Af Franciska Rosenkilde, Alternativet
KÆRE KØBENHAVNER
I torsdags blev jeg inviteret til at holde en tale til Klimapåmindelsen. En vedholdende gruppe klimaaktivister, der hver torsdag minder politikerne på Christiansborg om, at vi står midt i en dundrende klimakrise.
Det har inspireret mig til at skrive nogle ord om, hvordan klimakrisen fik mig ind i politik. Og lidt om mine bæredygtige drømme for København.
Tilbage i 2014 sad jeg og skrev mit speciale på geografistudiet på Københavns Universitet. Det handlede om klimamæssige konsekvenser af ensidig fokus på økonomiske vækst i et lukket system, som kloden jo er. Det var enormt spændende, men for at være ærlig var det også ekstremt tungt, ja, næsten deprimerende at beskæftige sig med, fordi konklusionerne var så dystre.
Men så skete der noget.
Pludselig kunne jeg læse om det her nye politiske parti, der ønskede at lave politik på en helt ny måde. Et parti, der kaldte klimakrisen for nutidens største udfordring, og som krævede absolut handling.
Et parti, der arbejdede med vækstkritik og italesatte værdier som empati og mod.
Alternativet hed det, og partiet skilte sig så meget ud på den politiske arena, at jeg ikke var i tvivl om, at det var et parti for mig.
Siden da har historien vist, at mennesker kommer og går. Men jeg er blevet, og politikken og missionen om et Bæredygtigt samfund er den samme som i 2014.
Lige så grøn, progressiv og systemforandrende.
Og så har vi spolet frem til i dag, hvor der er godt to uger til kommunalvalget, hvor jeg er på valg. Det er jeg, fordi det er afgørende valg byens fremtid. Mere af det samme eller et skift mod en mere bæredygtig by.
København har de sidste godt 20 år gennemgået en gentrificering, der har resulteret i en vækstdrevet byudvikling. En udvikling af København, hvor man har solgt ud af de grønne områder og givet køb på værdifulde rekreative steder. Man har ladet industrikvarterene bebygge med indadvendte boligblokke på bekostning af de små kunstnerkollektiver og vækstlagenes iværksættere. Man har solgt ud af vores fælles kulturarv som Slagtergårdene på Vesterbro, Holckenhus og Astrid Noacks Atelier på Nørrebro, for flere enslignende dyre ejerlejligheder.
At vælge at bygge på Amager Fælled, Stejlepladsen og anlægge en Lynetteholm i Øresund, det er blot mere af det samme. Mere vækstdrevet byudvikling på præmissen om at kunne bygge sig ud af en boligefterspørgsel uanset prisen. Der er en økonomisk pris, og så er der en pris for kulturen, historien og de menneskelige fællesskaber, man smadrer, når man jævner natur- og kulturarv med jorden.
Vi har set det ske i andre storbyer før København. Og i Alternativet vil vi en anden vej. Vi vil et nødvendigt opgør med ensidig fokus på økonomisk vækst – i stedet vil vi understøtte en økonomi, der arbejder for menneskelig trivsel indenfor klodens bæreevne.
De sidste årtier er vi blevet betydeligt rigere, men er vi blevet lykkeligere? Næppe. Så lad os prioritere mere af det, der har betydning:
Natur, kultur og fællesskaber.
Det er dét, det kommende kommunalvalg handler om. Og jeg håber, du vil bruge din stemme, og at du vil bruge den på Det bæredygtige København.
Rigtig god søndag!💚
SIGNAL.DK 