BALLET OG OPERA PÅ VEJ PÅ SKOLESKEMAET I HELE KØBENHAVN🩰🎭

BALLET OG OPERA PÅ VEJ PÅ SKOLESKEMAET I HELE KØBENHAVN🩰🎭

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet, Kulturborgmester

Yes! De fleste københavnske børn kan se frem til at møde alle former for scenekunst i skoletiden.

En ny ambitiøs samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Det Kongelige Teater vil nemlig tilbyde alle københavnske folkeskoler forløb med klassisk scenekunst som opera, ballet og musik.

Konkret betyder det, at eleverne kan blive tilbudt kortere eller længere forløb med opera, ballet og klassisk musik, hvor kunstnere og lærere blandt andet hjælper børnene med at skabe deres egne forestillinger med alt fra kostumer og kulisser til sang, dans og skuespil.

At opleve de skrå brædder eller dansens verden er desværre ikke alle børn forundt. Så jeg glæder mig virkelig over, at vi udvider tilbuddet, så alle byens folkeskoler fremover kan få opera, ballet og klassisk musik på skoleskemaet. I Kultur- og Fritidsudvalget er vi også meget glade for, at tiltaget med åben scene, som vi har drøftet med Det Kongelige Teater, også ser ud til at kunne falde på plads. For Det Kongelige Teater kan noget helt særligt.

Udover aftalen for skolebørn vil Det Kongelige Teater også afprøve muligheden for, at teatrets Pixi Forestillinger på sigt kommer Københavns dagtilbud til gode. På den måde bliver de mindre københavnerbørn også inviteret indenfor i Det Kongelige Teater til opera, ballet eller koncerter i børnehøjde.

Du kan læse mere om kulturens indtog på skoleskemaet her.

Vi er ikke en kulturnation

Vi er ikke en kulturnation

Af Michael Thouber

»Vi har en stor opgave foran os, hvor vi må fortælle de ledende politikere, hvilken kæmpe folkelig opbakning, kunst-og kulturinstitutioner oplever i disse år, da det tilsyneladende ikke er strømmet ind på Christiansborg. For mig signalerer prioriteringen, at man ikke forstår, at kulturlivet også er en økonomisk stærk industri og en væsentlig arbejdsplads for rigtig mange mennesker. Og at et åndeligt produkt nogle gange kan have større værdi end det at gå ned og købe en T-shirt«

Reflekterer sammen med en række dygtige kolleger i dagens Jyllands-Posten over om Danmark er blevet “en storcenter nation, ikke kulturnation” som Erlend G. Høyersten direktør på ARoS Aarhus Art Museum formulerer det.

Peter Duelund, lektor emeritus på Institut for Kunst-og Kulturvidenskab på Københavns Universitet: »De skyder i virkeligheden sig selv i foden, for man må ikke glemme, at det var Jens Otto Krag og Socialdemokratiet, der efter Anden Verdenskrig klart formulerede, at den økonomiske velfærdspolitik skal være et redskab til en levende dynamisk kultur – ikke omvendt. Altså at en blomstrende kultur er målet, og økonomien er redskabet.«

Jørgen Ramskov, direktør for Producentforeningen: »Der er jo et gammelt udtryk, der siger, at “kulturen er ej blot til lyst”, og det er jo virkelig rigtigt. Der er læring og historie og ikke mindst virkelig mange arbejdspladser i kulturen. Hvis man er optaget af at åbne samfundet, burde man også se på det store aktiv, kulturen er for samfundsudviklingen og rent økonomisk.«

Finn Wiedemann, lektor på Institut for Kulturvidenskaber ved SDU: »Den politiske interesse for kulturen tidligere hen var større, og engang blev den faktisk set som noget væsentligt, som man skulle beskæftige sig med som en del af velfærdsudviklingen«

Julie Rokkjær Birch, direktør på Kvindemuseet: »Man kan – måske ubevidst – køre i én retning i lang tid, og hvis ingen protesterer, så bliver dét holdningen. Det her handler for mig at se ikke om corona – eller om en måned fra eller til. Det handler om, at bægeret flyder over, fordi det igen er udtryk for, hvordan vi prioriterer i Danmark. Hvis vi bliver ved at prioritere på denne måde, så står det ret klart, at vi ikke er en kulturnation.«

Merete Sanderhoff kunsthistoriker og museumsinspektør på SMK – Statens Museum for Kunst: »Selv om danskerne måske ikke vægter kultur så højt, når de skal stemme til folketingsvalg, så stemmer de med fødderne. De har aldrig brugt landets kulturtilbud så meget, som de gør i disse år. Og nu hvor museer, teatre, biblioteker og spillesteder har været lukket ned i månedsvis, så boomer danskernes digitale forbrug. Politisk vejer kultur måske ikke tungt lige nu, hvis man sammenligner med Tyskland. Men som kultursektor tror jeg, at dét, at vi har taget handsken på og vist, hvor hurtigt vi kan omstille os, og hvor meget danskerne har brug for kulturelt indhold, vil få langsigtede effekter – også på den politiske debat«

Hvorfor ikke lave teaterprøver i 12 måneder?

Hvorfor ikke lave teaterprøver i 12 måneder?

Af Nikolaj Cederholm

Spørgsmål til dansk teater.

Hvis situationen er den, at vi ikke kan komme til at spille teater det næste års tid, så er det et utrolig interessant spørgsmål, hvad man stiller op med de ubrugte ressourcer. Nogle producenter og teaterhuse har jo komplette hold af teaterteknikkere, produktionsfolk og skuespillere ansat, – året rundt.

Jeg vil foreslå, at man benytter lejligheden til at sprænge rammerne for hvordan man normalt producerer en teaterforestilling. Alle forestillinger i Danmark bliver prøvet i et sted mellem 6 og 8 uger. Denne tid er fastsat af økonomiske og fagretslige årsager, -bestemt ikke af kunstneriske. Udkommet er jo desværre, at alle forestillinger i Danmark er prøvet til ca det samme niveau, -og derved kommer de til at ligne hinanden netop i deres grad af gennemarbejdethed (eller mangel på samme).

Nu spiller tilfældet os så denne mulighed i hænde: Hvorfor ikke planlægge en række ambitiøse projekter med 12 måneders prøvetid? Godt nok er der ikke teater til folket nu, men de får noget extraordinært at glæde sig til. Teater som er prøvet igennem, som en Peter Brook eller et Cirque du Soleil ville gøre det. Teaterhusene vil udvikle sig med projekterne, vi vil udfordre vores vanetænkning og skabe hidtil uset teater til publikum.

Jeg laver gerne Grimms eventyr på den måde det kommende års tid…

HJÆLP TIL NØDLIDENDE KULTURINSTITUTIONER

HJÆLP TIL NØDLIDENDE KULTURINSTITUTIONER

Kulturministeriet skriver:

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet, Liberal Alliance og De fire grønne løsgængere har besluttet at oprette en nødpulje, der kan søges af nødlidende kulturinstitutioner og sæsonbetonede scenekunstvirksomheder. Der spændes dermed et ekstra sikkerhedsnet ud under særligt nødlidende kulturinstitutioner og kulturinstitutioner, som falder igennem de øvrige hjælpepakker, som er lavet under COVID19-krisen.

Kulturminister Joy Mogensen siger:

”Nødpuljen spænder et ekstra sikkerhedsnet på 200 mio. kr. ud under kulturlivet i Danmark. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget laver en særlig nødpulje, der bl.a. er målrettet nødlidende kulturinstitutioner og revyer, som ikke er hjulpet af de generelle ordninger. Ét centralt element i nødpuljen, er, at hjælpe institutioner, der eksistenstruet, så de kommer gennem krisen. Danmark har også brug for kultur, når vi er på den anden side af Corona-krisen.

Jeg er særligt glad for, at vi nu også kan hjælpe de mange kulturinstitutioner, der har mistet penge på produktioner, som desværre ikke har kunne gennemføres efter den 9. marts.

Jeg er også glad for, at vi med nødpuljen sikrer, at kommunale kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet samt seks større, kommunale koncert- og kulturhuse kan få lønkompensation og kompensation for faste udgifter. De var faldet igennem maskerne i de generelle ordninger – og dem samler vi nu også op.

I de seneste uger har vi hjulpet kulturinstitutionerne ind i de generelle hjælpepakker. Samtidigt har vi aftalt særkompensationsordninger for højskoler, aftenskoler, folkeuniversiteterne, medier, kunstnere med kombinationsindtægter, lokale idrætsforeninger og spejdere mv. Samtidig har vi fremrykket muligheden for udbetaling af driftstilskud for op mod 900 kulturinstitutioner, som en håndsrækning til de institutionerne, der har likviditetsproblemer.”

Baggrund

Nødpuljen ydes til publikumsrettede kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet, der kan kompenseres for produktionsudgifter til forestillinger og udstillinger mv., dog maksimalt 80 pct. af udgifterne. Disse institutioner kan kompenseres yderligere, hvis de er særligt nødlidende, for at undgå at ellers veldrevne kulturinstitutioner ikke går konkurs som følge af COVID-19. Kompensationen kan maksimalt udgøre 80 pct. af indtægtstabet for kompensationsperioden.

Nødpuljen sikrer endvidere, at kommunale kulturinstitutioner med driftstilskud fra Kulturministeriet og seks større, kommunale koncert- og kulturhuse kan få lønkompensation og kompensation for faste udgifter, såfremt de lever op til de gældende kriterier for de generelle kompensationsordninger for hhv. løn og faste udgifter. Disse kommunale institutioner ligestilles hermed med selvejende kulturinstitutioner, fonde og foreninger mv.

Endelig sikrer nødpuljen, at nødlidende revyer og lignende, som ikke er omfattet af den generelle arrangementspulje, kan kompenseres for op til 80 pct. af de udgifter, der knytter sig til perioden fra den 9. marts til d. 31. august 2020.

Statsinstitutioner, DR og TV2, og øvrige kommunale institutioner er ikke omfattet af nødpuljen. Højskoler, aftenskoler og folkeuniversiteter er heller ikke omfattet af ordningen, da de kompenseres i særskilte ordninger.

Ordningen vil blive administreret af Slots- og Kulturstyrelsen.

Golden Days Festival byder op til dans

Golden Days Festival byder op til dans

Af Svante Lindeburg

Først aflyste CPH:DOX, så Copenhagen Architecture Festival, Art Week, Madens Folkemøde, Distortion, Copenhagen Stage samt vores egne arrangementer BLOOM og fejringen af Genforeningen i København. For ikke at tale om alle de andre søsterfestivaler, koncerter, udstillinger mv., der skulle have løbet af staben i forsommeren. Stærkt indhold og store oplevelser er blevet hjemløse og aflyst i coronaens navn.

Som det ser ud netop nu, er Golden Days Festival i september den første større festival, der får lov at blive gennemført. Derfor åbner vi nu vores festivalprogram op og inviterer husvilde arrangementer og arrangører inden for! Alle institutioner, festivaler og live-arrangører er velkomne til at kontakte vores festivalteam, hvis I har indhold, der kan få gavn af en ny platform, en ny sammenhæng. Vi har markedsføring, PR-ressourcer, hænder, ildsjæle og en række velvillige fonde og generøse kommuner bag os.

I livebranchen kan vi ikke redde liv, men vi kan redde oplevelser, store øjeblikke og i sidste ende nye erkendelser, som kan få os alle sammen videre.

Lad os stå sammen og sørge for at vores fælles publikum får så mange gode kulturoplevelser i vente som muligt, når verden en gang åbner op igen. Årets tema er ”Ungdom”, som vi undersøger under titlen ’Forever Young’. Og det er jo heldigvis en ret rummelig og smidig tematik.

Krisen har tvunget os til at tænke nyt

Krisen har tvunget os til at tænke nyt

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det er i kulturen, vi både kan finde trøst og glæde. I bøger og musik, på landets scener og på museernes vægge. Vi har brug for kulturen til at samle os. Særligt i den her tid. Til refleksion og håb. Trøst og eftertanke.

Derfor er det også ekstra hårdt, når det netop er vores mulighed for at samles om kulturen, der begrænses. På højskolerne, festivalerne, i biograferne. Steder, vi normalt mødes for at glædes og nyde livet.

Det er dog skønt at se, hvordan vi også bliver beriget med kultur på nye måder. Krisen har tvunget os til at tænke nyt. Og kreativiteten er ganske enkelt imponerende.

Det er vigtigt, at vi holder fast i det. Og holder hånden under vores kulturliv. Derfor havde kulturministeren og jeg i dag møde med kunstnere og kulturliv om situationen under coronakrisen. Om hvordan vi kan sikre åndslivet både under og efter den her svære tid.


Tak for de mange gode input!

HVAD GÅR FORFATTERE OG LAVER I CORONA-KRISEN?EN PERSONLIG BEKENDELSE

HVAD GÅR FORFATTERE OG LAVER I CORONA-KRISEN?EN PERSONLIG BEKENDELSE

Af Carsten Jensen

Medierne spørger i disse dage forfatterne, hvad vi egentlig går og laver. Hvad får vi tiden til at gå med i selv-isolationen?

Mine to yndlingshistorier om forfatteres forhold til deres arbejde lyder sådan her:
En forfatter og en købmand kommer til at sidde over for hinanden på et tog. “Hvad laver du? spørger købmanden. “Jeg er forfatter,” “Ja, ja,” siger købmanden, “men arbejder du også?”

Her er den anden historie: En forfatter og en ingeniør løber på hinanden til et selskab. “Hvad laver du?” spørger ingeniøren efter selv at have præsenteret sig. “Jeg er forfatter.” Åh,” siger ingeniøren med et lille suk. “Hvis bare jeg engang fik tid, kunne jeg godt tænke mig at skrive en roman.” “Åh,” siger forfatteren, “hvis bare jeg engang fik tid, kunne jeg godt tænke mig at bygge en bro.”

Så hvad laver vi forfattere, mens corona-virussen hærger, og vi sammen med resten af verden gemmer os bag hjemmets fire vægge? Vi gør, hvad vi altid gør: Sidder alene foran skærmen eller med en notesbog i hånden. Vores vigtigste arbejdsredskab er ensomheden. En forfatters liv består i forvejen af selv-isolation. Vi er trænede selv-isolationister.

Det betyder ikke, at vi i normale tider ikke færdes blandt andre, trykker hånd, omfavner, ja, endog kysser. Men vi er altid spaltede i to. Der er en, der hengiver sig, og en, der iagttager. Livet er vores råmateriale. Pas på med at omgås forfattere. Når det kommer til de store hemmeligheder, respekterer vi ikke privatejendomsretten. Vi er livets lommetyve. Vi stjæler dit hjerte, men kun for at udstille det i en roman.

Jeg spurgte engang en forfatter-kollega, hvad han læste. “Jeg læser kun de bøger, jeg kan stjæle fra,” svarede han. Tyveriet er forfatteres anden natur. Der findes et pænere ord for vores kriminelle tilbøjeligheder: inspiration. Vi søger efter inspiration over alt. Vi kan også sammenlignes med guldgravere. Dagligt står vi i iskoldt vand til hofterne. Vi leder efter guldglimtet på bunden af den vilde strøm.

Forfattere bliver også spurgt, hvad de læser, Jeg kan kun svare for mig selv. Jeg har ikke læst en bog i fire uger. Det er den længste tid, jeg har tilbragt uden en bog i hænderne, siden jeg lærte at læse som syvårig. Jeg finder ikke koncentration eller fordybelse, men surfer som en besat på nettet efter sidste nyt om virussen. Jeg har altid været politisk engageret. Politik handler om menneskers levevilkår, men også om ideer og den fremtid, vi engang kommer til at leve i. Lige nu handler politik om noget helt anderledes livsnært og afgørende: Vil jeg stadig være her om et år? Jeg ser på min kones ansigt og stiller det samme spørgsmål. Det er det spørgsmål, der slår al min koncentration i stykker.

Lad mig slutte med en tilståelse. Jeg er ikke forfatter af egen fri vilje. Jeg blev forfatter som den sidste udvej, fordi jeg følte, at jeg ikke duede til noget andet. Jeg var en skæv eksistens, men frem for alt var det mit forhold til sproget, der var skævt. Jeg følte, at det sprog, der ligger i munden på os alle sammen, ikke dækkede den virkelighed, vi sammen lever i. Det konventionelle, vedtagne sprog med dets skrevne og uskrevne regler for, hvad der kan siges, kan fungere på samme måde som censuren i en diktaturstat. Jeg blev forfatter for at fjerne den klamme hånd, der lå hen over min mund og næse og forhindrede mig i tænke. Kunst er en undersøgelse af virkeligheden. Kunst er spørgsmålstegn. Derfor blev jeg forfatter.

Er der brug for forfattere i disse dramatiske tider? Kulturminister Joy Mogensen mener, at det er der ikke. I en bemærkning, der formodentlig vil gå over i historien som det eneste bemærkelsesværdige, denne anonyme politiker har sagt, bekendtgjorde hun på et pressemøde, at det var “upassende” at tale om kultur. Det måtte vente, indtil det igen blev bedre tider. Men det er netop i hårde, afgørende tider som disse, hvor alt står på spil, at vi har brug for at få vores kaotiske erfaringer omsat i nye fortællinger. Vi må aldrig ophøre med at stille spørgsmålet om, hvem vi selv er, heller ikke når vi trues på vores overlevelse.

Forfattere er ikke eksperter på pandemier og virusser. Men vi ved lidt om livets hemmeligheder. Det er derfor, I har brug for os.

Det bliver ikke rigtig sommer i år

Det bliver ikke rigtig sommer i år

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Roskilde, Skanderborg, Northside, Tønder, Langeland, Jelling, SPOT, Nibe – skønne festivaler, der skulle lyse i den danske sommer. Det er så mange ildsjæles hårde arbejde. Så meget musik der burde ringe i natten. Så meget fællesskab, oplevelser og kærlighed der er udskudt.

Heartland, Grøn Koncert, Copenhagen Jazz, Copenhell, Samsø, Heartland, Musik I lejet, Folkemødet – det er hjerteskærende at vi først skal være sammen i 21.💔

Vi skal holde hånden under vores største kulturbegivenheder – Vi er ved at se på den nødvendige hjælp.

Men det bliver ikke rigtig sommer i år. Uanset hvor meget solen skinner.

Her til aften har jeg forhandlet med ordførerne fra folketingets partier om flere af de andre uløste emner på kulturens og idrættens område. Vi arbejder alle sammen hårdt på at kunne bære også kulturdanmark igennem.