Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Lad litteraturen afspejle, at vi er i 2021

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

13 mandlige forfattere og én enkelt kvindelig. Det er, hvad blomsten af Danmarks ungdom – ifølge gymnasieskolens obligatoriske litteraturkanon – skal præsenteres for, før de får huen på hovedet. Det kunne jeg forleden læse i Politikens spalter, og selv om den mandsdominerede verden til stadighed kan overraske mig, troede jeg alligevel, der var tale om en noget forsinket aprilsnar. Det var desværre ikke tilfældet. Den litterære kanon, som blev etableret i 2004, præsenterer således ungdommen for forfattere som Ludvig Holberg, Tom Kristensen og Johannes V. Jensen. En enkelt kvinde har da også sneget sig med, nemlig Karen Blixen.

Men hvad er det for et verdensbillede, vi giver ungdommen, når vi viser dem, at historier – altså dem, vi virkelig værdsætter og sætter højt – kun fortælles af mænd? Vi gentager og bekræfter det mandlige perspektiv som vores fælles udgangspunkt.

Og vi lærer fremtidens voksne, at de vigtigste præstationer skabes af mænd. Men det er heldigvis løgn. For hvor var vi uden Tove Ditlevsens ’Pigesind’ eller ’Gift’? Hvilket værk er mere genialt udtænkt end Inger Christensens ’Sommerfugledalen’? Og hvor var debatten om kvinders rettigheder uden modige fortællinger af Sara Omar? De kvindelige forfattere har de senere år stormet ind på bestsellerlisterne, og talenterne står i kø. Jeg har ikke nogen målsætning om, at den litterære kanon partout skal bestå af 50 procent kvindelige forfattere og 50 procent mandlige forfattere. Men det er bemærkelsesværdigt i en grad, så det er pinligt, når vi i moderne undervisning lærer børn og unge, at man skal være mand for at få sin anerkendt. Der er mange grunde til, at vi læser litteratur, og en af dem er, at vi gennem litteraturen lærer at forstå os selv og vores medmennesker. Vi bruger litteraturen til at spejle os selv og verden, og her er det vigtigt med mangfoldighed. I Politikens artikel fremgik det, at gymnasieeleverne rettelig undres over den massive overvægt af mænd. Og så kan jeg forstå, at Dansklærerforeningens to forpersoner, Mischa Sloth Carlsen og Ditte Eberth Timmermann, har rettet henvendelse til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med et ønske om, at hun forholder sig til, om listen skal revideres eller måske udgå. Ministeren ønsker angiveligt at holde fast i kanonlisten og afslår at ændre i indholdet, skriver hun til Dansklærerforeningen. Det både undrer og ærgrer mig. Kun ved at vise, at også den litterære scene er mangfoldig, kan vi fremelske forståelsen af, at alle har en stemme og en historie, det er værd at opleve og lytte til.

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

NYT BR-MEDLEM FOR Å KBH

PRESSEMEDDELELSE

💚 Byd varmt velkommen til Birgitte Kehler Holst, som indtræder i borgerrepræsentationen i København for Alternativet i stedet for Fanny Broholm. Birgitte er en kæmpe drivkraft i Å og har tidligere siddet i Vesterbro lokaludvalg, så vi er meget glade for at få hende med på holdet inde på rådhuset, hvor hun kommer til at sidde i Kultur- og Fritidsudvalget. Om sin nye post siger hun:

“Jeg ser frem til at rykke ind på Rådhuset, og jeg håber, ikke mindst i Kultur og fritidsudvalget, at kunne løfte arbejdet med både mere og bedre borgerinddragelse. Jeg har siddet i Vesterbro lokaludvalg, og herfra ved jeg, at borgerinddragelse og det helt nære demokrati er noget, vi kan blive meget bedre til i København. Vi skal have modet til lægge flere beslutninger ud lokalt. Alt skal ikke besluttes på Rådhuset.
København har brug for Alternativet. Fordi vi i Alternativet hele tiden hæver ambitionsniveauet. Om det er doughnut-økonomi, klimaplan eller en aktiv og vedvarende kamp for at en bæredygtig og langtidsholdbare byudvikling.
Jeg arbejder for at forsvare de grønne pletter, der er tilbage i København. Det skal ikke være en kamp mellem natur og f.eks. fodboldbaner, det skal være både/og. Der er skal være plads til det levede liv og fællesskaber i vores by. Vi lever ikke kun indenfor i vores lejligheder, vi lever sammen i byen mellem vores huse, på Amager Fælled, i klubberne, på biblioteket, på caféen i solen… Når vi udvikler byen, skal vi have det hele med – også plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og ikke mindst naturen – der skal være plads til at strække benene og se himlen. København skal være en grøn forgangs by i både ord og handling.”

God kampdag

God kampdag

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Rigtig glædelig 8. marts 💪🏼
Det er blevet en fast og god tradition, at dagen i dag starter i selskab med dygtige socialdemokratiske kvinder. Hvert år inviterer jeg til morgenarrangement med politisk debat. I år foregik det som alt andet virtuelt. Det ændrer dog ikke på, at kampgejsten var høj. Der er meget at fejre – og fortsat meget at kæmpe for.

Vi skal passe bedre på udsatte kvinder i vores samfund. Ofre for voldtægt, vold og chikane. Flere kvinders erfaringer skal ind i beslutningerne. Vil derfor også godt opfordre flere kvinder til at gå ind i politik. Lige løn og barsel er vigtigt. Social kontrol af indvandrerkvinder skal mødes med modstand. Og arbejdet for at skabe en ligeværdig kultur uden krænkelser og seksuel chikane fortsætter.

Kvindernes Internationale Kampdag handler om ligestilling og retfærdighed. Derfor slutter kampen heller ikke her. Vi skal stadig kæmpe for piger og kvinders rettigheder globalt. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for et Danmark, hvor alle uanset køn reelt har de samme muligheder.

God kampdag.

DRØMMEN OM EN GRØN FREMTID

DRØMMEN OM EN GRØN FREMTID

ET PORTRÆT AF Franciska Rosenkilde 💚

»Jeg har tillid til min intuition, og jeg ved, det er det her, jeg skal«

Så klart stod det for Franciska Rosenkilde, da hun trådte ud af Bremen Teater efter et skelsættende møde i 2014. Det var aftenen, hvor Alternativet skulle vælge nye spidskandidater. Aftenen blev det politiske vendepunkt i Franciska Rosenkildes liv.

Franciska Rosenkilde er næsten opvokset i København, for med en kreativ skuespillerinde som mor, der lavede gadeteater, betød det at familien Rosenkilde flyttede til Frankrigs hovedstad og Franciska Rosenkilde påbegyndte sit første skoleår i en parisisk kommuneskole. Efter halvandet år i kærlighedens by vendte de tilbage og bosatte sig på Larsbjørnsstræde i det indre København. Udover Paris, har familien bl.a. boet i Sverige, Portugal og i et hus ude på landet.

Allerede som 15-årig besluttede Rosenkilde sig for at pakke sine ting og flytte hjemmefra. Hun nåede lige rundt om hjørnet og bosatte sig på Studiestræde. Som de fleste almene unge mennesker startede hun også på en gymnasial uddannelse. Men denne akademiske præstation var langt fra almindelig, da hun nemlig blev den første i hendes familie til at færdiggøre studentereksamenen og få den famøse studenterhue placeret på hovedet. Den særlige kasket blev således symbolet på hendes ungdomsoprør og et brud med de kreative rammer, hun ellers var vant til.

Næste stop var arbejdslivet. Men denne verden var ikke uvant for Rosenkilde. Hun har arbejdet lige så længe, hun kan huske tilbage. Fra barnsben, havde pigen fra det gamle Nørre Kvarter i Indre By, bl.a. bagt banankage til caféen, hun boede tæt ved og pakket pap for urtekræmmeren før skole. Men især det med at arbejde med mad, fordi det nøjagtig er så praktisk anlagt, fandt hun yderst tiltalende. Hendes naturlige interesse for mad suppleret med hendes søgende sind for ny viden og læring, resultererede i en bachelor i ernæring fra Suhrs Højskole.

Madkundskab er dog ikke det eneste, hun er uddannet inden for. Det kan nærmest tænkes, at den berejste og nomadiske barndom kan være skyld i kandidatgraden i geografi, som Franciska dog tager nogle år senere. For som 26-årig bliver hun mor og klarer både at opfostre datteren alene og bibeholde sin aktive plads på arbejdsmarkedet.

Hun skifter efterfølgende arbejdslivet ud med universitetsbænken, og mens hun i sit kandidatspeciale fordybede sig i klimaforandringer og fødevaresystemer, dukkede Alternativet stille op og mødte hende midtvejs i forestillingerne omkring en grønnere fremtid.

Mere præcist, skete mødet mellem hende og Alternativet en regnvåd aften i 2014, hvor hun var til et partimøde på Bremen Teater. Det fremstår som en skelsættende begivenhed i hendes bevidsthed, for det var her det stod klokkeklart, at hun skulle være en del af dette nye politiske projekt. Hun meldte sig ind med det samme og har været et aktivt medlem lige siden.

Rosenkilde var folketingskandidat i 2015. I en tid hvor den grønne bølge rejste sig højt uden at kamme over. Alternativet blev valgt ind i Folketinget med 11 mandater. Rosenkilde blev ikke valgt ind, men ved kommunalvalget i 2017, sikrede hun sig en plads i Københavns Borgerrepræsentation, bakket op af omkring 1.900 personlige stemmer. For første gang i sit liv, var hun midt i et politisk system på Rådhuset.

Efter 10 måneder, i forbindelse med Niko Grünfelds utidige afgang, bliver hun valgt til posten som ny Kultur- og Fritidsborgmester. Rosenkilde forklarer denne tid i sit liv som en stejl læringskurve. Men med Alternativets værdisæt på rygraden kombineret med en ydmyg og nysgerrig indstilling, blev der hurtigt formet gode relationer på Rådhuset.

»Vi vil have et bæredygtigt samfund. Det betyder, at vi skal have nogle nye økonomiske strukturer, som dels ikke ødelægger planeten og ødelægger os mennesker«

Hendes stærke formidlingsevner fusioneret med hendes veletablerede borgmesterplatform, er styrker hun vil tage i spil, for at fremme den nye fortælling omkring det bæredygtige samfund, styrke relationerne mellem landets kandidater i forbindelse med region -og kommunalvalgene samt styrke relationen mellem Rådhuset og Christiansborg.

Alt i alt, er Alternativets nye politiske leder en 45-årig multi-uddannet viljestærk kvinde, hvis skriggrønne hjerte brænder for at sætte Å’et først.

For Franciska Rosenkilde er der ingen tvivl; Alternativet har aldrig været mere relevant end nu.

Dømt

Dømt

Af Hans Henrik Schwab

Maria Hirse er blevet idømt en fængselsstraf. Som Marias forlægger og redaktør gennem en lang årrække (2002-12) modtog jeg nyheden med en blanding af vantro og forbløffelse – og har derfor ikke sat ord på før nu. Det er lettere at skrive en opdatering, når ens forfatter har fået en femstjernet anmeldelse.

Nu er det ikke første gang, at en forfatter – endsige en forlægger – får en voldsdom, hvilket selvsagt ikke gør denne sag mindre beklagelig. Derudover vil jeg ikke kommentere den konkrete sag: Retten har talt, og Maria har accepteret sin dom.

Det er dog med tristesse og vemod, jeg tænker tilbage på vores samarbejde gennem et tiår – et samarbejde, der i perioder lignede et venskab, og hvor jeg kun oplevede hende som sød, omgængelig og meget empatisk opmærksom i forhold til sine omgivelser, også mine børn.

Jeg mødte første gang Maria i starten af 2002, hvor hun som den skønne Helene pludselig trådte ind på mit forlagskontor. Hun havde da lige udgivet sin første bog, bestselleren ÆBLEKINDER – om sin egen anoreksi. Det var en bog, der for de fleste åbenbarede en overraskende ny side af celebrity-modellen fra LYKKEHJULET. Hold da op: en smuk kvinde, der ikke bare har haft problemer, men også kan tænke og skrive! Et vigtigt aspekt af hendes person, man sjovt nok har ’glemt’ igen i flere af de retrospektive artikler i forbindelse med dommen.

På Lindhardt og Ringhof udgav vi efterfølgende de næste to bøger i det, der står tilbage som en slags autobiografisk trilogi: DEN 13. og BAG FACADEN. Bøger, der handlede om andre problemer, som Maria i lighed mange unge piger har kæmpet med: mobning, lavt selvværd og selvmordstanker/forsøg. Dengang var der flere, der undrede sig højlydt over, at L&R og jeg lagde navn til ”den slags”, men som forlagets direktør, Morten Hesseldahl, sagde: ”Det er vel ganske agtværdigt at udgive bøger, der gør en positiv forskel for mange piger.” Bedre kan det vist ikke siges.

Siden kastede Maria sig over fiktionen – fra chick-lit til krimi – og hun havde hver gang med romanerne, bag den underholdende facade, et seriøst ærinde og et sympatisk socialt budskab. Hun besad derudover et umiskendeligt talent for plot og replikker, så hvis anmelderne indimellem var skeptiske, skyldtes det enten fordomme (som da en estimeret anmelder hoverende bemærkede den ’fejl’, at hovedpersonen i en af Marias romaner pludselig havde skiftet navn, idet han i farten missede, at figurens besøg hos en numerolog indgik i handlingen!) – eller det skyldtes svigt fra redaktørens side. Maria var således meget lydhør over for redaktionel kritik og konstruktivt samarbejde – og foreslog sågar på et tidspunkt, at hun og jeg sammen skulle skrive en krimi. Gad vide, hvad der var kommet ud af et sådant projekt …

Maria afrundede sit forfatterskab med et par fagbøger om to af de sygdomme, hun i forskellige faser af livet har kæmpet med: spiseforstyrrelserne og de hjertesygdomme, som rammer virkelig mange kvinder. Det har ikke været noget let liv. Og så undlader jeg endda at komme ind på det værste, hun som barn blev udsat for. Det fornemmer man til gengæld i hendes mørke krimi SAMLEREN. Man gjorde et barn fortræd.

Når man genlæser Marias forfatterskab, får man – set i bagklogskabens krystalklare skær – måske nogle af nøglerne til at forstå, hvorfor det er gået, som det nu er. Men i netop disse bøger demonstrerede hun også en evne til at gennemskue mønstre, bryde en social arv og derigennem blive et forbillede for andre børn og unge i en lignende situation. En barndom og ungdom kan være en dom – men en dom, som i lykkeligste fald kan appelleres.

Jeg håber, at Maria igen mobiliserer styrken til at rejse sig, og at offentligheden og tabloidpressen – der skylder hende mange salgbare forsider og uspiselige ’spisesedler’ – vil give hende fred til at gøre forsøget.

Nye bøger fra Asger Schnacks Forlag

Nye bøger fra Asger Schnacks Forlag

Program for Asger Schnacks Forlag forår og sommer 2021:

Januar
Marianne Larsen: den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september. Digte

Marts
Pia Juul: Avuncular (2. udgave)
Ann Linn Palm Hansen: Igennem landskaber. Roman

April/maj
Pia Juul: Mordet på Halland (2. udgave)
Marianne Larsen: 70 digte. Et udvalg
Lilian Munk Rösing: Kaplevej 97. Et essay

August
Ny digtsamling af Laus Strandby Nielsen

Glæd jer!

Hjælp De Etniske Rødstrømper

Hjælp De Etniske Rødstrømper

Af Özlem Cekic

Hjælp De Etniske Rødstrømper. Mens politikerne har travlt med at overgå hindanden i eksklusionspolitiken, er der en flok kvinder på Blågårdsplads, der sælger mad for at komme tættere på arbejdsmarked.

De er gået sammen for at være gode rollemodeller for deres børn, taget et personligt ansvar for deres eget integrationsproces og har dannet en social økonomisk virksomhed, hvor de sælger mad til private og virksomheder.

Formålet er meget enkelt. De vil gerne have et job at stå op til, være en del af et arbejdende fællesskab og i sidste ende være selvforsørgende. De kæmper ikke mod deres mænd, kultur eller religion, som politikerne tit karikeret fortæller. Deres største fjende er i øjeblikket corona. Alt det de har bygget op siden 2013, er desværre utrolig tæt på at falde fra hinanden pga. pandemien.

Firmaerne er lukket. Festerne er aflyst. Forsamlingerne er begrænset.

Men jeg kan slet ikke bære, at sådan et fantastisk projekt skal lukke og slukke. Derfor deler jeg deres opråb i håb om, at du måske vil huske dem, næste gang du skal bestille mad udefra.

Forside

Du kan også støtte ved at dele denne opdatering, så flere kender til disse seje kvinder og deres kamp for overlevelse❤️.

Der var også kvindelige digtere i det gamle Kina

Der var også kvindelige digtere i det gamle Kina

Af Arne Herløv Petersen

I de fleste antologier over kinesiske digte fra Tang- og Song-dynastierne møder man mænd. Og kun mænd. Du Fu, Li Bai, Wang Wei, Bao Juyi og alle de andre har én ting til fælles. Deres køn.
Men der var også kvindelige digtere i det gamle Kina. Den monumentale antologi “Women Writers of Traditional China” samler på 872 sider eksempler på digte af 130 kvindelige digtere fra kejsertiden.
Her er et digt af en af dem, Xue Tao (770-832):

Cikader

Skyllet i dug
bæres de rene toner
langt langt bort

Blæser med vinden
som de tørre
visne blade

Sang efter sang
som i kor

Men hver af dem
sidder på sin egen gren.
Alene

Statsministeren har fødselsdag

Statsministeren har fødselsdag

Af Mette Kramer Kristensen

Tillykke til vores statsminister med fødselsdagen ♥️

Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg synes sgu, at hun gør det rigtig godt 🙂 Og jeg er megatræt af nogle politikeres manglende fokus – tag en tudekiks og en kost og fej foran Inger Støjbergs dør. Og lad os så holde sammen i stedet for og i fællesskab kæmpe mod corona, så vi undgår tilstande som i mange af vores nabolande.