbyerne er det desværre den grå asfalt øjet mødes med.

Det vil Alternativet lave om på. Vi vil sikre flere grønne kvadratmeter i byerne. At give plads til mere natur er en del af løsningen på et sundt byliv i sunde byer. For os handler det ikke kun om at kunne bo og arbejde i byen. Vi skal også kunne leve i den. Derfor skal vi skabe rum og sprækker i byen, hvor naturen kan få lov til at være ‘vild med vilje’.

Og effekterne af mere natur i byerne er positive og mangeartede. Det kan være med til at løse problemer inden for overophedning, biodiversitet og støj- og luftforurening. Naturen har også en stor virkning på vores sundhed, trivsel, velvære og læring.

Alene det at have flere træer i bybilledet, vil hjælpe os med håndtere luftforurening, skybrudshændelser og kastevinde, grundet træernes fantastiske egenskaber. De producerer ilt og renser luften, giver skygge, bremser skybrud og håndterer regnvandet.

Det er på tide at sikre vild, fri, mangfoldig og spændende natur i vores byer. Derfor arbejder Alternativet for, at naturen og biodiversiteten prioriteres højt og at de politiske beslutninger i højere grad træffes med respekt for naturen og alle de liv, vi deler jorden med.

Kunne du også tænke dig mere natur ude foran dit vindue?💚🌳🌱🌿

Læs mere om vores naturpolitik her.

Dyrenes Beskyttelse skriver:

Når man pludselig sidder fast… 😬🦦

Det der med at sidde fast et sted har vi vist alle prøvet. Men det sker også i dyreverdenen 👀 for et par måneder siden modtog vores vagtcentral nemlig et opkald om en spættet sæl, der sad fastklemt mellem to sten i Thyborøn.

Da det var tydeligt, at sælen ikke havde mulighed for at komme fri selv, forsøgte vores vagtcentral at få fat i Naturstyrelsen, da det normalvis kun er dem, der må håndtere maritime dyr i Danmark. Desværre lykkedes det ikke, så en sej Falck-redder blev i stedet sat på sagen 🙏🏼

Sælers bid kan være utroligt farligt, og af hensyn til personsikkerhed var det derfor ikke sikkert, at Falck-redderen kunne hjælpe den fri, og i stedet være nødsaget til at nødaflive den.

Selvom den spættede fyr var meget arrig, da Falck-redderen ankom, lykkedes det heldigvis at få den vrikket fri af stenene ved hjælp af et gammelt fiskenet 💪🏼

Efterfølgende måtte den have lidt hjælp til at komme tilbage til stranden, men alt endte heldigvis lykkeligt, og den vandglade fyr forsvandt derefter ud i bølgerne 🌊.

Støt Dyrenes Beskyttelse her.

Rabarbergaarden skriver:

Regnen siler lige så stille her på gården. Det er den bedste regn der findes når man har et lille selvforsynende landbrug som vores. Langvarig sileregn når nemlig at komme helt ned i jorden, til forskel for skybrud der er så massivt at det meste løber af og ned i gangene mellem bedene.

Regn er rigdom.

Vi kan ikke leve uden den. Hvis vi ikke fik regn, fik vi ingen grønstager til at lave mad til vores gæster. Vi fik ingen grøntsagsrester til vores høns og dermed ingen æg til at bage kager og lave mad af.

Vi ved godt at en dag med sileregn kan være et streg i regningen når man nu har pakket bikini og badeshorts og lade gummistøvlerne blive hjemme, men stedet for at blive irriteret så tænk på sileregnen som en velsignelse. Tænk på den som den der gør at i kan komme på Rabarbergaarden, nyde dyrene der spiser rester og spise frokost med en masse grønt fra marken og kød fra dyrene på foldene.
Det kunne i nemlig ikke hvis der ikke var sileregn til.

Vi holder åben hver dag hele august. Hvis du vil spise her så husk at booke bord på hjemmesiden.

Af Arne Herløv Petersen

I de 47 år, jeg har været i huset er, er der ikke sprøjtet gift og ikke brugt kunstgødning i haven. Der er mange træer, og nogle af dem bliver liggende, når de falder. Der er nok for meget skygge til meget solkrævende planter, men det er rart at gå rundt i haven ad slyngede stier og at sidde på læsebænken fordybet i en bog i skygge en varm sommerdag.
Haven dirrer og strutter af liv. Planterne er grønne og frodige. Rødbederne og kartoflerne bliver ikke så store, men de smager bedst, når de er små, så det gør ikke noget. Bær og frugter smager, som de skal og ikke som de gør, når man køber dem i butikkerne.
Musvitter bygger rede inde i husmuren. I går hilste vi på pindsvinet, der gik rundt i tæt krat og snøftede.
Mange steder er der høje planter, der kaldes ukrudt. Det er de planter, der egner sig bedst til at vokse lige der, og mange af dem har kønne blomster. Brændenælder skal der være mange af. Ellers har nældetægen og nældens takvinge ikke noget at leve af. Der er mange krydderurter, og de tiltrækker sommerfugle. Det samme gør hjortetrøst, budleia og mange andre planter, vi har sået og sat ud.
Nogle mener, at det er nødvendigt med gift, for ellers bliver planterne syge og slatne, Men vores planter skal ikke strutte af gift, men af plantesaft. De er ikke syge. Tværtimod.
Nogle mener, at en have skal holdes nede. Men vi vil ikke holde haven nede. Vi skal også være der, så vi sætter vores fodspor. Men alle de andre arter, der holder til her, er også med til at skabe haven. Eksperterne på Fugle og Natur fører regnskab med de insekter og andre dyr, jeg tager bileder af og sender ind. Jeg har indtil nu fundet 811 forskellige arter i haven. Det er en stadig glæde med al den mangfoldighed – alle de dyr og planter, der lever deres liv lige her omkring os.