Husker du tørken 2018?

Husker du tørken 2018?

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Juli i 2018 var den tørreste måned, vi nogensinde har målt i Danmark. Græsset var gult, buskene var visne og træerne tabte blade.

Det gjorde stort indtryk, at klimaforandringerne kom så tæt på.

Og det havde enorme konsekvenser for vores landbrug. Høsten slog fejl.

Selvom vi ikke oplever den slags ekstreme vejrfænomener dagligt, så er hyppigheden af dem kun blevet større.

Selvom det ikke sker for næsen af os, så sker det lige om hjørnet. Lige nu sættes der varmerekorder flere steder.

I Sevilla måltes 41,0 grader i weekenden. Højeste majtemperatur nogensinde målt for Sydspaniens største by. I Sidi Slimane i Marokko målte man torsdag 45,7 grader. Marokkansk maj-rekord. I ministaten Andorra blev der lørdag målt 32,7 grader – også ny maj-rekord.

Det er alt sammen konkrete billeder på dét, forskere har fortalt os længe: At klimaet forandrer sig.

At klimakrisen er nu.

Vi har brug for et opgør!

Billedet består af satellitbilleder fra juli 2018 (den lyse del) og juli 2017 (den mørke del) optaget af ESA – European Space Agency og delt af Andreas Mogensen.

En antihelt fylder 60

En antihelt fylder 60

Af Freja Madeleine Stein

Alles Gute zum Geburtstag Christiane!

I dag for 60 år siden kom Vera Christiane Felscherinow til verden i Hamburg. Mange af jer kender hende nok bare som Christiane F., kvinden der fik den skæbne at blive Tysklands, hvis ikke verdens, mest berømte narkoman.

De første seks år af sit liv boede Christiane i Hamburg inden familien Felscherinow flyttede til Gropiusstadt i Vestberlin, et boligkvarter med nogenlunde samme charme som betonklodserne på Vestegnen. Gropiusstadt blev planlagt engang i 50’erne, mens man stadig var i gang med at rydde op efter krigen. Idéen var at bygge moderne boliger og lave grønne områder, så folk fik lys, luft og sol. Da muren blev bygget i 1961, fik man dog et problem. Man kunne ikke længere udvide Berlin på samme måde, da Vestberlin bogstavelig talt var muret inde. Man valgte derfor at bygge i højden, og endte på den måde med at få plads til omkring 50.000 mennesker i boligkvarteret. Samtidig gjorde man 90 procent af boligerne til almennyttige boliger hvilket senere gjorde Gropiusstadt til et socialt brændpunkt.

Det var her Christiane flyttede ind med sin mor, far, lillesøster og familiens kæledyr i 1968. Flytningen til Berlin skule være et eventyr, men blev i stedet en social deroute for familien. Hendes far drak og ville ikke kendes ved børnene. De skulle i stedet kalde ham Onkel Richard. Forældrene blev skilt, men det gjorde ikke situationen meget bedre.

I bogen Wir Kinder vom Bahnhof Zoo fortæller Christiane hvordan børnene i Gropiusstadt mest var overladt til sig selv, det gjaldt selvsagt også Christiane. Nede på de grønne områder var det den stærkeste af børnene som bestemte over de andre og der stank af tis og afføring. Det var nemlig ofte sådan, at børnene ikke kunne nå at komme helt op til lejligheden hvis de skulle på toilettet og især ikke hvis de boede på de øvre etager og skulle køre op til 30 etager med elevatoren. Så det gjorde de i opgangene og rundt omkring for at undgå at få et par på hovedet af deres forældre, hvis de ikke kunne holde sig inden de kom op. Familien Felscherinow boede i øvrigt selv på 11. etage.

Resten af historien om Christianes ungdomsliv er velkendt fra sterns artikelserie som senere blev til bogen Wir Kinder vom Bahnhof Zoo og filmen af samme navn. Da hun var 12 begyndte hun at eksperimentere med alkohol, hash og LSD. Da hun var 14 var hun prostitueret og heroinafhængig. Hun blev en del af en klike, der trak på den såkaldte ” Kinderstrich” Kurfürstenstrasse, som stadig fungerer som prostitutionsgade i Berlin, og ved Bahnhof Zoo. Christiane gik faktisk stadig delvist i skole på dette tidspunkt og blev blandt andet indlagt med gulsot under en skoleudflugt, da hendes lever ikke kunne holde til det hårde liv, som på dette tidspunkt også er begyndt at ramme kliken hårdt. Hendes veninde Babsi (Babette Döge) dør for eksempel af et ”goldener Schuß” da hun er 14. Hun var det yngste offer for hvad der blev betegnet som en epidemi. Der Spiegel skrev en artikel om problemet, som udkom i det første nummer i 1978 under overskriften ” Hauptstadt der Fixer”, som i indledningen beretter om hvordan Babsi blev fundet med en sprøjte siddende i venstre hånd.

Christiane prøvede flere gange selv at holde op, både med og uden hjælp. En af de mest berømte scener fra filmen er nok den, hvor hende og Detlef tager en kold tyrker for bagefter at tage ned til Bahnhof Zoo og besøge vennerne og lige tage et skud heroin, nu hvor de begge mener at de kan styre det. I bogen beskrives det også hvordan hun var indlagt til afvænning hos Scientology, som gjorde sig i den slags i datidens Berlin. Til sidst ender Christiane med at blive sendt til sin mormor, så hun kan komme helt væk fra miljøet i Berlin. Det er her, at både filmen og bogen mere eller mindre slutter. Det sluttede dog ikke for Christiane. I 2013 udgav hun bogen Mein zweites Leben, hvor hun fortæller hvad der skete sidenhen.

Mens både filmen og bogen har en antydning af, at Christiane blev clean og levede et mere normalt ungdomsliv hos sin bedstemor i Kaltenkirchen flyttede hun i virkeligheden til Hamburg og blev en del af punkscenen, hvor hun blandt andet forsøgte sig som sangerinde. Hun hang i 80erne også ud med både Nena, Bowie og Depeche Mode.

Christianes videre liv var stadig til tider præget af stoffer og titlen som Tysklands mest berømte junkie klæbede sig fast til hende. Især filmen gjorde hende til stjerne. Hun var på dette tidspunkt holdt op med heroin, men dyppede i stedet næsen i kokain, som var blevet hendes nye foretrukne stof.

Hun boede også nogle år i Grækenland, men vendte senere tilbage til Tyskland og Berlin. I 1996 fik hun en søn, og det ændrede faktisk Christianes liv. På dette tidspunkt var hun clean og var i sønnens første leveår på en meget lav dosis metadon. Hun fungerede og elskede at være mor, desværre hang junkieprædikatet dog ved.

Hendes søn måtte for eksempel ikke lege med andre børn, da hans mor jo var kendt narkoman, det vidste alle. Til sidst blev det for meget og i 2008 besluttede hun sig for at udvandre til Amsterdam. Det blev en dramatisk affære, for lige så snart Christiane udmeldte sin søn af det tyske skolesystem slog myndighederne alarm og hun endte med at kidnappe sin søn og tage ham med til Holland. Der opholdt de sig i seks uger indtil Christiane måtte kaste håndklædet i ringen og vende tilbage til Tyskland på grund af pengemangel. Sønnen blev tvangsfjernet og Christiane fik et alvorligt tilbagefald.

Efter at bogen og filmen udkom har Christiane været en slags antihelt og har lige siden haft mediernes bevågenhed. Det har også betydet, at hun måtte betale en høj pris for sin berømmelse. Pressen har hele tiden ventet på det næste tilbagefald og har tit og ofte for eksempel stillet spørgsmål til hvordan Detlef og de andre, som hun hang ud med som ung, har det, hvilket Christiane har fundet grænseløst irriterende for hvordan skulle hun vide hvordan hendes ungdomskæreste går og har det? Helbredet har også lidt stor skade. Således regnede hun i Mein zweites Leben ikke med at have mange år igen. Men hun klarede den alligevel til at blive 60.

Generelt har omgivelserne og livet ikke behandlet Christiane særlig pænt, og det kan man som samfund tænke over for selvfølgelig er hun meget mere end blot en junkie og har klaret sig igennem på trods af, at hun havde alle odds imod sig.

Vera Christiane Felscherinow trak sig i 2014 tilbage fra offentligheden og lever i dag en mere eller mindre anonym tilværelse i Berlin.

Billedet er fra ullstein Bild

Statsministeren Spørger

Statsministeren Spørger

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle
Det her har jeg glædet mig til at dele med jer. I morgen udgiver jeg første afsnit i min nye podcast, ”Statsministeren Spørger”. Og jeg håber, at I vil lytte med.

I noget tid har jeg tænkt over, hvordan jeg kan være med til at skabe et rum, hvor der er lidt mere tid til nogle af de store spørgsmål, som præger vores samfund. Den politiske debat på Christiansborg kan til tider gå hurtigt. Også for hurtigt. Vi gør budskaberne skarpe. Selvfølgelig for at kommunikere tydeligt. Men desværre betyder det også, at nuancerne nogen gange forsvinder. Måske skal vi være bedre til at lytte til hinanden og stille spørgsmål, inden vi giver vores svar. For sandheden er jo, at der sjældent findes én god løsning på de svære spørgsmål. At verden ikke kommer i sort og hvid. Men at politik oftest er fyldt med nuancer, svære overvejelser og dilemmaer.

Jeg har selv været i tvivl. Mange gang. Og i de situationer søger jeg ofte ny information og taler med mennesker, som jeg stoler på og respekterer. Jeg tror oprigtigt på, at det er i den politiske debat – om alt det der er svært – at vi bliver klogere på hinanden og på vores samfund.

I min podcast inviterer jeg hver uge en ny gæst ind til en samtale om et emne, der optager os begge. Ideen er, at der skal være tid til en ærlig snak om de dilemmaer, verden unægteligt rummer. Plads til at være enige, men også uenige.

Det her er min absolutte debut. Min første podcast. I morgen kommer det første afsnit. Det er en samtale med Rune Lykkeberg, chefredaktør på Information, om Vesten før og efter krigen i Ukraine. Og vi når også omkring klimakrisen, Indien og Europa.

Jeg håber, at I vil tage godt imod den 🙏🏼

Byens sjæl

Byens sjæl

Københavns Kommune skriver:

Mød dommerpanelet, der skal være med til at definere Københavns sjæl.

Frem til 23. juni kan du nominere de bygninger, som du mener gør København helt særlig, og som fortæller historien om byen.

Herefter vil dommerpanelet, der består af relevante fagpersoner og kulturpersonligheder, udvælge op mod 10 bygninger fra hver bydel i København.

Til sidst vil de udvalgte bygninger blive behandlet politisk i forbindelse med Kommuneplan 2024.

Du kan læse om dommerpanelet og projektet – og nominere en bygning her.

Ser jeg vred ud?

Ser jeg vred ud?

Af Zenia Stampe

Ser jeg vred ud? Så er det fordi, jeg er det.

Jeg er vred over, at regeringen lader som om, at den går op i kunst og kultur, samtidig med at den igen og igen ofrer kunsten og kulturen til fordel for andre hensyn. Vi kan alle huske den stedmoderlige behandling af kulturlivet under corona, hvor det åbenbart var vigtigere at kunne gå i storcenter end at kunne gå på museum.

Nu er det så et af Danmarks stærkeste kunsteriske miljøer og en hel kunstart, der må lade livet, fordi regeringen har andre prioriteter.

Regeringen har således besluttet at lukke den verdensanerkendte danseuddannelse i København for i stedet at bruge pengene på en ny danseuddannelse i Holstebro.

Holstebro har længe ønsket sig en danseuddannelse, og hele dansemiljøet har bakket op om idéen om en ny danseuddannelse i Holstebro. Men ingen havde drømt om, at det ville ske på bekostning af den uddannelse og det miljø, man har brugt ti år på at skabe i København.

Danseuddannelsen på Scenekunstskolen er en af vores absolut bedste kunsteriske uddannelser i Danmark. Det er den eneste uddannelse på Scenekunstskolen, der er akkrediteret – altså har opnået anerkendelse som uddannelse i internationalt topklasse. De første kandidater blevet udklækket i år!

Men alt det smider regeringen nu over bord, fordi den gerne vil give Holstebro en danseuddannelse – uden at den dog er interesseret i at bruge flere penge på dans eller uddanne flere dansere.

Det er et voldsomt tilbageslag for dansen i Danmark. Da Statens Teaterskole for nogle år tilbage ændrede navn til Den danske scenekunstskole, så var det netop for at understrege dansens ligeværdighed med teatret og for at bringe de to kunstarter tættere sammen. Nu smadrer regeringen danseuddannelsen og isolerer den fra resten af scenekunsten. Det er en kulturpolitisk skandale!

Hvis Socialdemokratiet vil have os til at tro på, at de prioriterer kunsten og kulturen, så omstøder de beslutningen. Det er ikke for sent. Dansen er i forvejen underprioriteret i Danmark. Der er masser af potentiale i både at få en ny danseuddannelse i Holstebro – og bevare den verdensanerkendte danseuddannelse i København sammen med de andre scenekunstuddannelser.

Tak til de studerende på Den Danske Scenekunstskole for at arrangere demonstrationen og lade mig tale. Hvis I presser på udefra – så lover jeg at presse på indefra. For dansen i Danmark! Men også for at kunsten og kulturen har sin egen ret og ikke altid skal komme i anden række!

NÅR DØDEN BLIVER LEVENDE

NÅR DØDEN BLIVER LEVENDE

Af Jan Poulsen


Det er intet mindre end en kraftpræstation, skuespiller Sara Viktoria Bjerregaard og musiker Rasmus Juncker leverer i forestillingen HUN ER DØD, der havde premiere fredag aften (13/5) på teatret Revolver på Østerbro i København.
De to er alene på scenen i den 75-minutter lange forestilling, der er instrueret af Amanda Linnea Ginman, og som stiller skarpt på ”den myrdede kvinde”: Hvorfor er hun så udbredt i kulturens såvel som journalistikkens verden?
Eksemplerne falder nærmest over hinanden i litteraturen, filmen og kunsthistorien, og medierne har kronede, gule BREAKING-dage, når den slags forbrydelser bliver begået, men hvorfor drages vi af det? Hvori består fascinationen?
Om det og meget mere handler forestillingen, der er voldsom, men også æstetisk meget smuk, og så er den et mønstereksempel på, hvordan skuespil og musik kan spille vidunderligt og meget effektfuldt sammen.
Sara Viktoria Bjerregaard rev benene væk under mig – og sikkert flere tusinde andre – da hun var ren ånd i rollen som ”pigen uden navn” (som giver Thomas Jerome Newton nyt håb om at vende tilbage til sin planet) i David Bowies musical ’Lazarus’, da den blev opført på Aarhus Teater i efteråret 2019, og siden har jeg været fan. Hun spillede IKKE rollen på Det Kongelige Teater, men kan bl.a ses i Anders Refns film ’De forbandede år’ (2020).
Hvis du vil opleve hende – og Rasmus Juncker – i HUN ER DØD, og det bør du, skal du skynde dig. Forestillingen spiller kun fem gange i alt på Revolver frem til den 18. maj.
Læs mere om forestillingen på teatrets hjemmeside via linket her.

Foto: Sara Galbiati (taget fra teatrets hjemmeside).

Fra samlingen “Silke og korn” – udvalgte digte af Du Fu

Fra samlingen “Silke og korn” – udvalgte digte af Du Fu

Af Arne Herløv Petersen

Stråtækte hytte

Da jeg for længe siden
forlod min stråtækte hytte
trængtes tatarerne i Chengdu
Nu hvor jeg vender tilbage
er der fred i Chengdu.

Da oprøret begyndte
blev alt vendt op og ned
Den store general
var ved hoffet
og underordnede udklækkede
planer om oprør

Midt på natten
skar de en hvid hest op
Beseglede med blod
deres skumle plan
De samlede troppestyrker
fra Qiongnan i vest
og afskar mod nord
vejen til Jian’ge

Snesevis af borgere
forsøgte at lede byen
Men sådan som det var
kunne man ikke have flere ledere
Så hørte vi om sammenstød
mellem kinesere og tibetanere
Styrkerne i vest vendte
spyddene mod deres fæller

Oprørske officerer
bekæmpede hinanden
Hvem skulle have troet, oprøret
ville brede sig til gribbe og tigre?

Mænd med retfærdighedssans
følte smerte og vrede
Orden og ret blev omstødt
Tre herrer over et distrikt
Myriader af mænd
endte som føde for fisk
Alle ville bestemme
og ingen ære de pligttro

De rejste gabestokke og galger
til fløjter og orgelbrus
og skæmtede og lo
mens de slagtede mænd
så blod i stride strømme
løb gennem byens gader

Hvor de svingede økser
hører man stadig
skrig gennem blæst og regn
De plyndrede alle vegne
stjal heste og voldtog kvinder
Dynastiets love er der endnu
Ufatteligt det kunne ske

Intet at gøre. Jeg måtte flygte
og tre år længes tilbage til Wu.
Buer og pile
over floder og have
Umuligt at komme
til søernes land

Kunne ikke længere
holde mig borte
Kom hjem og banede mig
gennem ukrudt og buske

Ind gennem lågen
De fire fyrretræer
var der endnu
Gik i mine træsko
frem mellem bambus

Den gamle hund
hilste mig glad
Trykker sig mod mig
Snuser ind under kappen
Naboen også
glad for at se mig
Kom over med vin
i et udhulet græskar

Et bud fra præfekten
spurgte hvad jeg behøvede
Byen glæder sig
over at jeg er kommet
Gæster strømmer til landsbyen
Freden er ikke kommet endnu

Soldater værdsættes
mere end lærde
Kastes omkring
som støvfnug for vinden

Hvor kan den gamle
finde fred og ro?
I disse tider
er jeg bare en snylter

Et held, mine knogler
ikke ligger tørre og nøgne
En skam over mine gamle dage
jeg kun tænker på nok at spise

Tør ikke vente mig andet
end at spise vilde bønner

Du Fu (712-770)

Fra samlingen “Silke og korn”, udvalgte digte af Du Fu, der kan købes i Det Poetiske Bureaus butik, Fælledvej 13, 2200 København N.- der har åbent tirsdag til fredag klokken 14-18 og lørdag klokken 13-17, eller bestilles direkte fra forlaget her.

MIN FØRSTE TID SOM FOLKEVALGT 🌱💚

MIN FØRSTE TID SOM FOLKEVALGT 🌱💚

Af Christina Olumeko, Alternativet

Jeg har nu siddet i Københavns Borgerrepræsentation og Teknik- og Miljøudvalget i 4 måneder. Jeg blev valgt ind med et mål om at forme en bæredygtig og billig by med plads til mennesker med forskellige baggrunde. Jeg vil gerne fortælle jer, hvordan det går med at gøre den by til virkelighed.

🌟 Har vi gjort en forskel?
Indtil videre er det små skridt. Sammen med Alternativet (og selvfølgelig andre partier) har jeg bl.a. igangsat analysearbejdet med en klimaplan for 2035, styrket indholdet i antiracisme-planen, afsat penge til 100 billige boliger til de første tre måneder af studiestarten og igangsat pilotforsøg med et borgerting. Og Sammen med SF, RV og Ø har Alternativet lige fået flertal for en intern CO2-pris i København – og det er vigtigt 🌳

💡 Hvad mangler?
Meget endnu, mit fokus er på det lange træk. Vi skal snart vedtage nye planer for delebiler og ladestandere. Her ligger jeg alle kræfter ind for, at vi får indført ambitiøse initiativer. Derudover arbejder jeg videre for billige boliger. Selvom boligpolitikken er meget fastlåst, tror jeg på, at jeg sammen med et flertal på Rådhuset kan så frøene til en ny retning. København skal nemlig kunne bygge meget mere alment, vi skal tilbagekøbe dyre lejligheder og gøre dem billige. Vi skal tage et opgør med en banksektor, der skaber inflation i boligpriserne og skabe grønne områder, der gavner byens beboere og biodiversitet 🐝

🚨 Det svære
Jeg synes, vi har meget travlt i Teknik- og Miljøudvalget. Der er som regel mindst 25 sager pr. møde og til hvert møde læser jeg hundrede siders mødemateriale. Oven i det bruger jeg meget tid på at læse høringssvar og lytte til ideer og indspark fra Københavnerne for at kvalitetssikre beslutningerne – og ikke mindst læse op på fagkundskaben. Men jeg synes ikke, at jeg kan nå det hele. På Frederiksberg har de delt mit udvalg op i 3 mindre udvalg. Når det ikke er sket i København, så skyldes det vanetænkning, og at man gerne vil undgå flere borgmestre. I Alternativet kommer vi til at tage det op – jeg vil gerne undersøge, hvordan vi skaber tid til at sætte os ordentligt ind i sagerne, lytte til borgerne og samtidig have tid til visionerne. Politik skal være gennemtænkt 💭

🔍 Hvad så nu?
Den mere visionære og langsigtede politik koster som regel penge, så jeg glæder mig til de årlige budgetforhandlinger i september, hvor jeg vil arbejde for mindre privatbillisme og flere delebiler, mere klimahandling og bedre forhold for mennesker med handicap øverst på dagsordenen. Jeg vil også fortsætte med at fokusere på, at Alternativet skal tale og samarbejde med alle lige fra Enhedslisten til Konservative. Jeg oplever allerede, at Alternativet har et godt forhold til de andre partier på rådhuset. Og det er afgørende, når vi som et lille parti skal slå hårdere end vores vægtklasse! 🥊 Stay tuned!

Mød en medarbejder i kommunen

Mød en medarbejder i kommunen

Københavns Kommune skriver:

“Jeg elsker virkelig mine ture med Sociolancen. Det er en meningsfuld indsats, der vitterlig gør en forskel for mange, udsatte borgere i København.”

Sådan siger Robert, der arbejder i Socialforvaltningen og som kører Sociolancen, der rykker ud, når udsatte københavnere har brug for social- og sundhedsfaglig hjælp.

”Når vi bliver kaldt ud til en borger på gaden eller i eget hjem, spørger vi altid ind til, hvad den enkelte har brug for. Forleden blev vi kaldt ud til en lejlighed, som var fuldstændig sandet til. Der var flasker i hele stuen, og både indehaver af lejligheden og kæresten var meget berusede. Vi fik en god dialog med dem og fik etableret kontakt til en boligrådgiver med henblik på at få gjort rent i lejligheden. Derudover fik vi også formidlet kontakt til rusmiddelbehandling København. Vi gør i det hele taget meget ud af at bygge bro til relevante sundheds- og socialtilbud i kommunen. Det kan være væresteder, herberger, behandlingstilbud eller tilbud, som kan støtte den enkelte i at fastholde livet i egen bolig,” fortæller Robert og uddyber:

”Når jeg slutter en vagt på Sociolancen, kan jeg virkelig mærke, at jeg har gjort en forskel for mennesker, som har det rigtig svært. Og det betyder meget for mig at kunne være med til at hjælpe folk videre i tilværelsen.”
Sociolancen drives af Københavns Kommune i samarbejde med Regionens akutberedskab. Den kører i hele kommune og er bemandet med en paramediciner fra akutberedskabet og en socialfaglig medarbejder fra Københavns Kommune.

Ser du en borger i København, du er bekymret for, kan du ringe 112. Alarmcentralen vurderer, om det er Sociolancen, der skal sendes ud.

Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Coop leverer et overskud på over en kvart milliard kroner

Af Lasse Bollander, bestyrelsesformand, Coop

Vi kan i dag præsentere et tilfredsstillende resultat for Coop amba-koncernen efter endnu et usædvanligt år i dagligvarehandlen i Danmark og i Coop. Resultatet blev et overskud på 255 mio. kr. mod 337 mio. kr. i rekordåret 2020. Samtidig har vores medlemmer modtaget 283 mio. kr. i bonus.

Et gradvist mere åbent samfund betød overordnet, at det igen blev ‘hverdag’ for vores dagligvareforretning efter ekstraordinær stor vækst. I 2021 var corona, digitalisering, discount, klima og konkurrence nogle af de emner, der fyldte mest i både Coop Danmark og i branchen. Der er god grund til at takke alle medarbejdere i butikker, på lagre og servicekontor for den indsats, der har trukket Coop og vores kunder trygt gennem pandemien.

Vi har brugt og bruger fortsat mange kræfter på at udvikle, teste og åbne butikker i vores nye, grønne discountkoncept, Coop365 discount, med større sortiment, mere vægt på ansvarlighed og lave priser. Samtidig har vi fortsat udrulningen af en helt ny it-platform, som omfatter alle dele af Coop Danmark og måden vi arbejder på. En milliardinvestering og den største enkeltinvestering i virksomhedens historie.

Det er første år med overskud i Coop Bank, og det er meget tilfredsstillende. Det betyder nemlig, at Coop er lykkes med at skabe en medlemsejet bank med fair priser og vilkår, der er blandt de bedste på markedet. I 2021 er arbejdet med at udbrede produktpaletten fortsat, så banken nu også har andelsboliglån og børneopsparing på hylderne.

I 2021 blev FDB Møbler A/S og African Coffee Roasters Ltd. en del af Coop Invest. Med ansvaret for flere selskaber skal Coops ’investeringsben’ bidrage til et økonomisk stærkt Coop. Vi tog også fat på et nyt kapitel og nye ambitioner med forretningsområdet ‘Venture’ i Coop Invest. Her vil vi investere i nystartede virksomheder, som kan have glæde af Coops særlige styrker inden for mad og digitale løsninger.

Vi arbejdede systematisk og målrettet på at nedbringe vores klimaaftryk – og samtidig gøre det nemmere for kunderne at nedbringe deres, og det bliver vi ved med. Blandt andet fik vi som den første danske dagligvarevirksomhed et vigtigt, uvildigt kvalitetsstempel af vores ambitiøse klimaplan af det anerkendte Science Based Target initiative (SBTi). Sammen med indvielsen af den første af en række folkeskove, Storå Folkeskov, nær Holstebro er det bevis på, at vi sætter handling bag ordene for at sikre den grønne omstilling.

Stigende priser på transport, energi og fødevarer udfordrer dagligvarebranchen i 2022, og alle er ramt, både os i Coop og danskerne. I Coop gør vi os klar gennem både offensive og defensive initiativer. Situationen kræver, at vores omkostninger ved at drive forretningen Coop skal bringes ned, og vi vil i den kommende tid reducere bemandingen på Servicekontoret.
Samtidig skruer vi op for tempoet på udrulningen af Coop 365discount, der er kåret til Danmarks billigste kæde. Og vi styrker Coops egne varemærker som vareserien Coop og discountserien X-tra i SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen og Irma Hverdag i Irma, samt vareserien 365 og ansvarlighedsserien Änglamark.

På den måde gør vi det nemmere for vores kunder og medlemmer at spare penge i hverdagen, uden at det går ud over kvaliteten eller ansvarligheden.

Læs mere om resultaterne i vores årsrapport her.