Jan Sneum er død

Jan Sneum er død

Af Katrine Ring

Jan Sneum er død. Dermed er min læremester, mit etiske kompas og et fyrtårn af de helt sjældne her ikke længere. Hvis ikke jeg havde mødt Jan Sneum dengang i 1982 i forbindelse med The Pin-Ups debutplade…Hvis ikke han havde spurgt om hvilken musik vi lyttede til i bandet, så havde mit liv set ganske anderledes ud. Han opdagede, at jeg vidste noget om italiensk musik. Og selvom jeg selv fandt på de fleste af historierne om italiensk musik – hvilket han opdagede – så gjorde det ikke noget. For historierne var gode og sandheden skal ikke stå i vejen for en god historie. Sådan kom jeg ind på DR på P3 i 1982 og begyndte at arbejde professionelt med musik, plader og musikere. Han inviterede mig indenfor i kredsen af pladenørder og vi sad og skrev opslag til Rock Nu og Politikens Rock og andre biografiske leksika. Jeg leverede indslag til Rockland og interviewede hele New Wave of British Heavy Metal og den danske scene med, fordi det var vigtigt at forstå de udviklinger, der var i musikken. De kraftcentre, der eksploderer, gør verden stor. Sneum førte os andre ud i denne fagre musikalske verden som en opdagelsesrejsende. Han gav mig den største oplevelse af en vinylplade. Der var skåret en rille i pladen, men uden musik. Til gengæld var selve omslaget af sandpapir og det betød, at hver gang pladen blev taget ud og lagt ind i sit omslag, at den blev mere og mere ridset. Det var i sig selv fantastisk musik for Sneum. At tænke musik på den måde. Han var generøs, så folk som de var, var realistisk og opdragende på sin helt egen milde måde over for os nye unge på radioen. Uden Sneum var der en masse, der aldrig var sket. Og så en lille kuriøs historie om dengang han mødte sin elskede Karin Hegelund. Jeg var nemlig vidne til det øjeblik, hvor det skete! Vi var alle tre på det samme DR-kursus og vi tre var sammen gået en aftentur sammen ude i den nærliggende skov. Undervejs slog Karin en lille prut, og det gjorde, at Jan blev så forelsket i hende, at de blev kærester. Med tiden blev de forældre til Sif. Karin døde for 13 år siden. Nu er Jan også død. Hvor er jeg glad for, at han har været her. Han var et fyrtårn i musikalsk formidling. Og ingen i Danmark ville have kendt til det finske band 22-Pistekirrko. Pistepirrko betyder mariehøne. Flyv op til vorherre og bed om godt vejr…

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for Jazzhus Montmartre

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for Jazzhus Montmartre

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det er en tragedie for dansk jazz, hvis det bliver Corona-krisen, der skal tage livet af Montmartre.

Montmartre har været et vigtigt samlingspunkt for jazzen i Danmark. Et sted med en helt særlig pionerånd, der har tiltrukket en lang række af de store musikere fra den amerikanske jazzscene. Legendariske navne som Dextor Gordon og Ben Webster. Stan Getz. Bill Evans. Det har haft kolossal betydning for den danske jazzscene – og de mange danske musikere, der har knyttet musikalske bånd og venskaber med store internationale navne. Med Montmartre som omdrejningspunkt.

Montmartre har igennem tiden åbnet og lukket i flere omgange. Det er altid blevet drevet af ildsjæle med en stor kærlighed til musikken. Det har jeg stor respekt for. Og jeg håber virkelig der kan findes en løsning, der giver Montmartre mulighed for genopstå. Igen.

Jeg har bedt om et møde med Københavns Kommune om situationen for jazzhuset. Hvis en håndsrækning i krisen er det, der skal til for, vi sammen med Københavns Kommune kan bevare jazzhuset, så vil jeg gerne tilbyde at tage en snak med ordførerne i Folketinget og foreslå den håndsrækning. Hvis kommunen sammen med fonden bag spillestedet kan lave en plan for at bevare Jazzhus Montmartre, så samler jeg ordførerne i Folketinget og hører dem, om de vil være med til at give den særlige hjælp. Vi har mulighed for at give særlig hjælp her i krisen, og den mulighed vil jeg gerne undersøge.

Social Media reaktioner:

Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen

Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen

Af Zenia Stampe

Øv, så fik vi det sort på hvidt: Regeringen har ingen kulturpolitik. Det må være den klare konklusion på dagens finanslovsforslag, som vi ellers har ventet på med spænding – og med den klare forventning, at nu ville regeringen træde frem og udstikke en kulturpolitisk kurs.

Og ja, regeringen prøver at sælge sit finanslovsforslag som en prioritering af kulturen. Men det er helt samme historie som sidste år, hvor en delvis annullering af omprioriteringsbidraget (de årlige grønthøsterbesparelser) blev præsenteret som en opprioritering af kulturen.

Denne gang forsøger de sig med en tidsbegrænset ekstrabevilling på 50 mio. kroner årligt i 2021 og 2022. Halvdelen skal gå til at forlænge eksisterende bevillinger, mens den anden halvdel skal bruges til kultur- og musikinitiativer for børn.

Det betyder sølle 25 mio. kroner ekstra årligt i sølle to år for at indfri kulturministerens vision om, at alle børn skal lære at spille et instrument. Det svarer til 250.000 kr pr kommune. Hvor mange børn rækker det overhovedet til? Og hvilke børn kan lære at spille et musikinstrument på to år? Og hvad så bagefter?

Jeg havde forventet, at regeringen kom med en seriøs og permanent ekstrabevilling til vores musik-, drama- og billedkunstskoler. Og at de også havde gjort andre tanker om, hvordan vi styrker børns møde med kunsten. Men det her? Endnu en omgang symbolsk projektpolitik, der er færdig, inden nogen har opdaget det.

Jeg kan ikke læse det som andet end et desperat forsøg på at dække over, at regeringen ikke har nogen kulturpolitik. Men vi er jo ikke talblinde idioter. Vi kan godt gennemskue, når regeringen forsøger at spise os af med et alibi for en kulturpolitik, der er så tyndt, at det havde været mere værdigt bare at tilstå, at de ikke har nogen.

Men okay. Efter sidste års kamp for at droppe omprioriteringsbidraget og det sidste halvårs kamp for at skaffe hjælpepakker for kulturen, så er vi i ret god træning med at lokke penge ud af regeringen til kulturen. Det arbejde fortsætter nu. Vi vil have en finanslov, der prioriterer kunsten og kulturen. For alvor!

NY POLITISK AFTALE SKAL SIKRE FLERE KULTUR- OG IDRÆTSAKTIVITETER UNDER GENÅBNINGEN

NY POLITISK AFTALE SKAL SIKRE FLERE KULTUR- OG IDRÆTSAKTIVITETER UNDER GENÅBNINGEN

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Endelig! Så vi fik vi en ny politisk aftale på plads, der gør, at vi kan sætte mere gang i hjulene i kulturen og idrættens verden!

Vigtige hjælpepakker bliver nu forlænget frem til d. 31. oktober, og samtidig søsætter vi en ny aktivitetspulje på 300 mio. kr. Vi har lavet en unik model, hvor vi hjælper kulturlivet med at skabe og fastholde aktivitet – til trods for de aktuelle sundhedsrestriktioner. Teatre, spillesteder, biografer og mange andre kulturaktører vil kunne få økonomisk hjælp, så de kan gennemføre arrangementer, der ellers ville være aflyst. Idrætten bliver også tilgodeset med ekstra 100 mio kr. til foreningspuljerne under Dansk Idrætsforbund, DGI, Firmaidrætten og Dansk Ungdoms Fællesråd.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at kulturen og idrætten kan få sat gang i hjulene – i stedet for at aflyse og lukke ned. Jeg håber, at de mange gode tiltag kommer os alle sammen til gode. Vi har brug for alle de stærke fællesskaber, som kulturen, kunsten og idrætten giver – særligt i denne tid!

Med den nye aftale føjes 680 mio. kr. til de eksisterende tiltag. Samlet er der nu hjælp for 4,6 mia. kr. i alle ordningerne til kulturen, idrætten og foreningslivet.

Ulla Pia er død

Ulla Pia er død

Af Leif Lønsmann
Med Ulla Pias død er en af Dansktoppens første og største stemmer forstummet.

Som nyudnævnt radiodirektør i DR lovede jeg i 1998 at “rehabilitere” Dansktoppen, som ellers i mange år kun havde været på “tålt ophold” i Statsradiofonien.

Ved min tiltrædelsesfest i Radiohuset i oktober 1998 blev min udstrakte hånd honoreret med en overraskelse i form af en gæsteoptræden af Ulla Pia.

Jeg ved ikke helt, om det var tænkt som hæder eller drilleri, at gode kolleger havde arrangeret Ulla Pias og mit intermezzo på scenen den dag. Men Ulla Pia leverede varen, selvom hun netop havde været igennem et heftigt sygdomsforløb og egentlig havde lagt den professionellle scenekarriere bag sig. Jeg er glad for, at kun billedet, og ikke lydsiden er opbevaret…

Ulla Pia vendte aldrig tilbage til scenen, men det lykkedes at overtale hende til en sidste “revival” i forbindelse med DR Koncerthusets hyldest til Dansktoppen i oktober 2010.

Siden så jeg hende mest på Islands Brygge, hvor vi begge boede, og hvor hun indtil for få år siden var en fast del af bybilledet.

Nu er Dansktopdronningen død. Men musikken og de mange plader lever videre! Tak for sangen!

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

Af Lars Movin

Jeg iler med at anbefale Jane Jin Kaisens udstilling “Community of Parting”, som vises på Kunsthal Charlottenborg og slutter i dag (søndag) (åbningstid: 11-17). Desværre kan jeg imidlertid ikke kvalificere min anbefaling, da jeg i skrivende stund ikke selv har fået set udstillingen. Til gengæld har jeg – sådan på afstand – fulgt Jane Jin Kaisens projekt gennem de sidste mange år, et projekt, der på et personligt plan tager afsæt i hendes egen baggrund som koreansk-adopteret, og som nu har nået en foreløbig kulmination i “Community of Parting”, hvor de mange forskellige tråde i værket lægges frem i en række forskellige installationer (i en kombination af fotografi, video, performance, tekst m.m.). Men hvordan tør jeg anbefale en udstilling, jeg ikke har set? Det tør jeg, fordi jeg i fredags var forbi receptionen for den eminent flotte publikation – ligeledes med titlen “Community of Parting” – som udgives i forbindelse med udstillingen. Et af de træk ved Jane Jin Kaisens kunst, som jeg især finder interessant, er den måde, hvorpå hun kombinerer dokumentarisme, research og personlige erfaringer med kunstnerisk praksis. Men dette i sig selv er naturligvis ikke nok. Havde der ikke samtidig med alt det andet været tale om et sikkert kunstnerisk greb og en stringent æstetik, kunne intentionerne være nok så noble, uden at der af den grund blev tale om interessant kunst. Bogen “Community of Parting” dokumenterer til fulde, at den kunstneriske kvalitet og den æstetiske sans ikke blot er til stede, men har nået en bemærkelsesværdig grad af modenhed hos Jane Jin Kaisen. Det er via æstetikken, hun forfører mig ind i værket, som så viser sig at rumme en original og interessant substans – ikke den anden vej rundt. Derfor vover jeg at anbefale udstillingen uden at have set den. Det vil jeg så se at få rettet op på i dag …

Og i øvrigt: Jane Jin Kaisen er netop blevet udnævnt til professor ved Skolen for Mediekunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Tillykke herfra med det hele – udstilling, bog, professorat – noget af et hattrick!

Syrian Doc Days Festival

Syrian Doc Days Festival

Inklusive Danmarkspremiere på ‘Til Sama’ med instruktørbesøg.

I kølvandet på ‘The Cave’: Flere stærke film fra Syrien.

Program i Grand:
Onsdag den 2. september kl. 19.15:
Til Sama – med besøg af instruktør Waad al-Katea

Onsdag den 9. september kl. 17.3o:
A Comedian In A Syrian Tragedy – med besøg af instruktør Rami Farah og skuespiller Fares Helou

Fredag den 11. september kl. 21.30:
When You Can´t Go Back

Lørdag den 12. september kl. 21.30:
The Greatest Sacrifice

Kulturministeren inviterer Google til møde

Kulturministeren inviterer Google til møde

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det er en kæmpe udfordring for udbredelsen af dansk musik, at en dominerende platform som YouTube (Google) fjerner danske titler fra platformen på grund af en rettighedskonflikt mellem KODA og YouTube. Det illustrerer, hvor stort et problem techgiganterne er i en moderne medieverden: De er ikke til at komme udenom, men de respekterer ofte ikke den indholdsproduktion eller de markeder, som de agerer på og profiterer af. Det gælder især musik, men også andet indhold.

De store platforme har et ansvar for at dele indhold på en måde, så både musik og andre produkter er tilgængelige. Og at det ikke sker uden fair betaling for det indhold. Samfundet har nu engang forrang, og vi skal forvente, at private virksomheder agerer på vores marked, så de indgår positivt i vores demokrati, og hvis man formidler kunst og kultur, at man så også understøtter de skabende og udøvende kunstnere.

Jeg vil nu invitere Google/Youtube til et møde med kultur- og medieordførerne for at høre deres tanker om den rolle, som Google spiller på det danske marked. Det er der flere grunde til: At Google fjerner adgangen til Ramasjang-app’en på grund af lakridspiber er grænseoverskridende. Google skylder også at skabe klarhed om, hvordan og hvor meget kunstnere aflønnes, og hvad de vil gøre for at sikre rettigheder og en rimelig afregning. En virksomhed som Google spiller også en meget problematisk rolle ved at trække så store annonceindtægter ud af det danske marked, at det underminerer hele den danske medieproduktion.

Jeg kommer også til at tage spørgsmålet om rettigheder og afregning for indhold op med mine europæiske ministerkolleger. Det her bliver et problem i hele Europa, og vi er nødt til at stå sammen om at beskytte vores kulturliv. Det her kan Danmark – og danske musikere – ikke stå alene med.

Den manglende aftale mellem KODA og YouTube viser, hvor vigtigt det er, at rettighedsforhandlingerne foregår på fair vilkår.

Danmark er i gang med at implementere det copyright-direktiv, som skal fjerne platformenes ansvarsløshed over for det indhold, de deler. Jeg går efter at implementere det nye direktiv på en måde, der skaber de bedste rammebetingelser for indholdsproducenter, og som eksempelvis klart gør platformene ansvarlige for, at der ikke ligger indhold tilgængeligt, som rettighedshavere har tilkendegivet, at de ikke ønsker er tilgængeligt. Mig bekendt har ingen lande fuldt ud implementeret direktivet endnu. Min henvendelse til mine europæiske ministerkolleger bliver også en opfordring til, at vi i hele Europa går samme vej og sammen sikrer et fundament for skaberne af kultur og værdier.

Det her er en at tidens store udfordringer, og vi er nødt til at tage det alvorligt.