Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Jeg går på påskeferie senere i dag. De næste dage handler om familien, foråret i vaser indenfor og solen udenfor. Og bøger. Ny dansk litteratur. Fra både indsigtsfulde Jonas T. Bengtsson og fra gode Benn Q. Holm, hvis forfatterskab gav mig meget glæde i 90’erne. Jeg glæder mig til genhøret. Og til sidst Isabel Allende. En af mine absolut yndlings forfatterinder. Tyvstartede i går aftes. Gribende historie om Den spanske borgerkrig.

På mandag er jeg tilbage på arbejde. Her besøger jeg Bornholm i anledningen af 75-året for øens befrielse. Jeg håber, I får en god påske. Jeg håber også, vi alle passer godt på hinanden. Mutationerne udfordrer os, og vi har stadig behov for at holde smitten nede, indtil vi får vaccineret mange flere danskere. Og endelig et sidste håb. Vi er ikke bedre end den måde, vi taler til hinanden på. Måske vi kunne bruge påsken på at skrive ordentligt til og om hinanden. Pas godt på hinanden 🐣

En lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat

En lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat

Af Atle Thorberg

Jeg kan ikke slippe en særlig tanke de her dage. Nemlig, at det, mange i den danske befolkning gennemgår nu, er en lille smagsprøve på, hvordan det faktisk er at være socialt udsat.

Selvfølgelig først og fremmest følelsen af isolation.

At man ikke bare kan tage på café eller til fodbold eller gå en tur på museet. Besøge mormor og morfar, hvis man har lyst til det. Hygge med sine venner. Alle de små ting, som lige får livet til at glide lidt lettere.

En stor forskel på at være socialt udsat og de fleste s situation nu er selvfølgelig, at mange af sidstnævnte stadig har deres bil til rådighed. Så de kan stadig køre en tur på stranden eller op i deres sommerhus og bo der et stykke tid, hvis presset bliver for stort på hjemmefronten.

Det kan man ikke som socialt udsat. For så må man ikke have en bil. Og man må bestemt ikke have noget sommerhus. For man må ikke eje værdier for over 10.000 kr.. Det skriver man under på, når man søger hjælp. Og eftersom bare det at købe en busbillet til 3 zoner er en udfordring for økonomien som socialt udsat, så er tanken om at leje et sommerhus, noget der ligger meget langt væk for de fleste.

Pengene og de muligheder de giver, gør jo bare en forskel.

Dem har de fleste jo stadigvæk til rådighed.

Muligheden for at gå ned og købe dyr vin og lækker mad for tusind kroner. Splashe ud til is og en opgradering af ungernes yndlingsspil på Playstationen for at lette trykket. Købe et par sko til konen, love en ferie på den anden side af karantænen, eller noget andet for lige at få vendt opmærksomheden over på noget mere positivt.

Igen, alt det der lige får livet til at glide lidt lettere. Det har de socialt udsatte ikke mulighed for. Heller ikke nu.

Overvågningsaspektet er også det samme.

Eller faktisk meget værre som socialt udsat. Vidste du f.eks. at man som kronisk syg i Danmark bliver tvunget til at underskrive en erklæring, som giver kommunen fuld adgang til ikke bare alle ens personlige sygedata og skatteoplysninger, men også ret til at kommunen kan rundt i ens opgang og nabolag og udspørge naboerne, om de nu også syns man er rigtig syg?

Eller at kommunen forlanger fuld aktindsigt i samtlige banktransaktioner tre fulde måneder tilbage, hvis du f.eks. søger 500 kr. i ekstra hjælp til et tandlægecheck? Eller at du som dansk statsborger skal kunne dokumentere en tilknytning til landet ti år tilbage for overhovedet at kunne modtage hjælp?

Det er sådan det er.

Jeg kan se herinde at folk allerede er ved at gå op i limningen nu, hvor der er gået knap tre uger og vi har et par uger tilbage af karantænen. Så prøv at forestille dig, hvordan du ville have det, hvis nu du var kronisk syg og fanget i dit eget hjem under de samme elendige vilkår i f.eks. et halvt år.

Et helt år.

2 år.

5 år.

10 år.

15 år.

Uden udsigt til reel hjælp eller forandring i din situation.

Sådan er vilkårene for de socialt udsatte i Danmark.

Det håber jeg du husker på, den dag du selv er kommet ud af din ufrivillige karantæne og ser et eller andet program i fjernsynet, hvor nogen står og håner de socialt udsatte og forlanger dårligere vilkår og mere kontrol og overvågning af dem.

De fleste mennesker vil slet ikke kunne klare de vilkår man byder,- og stadig vil byde de socialt udsatte herhjemme både før, under og efter den her karantæne er overstået. Ikke uden at gå ned med flaget og få ar på krop og sjæl.

Sådan er det.

Politisk flertal vil bekæmpe ensomhed med gode oplevelser

Politisk flertal vil bekæmpe ensomhed med gode oplevelser

Af Joy Mogensen, Kulturminister

Det her giver så meget mening👍🏼

I løbet af corona-tiden er opstået et rigtig fint samarbejde på tværs af de sociale og kulturelle foreninger og organisationer om at få kulturen ud til de grupper i samfundet, som er hårdest ramt og/eller har overskud til at opsøge kulturen.

Det samarbejde får nu en 500 mio kr’s indsprøjtning at arbejde videre. Størstedelen af pengene fordeles via kommuner, regioner, botilbud eller sociale foreninger, som kender de udsatte. Så hvis kulturinstitutioner og/eller kunstnere har en god ide til en god oplevelse for denne målgruppe, så opsøg gerne disse for samarbejde.

Som en del af aftalen afsættes også 30 mio kr til Kukturministeriets pulje til “1000 nye fællesskaber”, som havde kæmpe søgning omkring årsskiftet. Men mere om det senere.

Med endnu en halv milliard udmøntet til genstart af kulturlivet, oplevelser og fællesskaber fortsætter arbejdet med at udmønte genåbningsaftalen🤓

God lørdag derude💫

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole

Af Lars Weiss, Overborgmester

Flere steder i København er der forældre, som er bekymrede over stærk trafik og andre usikre forhold tæt på deres børns skole. Det gælder blandt andet Ålholm Skole i Valby, som jeg besøgte her til morgen for at se nærmere på forholdene og tale med forældrene om, hvad vi kan gøre.

Jeg forstår godt, at forældrene er bekymrede. Der er meget trafik tæt på skolen og det føles utrygt at krydse vejen flere steder. Det kan ikke være rigtigt, at man som forælder hver morgen skal være bekymret for, om ens børn bliver kørt ned, når de skal i skole.

Jeg vil arbejde for, at vi finder penge i overførselssagen til at gøre vejen til Ålholm Skole tryggere. Ligesom jeg vil arbejde for, at vi generelt får skabt bedre og mere sikre forhold for cyklisterne i vores by – særligt de mindste børn, som vi skal passe ekstra godt på, når de bevæger sig ud i trafikken.

Det skal det være trygt for alle små københavnere at cykle og gå til skole.

Når man pludselig sidder fast…

Når man pludselig sidder fast…

Dyrenes Beskyttelse skriver:

Når man pludselig sidder fast… 😬🦦

Det der med at sidde fast et sted har vi vist alle prøvet. Men det sker også i dyreverdenen 👀 for et par måneder siden modtog vores vagtcentral nemlig et opkald om en spættet sæl, der sad fastklemt mellem to sten i Thyborøn.

Da det var tydeligt, at sælen ikke havde mulighed for at komme fri selv, forsøgte vores vagtcentral at få fat i Naturstyrelsen, da det normalvis kun er dem, der må håndtere maritime dyr i Danmark. Desværre lykkedes det ikke, så en sej Falck-redder blev i stedet sat på sagen 🙏🏼

Sælers bid kan være utroligt farligt, og af hensyn til personsikkerhed var det derfor ikke sikkert, at Falck-redderen kunne hjælpe den fri, og i stedet være nødsaget til at nødaflive den.

Selvom den spættede fyr var meget arrig, da Falck-redderen ankom, lykkedes det heldigvis at få den vrikket fri af stenene ved hjælp af et gammelt fiskenet 💪🏼

Efterfølgende måtte den have lidt hjælp til at komme tilbage til stranden, men alt endte heldigvis lykkeligt, og den vandglade fyr forsvandt derefter ud i bølgerne 🌊.

Støt Dyrenes Beskyttelse her.

Tak til vores sundhedsvæsen

Tak til vores sundhedsvæsen

Af Mette Frederiksen, Statsminister

For et år siden, så vi, hvor galt det kunne gå i nogle af de lande, der blev ramt af corona før Danmark. Vi så, hvordan personalet på hospitalerne blev tvunget ud i umenneskelige valg. Sundhedsvæsener, der brød sammen. Spørgsmålet bredte sig herhjemme: Var det samme på vej i Danmark?

Det skete ikke. Vores sundhedsvæsen har indtil videre klaret sig gennem den største sundhedskrise siden 1918 Epidemien. Det skyldes nok i særdeleshed to ting: Vores fælles indsats for at holde smitten nede. Og ikke mindst sundhedspersonalet store arbejde for at tilpasse sig en ny virkelighed.

Det lykkedes at omstille sygehusene, så der var nok kapacitet. Nye afdelinger blev åbnet på rekordtid. Og sundhedspersonalet sled på lange vagter. Corona har stillet helt særlige krav til personalet i frontlinjen. Særligt efteråret og vinteren har været hård. Over 900 danskere har på samme tid været indlagt med corona. Det har trukket hårde veksler – og gør det fortsat.

I dag har jeg besøgt Herlev Hospital. For at høre om, hvordan det har været. Og for at sige dem en stor tak. De har knoklet for både at passe på andre patientgrupper og håndtere corona. De har min største respekt.

Der er så utrolig mange, der fortjener en kæmpe tak. For en ekstraordinær indsats i en krisetid. For de store afsavn, de har lidt af hensyn til andre. Hver gang jeg fremhæver en gruppe, så er I gode til at minde mig om nogle andre, der også fortjener at blive nævnt. Det sætter jeg pris på. I dag er en god dag at minde hinanden om alle dem, der har gjort en ekstra indsats det sidste år. Og som fortjener en særlig tak 🙏🏼.

Dén dag

Dén dag

Af Mette Frederiksen, Statsminister.

1.marts. Ét år siden. Det er vildt at tænke på.

Egentlig er der mange andre ”årsdage”. 27. februar, hvor den første dansker blev smittet. Eller 14. marts hvor den første dansker desværre døde med corona.

Når jeg tænker tilbage på det nu, flyder dagene og ugerne sammen. Smitten steg voldsomt, der var hele tiden brug for nye initiativer, og vi holdt et hav af pressemøder. Men 11. marts blev særligt. Mange kan huske, hvor de var dén dag.

Hvad står så tilbage her et år efter? Det kan man helt sikkert sige meget om. Og du må meget gerne dele dine egen refleksioner i kommentarfeltet.

Jeg vil lægge for og pege på tre ting.

For det første synes jeg, vi som befolkning kan være stolte.

Jeg håber, vi kan sende hinanden et smil i dag – også selvom, det måske er bag mundbindet. Et anerkendende nik: Du gjorde det.

Når man opremser ”resultaterne” kan det lyde lidt højstemt. Men det er jo ikke desto mindre rigtigt: Vores sundhedsvæsen er ikke brudt sammen. Vi har reddet menneskeliv. Vi har holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser og erhvervsdrivende. Bevist, at sundhed og økonomi ikke er hinandens modsætninger.

Nu er vi i gang med at åbne. Indtil videre på en måde, hvor vi stadig holder smitten nede og foreløbig har undgået det, vi nu ser i andre lande i Europa. Lande som desværre på ny er tvunget til nye nedlukninger. Derfor også en appel om, at vi fortsætter med at gå gradvist frem. Vi er kommet så langt nu. Vi er så tæt på målet. Det må vi ikke sætte over styr.

Det andet, jeg tænker på, er sammenhold.

Ét er alle eksemplerne på hjælpsomhed, opfindsomhed og den enorme ansvarsfølelse, der har kendetegnet alle dele af vores samfund. Hensynet og omsorgen for hinanden.

Noget andet er det perspektiv, det tegner for fremtiden. Hvis vi kan bekæmpe en global pandemi. Fordi vi beslutter os for det. Fordi vi står sammen. Så tænk på alt det, vi også kan.

Det er for mig en af de vigtigste pointer, som jeg håber, vi tager med os. Vi er ikke afmægtige. Vi former selv vores fremtid. Selv i situationer, der kan synes umulige. Så har vi et valg. Konfronteret med corona valgte vi, at den ikke skulle have lov at rasere vores samfund. Vi lod ikke lade Fanden tage de sidste.

Det sidste, jeg vil fremhæve, er sårbarhed.

Jeg talte lidt om det i min nytårstale, og det bliver måske for filosofisk at gå meget ind i her. Men mon ikke mange af os har reflekteret over livet, tiden og verden som vi kendte den? Længslen efter kultur og oplevelser. En hverdag med arbejde og skole. Hvor meget nærheden til andre mennesker faktisk betyder.

En af dem, jeg selv har savnet mest er min far Flemming. Og det er nok også det, jeg personligt glæder mig mest til: At give ham et ordentligt kram igen.

På det mere politiske plan har vi også set en åbenlys sårbarhed som samfund.

Først manglede vi tests. Så manglede vi værnemidler. Nu mangler vi vacciner. Danmark var ikke forberedt på en epidemi. Det må ikke ske igen. Det er ikke mindst derfor, vi nu arbejder hårdt for at sikre en øget produktion af vacciner. Så vi bliver mindre sårbare i fremtiden.

Det var mine tanker her på en dag, hvor arbejdet fortsætter. Senere i dag besøger jeg Herlev Hospital. I aften er der debat med partilederne. Ikke mindst er vi i gang med at forberede en samlet plan for genåbningen.

Tilbage har jeg bare lyst til at sige:
TAK ❤️

Kultur og åndelig velfærd er essentiel for den menneskelige velvære

Kultur og åndelig velfærd er essentiel for den menneskelige velvære

Alternativet skriver:

Der er forår og genåbning i luften 😍

Alternativet er gået aktivt ind i forhandlingerne og i går var Franciska på et telefonmøde med statsministeren for at fortælle hvad Alternativets prioriteter er:
Vi talte om vigtigheden af børn og unges trivsel, og var enige om at det var supervigtigt med en snarlig genåbning af skolerne. Mette Frederiksen var lydhør overfor vores ideer om mere kreative løsninger. Hvis der ikke er klar til at åbne det hele op, så gør det deltid for nogle børn, så alle kommer lidt tilbage.

Tænk hvis vi kunne bruge genåbningen til at få nogle positive erfaringer på at indrette bedre skoledage – nogle dage mere ude, nogle dage mere hjemme og nogle dage i skole. Så børnene får en mere alsidig skolegang, der kan opbygge deres udfoldelse, stimuli og identitetsdannelse?

Det er vigtigt med den mentale trivsel – for sundhed er ikke bare fravær af fysisk sygdom, men også vores mentale velvære.

Det var også en prioritet for os at fremhæve kulturen og de kulturinstitutioner, der er oplagte at åbne såsom museer, biografer og teatre, hvor zoneopdeling og restriktioner er nemme at overholde.

Hvis der er en ting som Corona-krisen har lært os, så er det at kultur og åndelig velfærd er essentiel for den menneskelige velvære.

God kampdag

God kampdag

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Rigtig glædelig 8. marts 💪🏼
Det er blevet en fast og god tradition, at dagen i dag starter i selskab med dygtige socialdemokratiske kvinder. Hvert år inviterer jeg til morgenarrangement med politisk debat. I år foregik det som alt andet virtuelt. Det ændrer dog ikke på, at kampgejsten var høj. Der er meget at fejre – og fortsat meget at kæmpe for.

Vi skal passe bedre på udsatte kvinder i vores samfund. Ofre for voldtægt, vold og chikane. Flere kvinders erfaringer skal ind i beslutningerne. Vil derfor også godt opfordre flere kvinder til at gå ind i politik. Lige løn og barsel er vigtigt. Social kontrol af indvandrerkvinder skal mødes med modstand. Og arbejdet for at skabe en ligeværdig kultur uden krænkelser og seksuel chikane fortsætter.

Kvindernes Internationale Kampdag handler om ligestilling og retfærdighed. Derfor slutter kampen heller ikke her. Vi skal stadig kæmpe for piger og kvinders rettigheder globalt. Og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for et Danmark, hvor alle uanset køn reelt har de samme muligheder.

God kampdag.

Afskaf bogmomsen

Afskaf bogmomsen

Af Arne Herløv Petersen

Her er en oversigt over bogmoms i verden. Danmark og Bulgarien er de eneste lande i Europa, hvor bøger er belagt med fuld moms. I andre lande som Norge og UK er bøger momsfrie. I Sverige er der nedsat moms (6 %) på bøger. Læs mere her.
Den danske stat tjener hvert år 300 millioner kroner på bogmomsen efter at alle former for litteraturstøtte er trukket fra.
Forestillingen om, at forfattere og forlag bliver fodret af staten er ikke bare forkert. Det forholder sig omvendt. Staten sidder med åbent næb, mens vi flyver rundt og propper orme i gabet på den.
*
I Danmark har vi så oven i hatten det særprægede ekspeditionsgebyr på 160 kroner, som jeg ikke ved om man har sidestykke til noget andet sted i verden. Det er en besynderlig idé, at man skal betale penge for at få lov til at betale penge. Tænk, hvis det system blev indført alle vegne. Så de sagde ved kassen: “Ja, det er ti kroner for kartoflerne. Og 160 kroner for at slå de 10 kroner op på kasseapparatet”.
*
Jeg købte for nylig en bog fra Book Depository. Jeg havde skrevet og sprugt dem om, hvordan det forholdt sig med told og afgifter efter Brexit, og de svarede, at det skulle jeg ikke tænke på, for alt var indregnet i prisen. Men det var det altså ikke.
Der er (trods alt) ikke told på bøger. Men den danske moms er højere end den britiske, så jeg skulle betale 25 kroner i moms. Plus 160 i gebyr – i alt 185 kroner.
*
Til sommer bliver det endnu værre, for så afskaffes bagatelgrænsen på 80 kroner. Så hvis du køber noget til en krone, skal du betale måske 25 øre i moms. Og så lyder regningen på 160,25 kr. inkl. gebyr.
Det er skingrende vanvid. Og det er udtryk for litteraturfjendtlighed at ville brandbeskatte bøger i Danmark – selv om man altså ikke gør det i de fleste euroæiske lande – og heller ikke i f.eks. Sydamerika, Nigeria, Indien eller Sydkorea.