Senegals smykkekultur – og de kontroversielle kvinder der bar dem

Senegals smykkekultur – og de kontroversielle kvinder der bar dem

Af Susanne Sayers

Portugal begyndte at opsøge Senegal mere systematisk i 1400-tallet. På det tidspunkt var store dele af Middelhavs- og Atlanterhavsområdet for længst en smeltedigel af folkevandringer og handel (og slavehandel).

Portugal og Spanien havde været regeret af maurerne i flere hundrede år, og maurerne havde blandt bidraget til portugisernes tradition (helt fra keltisk tid) med at lave absurd detaljerede filigransmykker af de fineste guld- og sølvtråde.

Senegaleserne kendte også traditionen, formentlig på samme vis forstærket ved handelsforbindelser til den arabiske verden, og noget tyder på, at de portugisiske og senegalesiske smykkesmede har inspireret hinanden, for smykkerne har mange fællestræk, og portugisernes påvirkning af Senegal var stærk.

Blandt andet giftede mange portugisiske mænd sig med senegalesiske kvinder, som blev kaldt Signares (efter det portugisiske senhoras, fruer), og som i kraft af deres besiddelser indtog en særstatus. Den signalerede de så med smykkerne.

Jeg har aldrig været i Senegal, så jeg har aldrig set filigranarbejdet der. Men det portugisiske er fantastisk at se udført, når det bliver gjort traditionelt, hvor trådene blandt andet bliver til overdådige smykker med samme teknik, som man bruger til kniplinger – blot med tråde af guld.

I det nordlige Portugal især er smykkerne brugt præcis som i Senegal: Til at signalere status og rigdom, og de bliver stadig vist frem ved parader, hvor kvinderne er i traditionel klædedragt, nærmest læsset med guld.