Tak til vores sundhedsvæsen

Af Mette Frederiksen, Statsminister

For et år siden, så vi, hvor galt det kunne gå i nogle af de lande, der blev ramt af corona før Danmark. Vi så, hvordan personalet på hospitalerne blev tvunget ud i umenneskelige valg. Sundhedsvæsener, der brød sammen. Spørgsmålet bredte sig herhjemme: Var det samme på vej i Danmark?

Det skete ikke. Vores sundhedsvæsen har indtil videre klaret sig gennem den største sundhedskrise siden 1918 Epidemien. Det skyldes nok i særdeleshed to ting: Vores fælles indsats for at holde smitten nede. Og ikke mindst sundhedspersonalet store arbejde for at tilpasse sig en ny virkelighed.

Det lykkedes at omstille sygehusene, så der var nok kapacitet. Nye afdelinger blev åbnet på rekordtid. Og sundhedspersonalet sled på lange vagter. Corona har stillet helt særlige krav til personalet i frontlinjen. Særligt efteråret og vinteren har været hård. Over 900 danskere har på samme tid været indlagt med corona. Det har trukket hårde veksler – og gør det fortsat.

I dag har jeg besøgt Herlev Hospital. For at høre om, hvordan det har været. Og for at sige dem en stor tak. De har knoklet for både at passe på andre patientgrupper og håndtere corona. De har min største respekt.

Der er så utrolig mange, der fortjener en kæmpe tak. For en ekstraordinær indsats i en krisetid. For de store afsavn, de har lidt af hensyn til andre. Hver gang jeg fremhæver en gruppe, så er I gode til at minde mig om nogle andre, der også fortjener at blive nævnt. Det sætter jeg pris på. I dag er en god dag at minde hinanden om alle dem, der har gjort en ekstra indsats det sidste år. Og som fortjener en særlig tak 🙏🏼.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s