Selvfølgelig skal København have et festligt og mangfoldigt natteliv

Selvfølgelig skal København have et festligt og mangfoldigt natteliv

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Vi skal ha’ et bæredygtigt natteliv i København!

Vi skal have nye områder, som er dedikeret nattelivet. Det skal vi have for at skåne de dele af byen, hvor nattelivet fylder rigtig meget i dag. For mange områder er under pres. Beboerne i vores middelalderby er under pres fra et meget højlydt natteliv.

Mange af områderne er slet ikke bygget til den slags adfærd og støj.

Omvendt, så har vi nogle områder i byen, hvor der ikke bor mennesker. Som er henlagt i stilhed om aftenen. Det er fx Kødbyen, hvor der allerede er meget liv om natten. Det er kvarteret omkring Nyropsgade. Det er store dele af Refshaleøen. Og det er omkring Posthusgrunden. For at nævne nogle eksempler.

Områder som disse er gode bud på steder, hvor vi kan prioritere at skabe natteliv.

For selvfølgelig skal en storby som København have et festligt og mangfoldigt natteliv. Og så skal vi især prioritere det kulturdrevne natteliv.

Et kulturdrevet natteliv handler om langt mere end druk. Det handler om fællesskaber og frivillighed, kunstneriske formater og iværksætteri. En sundere tilgang til nattelivet. At feste på en kulturel måde.

💚

Østerports stationsplads er åbnet

Østerports stationsplads er åbnet

Metroen skriver:

Hurra! Østerports stationsplads er åbnet 🥳Det har været længe undervejs, men i sidste uge har vi omsider kunnet aflevere en færdig stationsplads ved Østerport Station. Nu er pladsen altså helt klar til at modtage rejsende fra både S-tog, regionaltog, bus og metro. På billederne kan du se det færdige resultat, hvor pladsen komplementerer DSB’s charmerende stationsbygning med bindingsværk – næsten som et lille stykke hyggelig provins midt i byen 🏡

Tak for tålmodigheden til alle involverede, både naboer, pendlere og de arbejdere, der har trods svære vilkår nu er kommet godt i mål.

i sidste uge har vi omsider kunnet aflevere en færdig stationsplads ved Østerport Station. Nu er pladsen altså helt klar til at modtage rejsende fra både S-tog, regionaltog, bus og metro. På billederne kan du se det færdige resultat, hvor pladsen komplementerer DSB’s charmerende stationsbygning med bindingsværk – næsten som et lille stykke hyggelig provins midt i byen 🏡

Tak for tålmodigheden til alle involverede, både naboer, pendlere og de arbejdere, der har trods svære vilkår nu er kommet godt i mål.

Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

Af Kim Foss

Jeg hører ikke blandt dem, der synes, at musikken pr. definition var bedre, dengang farfar var ung, men omvendt er det da livgivende, hvor godt nogle artister holder (og ikke skuffer) over tid. Som fx Velvet Underground og Sparks, som vi har fornøjelsen af at præsentere to helt nye dokumentarfilm om i efterårsferien i Grand Teatret – begge pudsigt nok udstyret med artwork, hvor farven pink går igen. Det var ikke bare lige at skaffe dem hjem, så jeg håber, at folk vil honorere indsatsen og kigge (og lytte) med. ’The Velvet Underground’ vises første gang fredag den 15. oktober, mens første visning af ’The Sparks Brothers’ ligger den 21. oktober. NB og lidt apropos: Jeg ved ikke, om nogen husker den undersøgelse, der blotlagde det traurige faktum, at vores åbenhed overfor ny musik i gennemsnit peaker, når vi er 24? Det er (stadig) interessant læsning.

København kan blive endnu vildere

København kan blive endnu vildere

Af Lars Weiss, Overborgmester

København kan blive endnu vildere 🌱🐞🌻

På Østerbro står 140 aktive gadehaver rundt om kvarterets træer. De er alle passet og plejet af frivillige fra Østerbro Gadehaver, der dyrker planter til gavn for byens summende bier og insekter. Det gode projekt er støttet af kommunens biodiversitetspulje, der heldigvis er blevet rigtig populær blandt københavnerne. Der er nemlig kommet så mange ansøgninger til puljen i år, at vi har valgt at sætte endnu flere penge af til puljen i vores nyeste budgetaftale.
På den måde kan vi få endnu mere vild natur i København til gavn for fugle, insekter og andre smådyr.

Mit håb er, at alle med en god idé til natur i byen, vil søge puljen de kommende år – så vi kan få endnu flere grønne åndehuller som her på Østerbro.

CHRISTIANIA 50 ÅR

CHRISTIANIA 50 ÅR

Af Lars Movin

CHRISTIANIA 50 ÅR – TILLYKKE!
eller: I LOVE MAGAZINES (Hovedbladet Special)

I anledning af dagens store fødselsdag – CHRISTIANIA 50 ÅR – har jeg været i arkivet for at hente nogle af de numre af den alternative avis Hovedbladet, der i sin tid udkom i dagene omkring erobringen af militærets “forbudte by” (som det hed på forsiden af Hovedbladet, nr. 39, 2.-3. oktober 1971).

De to viste forsider er fra henholdsvis nr. 39 og nr. 42 af Hovedbladet, der som bekendt blev udgivet af den gode Jacob Ludvigsen (1947-2017), en ildsjæl af de sjældne, som også var en af Christiania-pionererne (begge dele fortæller han naturligvis fyldigt om i sine memoirer, “Hobbit i Habit”, der udkom i 2013). Og dernæst har jeg fundet den “spiseseddel”, som blev hængt op rundt om i byen for at reklamere for det nummer af Hovedbladet, hvor man kunne læse om de begivenheder, som hen ad vejen udviklede sig til det Christiania, vi kender i dag.

Endelig viser jeg nede i tråden det opslag fra Hovedbladet nr. 39, hvor Jacob Ludvigsen skriver de første ord om mulighederne i det nyligt besatte militærområde. Og som man vil bemærke, navngiver han i artiklen til højre sågar den kommende fristad: “Lad os starte med at kalde stedet Christiania.”

Et par uger senere var udviklingen allerede godt i gang, hvilket fremgår af Hovedbladet nr. 42, hvor Ludvigsen i en reportage inde i bladet skriver:

“Godt 20 mennesker er borgere i Christiania. Nu. De sørger for at beskytte bygningerne mod den kommende vinter med de midler, de har til rådighed. De er optændt af en frihedstanke, som har luret længe: retten til at lave et samfund, der ikke er baseret på udbytning og fornedrelse, hvor forureningen er standset, hvor åget og stavnsbåndet er løftet af skuldrene, så man atter kan ånde frit. Det kan lyde så svulstigt, men Christiania er levende nu for nybyggerne.”

Må de tanker, som Jacob Ludvigsen nedfældede for 50 år siden, blive stående som inspiration i mange, mange år fremover!

YOKO ONO I CINEMATEKET

YOKO ONO I CINEMATEKET

Af Lars Movin

YOKO ONO I CINEMATEKET
eller: “RAPE” GENBESØGT

Yoko Ono har nu passeret de 88 år og er stadig aktiv, om end på nedsat blus. I de senere år har hun fundet sin egen plads i kunsthistorien med adskillige store museumsudstillinger rundt om i verden og et værk, der generelt er omgærdet med respekt. Men sådan har det ikke altid været. Da Ono i sidste halvdel af 60’erne mødte John Lennon, blev hun med ét katapulteret fra en position som en avantgardekunstner, der kun var kendt i relativt snævre kredse, til en status som celebrity med en bred eksponering i massemedier og popkultur. Den form for cross-over er ofte problematisk og kan føre til diverse former for forvrængninger og fejlopfattelser. Og det gjorde det da også i tilfældet Ono, hvor forbindelsen til Lennon – og dermed periodens mest sakrosankte popgruppe: The Beatles – affødte reaktioner, der spændte fra skuldertræk til det direkte hadefulde.

Dette kan være et vanskeligt farvand at manøvrere i for en kunstner, som gerne opererer med sofistikerede og konceptprægede formater. I en nøgtern belysning kan der imidlertid – i hvert fald som undertegnede opfatter det – ikke herske tvivl om, at Ono og Lennon var gode for hinanden. Lennon fandt hos Ono en attitude, et tankegods og en kunstnerisk modenhed, som han tilsyneladende savnede i den periode; mens Ono via Lennon fik økonomiske muligheder og en platform at agere på, som hun med sit afsæt i det marginaliserede Fluxus-miljø ellers aldrig ville være kommet i nærheden af. Og så inspirerede de tydeligvis hinanden, både kreativt og menneskeligt. At Lennon næppe ville have skrevet sangen “Imagine” uden Ono, var han selv den første til at erkende, selv om det først skete relativt sent i livet (teksten er inspireret af “Imagine”-stykkerne i Ono-bogen “Grapefruit”). Men parret var også fælles om adskillige andre værker og aktiviteter, herunder en række eksperimenterende film, fortrinsvis i årene omkring 1970.

Det er den mest kontroversielle af disse film, “Rape” fra 1969, som – med venlig tilladelse fra Ono selv – vil blive vist i Cinemateket på tirsdag (28. sept.) klokken 19:15. Og ved samme lejlighed vil jeg præsentere min nye bog, “Farlige film 1 – Fluxus / Yoko Ono / Bob Dylan”, hvor jeg skriver udførligt om Onos film (med eller uden Lennon), herunder naturligvis om “Rape”. Da Ono og Lennon skabte “Rape”, havde de i nogen tid oplevet på egen krop, hvilke omkostninger det kan have at leve sit liv i offentlighedens søgelys. Og i filmen danner et af Onos karakteristiske konceptuelle værker, en lille instruktionstekst (et såkaldt “partitur”), afsæt for en undersøgelse af de magtrelationer, der er indlejret i filmmediet, hvor det nærmest per definition er personerne bag kameraet, der bestemmer, hvordan virkeligheden fremstilles.

Helt konkret refererer titlen “Rape” til, at et filmhold udvælger sig et tilfældigt offer på gaden i London, en ung kvinde af udenlandsk herkomst, og udsætter hende for en symbolsk voldtægt ved at følge efter hende med et kamera, indtil hun bryder sammen. Det var alt andet end behageligt for den kvinde, det gik ud over, og den kompromisløse film, hvor overgrebet nærmest følges i real time, er heller ikke just rar at være vidne til. Men filmen rejser spørgsmål, der er lige så relevante i dag, som de var dengang, og som værk betragtet er den yderst interessant ud fra adskillige vinkler: filmteoretiske, kunstneriske, mediemæssige, feministiske etc.

Nu om stunder vises “Rape” kun sjældent offentligt, men på tirsdag er der altså en mulighed for at se dette avantgardistiske hovedværk på det store lærred. Og vil man vide mere om “Rape” og andre af Ono/Lennons film, kan man læse videre i min bog, der som nævnt også vil være til salg på tirsdag.

For yderligere information og billetreservation, klik på dette link.

(På nedenstående billede ses Yoko Ono i interview ved undertegnede i Venedig, maj 1990, i forbindelse med optagelserne til filmen “The Misfits – 30 Years of Fluxus”. Foto: Steen Møller Rasmussen).

KØBENHAVN SKAL HAVE EN BIODIVERSITETSSTRATEGI

KØBENHAVN SKAL HAVE EN BIODIVERSITETSSTRATEGI

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

KØBENHAVN SKAL HAVE EN BIODIVERSITETSSTRATEGI🐝

Biodiversitet er en grundsten for velfungerende økosystemer, og så er det med til at skabe et bæredygtigt byliv. Men biodiversiteten er presset og derfor er det helt essentielt at vi arbejder aktivt for at fremme mere biodiversitet.

I dag holdt jeg oplæg til en konference om Københavns kommende biodiversitetsstrategi.

Vores kultur- og idrætsinstitutioner spiller nemlig en vigtig rolle i at engagere og inspirere københavnerne i forhold til biodiversitet, og vi skal være modigere og bedre til at tænke naturen sammen med vores faciliteter.

For eksempel har Børnekulturhus Ama’r skabt en vild have og lavet frøbanken Fælles Frø, hvor man kan hente frø fra hjemmehørende arter.

Det er et godt eksempel på, hvordan vi gennem kultur og fritid kan skabe nye aktiviteter, der bidrager til bedre biodiversitet.
Meget mere af det. Og så er det naturligvis vigtigt at vi ikke bygger på den bynatur vi har tilbage.

Arbejdet med biodiversitet er vigtigt, og derfor ser jeg også frem til, at København snart får en langsigtet og samlet strategi for, hvor og hvordan biodiversiteten skal styrkes.💚

#bevaramagerfælled #bevarstejlepladsen #stoplynetteholmen

Metroens cykelkældre står tomme

Metroens cykelkældre står tomme

Metroen skriver:

Vores cykelkældre mangler gæster ❤️🚲

DMI har lovet kraftig regn efter en skøn periode med indian summer i hovedstaden. Inden længe går vi en mørkere og vådere tid i møde, og det kan gå ret hårdt ud over din cykel. Hvorfor ikke komme problemet i forkøbet og i stedet udnytte, at du kan stille din cykel i en tør og tryg cykelkælder? ⛈️

Hvis du er en af dem, der, i morgenræsets hast, stiller din cykel på gadeplan foran metronedgangene – og ikke i vores cykelkældre – så er du bestemt ikke alene. At stille din cykel udenfor forkorter levetiden markant, end hvis din cykel står indenfor i ly for slud og regn. Måske er du slet ikke bevidst om, at der er cykelkældre på næsten alle vores stationer?

Gennem tiden har vi løbende forsøgt at gøre det mere attraktivt for byens mange cyklister at benytte cykelkældrene. Nogle enkelte er blandt andet blevet udsmykket med flot kunst, og på M3 Cityringen er der en stærk, glad orange farve på vægge, som kan rette lidt op på humøret en regnvåd mandag morgen. Modsat på M1/M2 er cykelkældrene på M3 adskilt fra stationen af glasdøre, der har til formål at gøre dem mere synlige og skabe tryghed. Uanset om din cykel er en gammel havelåge eller en ny racercykel, er den velkommen hos os.

Vi er nysgerrige – hvad er grunden til, at du ikke stiller din cykel i vores cykelkældre og undgår en våd sadel og frossent gearskifte? 🚲

FILMMUSIKALSKE PERLER PÅ DET HVIDE LÆRRED

FILMMUSIKALSKE PERLER PÅ DET HVIDE LÆRRED

Af Jan Poulsen

Der er nu mindre end en uge til, at Cinemateket i København slår dørene op til dette års Musikfilmfestival, og som altid har Morten Tang indsamlet og komponeret et sandt overflødighedshorn af filmmusikalske perler.
Det er i år niende gang, at festivalen finder sted, og som altid består den af helt nye film, der kan ses for første gang på et lærred i Danmark, nogle ukendte eller glemte film og en håndfuld klassikere, herunder naturligvis Talking Heads-filmen Stop Making Sense.
Under overskriften ”10 dage, 30 film, 100% lyd” sparkes festivalen i gang på fredag (17/9) med koncertfilmen Depeche Mode: Live Spirits, og til og med søndag den. 26 september bliver der mulighed for at se film om og/eller med så forskellige navne som David Byrne, Nick Cave, Karen Dalton, Don Letts, Ozzy Osborne, Poly Styrene, Throbbing Gristle og St. Vincent med flere.
I år har jeg fornøjelsen af at introducere følgende film:

Lørdag 18. september:
Nick Cave: Idiot Prayer og bonusfilmen No More Shall We Part

Onsdag 22. september:
Throbbing Gristle: Other Like Me

Søndag 26. september:
Don Letts: Rebel Dread

Mere om de tre film, når vi kommer tættere på visningerne, men du kan allerede nu løse billet(ter) og se hele programmet via linket her.


Husk at film skal ses i biografen, som man sagde i gamle dage.

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

FRANSKE FILM MANDAGE 2021

Efterårsprogrammet er på plads:

13. september kl. 19.00: Un Triomphe (The Big Hit) af Emmanuel Courcol
20. september kl. 19.00: DNA af Maïwenn
27. september kl. 19.00: Le Discours (The Speech) af Laurent Tirard
4. oktober kl. 19.00: Les magnétiques (Magnetic Beats) af Vincent Maël Cardona
11. oktober kl. 19.00: Paradisets børn (Les enfants du paradis) af Marcel Carné
25. oktober kl. 19.00: Titane af Julia Ducournau
8. november kl. 19.00: Le temps retrouvé (Time Regained) af Raoul Ruiz
15. november kl. 19.00: Everything Went Fine af François Ozon (forpremiere)
22. november kl. 19.00: Adieu les cons (Bye Bye Morons) af Albert Dupontel
29. November kl. 19.00: France af Bruno Dumont
6. december kl. 19.00: Annette af Leos Carax
13. december kl. 19.00: Paris – 13th District af Jacques Audiard

Franske Film Mandage arrangeres i samarbejde med Institut français.

Se alle filmene i Grand Teatret.