Kvindehjerter

Kvindehjerter

Af Hans Henrik Schwab

KRISTINA STOLTZ og vilde kvindehjerter!

På forlaget Alhambra ser vi som tidligere nævnt frem til i efteråret at udgive brevromanen KVINDEHJERTER: en for sin tid (1910) vild og vovet roman, der beskriver omkostningerne ved som kvinde at realisere sig selv kunstnerisk – og erotisk, idet romanen dermed foregriber megen senere feministisk fiktion.

Romanen udkom anonymt, men i dag ved vi, at forfatterne var Karin Michaëlis og den senere teaterlegende Betty Nansen. Vi kan nu desuden afsløre, at denne udgivelse – der falder i tråd med vores udgivelse af en anden præ-feministisk ’rediscovered classic’: amerikanske Shirley Jackson – bliver forsynet med et forord af en af de nyere kvindelige forfattere, der er blevet sammenlignet med Michaëlis: Kristina Stoltz (Michaëlis var i øvrigt også engageret i dyrebeskyttelse, men det er en delvis anden historie).

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det for mig er en særlig glæde, at det bliver netop Kristina, der skriver dette forord. I sin tid havde jeg således den ære, efter et tip fra Thomas Boberg, at antage og redigere de to første digtsamlinger – SERIEMORDERE OG ANDRE SELVLYSENDE BLOMSTERKRANSE (2000) og GRÆSHOPPERNES TID (2002) – i et forfatterskab, der siden har taget en overbevisende episk drejning, senest med romanen CAHUN (2019), der netop tematiserer kunst og køn, og allersenest med den anmelderroste roman PARADIS FØRST (2020), der samtidig markerede Kristinas 20-års forfatterjubilæum.

På Alhambra glæder vi os til Kristinas forord til en kongenial klassiker!

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en stor forskel

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en stor forskel

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Sammen med udenrigsminister Jeppe Kofod og miljøminister Lea Wermelin har jeg brugt min søndag formiddag i godt selskab med Sydkoreas præsident, Moon Jae-In. Sydkorea er i dag verdens 10. største økonomi. Og de sætter nu skub på den grønne omstilling.

Vi er enige om at styrke vores nære forhold på det grønne område. Det er vigtigt. Og dygtige danske virksomheder står klar til at levere de grønne løsninger, de får brug for.

Allerede i denne uge har Vestas, Ørsted og CIP indgået aftaler med sydkoreanske virksomheder om havvind, hvor vi i Danmark er blandt de førende.

I morgen fortsætter arbejdet for den grønne dagsorden. Her deltager jeg i P4G-topmødet sammen med 40 stats- og regeringsledere fra hele verden.

Selvom vi er et lille land, så kan vi godt gøre en forskel for klimaet ude i den store verden 🌎.

Kom nu, Danmark

Kom nu, Danmark

Af Christina Sejr Poulsen

Der er klart noget med forskellige måder at tænke samfund og økonomi på rent politisk, men hvordan kan vi tale forskelligt om menneskers værd?
Jeg forstår det simpelthen ikke.

Når jeg ser mennesker, der står sammen for at passe på verden og hinanden, om det så er i de store begivenheder eller i de små hverdagssituationer, så rører det mig, og minder mig om en medmenneskelighed og om næstekærligheden, som ikke er til diskussion i min verden.

I dette privilegerede forkælede land, hvor mennesker har SÅ meget mere end SÅ mange andre steder i verden, har vi hver især kun én forbandet forpligtelse, nemlig IKKE at træde på dem der har mindre, kan mindre eller er anderledes end os.
Alt andet vidner kun om åndelig fattigdom og uklædelig smålighed!
Kom nu, Danmark!💪

Det handler om sammenhængen på tværs af vores skønne land

Det handler om sammenhængen på tværs af vores skønne land

Af Mette Frederiksen, Statsminister

God formiddag. Jeg er på vej til pressemøde i Hafnia-Hallen i København. Glæder mig. I dag præsenterer vi ét af vores store og vigtige udspil. Det handler om sammenhængen på tværs af vores skønne land. Vi skal nemlig både have en stærk hovedstad. Velfungerende provinsbyer. Små bysamfund. Og levende landdistrikter. Det sagde vi før valget. Og jeg gentog det i min nytårstale. Vi har allerede gjort meget af det, vi lovede: Otte nye skattecentre i hele landet, 20 nye nærpolitistationer, en udligningsreform, fem nye naturnationalparker – for bare at nævne noget af det. Men vi er ikke færdige. I dag handler det om byerne og vores skønne Hovedstad. I morgen et udspil om uddannelser og stærke lokalsamfund. Og det bliver ikke det sidste. Håber, I vil følge med i det hele.

MIN MOR OG LEIF PANDURO eller: APROPOS PINSE

MIN MOR OG LEIF PANDURO eller: APROPOS PINSE

Af Lars Movin

I pinsedagene bladrede jeg i nogle gamle albummer med familiefotos, som jeg for år tilbage har arvet efter min onkel, men aldrig har studeret særlig indgående. Pludselig fik jeg øje på nogle billeder af min mor fra de første efterkrigsår, hvor hun boede i København. Og hvem er det, hun er i selskab med? Det er ingen ringere end en 25-årig Leif Panduro, som tilsyneladende er i færd med at gøre sine hoser grønne over for min dengang ugifte mor. De to billeder med Panduro er taget i pinsen 1948 på Frederiksberg, nærmere bestemt Drosselvej 15. Den anden unge mand på øverste venstre billede skulle ifølge en håndskrevet note hedde Volmer Schwartz. Ham har jeg ingen informationer om, men monstro han kunne være model for karakteren “Wolmar” i Frederiksberg-afsnittene i Panduro-romanen “Fejltagelsen”? På billedet nederst til højre – der er taget den 20. marts 1949 – er min mor igen på Frederiksberg, denne gang foran adressen Solsortvej 49, en parallelvej til Drosselvej.

Den historie, der udgør rammen omkring disse billeder, kender jeg kun i grove træk: Da Anden Verdenskrig sluttede, var min mor en ung kvinde på 21 år, fuld af gåpåmod og eventyrlyst. I januar 1946 brød hun op fra sit barndomshjem i Odense og drog, ene pige, til København for at prøve lykken. Dog, helt ud i det blå var det nu ikke. Hendes svoger kendte bandagist Hjorth Lorenzen, hvis firma var fordelt på flere adresser i Københavnsområdet, og denne havde beklaget sig over, at det var svært at få fat i unge kvinder, der ville bestille noget og ikke bare tænkte på at komme ud at more sig. Da Hjorth Lorenzen var på forretningsbesøg i Odense, satte han min mor stævne til en samtale på Grand Hotel, og da de skiltes, havde hun et job.

I sin første tid som ansat hos Hjorth Lorenzen arbejdede min mor på H.C. Ørstedsvej, og senere blev hun flyttet til afdelingen på Kultorvet 15, et stenkast fra den adresse, hvor jeg sidder og skriver dette. Naturligvis skulle hun også have et sted at bo i hovedstaden. Til at begynde med var hun indlogeret hos nogle bekendte på Esperance Allé 8 i Charlottenlund (se billedet nederst til venstre). Men snart fandt hun et værelse i Puggaardsgade 2 i det centrale København. Og så må hun altså også have haft sin gang på Frederiksberg, hvor hun – at dømme efter de to billeder – var på ganske venskabelig fod med den unge Panduro. Måske var der noget med min mor og tandlæger? Inden sin afrejse fra Odense havde hun arbejdet som klinikassistent for min farfar, der havde tandlægepraksis på Flakhaven i Odense, og her havde hun mødt min far, som på det tidspunkt var lige ved at afslutte sin uddannelse, ligeledes som tandlæge. De to havde et godt øje til hinanden, men kunne alligevel ikke helt finde ud af det sammen, så min mor tog af sted til København, hvorefter min far giftede sig med en anden kvinde. Hvilket han – naturligvis! – fortrød. Da min mor i begyndelsen af 50’erne vendte tilbage til Odense, lod han sig skille for i stedet at gifte sig med hende.

I mit barndomshjem stod de fleste af Leif Panduros bøger i reolen, og jeg husker, at der blev talt om, at forfatteren havde en baggrund som tandlæge, ligesom min far. Men ikke et ord om, hvad min mor havde foretaget sig på Frederiksberg i 1948. Fortidens mysterier …

(Tak til Steen Møller Rasmussen for Panduro-sparring).

Det har været godt for dansk økonomi

Det har været godt for dansk økonomi

Af Mette Frederiksen, Statsminister

God formiddag her fra skønne Fyn. Ikke meget vi har set pinsesolen danse, men markerne står gule og grønne. Og i dag rammer en god nyhed her midt i pinsen👏🏼
Dansk økonomi har det godt. Så godt, at ledigheden for første gang er lavere end før 8. marts sidste år ifølge Beskæftigelsesministeriet, når der ses ekskl. arbejdsfordeling.

Det har været godt for dansk økonomi, at vi har holdt smitten nede. Og alle de initiativer, vi har taget – investeringer i vækst, uddannelse og klima, hjælpepakker og lønkompensation – har begrænset de økonomiske omkostninger ved pandemien.

Det ser vi resultaterne af nu. Danmark står stærkt. Og økonomien er kommet godt igen efter et svært år. Nu er opgaven, at vi skal helt i mål. Have dem med, der er hårdest ramt af pandemien.

Bob Dylan 80

Bob Dylan 80

Af Søren Rud

Tillykke til Bob Dylan, som bliver 80 år i dag. Jeg har som fotograf været til 3 af hans koncerter i Danmark. Når man fotograferer musik får man normalt lov til at fotografere foran scenen under de første tre numre af koncerten – og så er det ud af vagten. Så jeg har været til rigtig mange store koncerter, men kun hørt 3 numre. Jeg bilder mig dog ind, at selvom det kun er tre numre, så oplever man de tre så meget mere intenst, fordi man står lige foran scenen – ofte få meter fra stjernen. Som publikum er scenen og hovedpersonerne ofte langt væk. Når man står helt oppe foran kan man – måske endda forstærket med en tele – virkelig opleve den kunstneriske præstation i nærbillede…

Til en af Dylans koncerter – så vidt jeg husker var det i Parken – blev fotograferne bedt om, at vente til sidst i koncerten. Vi måtte kun fotografere det første ekstranummer. Vi måtte ikke have telelinser med, og fototaskerne blev gennemsøgt, inden vi fik lov til at gå op til scenen. Da ekstranummeret så begyndte sad Dylan på en stol langt tilbage på scenen. Stort set alt lys var slukket, og han havde solbriller på. Det betød selvfølgelig, at stort set alle billeder, som de måske 15-20 fotografer fik taget, blev fuldstændig ens. Pressepleje i yderste konsekvens…

Billedet her – hvor der også er skruet helt ned for lyset – er fra Brøndby Hallen.

Hvis du siger, at corona ikke er så alvorligt, så stikker jeg dig en mental flad

Hvis du siger, at corona ikke er så alvorligt, så stikker jeg dig en mental flad

Af Nana Nørgaard

Jeg har lige et stærkt behov for at sige, at hvis du piver over ikke at kunne komme til fitness uden at vise coronapas, hvis du synes, livet er surt, fordi turen ikke går til Grækenland til sommer, eller at det er lidt besværligt med en kviktest, inden du skal på bar, hvis jeg møder dig nede i Netto med din flok veninder uden masker på, eller hvis jeg hører dig sige en gang til, at “jeg har ofret rigtig meget”, fordi du og din mand har arbejdet hjemmefra og har skullet deles om ungens hjemmeskole, og “det var faktisk rigtig hårdt” – og sidst men ikke mindst; hvis du siger, at corona ikke er så alvorligt, så stikker jeg dig sådan en mental flad.

Kender du nogen, der ligger og kæmper for at få luft koblet til en maskine lige nu? Har du talt med sygeplejersker om, hvordan det er at holde corona-patienter i hånden, mens de med den anden må slukke for respiratoren, eller trøste mennesker, der for et øjeblik siden var i fuld vigør, men som nu sidder fastlåst til en kørestol, fordi deres lunger klapper sammen, når de rejser sig?

Prøv det – inden du begynder at pive over ikke at komme til zumba, må udskyde caféturen, eller skriver lange opslag om, hvorfor coronapasset er besværligt for erhvervslivet.

P.S. Hvis du ikke har forstået det endnu: jeg synes, du er en egoistisk, usolidarisk, forkælet idiot.

Ritt 80

Ritt 80

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Få har sat så store aftryk på samfundsdebatten som dig, Ritt.

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage. Og du er om nogen stærk.

Det har ikke altid været uden omkostninger. For du har aldrig pakket dine holdninger ind i glanspapir og bundet en sløjfe om. I din livslange kamp for lige muligheder har du altid sagt din mening. Gået op imod flertallet, hvis det var nødvendigt.

Og du er lykkedes. Betydningen af dit arbejde er enorm. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for ligestillingen. Du har været et forbillede for mange unge kvinder. Det ved jeg. Og jeg ved, at du stadig i dag inspirerer unge kvinder til at stå op for dem selv og kæmpe for det, de tror på.

I dag er vi mange, der står på skuldrene af det arbejde og de kampe, som du og din generation har taget.

Du har engang sagt, at du foretrækker at blive set som en kælling frem for en kylling. I dag er du et koryfæ. En af de få.

I går fyldte du 80 år. Stort tillykke med fødselsdagen 🇩🇰

Forleden fik jeg mange kommentarer til et billede af svinekød

Forleden fik jeg mange kommentarer til et billede af svinekød

Af Magnus Heunicke, Sundhedsminister

Vi har kødfri dag herhjemme den her søndag.

Ja, jeg elsker mormormad, både at spise det og at lave det. Det er ingen hemmelighed. Er vildt stolt af min opbagte brune sovs, af sprød svær på stegen, min opskrift på spareribs og af mine hjemmelavede tarteletter. Men jeg elsker også det grønne. Og det er menuen i dag.

Forleden fik jeg mange kommentarer til et billede af svinekød, som jeg lavede til pigerne fredag aften sammen med persillesovs og kartofler. Stereotyperne stod i kø i kommentarfeltet, for hvordan kunne jeg tillade mig at spise den slags kød, og var det måske en del af en nøje gennemtænkt politisk strategi?

Helt ærligt: Måske vi skulle skrue lidt ned for forargelsen. Jeg kommer ikke til at skamme mig over at spise svinekød nogensinde. Og jeg kommer heller ikke til at finde mig i at blive puttet i en kasse som en bestemt type, der kun ser verden på en bestemt snævertsynet måde, spiser en bestemt slags mad mm. Virkeligheden er altså mere nuanceret end en facebook-tråd.

Jeg synes, vi er alt for hurtige til at sætte folk i bås. Særligt på de sociale medier. Og det er altså de færreste mennesker, der er så endimensionelle og næsten karikerede, som det nogen gange fremstilles i de ophedede debatter.

Hav en rigtig dejlig søndag aften allesammen. Med eller uden kød. Uanset hvad du har på menuen, håber jeg, du nyder din aftensmad sammen med dem, du holder af. Det er det vigtigste, synes jeg.