DE KØBENHAVNSKE SVAJERE 🚲🌪️

DE KØBENHAVNSKE SVAJERE 🚲🌪️

Arbejdermuseet skriver:

Budcykel, svajer, ladcykel, long john, short john, kassecykel.. kært barn har mange navne!

Allerede i 1930’erne var cykelbuddet et udbredt erhverv i byerne, og selv børn arbejdede som bybude med at bringe varer ud for købmanden. Helt frem til 1960’erne var det ikke ualmindeligt, at børn arbejdede som cykelbude i byerne. Det er svært at forestille sig i dag, hvor storbyfamiliers el-ladcykler med glade børn i pryder gadebilledet 👨‍👧‍👦🚲

Navnet “svajere” fik cykelbudene, fordi de kom svajende ned ad gaderne på deres Long John-cykler med tunge varer på ladet foran. I 1940’erne blev Svajerløbet indført – en konkurrence blandt de københavnske cykelbude 😎

I dag nøjes børn heldigvis med at lege cykelbude. På Børnenes Arbejdermuseum kan man hoppe på budcyklen og opleve, hvordan det var at være bybud i gamle dage 🤓

Nej tak til køkkenskrald i affaldskurvene på gaden

Nej tak til køkkenskrald i affaldskurvene på gaden

Københavns Kommune skriver:

🚮 Det kan måske være fristende at liste en pose med køkkenaffald ned i den nærmeste affaldskurv, når man i al hast er på vej på arbejde eller studie, eller bare ikke orker at låse sig ind i gården og benytte ejendommens affaldsbeholdere.

Men det er en dårlig idé. For det resulterer i overfyldte skraldespande, som tiltrækker fugle og rotter, der gennemroder og spreder køkkenaffaldet.

Hjælp os med at holde byen ren. Smid ikke dit køkkenaffald i affaldskurvene på gaden – brug affaldsbeholderne i din gård, hvor du også kan sortere affaldet.

Hvis du lejer din lejlighed ud, så husk at fortælle dine gæster, at køkkenskraldet skal sorteres i affaldsbeholderne i gården.
Tak 💚

Ved du hvordan du forbereder dig på skybrud?

Ved du hvordan du forbereder dig på skybrud?

Københavns Kommune skriver:

Det ligner noget fra en dommedagsfilm. Men sådan så det ud på Lyngbyvejen på Østerbro for 11 år siden, da skybruddet ramte d. 2. juli.
Mange københavnere fik ødelagt deres ting mens vandet trængte ind i kældre og de københavnske hjem.

I fremtiden kan vi forvente flere skybrud og ekstremt vejr på grund af klimaforandringer. Derfor er det vigtigt, at du er med til at sikre dit hjem.

Her er gode råd til at sikre dit hjem og din kælder mod vandmasserne:

For dig, der bor i lejlighed:
Kontakt bestyrelsen, boligforeningen eller din udlejer, som kan sørge for de nødvendige tiltag omkring jeres bygning og kælder.

For dig, der bor i hus:

  1. Indret din have, så regnvandet bliver ledt væk fra bygningen, fx at terrænet skråner væk fra dit hus.
  2. Har du gulvafløb i kælderen? Overvej, om du kan undvære det.
  3. Montér godkendte højvandslukkere på gulvafløbene. De lukker automatisk, hvis kloakvandet løber den forkerte vej.

Københavns Kommune og HOFOR har sammen planlagt ca. 350 skybrudsprojekter fordelt over hele byen, men din indsats som boligejer er også vigtig, hvis København skal kunne modstå skybrud i fremtiden.

Få flere gode råd til, hvordan du undgår vand i dit hjem og kælder i linket her.

Jeg sender mine varmeste tanker til Oslo

Jeg sender mine varmeste tanker til Oslo

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Forfærdelige nyheder fra Norge. Et grusomt angreb mens folk var i byen for at fejre noget af det fineste, vi har. Kærlighed, mangfoldighed og retten til at elske den, man vil 🏳️‍🌈

Vi står sammen med hele det norske folk og den norske regering. Jeg sender mine varmeste tanker til Oslo, til de ramte og deres pårørende.

Jeg har i morges været i kontakt med Norges statsminister Jonas Gahr Støre. Jeg udtrykte min dybe forfærdelse ved angrebet og tilbød vores hjælp, hvis der skulle blive brug for det.

Soppesøerne er åbne!

Soppesøerne er åbne!

PRESSEMEDDELELSE

Vi har glædet os til sommer og soppesæson og nu kan du igen pjaske med vand og få våde tæer i byens soppesøer! 😊 🌊 👣

Soppesøerne har åbent på faste ugedage hele sommeren, så der altid er mulighed for et dyp.

I år kommer der desværre ikke vand i soppesøen i Fælledparken, da bunden slår revner. Men du kan skyde med vandkanoner og få skyen til at regne på vandlegepladsen, der holder åbent hver dag.

Byens andre soppesøer holder åbent på skift. Mandag er der åbent i soppesøerne i Valbyparken ved naturlegepladsen og på Hulgårds Plads, onsdag kan du plaske i Nørrebroparken, og i weekenden holder den stadigt nye soppesø i Remiseparken åbent. De er dog lukkede, hvis det står ned i stænger, eller der er lovet torden og andet farligt vejr.

Se hvilke dage, soppesøerne holder åbent her: https://www.kk.dk/soppesoeer

PS: I tour-weekenden 1.-3. juli er alle soppesøer og vandlegepladsen lukket. Du kan til gengæld opleve et væld af andre aktiviteter for hele familien i Fælledparken til Festivélo: https://www.festivelo.dk/

Danmark er blevet dygtige til at presse citronen

Danmark er blevet dygtige til at presse citronen

Af AnneLise Marstrand Jørgensen

Jeg holder snart sommerferie og det er tiltrængt.

Men der er så meget, man ikke kan lægge fra sig. Endnu mindre hvis man er dem, det går ud over. Det siger sig selv.

Det kommer vel ikke som en overraskelse, at der kan være tale om brud på menneskerettighederne, når syriske familier skilles ad.

Danmark er blevet så dygtige til at presse citronen og gå over grænsen.

Egentlig viste Støjberg vel bare vejen, da hun i sin tid erklærede, at hun ville gå til grænsen af konventionerne. Som om det ikke allerede skete. Som om det var noget at være stolt af.

Det hun i virkeligheden mente var, at hun ville overskride alle grænser og sænke barren for hvad man kan tillade sig som politiker i en retsstat.

Og Danmarksdemokraterne! Det lyder som en joke. Det ER en joke, når den der er dømt for at strinte demokratiske spilleregler et stykke kalder sit parti noget som helst med demokrat i navnet.

Jøsses.

Det er slut med at dukke nakken!

Det er slut med at dukke nakken!

Af Sikandar Siddique, Frie Grønne

Der er brug for mindre fremmedfjendsk politik i Danmark. Ikke mere!

Danmarksdemokraterne er lige blevet godkendt som navnet på Inger Støjbergs nye parti – et lidt sjovt navn, når stifteren jo faktisk blev smidt ud af folketinget for at have forbrudt sig mod demokratiet.

Og ja, selvfølgelig er man fri, når man har afsonet sin dom. Det er et helt bærende princip i retsstaten, men det er altså iøjenfaldende, at der er en karensperiode for få et dansk statsborgerskab, hvis man har kørt for stærkt, men man kan starte et nyt parti og blive magthaver i det øjeblik, man har smidt fodlænken. Det er vildt?!

Vi kender ikke Ingers politik endnu, men jeg tør godt konstatere, at det ikke kommer til at gøre noget godt for mangfoldigheden i Danmark. Kampen om at radikalisere vores allerede ekstreme højrefløj bliver kun skærpet nu, og det går ud over os alle. At Støjberg nu vender tilbage til politik, gør kun kampen for mangfoldighed, medmenneskelighed og solidaritet så meget vigtigere.

Det er ikke længere nok at sidde derhjemme og håbe, at der kommer noget fornuft ind i Folketinget – vi må selv skabe den nødvendige forandring.

Vi er nødt til at stå sammen og sige fra i samlet flok. Det er slut med at dukke nakken!

Glædelig Midsommer og Sankt Hans

Glædelig Midsommer og Sankt Hans

Dansk Kvindesamfund skriver:

Glædelig Midsommer og Sankt Hans! 🔥🔥🔥
Hekseafbrændinger hører fortiden til – en dyster og mørk fortid, hvor man brændte kvinder fordi de i datidens samfund blev set som ‘farlige’, ‘letlevende’, ‘udfordrende’ osv. At brænde hekse på bålet er udateret og en skadelig stereotyp forestilling at fastholde i 2022. Lad os brænde følgende på bålet i stedet for:

🔥Patriarkatet
🔥Misogyni
🔥Skadelige kønsstereotyper
🔥Negativ social kontrol
🔥Sexisme
🔥Racisme
🔥Homofobi & transfobi
🔥Victimblaming

Blot for at nævne nogle! Hvad synes du skal brændes på bålet? 🔥🔥🔥

Lidt om danske hekseafbrændinger:

’Henrettelsen af Anne Palles blev den sidste officielle brænding af en troldkvinde i Danmark. Det er meget usikkert, hvor mange, der røg på bålet før 1600-tallet, og i tiden efter er særligt opgørelserne uden for Jylland mangelfulde.

Dog anslås det, at cirka 1.000 personer i Danmark endte deres dage på bålet, dømt for trolddom. 85-90 procent af dem var kvinder. De fleste af dem blev brændt i årene 1617-1625, fordi kong Christian 4. med en ny forordning i 1617 gjorde al form for trolddom kriminelt (tidligere havde den såkaldt gavnlige og helbredende trolddom været tilladt). Loven førte til en klapjagt på de personer, som havde ry for at være troldfolk, og den var med til at tynde ud i netop den del af befolkningen. I anden halvdel af 1600-tallet var der få heksebrændinger i Danmark.

Først i 1866 blev den sidste paragraf om trolddom fjernet fra dansk lovgivning.’


Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/heksen

BYEN ER OGSÅ FOR MENNESKER MED HANDICAP

BYEN ER OGSÅ FOR MENNESKER MED HANDICAP

Af Christina Olumeko, Alternativet

BYEN ER OGSÅ FOR MENNESKER MED HANDICAP ♿ 💚

Nu bliver Middelalderbyen i Indre By snart nemmere at bevæge sig rundt i – også, hvis man har et mobilitetshandicap! Vi har nemlig lige vedtaget en ny byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har en masse fede tiltag får både cyklister og fodgængere. Desværre var der ikke noget tiltag for mennesker med handicap, men det fik jeg tilføjet til planen. Min snak med Dansk Handicap Forbund har vist mig, hvor ofte mennesker med handicap glemmes i politik. Og planen for Middelalderbyen var desværre ingen undtagelse. Men det er nu lavet om.

Jeg er glad for, at jeg kom rundt med Dansk Handicap Forbund, fordi det gjorde, at jeg blev opmærksom på om mennesker med handicap var tænkt ind. Tak for det indblik.

Mere info for de nysgerrige: I kan se udkastet til planen her [PDF].
Nu er planen sendt i høring, og I kan derfor snart få indflydelse på den. Man får en besked i sin e-boks.
Byrums- og trafikplanen er resultatet af en borgersamling, som kørte for to år siden. Det er helt fantastisk, at så mange af borgersamlingens anbefalinger nu kan realiseres. Og så var der i øvrigt ingen med kørestol i borgersamlingen, og jeg tror simpelthen det er derfor, at planen ikke havde fokus på mennesker med handicap. Det er en vigtig viden for mig ift. repræsentativteten i kommende borgersamlinger om trafik- og byrum.

Jeg er bare en dum, fucking perker

Jeg er bare en dum, fucking perker

Af Sikandar Siddique, Frie Grønne

Selvom jeg er folkevalgt, er jeg for mange af jer stadig bare en dum, fucking perker

Forleden blev jeg igen mindet om, at jeg – nærmest uanset hvad jeg foretager mig her i livet – i manges øjne stadig mest af alt bare er en dum, fucking perker.

Det skete på årets Folkemøde, hvor jeg efter at have deltaget i partilederdebat på DR2, sammen med min bror og en ven midt på havnen i Allinge blev stoppet af politiet og afkrævet mit navn og cpr-nummer.

Jeg ved ikke, hvorfor de stoppede mig. Men lad mig spørge på denne måde: Hvor mange gange tror du, Søren Pape Poulsen er blevet stoppet af politiet efter en partilederdebat (altså udover for at få taget selfies, som det skete på Folkemødet)?

Jeg siger ikke, at politiet ikke må stoppe mig. Det må de gerne. Det har de i øvrigt gjort igen og igen gennem hele mit liv, så jeg er vant til det. Ja, ved nogle lejligheder i min barndom og ungdom har de endda tævet mig.

Så jeg kender ligesom proceduren. Men jeg bliver for at sige det på godt nydansk pissed, når politiet ikke stopper folk vilkårligt, men igen og igen i udpræget grad stopper folk med samme hudfarve som mig. Jeg bliver pissed, men mest af alt bliver jeg frustreret. For er vi virkelig ikke kommet længere?

På samme måde som Bendt Bendtsen i sin tid forvekslede en ung og nærmest ukendt Johanne Schmidt-Nielsen med en piccoline, der kunne hente ham en kop kaffe til en afgørende partilederdebat i slutningen af en folketingsvalgkamp, forvekslede politiet på Allinge Havn mig med deres stereotype forestilling af en kriminel: En (relativt) ung, brun mand.

Jeg ved godt, at jeg ikke er lige så kendt som Søren Pape Poulsen eller Pia Olsen Dyhr. Jeg gør mig ingen illusioner om, at politifolk ved, hvem jeg er. De eneste steder, hvor jeg for alvor er kendt, er på Blågårds Plads, hvor jeg voksede op og så blandt rigtig mange af de højreekstremistiske internettrolde, der dagligt chikanerer mig og alt for ofte sender dødstrusler i min retning og siger, at jeg skal skride hjem, hvor jeg kommer fra (og de mener ikke Rigshospitalet, hvor jeg blev født). Ellers føler jeg mig på ingen måder ”For Kendt”, som Lex og Klatten engang sang.

Når sådan noget sker, føler jeg mig i stedet som en dum, fucking perker. En mand, der ikke kan slippe fri, men for evigt er dømt til ikke selv at kunne definere, hvem jeg er, men må finde mig i at andre gør det – bare ved at se på mig. Og det er det, der pisser mig af.

Ligesom det gjorde, da mine forældre og jeg sidste år blev overfaldet verbalt uden for Christiansborg på vej ind til årets demokratiske højdepunkt – Folketingets åbning.

Ligesom det gjorde, da Marie Krarup i en debat på P1 på Folkemødet i fjor fastslog, at jeg ikke er dansker, selvom jeg er født på Rigshospitalet.

Ligesom det gjorde, da Inger Støjberg – under debatten om, hvorvidt der skulle rejse rigsretstiltale mod hende selv – fra Folketingets talerstol fastslog, at det ville klæde mig at tilslutte mig de danske værdier. Hallo, jeg har skrevet under på grundloven. Jeg er valgt til Folketinget. Du er en dømt kriminel, Inger Støjberg. Hvem har mest tjek på de danske værdier?

Det er i de situationer, jeg føler jeg mig som en mand, der af alt for mange ikke bliver set som andet end en dum, fucking perker.

For et par år siden debatterede jeg i forbindelse med amerikanske politis drab på George Floyd dansk politis tilgang til tilfældige stop af borgerne med Politiforbundets daværende formand, Claus Oxfeldt. Der lød forklaringen, at politiet har en såkaldt sjette sans. Det er derfor, de stopper så mange, der ser ud som mig. Det handler, lød Oxfeldts argument, slet ikke om det, man kalder etnisk profilering, hvor politiet i uforholdsmæssig grad uretmæssigt stopper, anholder og sigter personer, der har samme hudfarve som mig. Nej, for dansk politi har ikke et problem med etnisk profilering, har det lydt igen og igen, selvom fakta og rapporter lige så vedholdende påpeger, at det rent faktisk er tilfældet. Det kan i stedet forklares med deres sjette sans, var Oxfeldts argument.

Om det var den famøse sans, jeg også blev udsat for på Bornholm, ved jeg ikke.

Men jeg må i hvert fald konstatere, at politiet igen har benægtet, at det skulle være etnisk profilering. Faktisk siger de, at de slet ikke har henvendt sig til mig, selvom der nu er et øjenvidne, der bekræfter, at det var mig, politiet henvendte sig til – hvilket man i øvrigt også kan se på videoen af episoden.

Hvis man læser mange af kommentarerne til den video, vi optog af forløbet, er jeg nok bare sur over, at de ikke ved, hvem jeg er, det handler i hvert fald ikke om min hudfarve og jeg har sikkert orkestreret det hele for at kunne føle mig krænket og score lidt medietid.

Med andre ord er det for mange at se mig, der er problemet.

Men uanset hvad folk tror, mener jeg ikke, at danske politifolk generelt er racister. Det har jeg i øvrigt sagt og skrevet igen og igen. Der er masser af danske politifolk, der gør et rigtig godt stykke arbejde. Dansk politi har ikke et særskilt problem med racisme; det er Danmark, der har et problem med racisme. Og når der er racisme i Danmark, er der naturligvis også racisme i politiet. Nogen steder.

Da jeg blev født på Rigshospitalet i hjertet af København i oktober 1986, så mine forældre lyst på min fremtid.

De var kommet hertil fra Pakistan som gæstearbejdere og det var bestemt ikke altid lige let, men Dronning Margrethe havde i sin nytårstale knap to år forinden advaret mod de dumsmarte bemærkninger, som mange af deres slags var blevet mødt med fra danskerne, da gæstearbejdere som min mor og far gjorde deres første oplevelser i deres nye hjemland.

”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt. Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, er her et godt sted at begynde,” havde dronningen sagt.

”Et godt sted at begynde.” For min mor og far handlede det om, at deres børn skulle bidrage til det samfund, de blev født i. Vi skulle uddanne os. Vi skulle tro på noget. Kæmpe for noget. Bevise, at vi var gode nok.

Det var selvfølgelig lettere sagt end gjort. Ikke alt blev, som de drømte om, der var mange bump på vejen, som der nu engang ofte er, når man vokser op et sted som Blågårds Plads på Nørrebro. Men forestil jer alligevel den stolthed, de følte, da deres søn blev valgt til Folketinget knap 33 år senere. De følte, at de havde leveret på deres del af aftalen. En søn, der havde en mening om, hvor Danmark skulle bevæge sig henad.

Jeg er stolt af, at jeg har gjort min forældre stolte.

Men når jeg ser tilbage på mine indtil videre lidt over tre år i Folketinget, er det, der står klarest for mig, at jeg har været en fremkaldervæske for den racisme, der er i Danmark og som har vundet indpas i store del af det politiske spektrum. Min blotte tilstedeværelse i Folketingssalen er for nogle af mine kolleger en invitation til at skrue op for racisme og fordomme. Til at lave galden og hadet flyde frit. En mulighed for at vise sig som en, der er strammere og har en hårdere retorik over for brune end resten af Folketinget.

Det har egentlig været ufrivilligt, at jeg på den måde har været med til at udstille både racismen og uviljen til at erkende, at den eksisterer og er et problem. Men det har også været vigtigt. Det er derfor, jeg har skabt partiet Frie Grønne, så vi kan kæmpe for at skabe en antiracistisk Danmark.

Da jeg uploadede en video af episoden på Bornholm på Twitter, var kommentaren fra Socialdemokratiets retsordfører Bjørn Brandenborg følgende: ”Hvad er problemet? Er du for fin til at tale med politiet, fordi du er folketingsmedlem?”.

Efterfølgende anklagede han mig for at gamble med tilliden til politiet, ”der jo egentlig bare passer deres arbejde”. Hvor tit er du blevet stoppet uretmæssigt af politiet, Bjørn Brandenborg? Min virkelighed er, at jeg nok hundredvis af gange er blevet stoppet af politiet uden grund. Jeg er ret sikker på, at jeg uretmæssigt er blevet stoppet mere af politiet end hele den socialdemokratiske folketingsgruppe, der trods alt tæller 49 personer til sammen. Er det virkelig det, politiet skal bruge deres ressourcer på?

Ja, jeg fokuserer på min hudfarve. Fordi jeg hele tiden bliver mindet om den. Af andre.

Ja, jeg fokuserer på min religion. Fordi jeg igen og igen får at vide, at den er et problem.

Ja, jeg bruger meget af min tid på at tale om racisme. Fordi jeg og folk jeg holder af og mennesker, jeg repræsenterer som folkevalgt, oplever den nærmest hver eneste dag.

Jeg bliver beskyldt for at søge konflikterne. Det gør jeg måske, fordi jeg vil ikke finde mig i det bombardement, som vi har været udsat for i mindst to årtier, bare fortsætter og fortsætter og fortsætter. Jeg viger ikke uden om, jeg dukker ikke nakken, jeg tage gerne kampen.

For hvis vi ikke tager kampen, vinder racismen og hader og islamofobien bare endnu mere frem, som den har gjort det siden jeg gik ud af folkeskolen. Så fortsætter styrtet mod bunden bare med stadig højere fart. Tror I virkelig, at vi bekæmper racisme ved at lade som om, der ikke er et problem med etnisk profilering i dansk politi, ved at vi lader som om, at racisme ikke ødelægger karrierer, før de kommer i gang på arbejdsmarkedet, ved at påstå, at det overhovedet ikke eksisterer?

Bare fordi du ikke selv har været udsat for racisme, kan det godt være noget, der fylder hver eneste dag i mange andres liv. Det burde være åbenlyst, men det er det åbenbart ikke. Og bare fordi du synes, det vil være mere belejligt ikke at tage diskussionen om racisme, ikke at erkende, at det er samfundsproblem, der er blev så gennemgribende, at regeringen fører politik, der med åbne øjne (og af og til slet skjult stolthed) diskriminerer på baggrund af hudfarve og etnicitet, ja, bare fordi det da ville være dejligere, hvis vi ikke skulle se os selv i spejlet og erkende, hvad vi er blevet, så forsvinder problemet altså ikke af den grund.

Jeg gør det her, fordi der er et vi, der er så meget større og vigtigere end mit eget jeg.

Et vi, der er alle os, der aldrig bliver set som gode nok uanset, hvad vi gør.

Et vi, der er alle os, der uddanner os som aldrig før, mens stadig skal sende mange flere ansøgninger for at komme i betragtning til et job. Og så samtidig høre på, at vi er dovne og nogle nasserøve, når vi ikke engang bliver kaldt til samtale.

Et vi, der er alle os, der bidrager på lige fod med resten af befolkningen til samfundet, men bliver betragtet som andenrangsborgere og diskrimineret af lovgivningen.

Et vi, der er født og opvokset her i landet og har lige så meget ret til at være her som alle mulige andre, men som stadig skal høre på, at vi skal skride hjem, hvor vi kommer fra.

Et vi, der er alle os, der er fucking trætte af, at vi lige meget, hvor meget vi prøver og at vi lige meget hvor meget vi opnår, stadig bare af alt for mange bliver set som nogle dumme, fucking perkere.

Og vigtigst og for mig mest håbefuldt: Et vi, der ikke vil finde os i det længere.

Jeg har sagt det før, men hvis den ikke er sivet ind: Mine forældre dukkede nakken. De var kommet hertil fra et andet land. De skyldte taknemmelighed. De skulle bevise deres værd. De skulle leve op til den tillid, de var blevet vist, da dørene til et fremmed land blev slået op.

Men det stopper der. De er mine forældre, de er ikke os. De er ikke vores generation.

Jeg kommer aldrig til at dukke nakken.

Jeg har intet ekstra at være taknemmelig for – ikke udover alt det, vi alle sammen kan være evigt taknemmelige for: At vi er født i et af verdens bedste lande. Det skal vi alle sammen være. Det er jeg i hvert fald.

Jeg har lige så meget ret til at være her som alle andre. Jeg er født her, du er født her. Vi er lige heldige. Vi skal begge gøre vores bedste, men jeg skal ikke gøre mere end dig. Eller det burde jeg i hvert fald ikke skulle.

Og det kræver, at vi – ikke kun mig og mine, men også dig og dine – i fællesskab bekæmper den racisme, diskrimination og forskelsbehandling, der er en del af Danmark anno 2022. Jeg gør det i Frie Grønne og jeg håber, du vil være med, men det vigtigste er ikke, hvor du gør det, men at du gør det.