KULTUR I BØRNEHØJDE🐣

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

Det er ikke altid nemt at være barn – heller ikke under en coronapandemi. De fleste er hjemme, der er langt mellem legeaftalerne, forældrene kan måske virke kedelige, og på et tidspunkt løber iPad’en vel også tør for strøm. Men hvad gør man, når alting er lukket? Jeg har samlet en håndfuld eksempler på kultur i børnehøjde, der måske kan gøre lange dage bare lidt kortere, mens vi venter på genåbning:

👟 Lil’ Bro Quiz er en digital gårute med indlagt quiz henvendt til børn og deres familier. Børnene lærer om bæredygtighed og koblingen mellem det grønne og urbane, mens de går på opdagelse i Nørrebros spændende gader. Quizzen findes på Nørrebroruten på knowyourbro.dk.

Link: https://app.motes.world/map/nbro

🎙 Nationalmuseet fortæller om danmarkshistorien i børnehøjde i podcastserien ”Danmarks Historie for Børn”. I syv spændende afsnit kan børn lære om alt fra vikinger til guldhornene og kvinders stemmeret.

Link: https://natmus.dk/vorestid/danmarks-historie-for-boern/

📚 Børnebogcast er en podcast fra Københavns Biblioteker med inspiration til læsning for og med børn. Derudover kan børnebibliotekarernes nyhedsbrev justeres efter barnets alder, så indholdet altid er så relevant som muligt.

Link: https://bibliotek.kk.dk/lytlaes

🎧 Den Elektroniske Musikskole er en genial Youtube-kanal skabt af Børnekulturhus Ama’r. I en række (reklamefri) videoer viser inviterede kunstnere, hvordan de skaber elektronisk musik med forskellige apps, så børn og unge med en DJ i maven kan bruge skærmtiden kreativt.
Link: https://bornekulturhusamar.kk.dk/event/bka-hjemmefra-den-elektroniske-musikskole

🎨 De, der kan huske Jørgen Clevin, bliver formentlig begejstrede for Doktor Påske, der står i spidsen for kreative sysler på SMK Hjemkunstab – Statens Museum for Kunsts bud på hjemmeunderholdning af børnene. En række Youtube-videoer guider ungerne til kunst med remedier, der sikkert allerede ligger i skufferne.

Link: https://www.smk.dk/article/smk-hjemkunstskab/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s