Lev uden vold

Lev uden vold

Af Astrid Krag

Jeg havde tidligt besøg af TV2 her til morgen omkring situation for voldsramte kvinder, som er nødt til at flygte fra deres voldelige partner og søge på krisecenter.

Hele Danmark skal lige nu blive i deres eget hjem. Men hjemmet kan være et forfærdeligt og farligt sted at være for de kvinder, som udsættes for partnervold.

Lev Uden Vold fortæller, at antallet af opkald næsten er fordoblet her under Corona-udbruddet og at der er mangel på pladser. Det er alvorligt for de kvinder og børn som er i fare.

Derfor har jeg sammen med finanslovspartierne aftalt, at vi fremrykker de penge, vi med finansloven afsatte til at opbygge nye, varige krisecenter-pladser. Og på den måde sikrer at der kan oprettes akutte pladser, der hvor der er størst behov, med det samme! Tak til Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet. Vi arbejder nu på højtryk for at finde den konkrete model så pladserne kan blive etableret så hurtigt som muligt.

Og så vil jeg gerne sende en vigtig besked til de familier, der i disse dage oplever at presset er for stort og konflikterne vokser. Hvor skænderigerne bliver så voldsomme, at det er ubehageligt for børnene. Hvor det kan eskalere til fysisk eller psykisk vold, fordi I ikke kan håndtere den pressede situation: I kan benytte jer af ordningen med nødpasning. Også selvom mor og far ikke går på arbejde. Det gælder også hvis børnene er over 9 år gamle.

Sårbare familier og udsatte børn også kan bruge nødpasningen, hvis det bliver nødvendigt. Så hiv fat i jeres kommune og få ungerne afsted i dagtimerne, hvis det kan sænke konfliktniveauet. Vi skal passe på alle børn i denne ekstra-ordinære situation.

Del gerne beskeden, hvis du kender nogen sårbare familier.
Og kontakt børnenes lærer, hvis der er en klassekammerat, du er bekymret for i disse uger, så kommunen kan sikre barnet nødpasning eller en mere omfattende indsats, hvis det er nødvendigt!

Pas på hinanden derude ❤️

Hvor blev I af, gutter?

Hvor blev I af, gutter?

Jens Philip Yazdani skriver på Facebook:

Jeg kunne kun tælle til syv mænd, inklusiv mig selv, til dagens arrangement om feministisk økonomi, på trods af at lokalet var stuvende fyldt.

Det er ærligt talt skuffende. For udover at den feministiske kamp er vigtig for vores søstre, kærester, mødre og fremtidige døtre, hvad der i sig selv er selvstændig grund til at den burde være vigtig for os, handler feminismen også om at skabe et mere retfærdigt samfund for os alle.

Uden kvindefrigørelse, findes ingen egentlig frigørelse.

Og selvom nogle mænd måske kan synes, det er træls at skulle være til et arrangement, hvor de risikererer at blive konfronteret med deres kønsmæssige – økonomiske – privilegier, er det edderhugme vigtigt.

‘Kvindefag’ – og kvinder – lønnes nemlig lavere end ‘mandefag’ – og mænd. Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det handler nemlig ikke kun om, at lønkronerne skal fordeles anderledes, hvad de skal, men om, at alle skal have lige løn for lige arbejde. Det en kamp for os alle.

Det såkaldt reproduktive arbejde (oprydning, opdragelse, madlavning m.v.) værdisættes ikke i vores nuværende, kapitalistiske samfund (hvor det i øvrigt er kvinderne der står for klart hovedparten). Det er et problem. Og ikke kun for kvinderne, men for os alle. Det medfører nemlig en skævvridning i, hvad vi alle anser som vigtigt og prioriterer som samfund. Og det er spørgsmål for os alle.

Og jeg forstår da godt, hvis man synes, det er træls at skulle belemres med viden, der retfærdigør, at man må opgive egne privilegier; at ens egen løn måske ikke skal ligeså meget op som ens kvindelige kollegas til næste lønforhandling; eller at man skal tage en større andel af opvasken derhjemme efter aftensmad.

Men det er altså drønhamrende vigtigt for os alle. Ligesom det er det eneste retfærdige. Det er jo også derfor, at det netop er en viden, der både retfærdigør og fordrer handling. Fordi andet end egentlig lighed mellem kønnene sgu bare ikke hører sig hjemme.

Og det er altså vores alles ansvar.

Så hey gutter, kom nu lige ind i kampen.

Jeg regner i al fald stærkt med at se jer under under de feministiske faner allerede næste søndag, d. 8 marts, hvor det er kvindernes internationale kampdag, og vi igen går på gaden i kampen for et retfærdigt samfund med lighed og frihed for os alle.

KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Michael Thouber skriver på Facebook:

KØNSKVOTER PÅ KUNST INDKØBT TIL KØBENHAVNS KOMMUNE. Jeg er stolt af at være en del af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, der netop har besluttet at indføre kønskvoter på indkøb af al kunst til kommunens samling. Sidste år besluttede vi i rådet samtidig kun at uddele støtte til udstillinger, hvor kunstnerne får honorar. Det er to vigtige beslutninger som jeg håber andre kommuner, råd og kunstinstitutioner vil følge efter.

Pressemeddelelse:


KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

En undersøgelse sidste år viste, at kun 2% af de solgte værker på kunstauktioner over hele verden var skabt af kvinder.
Derfor indføres nu kønskvoter på indkøb til Københavns Kommunes kunstsamling således, at det sikres, at der indkøbes lige meget kunst af kvindelige og mandlige kunstnere til samlingen.

I årevis har kvindelige kunstneres underrepræsentation i kunstverdenen været diskuteret. Nu indfører Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune kønskvoter på indkøbene til kommunens kunstsamling.

Medlem af rådet Niko Grünfeld som også er medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet udtaler:

”Danmark og vores hovedstad har igennem et helt århundrede haft fokus på ligestilling, og vi kan ikke leve med uligheden i kunstverdenen længere. At kvindelige kunstnere i årevis ikke er blevet udstillet og købt, giver et skævt billede af en ellers mangfoldig kunstscene. Derfor indfører vi kvoter nu for at sikre, at vi i kommunens samling fortsat har fokus på ligestillingen både i antallet af værker vi køber og den økonomi som kunstnerne modtager for deres værker”.

Rådet for Visuel Kunst har selv haft fokus på ligestillingen, og har de seneste to år allerede indkøbt lige mange kunstværker af mandlige og kvindelige kunstner. Når rådet uanset har besluttet at indføre kønskvoter på fremtidige indkøb, er det for at sikre ligestillingen fortsætter i kommunen og for at inspirere andre kommuner og offentlige kunstsamlinger til at følge efter.

Mette Sandhoff Mansa, medlem af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune og museumsleder på Kastrupgaardsamlingen, siger videre:

”Optimalt var der ikke brug for kvoter, men vi har talt om dette i årevis uden at vi har opnået reel ligestilling. Derfor tager vi nu dette radikale værktøj i brug både for at sikre vores eget udsyn både mod mandlige og kvindelige kunstnere og for at inspirere vores kolleger i branchen til at følge efter”.

Beslutningen er taget på baggrund af de seneste års offentlige debat af kønskvoter samt en forespørgsel fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, der bad om bidrag fra Rådet for Visuel Kunst til ligestillingsredegørelse.

Rådet for Visuel Kunst har indstillet til Kultur- og Fritidsudvalget, at hele kommunen arbejder med kønskvoter på kunst- og kulturområdet i en årrække og samtidig indført kønskvoter på indkøb af kunstværker til kommunens samling med øjeblikkelig virkning.

Fakta
Kunstsamlingen i Københavns Kommune indeholder omkring 4.500 værker. Alle værker indkøbes af Rådet for Visuel Kunst.

De seneste 6 år har Rådet for Visuel Kunst indkøbt 109 værker til 2,35 mio. kr. af mandlige og 81 værker til 2,0 mio. kr. af kvindelige kunstnere.

Rådet er nedsat for en 4-årig periode og består af følgende medlemmer:


• Gyda Heding (Borgerrepræsentationen, Enhedslisten)
• Hari Prasad Neupane (Borgerrepræsentationen, Socialdemokratiet)
• Niko Grünfeld (Borgerrepræsentationen, Alternativet)
• Mette Sandhoff Mansa, Museumsleder Kastrupgaardsamlingen (Danske Museer, ODM)
• Hannibal Andersen, Billedkunstner (Billedkunstnernes Forbund, BKF, suppleant)
• Michael Thouber, Direktør Kunsthal Charlottenborg (Foreningen af Kunsthaller)
• Torben Ribe, Billedkunstner (Akademiraadet)
• Kristian Poulsen, Billedkunstner (UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere)

Rådet var enige om at indføre kønskvoter med enstemmighed.

Artnet News og In Other Words offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viste at kun 2% af den kunst, der sælges på kunstauktioner, er skabt af kvindelige kunstnere, men blot 11% af den kunst, indkøbt til førende amerikanske museer er skabt af kvindelige kunstnere.

ODM – Organisationen Danske Museer – offentliggjorde i november en tentativ undersøgelse af ligestillingen på danske museer, der viste, at kun 22 % af de værker, danske kunstsamlinger erhvervede i 2004-19, var skabt af kvindelige kunstnere, ligesom kun 29 % af soloudstillinger var med kvindelige kunstnerne.

Billedkunstnernes Forbund, BKF, har p.t. 1114 kvindelige og 654 mandlige medlemmer.

Transformeret

Transformeret

Mette Damgaard-Sørensen skriver på Facebook:

Jeg ser mange film. Det er en lykkelig konsekvens af at arbejde og lidenskab smelter sammen. Nogle gange sker det særligt lykkelige, at jeg ser en film, der forandrer mit blik. Flytter mig et nyt sted hen. Føder tanker og giver lyst til forandring. Sådan var min oplevelse med Portræt af en kvinde i flammer.

Ikke kun fordi dens kærlighedshistorie er bevægende, oprørende og lidenskabelig. Eller fordi den tidsbillede er så præcist, at det føles friskt og moderne, og med stor selvfølgelighed peger ind i vores tid. Eller fordi spillet af og mellem de to kvinder er i særklasse komplekst og rørende. Eller for den sags skyld ikke kun fordi, at det lykkedes den både at være en film af høj kunstnerisk kvalitet og samtidig være fuldstændig åben og tilgængelig for sit publikum.

Men især fordi den fortælles med et kvindeligt blik, der er radikalt i sine valg og helt definerende for filmen univers, fortælling og sprog – men så mesterligt eksekveret, at det opleves fuldkommen naturligt. Som den eneste måde den historie kunne fortælles på.

Jeg forlod biografen indigneret over kvinders historiske undertrykkelse. Opløftet af billedskønhed og filmens tro på sanselighed og kærlighedens kraft. Og passioneret optimistisk og forandringslysten i troen på en fremtid, hvor kvindelige universer og karakterer er noget i sig selv. Hvor de har samme styrke, kompleksitet og selvfølgelig som de mandlige universer, vi tænker på som neutrale.

Med andre ord: Jeg forlod biografen transformeret, passioneret og lidt lykkeligere end da jeg kom.

Det er en anbefaling.