Måned: oktober 2021

Litteratur

Apropos Transmogrifning og tidsmaskiner

af AdminEfterlad en kommentar til Apropos Transmogrifning og tidsmaskiner
Apropos Transmogrifning og tidsmaskiner

Af Jakob Olsne

Jeg har netop læst den Bulgarske forfatter Georgi Gospodinovs roman: Tidsskjul.

Det er på en gang både science fiction, magisk realisme, selvbiografi, essay og politisk analyse.

Det handler om nostalgi og ideen om, at det altid var bedre i gamle dage. Der optræder en mystisk professor(der er et opdigtet alter ego) som opretter en klinik i Wien for demente. Her er der indrettet suiter hvor alting er som i de dementes ungdom. Dem fra vest får 60’ere og Beatles hår og dem fra øst får dårlige cigaretter og mangel på lokumspapir. Der lidt mindelser om ”Goodbye Lenin”, men den er også sjov og tankevækkende.

Siden går det sådan, at alle landene i EU skal stemme om hvilken tidsalder de helst vil befinde sig i. Svenskerne vælger 60’erne med Pippi Langstrømpe og Astrid Lindgren, Danmark vælger 70’erne- fordi der vidste man hvad man ville bruge den nys vundne frihed. Øst på valgte nogen lande deres nationale storhedstid i forskellige århundreder og hovedparten 90’erne, hvor jerntæppet var forvundet.

Meget muntert men samtidigt og en analyse af populismen, der stortrives i vores demokratisk ustabile periode. Dybest set bruger populisterne nostalgien som drivkraft, vi skal tilbage til den gang alting var meget bedre. Trumps: Make America great again og Brexit, hvor overklasseløgene med Johnson og Rees-Mogg i spidsen ønsker sig tilbage til et verdensomspændende imperium (Dream on!)

Eller den unge danske kvinde der kom ind i folketinget for DF, som havde det mål, at vi skulle tilbage til det samfund man kunne se i de gamle danske film.

Tiden er på mange måder historieløs, det informationsniveau og oplysning man drømte om med internettet er blevet et tsunami af misinformation, rædselsvækkende subkulturer og decideret politisk manipulation, der langt overstiger ens værste frygt.

Læs bogen – den er velskrevet, sprænger forskellige genrer, er(sørg)munter og tankevækkende.

Samfund

»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

af AdminEfterlad en kommentar til »Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«
»Jeg mangler at finde det rigtige ord for, hvor nederdrægtigt det er«

Af Pernille Skipper

Henrik Dahl fra Liberal Alliance sammenligner i dag i Jyllandsposten dét at være transkønnet barn eller ung med at tro på tandfeen eller julemanden. Det gør mig helt vildt ked af det. Jeg håber ikke, at de børn og unge han taler om, læser det.

Hvis man som barn eller ung bliver tvunget til at leve med en identitet og et køn, som man bare ikke føler sig som, risikerer vi at give dem ar på sjæl og psyke resten af livet. Sådan kan det føles for mange transpersoner, når man ikke juridisk må være for eksempel en dreng, når det er en dreng, man lever som og føler sig som. Det er voldsomt for et barn, der lever som Kaj at blive råbt op som Kathrine på første skoledag. Og unødvendigt.

Selvfølgelig kan vi da som samfund rumme, når et andet menneske siger, at den måde at leve på er det rigtige for dem. Og det er der heldigvis også mange forældre, der rummer i dag, og deres børn lever derfor fuldt ud som er andet køn, end det de fik tildelt ved fødslen. Det finder de ud af sammen.

Forældre og børn kan da selvfølgelig sammen træffe beslutning om, hvordan barnet skal leve, gå klædt og kalde sig selv. Hvorfor skulle de ikke også kunne træffe beslutning om et cpr nummer?

Ja, man skal have hjælp og professionel rådgivning før man skifter cpr nummer. Men at stille sig som dommer over, hvad der er rigtigt for et barn ved at latterliggøre deres dybe identitet, er uliberalt og uempatisk.

EU

Afstemning om EU strategi for bæredygtig og smart mobilitet

af AdminEfterlad en kommentar til Afstemning om EU strategi for bæredygtig og smart mobilitet
Afstemning om EU strategi for bæredygtig og smart mobilitet

Af Margrete Auken

🇪🇺 EU skal satse mere på blød og kollektiv trafik!

I dag stemmer Europa-Parlamentets miljøudvalg, som jeg sidder i, om sin holdning til Kommissionens strategi for bæredygtig og smart mobilitet.

Jeg har været medforhandler på vegne af De Grønne – og mit fokus har især været at skubbe på for alternativer til biler og motorveje.

Bedre forhold for bløde trafikanter som forgængere og især cyklister, langt bedre kollektiv trafik og i øvrigt smartere integration af de to. Det har været mine hovedprioriteter i forhandlingerne.

Flere krav til bæredygtighed inden for luft- og skibsfart, strengere regulering af de kæmpestore og unødvendige SUV’er (eller kampvogne som jeg kalder dem!) og en ambitiøs slutdato for salget af nye biler med forbrændingsmotor. Dét er vigtigt!

Her til formiddag stemmer vi om den. Forhåbentlig betyder det på lang sigt flere glade cykelsmil – som mit her i foråret 1950 da jeg som 5-årig fik min første cykel!

Litteratur

Charlotte Strandgaard (15.2.1943-9.10.2021)

af AdminEfterlad en kommentar til Charlotte Strandgaard (15.2.1943-9.10.2021)
Charlotte Strandgaard (15.2.1943-9.10.2021)

Af Asger Schnack

For ikke mange dage siden modtog jeg Charlotte Strandgaards ”Udvalgte digte 1965-2021” med denne dedikation: ”De / mange år / vi husker”. Jeg nåede lige at skrive tak, inden jeg i toget til Aarhus læste, at hun var død. Dedikationen kunne nærmest være titlen på en bog. Hvad hun bl.a. refererer til, er, at vi havde en fælles baggrund på Borgens Forlag, hun før mig, hun kom der allerede med sin bog nr. 2, ”Afstande” (1966) med omslag af Per Kirkeby. Fra begyndelsen var hun modig, eksperimenterende, kvindebevidst, kunne man godt sige, i en mandsdomineret verden. Sammen med Kirsten Thorup var hun den eneste kvinde, der var med i Hans-Jørgen Nielsens generationsantologi ”eksempler” (1968). Jarl Borgen forsynede hendes bøger med omslag af verdenskunstnere, ”Afstande” er nævnt. ”Det var en lørdag aften” (1968) med omslag af Ursula Reuter, ”Indimellem holder de af hinanden” (1969) med omslag af Arthur Køpke og ”herinde” (1969) med omslag af Joseph Beuys. Jeg blev ansat på forlaget, og jeg fulgte Charlotte Strandgaards forfatterskab med ubrudt respekt. Det fortsatte langt ud over tiden på Borgens Forlag. Mange år senere mødtes vi på forlaget Gladiator (og jeg havde fornøjelsen af at skrive efterord til genudgivelsen af ”Indimellem holder de af hinanden” i Sandal-serien, 2014). Vi kørte i bus sammen fra Vestjyllands Højskole til København, vi morede os, og hun sagde, det er helt som i gamle dage på Borgen. De udvalgte digte viser hele forløbet, fra tresserne op til nu. Udvidelsen hele tiden af temaerne, formen ændredes også undervejs, fra en meget cool sprogbevidsthed til en mere åben konfrontation med verden, og især de sider af verden, det kan være svært at beskrive, og som ingen andre beskrev. Hun var solidarisk med de nødstedte. Socialist. Kammerat. Kvindesagsforkæmper. Digter først og sidst. R.I.P.

Musik

BRUCKNER

af AdminEfterlad en kommentar til BRUCKNER
BRUCKNER

Af Per Wium

Jeg skulle blive 67 år inden jeg fik åbnet sindet for komponisten Anton Bruckner.
Fordomme, halvdårlige rygter og decideret uvilje holdt mig fra komponisten i mange årtier.
Shame on me!

Der var dog een undtagelse. Nemlig den meget rytmiske og inciterende Scherzo fra niende symfoni. Min ekskone introducerede mig til den. Og dermed også til den meget smukke langsomme sats fra samme symfoni.
Men vakte dét så min nysgerrighed i øvrigt? NEJ, er svaret.
Jeg havde en – helt udokumenteret – opfattelse af at Bruckners verden var kedelig, langtrukken og tung.
Selv om jeg i mine DR-år havde adgang til en fantastisk pladesamling, pirrede det ikke min nysgerrighed.
Der var lukket for Per og Anton.

For ca. et halv år siden skete der så noget. Det startede næsten med et tilfælde. Herefter udviklede det sig på en måde, som jeg nok aldrig vil glemme.
Lørdag aften 27. marts lagde jeg et opslag på min facebook-profil. Eet af mange i min næsten uendelige serie “Store musikoplevelser”.
En pludselig indskydelse var det at skrive om (og linke til) stort set det eneste af Bruckner, jeg kender til. Scherzoen fra 9. symf.
Jeg var i trist humør. Min kollega og ven, Peter Viskinde var død fire dage inden – og selvsamme lørdag døde Jacob Andersen, som jeg også kendte og havde fælles-oplevelser med.

Søndag morgen var jeg decideret trist.
Jeg åbnede rutinemæssigt facebook for at se om “der skulle være noget” – og det var der!
Een af mine gode musikvenner havde set mit Bruckner-opslag og dette fik ham til at foreslå mig at lytte til den 23 minutter lange finale-sats fra Bruckners 8. symfoni.
Jeg tænkte spontant: Det skal være lige nu.
Jeg gik hen i en park, satte mig i det mørkegrå vejr og lyttede højt på hovedtelefoner.
Den oplevelse gjorde noget godt for mig. Den mildnede ikke sorgen over de mistede – men den stimulerede mig.
Siden da har jeg “sparet” på oplevelsen. Men nu er jeg klar til at lytte igen – og anbefale den til jer.

“Store musikoplevelser” – tilegnet sundhedspersonale og politi.

Menneskerettigheder

Desmond Tutu 90

af AdminEfterlad en kommentar til Desmond Tutu 90
Desmond Tutu 90

Af Søren Rud

Tillykke til Desmond Tutu, der bliver 90 år i dag. Han er anglicansk præst var en stor støtte til Nelson Mandela under dennes fængselsophold. Tutu har markeret sig kraftigt som forkæmper for menneskerettighederne og som anti-arpartheid aktivitst. I 1984 fik han Nobels Fredspris for sin ikke-voldelige kamp mod apartheid og i 1986 blev han Sydafrikas første sorte ærkebiskop.

Jeg mødte ham første gang i 2008 under et internationalt Care-møde i Johannesburg, hvor han holdt en forrygende tale om bl.a. menneskerettigheder, undertrykkelse og fattigdom. Hans humor fik salen til at brage af latter. Men lige så snart han fik os til at grine, slog han over og sagde noget vildt alvorligt, så hans pointer gik rent ind. Ekstrem dygtig taler…

Han skrev senere en tekst til vores bog, 100 Steder at huske før de forsvinder, som udkom op til COP 15 i København. Susanne Sayers og jeg mødte ham året efter til et møde i Vor Frue Kirke i København – stadig sprudlende og humoristisk.

Jeg er normalt ikke til selfies, men jeg blev bedt om at tage et billede af ham og et par fans, og da det var gjort, spurgte han om jeg ikke også skulle have et billede… Jo, hvorfor ikke. Og som jeg skrev første gang, jeg delte billedet: Her mødes en stor mand og en høj dansker…

Politik

KLIMALØFTEBRUD

af AdminEfterlad en kommentar til KLIMALØFTEBRUD
KLIMALØFTEBRUD

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet


I går aftes indgik alle Folketingets partier, undtagen Alternativet, en skandaløs og uambitiøs aftale om fremtidens landbrug.

Alle disse partier fik et grønt mandat efter sidste valg, men har igen og igen ignoreret vælgernes ønske om en reel, bæredygtig omstilling.

Alternativet forlod landbrugsforhandlingerne fordi, at det var den eneste handling der gav mening.
Som det eneste parti på Christiansborg sagde vi fra, da det stod lysende klart, at det reelt handlede om meget få reelle reduktioner, og alt for mange reduktioner, som er afhængige af teknologi der endnu ikke er opfundet.

Der er tale om reelle reduktioner på 1,9 millioner tons, og potentielle reduktioner på 6,1 til 8 millioner.

Alternativet har intet imod teknologi, men vi lægger ikke størstedelen af vores CO2-budget baseret på fremtidens teknologi. Ligesom vi heller ikke planlægger vores husholdningsbudget efter, at vi vinder i Lotto i 2025.

Der er lavet en bred aftale fra Enhedslisten til Nye Borgerlige, som mest af alt kan karakteriseres som en blanding mellem politiske forhåbninger og teoretiske antagelser om nytten af fremtidig teknologi.

Det må stå lysende klart, at der er brug for, at vi alle sammen hæver vores stemme og minder Christiansborg om de ukontrollerede skovbrande og oversvømmelserne over hele verden.

Hvis nogen troede at Folketingets partier havde overtaget Alternativets klimapolitik må vi desværre erkende, at dét er på ingen måde tilfældet.

Film, København, Kultur, Musik

Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

af AdminEfterlad en kommentar til Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien
Se Velvet Underground og Sparks i efterårsferien

Af Kim Foss

Jeg hører ikke blandt dem, der synes, at musikken pr. definition var bedre, dengang farfar var ung, men omvendt er det da livgivende, hvor godt nogle artister holder (og ikke skuffer) over tid. Som fx Velvet Underground og Sparks, som vi har fornøjelsen af at præsentere to helt nye dokumentarfilm om i efterårsferien i Grand Teatret – begge pudsigt nok udstyret med artwork, hvor farven pink går igen. Det var ikke bare lige at skaffe dem hjem, så jeg håber, at folk vil honorere indsatsen og kigge (og lytte) med. ’The Velvet Underground’ vises første gang fredag den 15. oktober, mens første visning af ’The Sparks Brothers’ ligger den 21. oktober. NB og lidt apropos: Jeg ved ikke, om nogen husker den undersøgelse, der blotlagde det traurige faktum, at vores åbenhed overfor ny musik i gennemsnit peaker, når vi er 24? Det er (stadig) interessant læsning.

Kvinder, Litteratur, Musik

VILDE KVINDER, MØRKE TONER

af AdminEfterlad en kommentar til VILDE KVINDER, MØRKE TONER
VILDE KVINDER, MØRKE TONER

Af Lars Movin

ANYA MATHILDE POULSEN: VILDE KVINDER, MØRKE TONER
eller: KORT OG GODT – LÆS DEN BOG!

For nylig var jeg til en visning i Cinemateket af Lisa Rovners meget omtalte dokumentar, “Sisters with Transistors” (2020), der handler om oversete eller glemte kvindelige pionerer inden for den elektroniske musik. Det var en film, jeg længe havde ønsket at se, og den skuffede ikke. Aftenens vigtigste udbytte var imidlertid, at jeg fik Anya Mathilde Poulsens nye bog, “Vilde kvinder, mørke toner – om køn og musik”, med hjem. Anya Mathilde Poulsen – som var til stede i Cinemateket, fordi hun introducerede “Sisters with Transistors” – udgav i 2007 bogen “Feminint forstærket” (en samling samtaler med kvindelige musikere). Siden har hun bidraget flittigt til debatten om køn og krop i moderne musik, og nu har hun så samlet sin viden om emnet i en ny mursten af en bog. Og jeg skal lige love for, at det ikke er småting, man får at vide over de godt 300 grundigt researchede og velskrevne sider.

Anya Mathilde Poulsen (f. 1972) kommer vidt omkring. Vi får en rystende indsigt i de vanvittige vilkår, som kvindelige komponister måtte arbejde under i 1800-tallet og langt ind i det 20. århundrede – herunder kuriøse anekdoter om, hvordan man eksempelvis anså det for upassende, at kvinder spillede cello, fordi instrumentet fordrer, at musikeren sidder med spredte ben. Vi får spændende indføringer i nogle af blues- og gospelmusikkens kvindelige pionerer – kunstnere som Mamie Smith, Ma Rainey, Bessie Smith, Memphis Minnie og den uforlignelige Sister Rosetta Tharpe, en samling “tough cookies”, der nok kunne klare en del, men som ikke desto mindre fik deres ar på krop og sjæl af at måtte gebærde sig i en ekstremt mandsdomineret kultur. Og ikke mindst byder bogen på fyldig omtale af det seneste halve århundredes kvindelige artister inden for rock og beslægtede genrer, fra Janis Joplin og Yoko Ono over Patti Smith og PJ Harvey og frem til nyere navne som Beyoncé, Lana Del Rey og Billie Eilish. I flere tilfælde er det simpelthen noget af det bedste, der er skrevet om de pågældende på dansk, men her stopper det ikke, for samtidig rummer bogen også et lag, der hæver sig op over selve portrættet og placerer de omtalte ikoner i både en bredere kulturel og en teoretisk/kønspolitisk ramme.

Det er en vild og vigtig bog, Anya Mathilde Poulsen har skrevet. En bog, som man måske ikke var klar over, at man havde savnet, men som nu kommer brusende ind på banen og med suverænt overblik og sprogligt overskud kaster lys på den forstemmende historie om, hvordan (kvinde)kroppen og kønnet generelt har været kampzoner i kulturhistorien, og hvordan dette i de seneste århundreder specifikt er kommet til udtryk inden for musikkens verden.

Tak for den!