LÆR MERE OM VIDENSKABEN OG TEKNOLOGIEN BAG COVID19-VACCINERNE

LÆR MERE OM VIDENSKABEN OG TEKNOLOGIEN BAG COVID19-VACCINERNE

Lægemiddelstyrelsen skriver:


Har du funderet over, hvordan vaccinerne mod COVID19 fungerer i praksis? Det er videnskab og teknologi i mikroformat!

Vaccinen fra AstraZeneca anvender en vaccineteknologi, der adskiller sig fra den såkaldte mRNA-teknologi, som både Pfizer/BioNTechs og Modernas Covid-19-vacciner er baseret på.

AstraZenecas vaccine er en såkaldt viral-vektor-vaccine.

Både mRNA og viral-vektor teknologien bygger på at bringe den genetisk kode for spike-proteinet, der er coronavirussets særlige overfladeprotein, ind i kroppens celler.

Hvor mRNA’et i Pfizer/BioNtechs og Modernas Covid-19-vacciner bliver beskyttet ved at blive pakket ind i bittesmå fedtkugler, lipider, mod kroppens nedbrydning for at kunne trænge ind i cellerne, er en viral vektor en anden måde at opnå det samme.

En viral vektor er et værktøj, der fungerer som et meget lille postbud, der leverer genetisk materiale til cellernes kerne. Astra Zenecas virusvektor leverer således den genetiske kode for spikeproteinet til vores cellekerne.

Med virale vektor-vacciner benyttes virusvektorens naturlige evne til at finde frem til og trænge ind i cellerne og levere den genetiske kode for spike-proteinet til cellen. I vaccinen fra AstraZeneca benyttes en såkaldt adenovirus vektor fra en chimpanse.

Adenovirusvektoren er det, der gør chimpanser forkølede. Vektoren er blevet ændret til at kode for spike-proteinent, samtidig med at alt unødvendigt genetisk materiale fra selve adenovirusen er fjernet.

Adenovirus benyttes, fordi det af natur ikke kan integrere sig i menneskets DNA.

Når man vaccineres med vaccinen, vil immunsystemet begynde at danne antistoffer, og dermed forberede kroppen til at bygge det selvforsvar, der skal bruges til at angribe coronavirusinfektionen, hvis den skulle komme forbi.

Tak for din tid! Og go søndag 🤓🍓

Jeg har aldrig været mere stolt over noget i mit arbejdsliv end af vores håndtering af den her epidemi

Jeg har aldrig været mere stolt over noget i mit arbejdsliv end af vores håndtering af den her epidemi

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Jeg er nu kommet igennem den her rapport, der beskriver vores håndtering af covid-19 i foråret 2020. Om vores nedlukning af Danmark, om vores arbejde i døgndrift og om vores store beslutninger i en akut nødsituation.

Jeg synes, det er et flot og grundigt arbejde, der er blevet foretaget af professor Jørgen Grønnegaard og hele holdet. Vi har i mit ministerium og styrelser bidraget med tusindvis af mails og notater, der fortæller om en enestående og afgørende tid i Danmark. Både om de fejl, vi har begået undervejs. Om alt det, vi ikke vidste dengang om den nye sygdom, der spredte sig fra Kina. Og om den organisering, der blev gennemført og den helt nødvendige beslutningskraft, der blev udvist.

Rapporten slår fast med syvtommersøm, at det her først og sidst var og skal være et politisk ansvar for politiske beslutninger. Sådan er det i et demokrati.

Derfor har vi forsøgt efter bedste evne igen og igen at understrege, at vi lytter til eksperterne. Vi ser på evidensen. Vi samler al tilgængelig viden. Også når myndigheder og eksperter har været uenige om vurderinger undervejs, og det har de været. Det bekræfter rapporten i øvrigt også til fulde. Og så tager vi det politiske ansvar for at veje hensyn op imod hinanden og handle. Det ansvar står vi ved i dag, ligesom vi gjorde tilbage i marts måned sidste år.

Det er regeringens ansvar. Det er vores ansvar.

Jeg kan se, at nogle politikere i oppositionen nu vil til at uddele næser til os for håndteringen af covid-19. Flere partier beskylder direkte vores statsminister Mette Frederiksen for “løgn” og “vildledning”. Og hos de konservative går man linen ud og kræver direkte regeringens afgang.

Det er jo helt i orden og en del af den demokratiske debat, at man kan være uenig. Men at bruge covid-19 håndteringen til at kræve, at regeringen går af, det siger for mig at se mere om afsenderen end om modtageren.

Og jeg må bare sige det her: Jeg har aldrig været mere stolt over noget i mit arbejdsliv end af vores håndtering af den her epidemi. Vi arbejder så hårdt som vi aldrig har gjort før sammen med tusindvis af dygtige og dedikerede medarbejdere over alt i hele Danmark.

Det gjorde vi i marts og det gør vi stadigvæk, nu med mutationer og nye trusler, som i øjeblikket fejer igennem Europa med et spor efter sig af overdødelighed og hospitaler, der er på randen af at bryde sammen. England. Irland. Portugal netop nu. Hvem bliver de næste, der bukker under og rammes hårdt af den mere smitsomme og potentielt mere dødelige, muterede 3. bølge?

Det må ikke blive Danmark.

Så vi fortsætter vores arbejde. Vi lærer af de fejl, der er begået undervejs. Vi helmer ikke, tager ikke en fridag, før vi er igennem. Og vi opbygger stadig test, opsporing mm, der gør Danmark mere rustet til, hvad der vil komme. Vi kæmper for vaccinerne.

Og jeg kan love, at vi fortsat vil gøre alt hvad vi overhovedet er i stand til for at bringe Danmark fortsat sikkert igennem pandemien.

”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”

”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle
Jeg er imponeret over, at vi – midt i den globale pandemi, vi stadig står i – samtidig evner at kigge bagud og lære af det forløb, vi har været igennem indtil nu.

I dag har en udredningsgruppe med professor Jørgen Grønnegård i spidsen fremlagt deres rapport om ”Håndteringen af covid-19 i foråret 2020”.

Den fylder 595 sider, og jeg er ikke færdig med at læse det hele endnu. Men jeg vil gerne takke eksperterne for deres grundige arbejde. Det viser også, at det var fremsynet, da Folketinget før sommer besluttede at igangsætte evalueringen.

For selvom det ikke er alt i rapporten, jeg er enig i, så er den et solidt udgangspunkt for at diskutere, hvordan vi kan gøre Danmark bedre rustet, hvis vi igen rammes af en ny krise som corona.

Husk dog: Vi er langt fra igennem corona endnu. Vi har lige måttet forlænge nedlukningen i yderligere tre uger. Og selvom der er ting, der kunne være gjort anderledes – så er det vigtigste, at vi i Danmark har klaret den første bølge af corona langt bedre end frygtet. Både i forhold til sundhed og økonomi.

Jeg håber, at vi kan have de proportioner med – ikke mindst af hensyn til de embedsmænd i både styrelser og departementer, der nu på snart et år arbejder i døgndrift med at bringe Danmark og dermed os alle sammen bedst muligt igennem den største krise siden 2. verdenskrig.

Noget af det, der afdækkes i rapporten, er, at vi i Danmark (som i mange andre lande) var for dårligt forberedte på en global pandemi. Vores beredskab var simpelthen ikke gearet til en krise i den størrelsesorden.

Det har mange aspekter – nogle af de første var manglen på værnemidler, og at det tog tid at bygge tilstrækkelig kapacitet op i forhold til test. Men lige nu gælder det også vaccinerne, hvor vi også er for sårbare og afhængige.

Regeringen vil derfor nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af de relevante ministerier og myndigheder, som på den anden side af epidemien skal udrede Danmarks samlede samfundsberedskab. Her er rapportens anbefalinger værdifulde.

Noget andet, rapporten beskæftiger sig med, er Statsministeriets involvering. På den ene side fremgår det af rapporten, at vi tidligt er meget engageret i krisestyringen, og at vi inddrager den faglige rådgivning. Det er selvfølgelig ikke en overraskelse for mig selv.

Men på den anden side rejses der spørgsmål om, hvorvidt vi blandede os i for mange detaljer. Jeg synes egentlig, at eksperterne anerkender, at det i en akut krise er svært at ramme den perfekte balance. Men jeg vil sige det sådan, at i valget mellem at gøre for meget eller gøre for lidt, så foretrækker jeg det første.

Det sidste, jeg vil kommentere i denne omgang, er spørgsmålet om en bestemt formulering på pressemødet den 11. marts.

Regeringen har på intet tidspunkt ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen. Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne – eller andre myndigheder for den sags skyld.

Det var heller ikke på nogen måde dét, der var ment med den omtalte sætning. Og det var ikke budskabet på pressemødet. Eller på de næste mange pressemøder for den sags skyld. F.eks. sagde jeg på pressemødet den 17. marts: ”Oven på den sundhedsfaglige rådgivning og oven på den vurdering og de anbefalinger vi får fra alle myndigheder, der kommer så det politiske valg. Hvor hurtigt sætter vi ind, og hvor hårdt sætter vi ind i Danmark. Og det er selvfølgelig i et demokrati i sidste ende et politisk valg. Og det er et politisk ansvar.”

Vi har gentagne gange understreget, at regeringens beslutninger var udtryk for politiske valg. At regeringen anlagde et forsigtighedsprincip. At vi hellere gjorde for meget end for lidt. Og hellere handlede for hurtigt end for langsomt.

Jeg er ikke i tvivl om, at det har været medvirkende til, at Danmark er blandt de lande, der kom bedst igennem første bølge af corona-pandemien.

Vi stod på ubetrådt land tilbage i februar og marts. Og jeg er taknemmelig for, at myndigheder på alle niveauer har ydet en kæmpe indsats for at få Danmark godt igennem en historisk svær tid.

God weekend til jer alle.

Mutationerne af corona har ændret spillereglerne

Mutationerne af corona har ændret spillereglerne

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle,


Mutationerne af corona har ændret spillereglerne. Lige som vi kunne skimte målet, blev målstregen flyttet. Den nye mutation er på vej op. Og det er myndighedernes vurdering, at den spreder sig – selv med de omfattende restriktioner, vi har lige nu.

Den udvikling kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt for at forsinke den.

Derfor har vi i dag – desværre – måtte forlænge restriktionerne til 28. februar. Det er simpelthen for risikabelt at åbne i februar på et tidspunkt, hvor der stadig er for mange indlagte og for få vaccinerede.

Det er dog vores håb, at eleverne i 0.-4. klasse kan starte i skole tidligere, så vi kan få de mindste skolebørn i gang igen. Det forventer vi at kunne melde ud om i starten af næste uge.

Jeg ved godt, at forlængelsen er nedsående. Trætheden har indfundet sig for længst.

Men mutationerne skal simpelthen ikke have lov til at ødelægge det for os nu. Vi er kommet så utrolig langt sammen.

Alt det må ikke gå til spilde. Ikke nu. Ikke så tæt på foråret og flere vacciner.

Januar er ved at være overstået. Der er snart kun én vintermåned tilbage. Og selvom februar er den korteste måned på året, så kommer vi nok ikke udenom, at den vil føles særligt lang.

Jeg håber, I holder modet oppe og holder fast. Pas rigtig godt på hinanden.

Bør jeg blive ved med at tage det?

Bør jeg blive ved med at tage det?

Af Haifaa Awad

Jeg mærker en knude i maven når jeg ser hvordan en dukke af statsministeren kan brændes på Forum. Samme knude mærkede jeg da jeg så angrebet på den amerikanske kongres. Og den knude vokser sig kun større når jeg ser de massive chikanerende angreb på læger og sundhedspersonale online som oplyser om pandemien eller deler billeder af at de er blevet vaccineret.

Jeg selv er som intensivlæge nu også lagt for had og injurierende påstande er delt om min person fordi jeg opfordrer til at vi alle overholder retningslinjerne og passer på hinanden.
Jeg kan godt tage dele af det, jeg har været i debat-Danmark længe. Men bør jeg blive ved med at tage det?
Jeg ved at mange super dygtige kollegaer efter den online chikane holder sig tilbage med at deltage offentligt eller online-offentligt med deres faglighed.
De orker ikke chikane og ekstremt anklagende beskeder. Ja endda at blive kaldt djævlens yngel og at man er landsforrædder. Man udstilles i grupper og anfægtes på faglighed og uafhængighed, fordi man som fagperson ytrer sig.

Det ødelægger altså ikke bare vores debat om pandemien, men også vores samtale og informationsniveau at vi ser denne ekstreme adfærd online. Accelereret af en pandemi som naturligvis også rammer skævt.

Det får folk med kvalificeret viden til ikke at ville blande sig, fordi ekstreme kræfter mobiliserer had i uset omfang i bestemte befolkningsgrupper.

Det er utrolig nemt for mig bare at fordømme den form for ekstremisme. Og det gør jeg.

Men jeg synes også at politikere skal gøre meget mere offline for at tage online chikanen af os som stand alvorligt fra disse voksende ekstreme røster.

Man skal tage hetz, trusler og chikane online ligeså alvorligt som hetz, trusler og chikane offline. Ellers forstummer læge-deltagelsen. Og det er ingen tjent med, hverken midt i en pandemi eller generelt hvad angår sundhed.

Og så skal vi altså have meget mere fokus på hvad ekstreme og rabiate holdninger fodres af. Imens jeg arbejdede i Syrien så jeg at fattigdom og bomber skabte ekstremister ud af helt fredelige mennesker.

Vi skal kigge på hvad det er som har skabt den frustration, den afmagt og den myndighedsskepsis som rammer os med dukkebål og store hetz online, og så tage det alvorligt. Vi skal virkelig tage det alvorligt at der nu er parallelle virkeligheder og parallelle fællesskaber som nærer og udvikler den form for ekstrem adfærd.

VIDSTE DU, AT PRODUKTIONEN AF KØD OG MEJERI UDLEDER MERE END PERSONTRANSPORTEN

VIDSTE DU, AT PRODUKTIONEN AF KØD OG MEJERI UDLEDER MERE END PERSONTRANSPORTEN

Af Zenia Stampe

I løbet af det sidste år er vi i familien stort set holdt op med at spise kød til aftensmad. Det er ikke udtryk for en egentlig beslutning, og jeg køber stadig leverpostej og spegepølse til madpakkerne. Men min mand har længe trukket i en mere plantebaseret retning, og det begyndte også at trække i mig, da jeg blev landbrugsordfører og fik læst ordentligt op (og regnet) på landbrugets klimapåvirkning. Det har været en overraskelse for mig at finde ud af, hvor klimabelastende kød- og mejeriproduktion er – og hvor stor en del af klimakrisen, der netop skyldes en uholdbar fødevareproduktion.

Bare i Danmark udleder den animalske produktion 7,7 mio tons CO2 om året. Det er mere end den samlede persontransport (7,2 mio tons CO2). Og problemet er, at man selv ved brug af den nyeste miljøteknologi kun kan nedbringe udledningen fra den animalske produktion minimalt frem mod 2030. (Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren anslog et reduktionspotentiale på omkring 1,1 mio ton CO2 ud af 7,7 mio ton CO2).

Jeg ved godt, at der er mange følelser i mad, men vi kan ikke løse klimakrisen, hvis ikke vi tør tale om madens rolle som en del af problemet – men heldigvis også som en del af løsningen. For den gode nyhed er jo, at ingen behøver at sulte. Tværtimod. Den animalske produktion lægger i dag beslag på gigantiske landområder. Det anslås, at man ville kunne reducere verdens dyrkede areal med 75 pct. og udledningen af klimagasser med 50 pct. ved at omlægge til vegetabilsk produktion.

Men så langt behøver vi slet ikke gå. Vi behøver ikke alle blive vegetarer eller veganere. Og dansk landbrug skal ikke nedlægges. Tværtimod er der masser af potentiale for et fortsat stærkt og verdensførende dansk landbrug. Men vi bliver nødt til at ændre balancen mellem dyr og planter. Både i vores forbrug og i vores produktion.

Den udvikling ville sandsynligvis ske helt af sig selv, hvis prisen på kød og mejeri faktisk afspejlede klima- og miljøomkostningerne. Men desværre gælder “forureneren -betaler”-princippet endnu ikke for landbrugsproduktion, og derfor er det klimaet og det danske vandmiljø, der betaler prisen.

Nå, det blev lidt langt. Men jeg synes virkelig, at der er brug for noget folkeoplysning her. Dels for at skabe et folkeligt pres for den nødvendige regulering (bl.a. en CO2-afgift, der også gælder for landbruget), men også netop i lyset af den manglende regulering. For selvom prisen er det bedste reguleringsinstrument, så kan oplysning også gøre en forskel. Og alle skal vide, at det gør en forskel at spise mindre kød og mejeri – og at de kan gøre en forskel ved at støtte nogle af de nye innovative, fødevareproducenter, der i disse år satser alt på at lave gode kød- og mejerialternativer. De kan blive det næste store landbrugseventyr, fordi de tilbyder velsmagende og næringsrige alternativer til kød.

Se bare denne plantebøf og burger, som jeg servede for mine børn (og ja, der er også ost i, for det handler jo netop ikke om helt at droppe kød og mejeri, men at ændre balancen!). Mine børn sagde helt uopfordret, at denne plantebøf smagte bedre end almindelig bøf. Mere saftig og kraftig smagen.

Der er efterhånden så mange velsmagende kødalternativer på markedet, at man snildt kan overgå til en mere plantebaseret kost uden at skulle ændre grundlæggende på menuen. Men når man først kommer i gang med det plantebaserede køkken, bliver man overrasket over, hvor nemt det faktisk er at lave velsmagende mad uden kød. Det er endda sjovt at komme lidt ud af spaghetti-kødsovsens comfort zone.

Jeg ved godt, at der sikkert er nogen, der vil beskylde mig for at være en hellig klimahippie. Men for mig startede den her rejse faktisk med en masse regnearbejde. Da jeg blev landbrugsordfører, var jeg overrasket over manglen på systematiske oversigter over landbrugets klimapåvirkning, så jeg bestilte en række tal fra fødevareministeren.

Da jeg fik dem, satte jeg mig med en lommeregner og begyndte at regne på dem. Og det gik meget hurtigt op for mig, at vi står over for en kæmpe udfordring med vores fødevareproduktion- og forbrug. Og at de nuværende tiltag på ingen måde afspejler den omstilling, som er helt uomgængelig, hvis vi skal løse klimakrisen. Jeg blev egentligt også lidt rystet over, at der ikke er flere politikere og partier, der har turdet se virkeligheden i øjnene og tale åbent om den. De unge har jo sagt det længe, og der er ikke andet at sige til det, end at de har ret. Nu må vi andre til at rykke!

Alene i januar er 50 smittede rejst ind fra Dubai

Alene i januar er 50 smittede rejst ind fra Dubai

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Alene i januar er 50 smittede rejst ind fra Dubai, og vores eneste kendte tilfælde med den sydafrikanske variant kan også knyttes til indrejse fra Dubai. De 33 af dem er efter stramningerne med krav om negativ test før boarding. Derfor nødvendigt at få strammet op.

Alle gør vi vores yderste for at holde smitten nede og få vores samfund så godt igennem som muligt. Så holder det altså ikke at løbe så stor en risiko for at importere nysmitte og nye mutationer, som vil slå os tilbage.

Der er så mange, der yder store ofre i denne tid. En test, når du lander i lufthavnen og overholdelse af isolationsanbefalingerne er kun rimeligt og vil give os bedre muligheder for at bevare epidemikontrollen i Danmark.

Lad os nu holde fast.

KULTUR I BØRNEHØJDE🐣

KULTUR I BØRNEHØJDE🐣

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

Det er ikke altid nemt at være barn – heller ikke under en coronapandemi. De fleste er hjemme, der er langt mellem legeaftalerne, forældrene kan måske virke kedelige, og på et tidspunkt løber iPad’en vel også tør for strøm. Men hvad gør man, når alting er lukket? Jeg har samlet en håndfuld eksempler på kultur i børnehøjde, der måske kan gøre lange dage bare lidt kortere, mens vi venter på genåbning:

👟 Lil’ Bro Quiz er en digital gårute med indlagt quiz henvendt til børn og deres familier. Børnene lærer om bæredygtighed og koblingen mellem det grønne og urbane, mens de går på opdagelse i Nørrebros spændende gader. Quizzen findes på Nørrebroruten på knowyourbro.dk.

Link: https://app.motes.world/map/nbro

🎙 Nationalmuseet fortæller om danmarkshistorien i børnehøjde i podcastserien ”Danmarks Historie for Børn”. I syv spændende afsnit kan børn lære om alt fra vikinger til guldhornene og kvinders stemmeret.

Link: https://natmus.dk/vorestid/danmarks-historie-for-boern/

📚 Børnebogcast er en podcast fra Københavns Biblioteker med inspiration til læsning for og med børn. Derudover kan børnebibliotekarernes nyhedsbrev justeres efter barnets alder, så indholdet altid er så relevant som muligt.

Link: https://bibliotek.kk.dk/lytlaes

🎧 Den Elektroniske Musikskole er en genial Youtube-kanal skabt af Børnekulturhus Ama’r. I en række (reklamefri) videoer viser inviterede kunstnere, hvordan de skaber elektronisk musik med forskellige apps, så børn og unge med en DJ i maven kan bruge skærmtiden kreativt.
Link: https://bornekulturhusamar.kk.dk/event/bka-hjemmefra-den-elektroniske-musikskole

🎨 De, der kan huske Jørgen Clevin, bliver formentlig begejstrede for Doktor Påske, der står i spidsen for kreative sysler på SMK Hjemkunstab – Statens Museum for Kunsts bud på hjemmeunderholdning af børnene. En række Youtube-videoer guider ungerne til kunst med remedier, der sikkert allerede ligger i skufferne.

Link: https://www.smk.dk/article/smk-hjemkunstskab/

Første danske oversættelse af Amanda Gormans digt

Første danske oversættelse af Amanda Gormans digt

Digt af Amanda Gorman

Oversat af Arne Herløv Petersen

Her er foreløbig en råoversættelse af Amanda Gormans digt. Der skal arbejdes meget mere med det. Der skal være enderim og bogstavrim og rytme. Det er noget, der i givet fald skal pusles længe med. Men dette er da noget at begynde med: Ikke et egentlig digt, men en oversigt over digtets indhold:

Det bjerg, vi bestiger

Hr. præsident. dr. Biden, fru vicepræsident, hr. Emhoff, amerikanere og verden,

Når dagen er inde, spørger vi os selv, hvor vi kan finde lys i denne evige skygge.
Det tab vi bærer på, et et hav, vi må vade igennem.
Vi har trodset uhyrets bug.
Vi har lært, at stilhed ikke altid er fred.
og at normer og regler for, hvad der er rigtigt, ikke altid er retfærdighed.
Og dog er daggryet vores, før vi ved af det.
På en eller anden måde får vi det gjort.
På en eller andet måde har vi været vidne til og gennemlevet et land, der ikke er gået i stykker,
men bare aldrig gjort færdigt.
Vi, der er børn af et samfund, hvor en radmager sort pige, der nedstammer fra slaver og er vokset op med en enlig mor, kan drømme om at blive præsident og så pludselig læse op for sådan en.

Og ja,vi er langtfra færdigpolerede, langtfra uberørte,
men det betyder ikke at vi stræber efter at skabe et forbund, der er fuldkomment.
Vi stræber efter at forme vores forbund med et formål,
At skabe et land, der forpligter sig til alle menneskenes kulturer, farver, karakterer og tilstande.
Og derfor løfter vi blikket og ser ikke det, der står os imellem, men det der står foran os.
Vi lukker kløften, fordi vi ved, at hvis vi skal sætte vores fremtid først, må vi først skubbe vores forskelle til side.
Vi lægger våbnene, så vi kan række armene frem mod hinanden.
Vi stræber efter, at ingen skades og efter harmoni for alle.
Lad kloden, om ikke andet, sige, at dette er sandt.
At selv mens vi sørgede, voksede vi.
At selv mens vi blev såret, håbede vi.
At selv om vi blev trætte, prøvede vi med det,
At vi altid skal knyttes sejrrigt sammen.
Ikke fordi vi aldrig mere skal møde nederlag, men fordi vi aldrig mere vil så splittelse.

Bibelen fortæller os, at vi skal forestille os, at alle skal sidde under deres ranker og deres figentræ, og ingen skal skræmme dem.
Hvis vi skal leve op til vores egen tid, ligger sejren ikke i sværdet, men i alle de broer, vi har bygget.
Det er løftet om lysning, det bjerg vi bestiger, hvis bare vi vover det.
Det er fordi dette at være amerikaner er mere end en stolthed, vi arver.
Det er den fortid, vi træder ind i og hvordan vi kan hele den.
Vi har set en kraft, der hellere ville knuse vores nation end dele den.
Ville ødelægge landet, blot det kunne forsinke demokrati.
Det forsøg var lige ved at lykkes.
Men selv om demokratiet undertiden kan forsinkes
kan det aldrig knuses permanent.
Den sandhed, den tro må vi have tillid til.,
for mens vi ser mod fremtiden, ser historien på os.
Dette er tiden for retfærdig indfrielse.
Vi frygtede det, da det begyndte.
Vi følte os ikke rede til at skulle arve en så skræmmende time,
men da vi var i den, fandt vi kraft til at skrive et nyt kapitel, til at indgive os selv håb og latter.
Så der, hvor vi engang spurgte: ”Hvordan kan vi på nogen mulig måde sejre over katastrofen?” siger vi nu: ”Hvordan skulle katastrofen kunne sejre over os?”

Vi vil ikke vende om eller lade os afbryde af trusler, for vi ved at vores passivitet og træghed vil gå i arv til den næste generation.<
Vores fejltrin bliver deres byrder.
Men ét er sikkert:
Hvis vi forbinder barmhjertighed med magt og magt med ret, så bliver kærligheden vores arv og forandring vores børn fødselsret.

Så lad os give et land videre, der er bedre end det, vi fik.
Med hvert åndedrag fra mit bronzestøbte bryst vil vi løfte denne vor sårede verden op, så den bliver vidunderlig
Vi skal rejse os fra vestens gyldne bjerge
Vi skal rejse os fra det stormomsuste nordvest, hvor vores forfædre først gennemførte revolutionen
Vi skal rejse os fra midtvestens staters byer mellem bånd af søer
Vi skal rejse os fra det solstegte Syden
Vi skal genopbygge, forsone og helbredes.
I hver kendte afkrog af nationen, i hvert hjørne af landet
Skal vort folk smukt og broget træde frem, smukt og skrammet.
Når dagen er inde, skal vi træde ud af skyggen, flammende og uforsagte.
Det nye daggry blomster frem, når vi befrier det.
For der er altid lys,
hvis blot vi er tapre nok til at se det,
hvis blot vi er tapre nok til at være det.

***

Bemærkning:

Hvis Amanda Gormans digt skal oversættes endegyldigt, skal det ikke være en prosaoversættelse. Oversætteren skal sørge for at finde danske modstykker til disse rim:

enderim
shade/wade, knew it/do it, true/grew, afraid/made, repair it/share it, redemption/inception, be/free, free it/see it/be it
halvrim
beast/peace
bogstavrim
braved/belly/beast, norms/notions, polished/pristine, perfect/purpose,, committed/cultures/colors/characters/conditions, between us/before us, arms/arms, defect/division/delayed/defeated, blunders/burdens

Og hvilken slags digt er det så? Rap eller kantate? Eller begge dele eller noget midt imellem?