Lyt til en af verdens førende eksperter og få et bedre overblik over corona situationen

Lyt til en af verdens førende eksperter og få et bedre overblik over corona situationen

Den 28. marts sidste år delte vi et interview med Dr. Kim Woo-Ju, der stadig er en af de bedste redegørelser for SARS-CoV-2. I dag kan du se et interview med Dr. Jerome Kim fra International Vaccine Institute , der giver et godt overblik over situationen nu og hvordan den nærmeste fremtid ser ud. Bemærk stakkels Sverige undervejs. Han forklarer også konceptet bag mRNA vaccinerne (Pfizer, Moderna) og det helt særlige ved de kommende Johnson & Johnson vacciner. Og advarer om problemet med vores brug af antibiotika, der er fremtidens helt store udfordring.


Firestjernet og midlertidig studiebolig på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers

Firestjernet og midlertidig studiebolig på Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers

BC Hospitality Group melder sig klar på banen for at hjælpe kommende studerende med med tag over hovedet op til studiestart i København. Det sker i samarbejde med lejebolig.dk.

Det er samme scenarie hvert år op til studiestart: Alles kamp mod alle for at gafle en eftertragtet studiebolig eller kollegieværelse inden det går løs i København, og i år er ingen undtagelse – nærmest tværtimod. Der er endnu mere pres på studieboliger som følge af de ekstra studiepladser der er oprettet, og det klassiske sabbatår på pause i denne omgang.

Denne gang er løsningen faktisk inden for rækkevidde, i hvert fald på den korte bane, for det er en kendt sag at de københavnske hoteller i allerhøjeste grad har savnet gæster denne sommer. For at få mere liv på hotelgangene og samtidig løse en akut udfordring, har BC Hospitality Group, som bl.a. driver Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers, valgt at allokere et antal værelser til håbefulde studerende indtil de har fundet en mere permanent løsning.

Crowne Plaza har allieret sig med lejebolig.dk, en af landets største boligportaler, som står for selve udlejningen af værelserne og er man på vej ud i sit nye studieliv, uden et sted at bo, er løsningen kun et par klik væk. Praktiske informationer, pris og beskrivelser af værelserne kan ses der.

”Vi har pladsen og kan uden problemer indrette hotellet så vores ”almindelige” hotelgæster og unge studerende kan være under samme tag. De værelser som udbydes som studieboliger er i en samlet blok, så logistikken og praktikken er på plads. Det giver rigtig god mening at tilbyde denne løsning her og nu, og så vi glæder vi os til mere liv i huset igen.” siger Jens Frank-Mikkelsen, General Manager, Crowne Plaza Copenhagen Towers.

Michael Eggert, lejebolig.dk: “Vi oplever lige nu en kraftig efterspørgsel efter ledige lejeboliger, så samarbejdet omkring hotelværelser er vi rigtig glade for. Det kan blandt andre give kommende studerende tag over hovedet, så boligsøgningen efter en mere permanent lejebolig kan ske i ro og mag den kommende tid, hvilket er i alles interesse.”

Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers ligger i Ørestad, København, med metrostation og Amager Fælled som nærmeste nabo, og kun 10 minutter fra centrum.

Lej en studiebolig her for kr. 5,000,- pr. måned.

Masker i Japan

Masker i Japan

Af Mette Holm


Det siges, at den beskyttende gazemaske blev opfundet af den kinesisk læge Wu i 1910 under pesten i Manchuriet, hvor 95 % af de smittede døde. Han gennemskuede, at smitten var luftbåren, og foreslog alle at bære de gazemasker, som han havde udviklet. De vestlige læger afviste idéen og døde, men doktor Wu overlevede.

Det hørte jeg om i en spændende podcast, som Christine Bechameil anbefalede: ‘Masking for a friend’.

Igen under 1918 Epidemien blev masken også brugt som forebyggende både for ikke at smitte og ikke at blive smittet – også i USA, som dog ikke har brugt maskerne siden – før nu altså. Det har man til gengæld i Kina, som har haft flere epidemier. I en periode påbød Mao faktisk, at folk skulle bære masker i visse sammenhænge. Derfor er det blevet naturligt for kinesere at bære masker, og det er det også for japanerne, som ofte færdes mange mennesker sammen.

I Japan bærer man maske af mange årsager. Lige i øjeblikket selvfølgelig på grund af corona. Abe har anbefalet, at ALLE bærer maske i det offentlige rum, og det gør de fleste så. Man bærer primært for ikke at smitte andre, men håber selvfølgelig også selv at undgå smitte.
Dog har det gennem lang tid været almindeligt at bære maske i Japan. Under SARS i 2002 og fugleinfluenzaen i 2006 vænnede man sig til det, og i 2003 blev der ydermere lavet nogle særlige masker, som beskytter pollenallergikere (allergi mod cederpollen er steget voldsomt de seneste år), og i 2011 tog man masker på for at beskytte sig mod mikropartikler efter Fukushima-katastrofen.

Men masker bruges også af helt andre årsager. Nogle kvinder bruger dem de dage, hvor de ikke gider tage makeup på, eller hvis de har en grim bums. Andre tager dem på for at kunne være i fred. Det er, som om man forsvinder lidt, når man tager en maske på. Nogle bruger dem endda som et værn mod kulden.

Her under corona, hvor jeg har boet i en tekstilby, er der ingen grænser for, hvor mange masker der er blevet sat i produktion. Så det er også ved at blive et modefænomen. Unge mænd bruger sorte masker, unge piger vælger måske blonder eller blomster. OG da jeg interviewede Kengo Kuma havde han en blomstret maske på med Okinawa-motiv – næsten magen til den, jeg selv bar.

Værsgo, og overvej nu lige, om de mon virkelig er så nytteløse, som man tror i Danmark.

Den almindelige koreaner på gaden ved mere om virus end mange europæiske sundhedseksperter

Den almindelige koreaner på gaden ved mere om virus end mange europæiske sundhedseksperter

Denne voxpop viser med al tydelighed hvor stor know-how, der er om virus i Sydkorea. Alle anvender maske. Og regeringen sørger for at der er masker til alle. Hvis man ikke anvender maske bliver man med rette udsat for public shaming. Interviewet, der bliver henvist til i begyndelsen af indslaget, kan ses her.

Interview med grundlæggeren af Huawei

Interview med grundlæggeren af Huawei

Ren Zhengfei svarer på spørgsmål fra SCMP. De færreste er nok klar over at Huawei er medarbejderejet, at tre topchefer overtager ledelsen på skift hver sjette måned (for at de ikke skal falde i søvn bag rattet!), at de ikke er børsnoterede, men alligevel udsender åbne årsregnskaber og at de – ligesom Facebook i øvrigt – er en stor tilhænger at GDPR regelsættet fra EU.

Huawei blev grundlagt i 1987 af ingeniøren Ren Zhengfei.

Vaccineapartheid

Vaccineapartheid

Af Margrethe Auken

Jeg vil meget, meget nødig vaccineres med en vaccine der kunne have gået til en fattig palæstinenser.

Det siger min kollega Karsten Hønge i Politiken i dag, og jeg er enig.

Mette Frederiksen tager torsdag til Israel for at indgå en aftale om vacciner med et land der ikke vil sikre vacciner til borgerne i sine besatte områder.

Eksperter med forstand på Israels forpligtelser ifølge Folkeretten som besættelsesmagt kalder det ’vaccineapartheid’.

Regeringen skal ikke købe vacciner som burde være brugt på palæstinenserne, opføre vaccinefabrikker eller samarbejde om noget som helst før Israel overholder international lov og dropper vaccineapartheids-politikken.

Israel har i øvrigt solgt sine borgeres sundhedsdata i handlen med Pfizer, og flere organisationer er bekymrede. Sundhedsdata er guld for overvågningskapitalismen.

Derudover har Israel sagt ja til fuldstændigt at friholde industrien for dens juridiske ansvar hvis det viser sig at vaccinen har alvorlige bivirkninger.

Det kan godt være Mette Frederiksen tror hun kan lære noget af israelerne. Men siger Statsministeren ikke klart fra overfor Israel, accepterer hun implicit Netanyahus vaccineapartheid og trumpske vaccinediplomati.

Det både underminerer EU’s vaccinestrategi, fastholder palæstinensernes ringe adgang til vacciner og skader Danmarks omdømme.

MIT LIVS SKØNHEDSKONKURRENCE

MIT LIVS SKØNHEDSKONKURRENCE

Af Leif Lønsmann

Den 1.marts 2001 afleverede jeg 15 mapper på en adresse i København. I mapperne lå DRs ansøgning om en fjerde radiokanal, FM4.

DR havde siden 1984 drømt om at kunne sende på fire kanaler. Da frekvensen endelig blev frigivet, var der imidlertid politisk flertal for at kanalen ikke skulle gives til DR, men i stedet sættes i åbent udbud, således at de private aktører kunne give DR konkurrence på landsdækkende radio.

Udbudet blev udformet som en såkaldt “beauty contest”, hvor den bedste ansøgning, uagtet afsender, ville vinde frekvensen, men til gengæld selv skulle finansiere indholdet.

DR valgte at trodse den politiske modstand og sammensatte en ansøgning om en kulturkanal, som skulle supplere DRs tre kanaler, således at vi kunne tilbyde 4 komplementære kanaler døgnet rundt: P1 som talekanalen med fokus på samfundsstoffet. P2 med fokus på kultur og musik. P3 for de 20-40 årige og P4 med udgangspunkt i de regionale programmer fra DRs ni distrikter.

Hundredvis af radiomedarbejdere havde i månedsvis knoklet med DRs ansøgning. Alle bidrog aktivt selvom de vidste at de fire kanaler skulle finansieres indefor det samlede budget for de eksisterende tre kanaler, og at en hel del medarbejdere derfor skulle omplaceres eller i værste fald afskediges for at give plads til andre kompetencer. Hvis vi altså vandt skønhedskonkurrencen.

Vi var ikke alene om at ville have kanalen. Berlingske Tidende, Jyllandsposten, Politiken, Bonnier, Aller, MTG/TV3, Arbejderbevægelsen, en stribe tyske medievirksomheder og sågar Lønmodtagernes Dyrtidsfond rakte også ud efter kanalen.

Den 26.marts modtog jeg en kort besked fra Radio- og tv-nævnets formand, Mogens Koktvedsgaard. Nævnet mente, med formandens ord, at DRs ansøgning var “ikke bare den bedste, men klart den bedste”, og at “valget af DR er det bedste for de danske radiolyttere”.

Den 1. september, efter kun fem måneders forberedelse, var vi klar, og kunne byde lytterne velkommen til P2, med 24 timers kultur, musik og oplevelsesradio.

FM4 er gået videre til andre, men “firekanalstrukturen” lever stadig. Til gavn for lytterne. Stay tuned!

PS. Skønhedskonkurrencen gjaldt ansøgningen. Ikke ham der afleverede den…

En smuk dag i Øksnehallen

En smuk dag i Øksnehallen

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Håbefuld start på en smuk dag i Øksnehallen i morges. Højt engagement hos medarbejdere, hvor flere selv har meldt sig til opgaven. Og lettede og berørte danskere, der nu er vaccinerede med første stik. Talte med flere, der beskrev en følelse af frihed. Andre fortalte om tryghed.

I dag tester vi Danmarks vaccinekapacitet over hele landet. Vi har allerede vist, at vi er blandt de absolut førende til at bruge vaccinerne, så snart vi har modtaget dem. Regionerne skal være klar til at vaccinere op mod 100.000 danskere om dagen, når vi har vacciner nok til det – og vi vil inddrage private virksomheder for at få en daglig kapacitet på helt op imod 400.000 om dagen.

Det gør mig glad at se, hvor mange danskere, der takker ja til vaccinen. Det går desværre stadig for langsomt med at få vacciner leveret. Sådan kan det ikke fortsætte. Det var mit klare budskab i går til mine europæiske kollegaer. Vi skal udvide den europæiske vaccineproduktion, så vi i fremtiden står stærkere i kampen mod en pandemi.

Rigtig god fredag.

Lad københavnerne bestemme

Lad københavnerne bestemme

Af Niko Grünfeld, Frie Grønne

76% af københavnerne er IMOD byggeriet på Amager Fælled og Stejlepladsen. Til gengæld har det politiske flertal på Rådhuset givet grønt lys til at bygge på Amager Fælled og Stejlepladsen. Derfor foreslår jeg en kommunal folkeafstemning den 31. august 2021 til afstemning på næste møde i Borgerrepræsentationen, hvor københavnerne skal tage stilling til, om Amager Fælled og Stejlepladsen skal friholdes for byggeri. Lad københavnerne bestemme, hvorvidt der skal bygges eller ej. Denne meget omdiskuterede sag kan de 55 borgerrepræsentanter ikke alene tage stilling til.

Det er corona, vi bekæmper – ikke hinanden

Det er corona, vi bekæmper – ikke hinanden

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle,


Jeg vil gerne dele mine og regeringens overvejelser med jer forud for, at vi snart kan tage de næste skridt i en gradvis og ansvarlig udfasning af restriktionerne.

Et forbehold først: De fleste er nok – med rette – optaget af, hvad der konkret sker fra 1. marts og frem. Hvad åbner, og hvad gør ikke. Det kan jeg ikke svare på endnu. Beregninger fra eksperter og myndigheder skal drøftes med Folketingets partier. Det sker tirsdag. Og forhåbentligt kan vi så onsdag melde ud, så det stadig sker i ordentlig tid, inden restriktionerne udløber.

Teksten handler derfor om noget andet – om den tilgang vi har som regering. Ligesom jeg vil forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, der er rejst den seneste tid. Jeg vil gerne gøre det grundigt, så det bliver ret langt (og måske med fare for, at en enkelt sætning kan tages ud af kontekst, sådan er det nogle gange selvom man forsøger at få nuancerne med).

Helt overordnet synes jeg, der er grund til en vis optimisme.
Hvor vi i efteråret gradvist måtte stramme restriktionerne. Obligatorisk brug af mundbind. Begrænsede åbningstider på restauranter. Geografiske og delvise nedlukninger. Og til sidst en omfattende nedlukning. Samtidig med at dagene blev kortere, vejret koldere, og vi stod over for en lang vinter.

Så er perspektivet et helt andet nu. Jeg ved ikke, om vi endnu kan sige, at vi har lagt det værste endeligt bag os. Men det nærmer sig.
Foråret er på vej. Og selvom marts kan være en blandet fornøjelse sådan rent vejrmæssigt, så er det blevet mere lyst. Dagene er længere. Det bliver nemmere at være udenfor.

Samtidig er mere end 300.000 danskere nu vaccinerede første gang. For hver dag, der går, bliver endnu flere vaccinerede. Det har mildest talt udfordret os, at vaccinerne er blevet forsinkede. Men inden for de næste måneder kommer vi til at modtage virkelig mange vacciner og så bliver der for alvor sat turbo på. Vi har allerede vist i Danmark, at vi er blandt de absolut førende til at bruge vaccinerne straks vi har modtaget dem. På fredag gennemfører regionerne derfor også et ”storskala”-forsøg, hvor der vaccineres så mange som muligt på én dag. Så vi sikrer os, at vi er klar til den periode, hvor vi skal vaccinere mere end 100.000 danskere dagligt.

Endelig – ikke mindst – har vi banket smitten ned. Igen! Fra et rekordhøjt niveau med mere end 4.000 smittede på én dag i midten af december er vi nu på cirka en tiendedel. Jeg har sagt det før, men det er altså imponerende, at det lykkedes på dét tidspunkt, hvor det var absolut hårdest. Hvor trætheden var størst. Hvor vejret var mørkest og dårligst. Og hvor smitten var så udbredt, at det krævede en ekstraordinær indsats at stoppe spredningen.

Nu diskuterer vi ikke længere overbelastningen af sygehusene, overdødelighed og smitte på plejehjem. Vi kan i stedet forholde os til at udfase nogle af restriktionerne.

Tænk – vi er på vej mod et forår, mod vacciner og mod en gradvis udfasning af restriktionerne. Det er da positivt! Og værd at glæde sig over. Særligt fordi, at det på ingen måder var givet. Det skyldes danskernes enorme ansvarlighed.

Spørgsmålet er så, hvordan restriktionerne skal udfases.
Når vi lemper restriktionerne, så øger vi aktiviteten i samfundet. Vi kan stadig gøre meget med afstand, håndsprit, mundbind osv. – men det kan ikke forhindre, at en øget aktivitet også vil betyde øget smitte.

Jeg nævner det, fordi mange virksomheder og foreninger siger: Hos os kan vi godt finde ud af det. Og det er helt sikkert rigtigt. Der er udtænkt mange gode initiativer og tiltag, der kan begrænse smitterisikoen.

Men risikoen er der. Og jo mere, der er åbnet, jo større er risikoen. Det er ikke den enkelte aktivitet, men den samlede aktivitet, der her er det afgørende.

Betyder det så, at vi slet ikke skal løbe en risiko? Nej. Når vi udfaser restriktioner så løber vi en kalkuleret risiko. Det er præcis, hvad eksperterne har regnet på. Hvis dét og dét åbnes, hvor meget stiger smitten og indlæggelser så.

Her er vores udgangspunkt godt, fordi vi har banket smitten ned.
Vi er (indtil videre) lykkedes med at forsinke smitten væk fra de ”værste” måneder, hvor den havde bedst mulighed for at sprede sig, og hvor få var vaccinerede. Men! Vi kan omvendt ikke ”give los” – for vi er endnu ikke på sikker grund.

Og med B.1.1.7-mutationen , der nu er den dominerende i Danmark, skal der endnu mindre til, før smitten eksploderer og dermed risikerer at komme ud af kontrol. Det er det, flere eksperter taler om som en mulig ”tredje bølge”. Det må ikke ske nu, hvor vi stadig mangler at vaccinere mange ældre og sårbare. Desuden er der stadig meget, vi endnu ikke ved om mutationerne.
Opgaven er altså svær: Vi skal udfase restriktioner på en måde, hvor vi samtidig forsinker smitten i at sprede sig for hurtigt. Derfor er udfasningen nødt til at ske gradvist og ansvarligt.

Jeg ved godt, at omkostningerne ved nedlukningen er store – meget store. Og derfor er mange med rette utålmodige. Det er jeg også selv.

Men pas på sirenernes sang. Vi må ikke åbne så meget så hurtigt, at vi risikerer at skulle lukke helt ned igen. Det vil nemlig kunne ende med en nedlukning, der samlet set er endnu længere end det, vi må udholde, hvis vi går gradvist frem.

Jeg sagde i min nytårstale, at januar og februar ville teste vores udholdenhed. Jeg tror, at marts – og måske april – kommer til at teste vores tålmodighed.

Derfor er der brug for en samlet plan, som det også er blevet efterlyst politisk. De drøftelser inviterer regeringen til når der er afklaring om, hvad der skal ske 1. marts.

På mange måder har vi dog allerede nogle ret centrale elementer i en sådan plan.

Allerede i januar bad regeringen en række uafhængige eksperter inden for både sundhed, økonomi og samfundsforhold om at vurdere en række restriktioner som grundlag for den rækkefølge de bør udfases i. Det gjorde de på en række parametre, blandt andet i forhold til deres betydning for smittespredning, trivsel, økonomi og borgernes frihed.

På den baggrund anbefalede de, at vi startede med at få de mindste skoleelever tilbage i skole. Fordi det er vigtigt for økonomien, at forældrene kan arbejde. Og af hensyn til børnenes trivsel.

Det skete som bekendt den 8. februar.

Eksperterne har omvendt anbefalet, at det sidste, der lempes, er nattelivet. Blandt andet fordi, der er risiko for en meget høj smittespredning.

Mellem 0.-4. klasse på den ene side og nattelivet på den anden side er så alle de andre restriktioner. Uddannelser, erhverv og arbejdspladser, kultur og idræt samt forsamlingsforbuddet.
Inden for hver kategori har eksperterne anbefalet en rækkefølge. F.eks. at afgangsklasser i grundskolen og på ungdomsuddannelser kommer tilbage før studerende på de videregående uddannelser. At butikker åbner igen, før hjemmearbejde erstattes af fysisk fremmøde på arbejdspladsen. At udendørs kulturinstitutioner åbner før indendørs. Og at der gives større muligheder for udendørs idrætsaktiviteter før de indendørs.
Udgangspunktet er altså denne ret omfattende rapport, der anbefaler en overordnet rækkefølge inden for hver kategori. Næste skridt var så at beregne hvad de enkelte restriktioner medfører af aktivitet og dermed smitte, hvis de lempes. De beregninger er foretaget af nogle andre eksperter og matematikere. Og de har netop regnet på nogle af de elementer, der står først i hver kategori: afgangselever, detailhandel og udendørs idræt og udendørs kulturinstitutioner.
Oven på det kommer eksperter og myndighedernes rådgivning til os politikere om, hvad der vil være hensigtsmæssigt og hvad det vil betyde for belastningen af vores sundhedsvæsen.
Det er noget af det materiale, der drøftes tirsdag med Folketingets partier.
I den offentlige debat er det blevet efterspurgt, at der regnes på alt – og nogle har kritiseret, at det først er så kort tid inden deadline, at beregningerne er færdige. Det er der nu en god grund til.
Selvom der er mange forbehold ved beregningerne, så er de stort set det eneste grundlag, vi har for at vurdere, hvad der skal ske. Derfor skal de selvfølgelig være så præcise som det nu er muligt og det betyder blandt andet, at de skal foretages så tæt på udløbet af restriktionerne som muligt. Simpelthen for at have de mest aktuelle smittetal med. Hvis beregningerne f.eks. var foretaget i starten af januar, hvor smitten var højere, havde de givetvis udelukket nogen form for udfasning af restriktioner.
Nu – hvor smitten er lavere – er det stadig eksperternes entydige vurdering, at der ikke er plads til en fuld genåbning. Og derfor giver det ikke på nuværende tidspunkt mening at regne på de restriktioner, der realistisk set ikke kan lempes 1. marts.
Det er noget af det, der gjorde de politiske forhandlinger om genåbningen sidste år svære og som måske vil gøre det igen i år. At materialet kommer i sidste øjeblik. Ikke fordi, nogen ønsker det – men fordi, det er nødt til at være sådan for, at beslutningsgrundlaget er mest sikkert. Og selvom de enkelte restriktioner kan beregnes isoleret, så kan de tilsyneladende ikke efterfølgende lægges sammen – det skal, som jeg forstår eksperterne, ske inden. Således at beregningerne ”bundtes” sammen i opstillede scenarier for den samlede aktivitet.
En samlet plan kan også indeholde muligheden for det, som bl.a. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har kaldt en ”fleksibel” genåbning, hvor det ikke behøver være ”alt eller intet”. Det er jeg enig i. Derfor er regeringen også positiv over for f.eks. regionale åbninger, så længe det sundhedsmæssigt er forsvarligt, ligesom der jo nu sker lokale nedlukninger.
Et af vores bedste redskaber til at holde smitten nede er test. Og hvis vi bruger det endnu mere (selvom Danmark er blandt de lande, hvor flest bliver testet) så kan det forbedre mulighederne for at vi kan udfase restriktionerne.
Jeg har godt bemærket, at der på baggrund af et interview, jeg gav til Berlingske sidste søndag har floreret et lidt vildt regnestykke om, at flere test skulle koste 100 milliarder kroner om året. Det er ikke umiddelbart et regnestykke, jeg kan genkende.
Men jeg står fuldstændig ved, at vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå nye nedlukninger i fremtiden. Her er test afgørende, så vi kan opdage og bryde smittekæder.
Og ja, det vil der selvfølgelig være en udgift forbundet med, men det vil være langt mindre end den pris vi lige nu betaler for, at samfundet er lukket ned (som så igen er en pris, der er langt mindre end omkostningen ved at lade sygdommen rasere og ødelægge vores sundhedsvæsen og økonomi, men det er en anden snak).
De matematikere, der nu har beregnet scenarier for udfasning af restriktioner, har indregnet betydningen af test. Det påviser, at en stigning i smitte kan reduceres ved øget brug af test. Det vil – i sidste ende – give plads til en udfasning af restriktioner, der er større end ellers.
Derfor, hvis jeg skal sige det lidt skarpt: Man kan ikke både ønske en omfattende genåbning og samtidig være imod øget brug af test. Tværtimod; test er forudsætningen.
Når alt det er sagt, så har en samlet plan ét stort forbehold: Det er en virus, vi kæmper imod. Det er biologi. Det er ikke en undskyldning for ikke at planlægge – det skal vi, og det gør vi – men vi skal gøre det med den realisme, at det f.eks. er svært sætte præcise datoer for, hvad der kan ske hvornår langt ude i fremtiden.
Således om, hvor vi står i Danmark lige nu, et indblik i maskinrummet og den videre proces frem. Til sidst nogle lidt mere filosofiske overvejelser om håb og frygt og den polarisering, vi desværre også ser tendenser til.
For mig er håbet en helt afgørende del af det at være menneske. Alle har brug for håb. Det bliver godt igen! Og lige nu er der også god grund til at være håbefuld. Som jeg indledte med at skrive; vi har igen vist, at vi sammen kan banke smitten ned. Foråret og ikke mindst vaccinerne er på vej. Vi står over for at udfase restriktionerne. Langsomt, ja – men det går dog den rette vej.
Det ændrer bare ikke på, at selvom vi kan og skal håbe på det bedste, så er vi nødt til at lægge en strategi, der også tager højde for andre – og mindre optimistiske – scenarier. En strategi skal hverken alene være drevet af håb eller frygt, men af realisme og nøgterne vurderinger. Undervejs har der været masser af tvivl, bekymringer og alvor. Det tror jeg også har været nødvendigt for, at vi har klaret den. Jeg ved ikke, om vi ligefrem har ”set frygten i øjnene” – det er så voldsomt et udtryk. Men mon ikke i hvert fald de fleste af os har været bekymrede for enten at blive smittet eller måske være dén, der bar smitten videre til en person, der bare ikke måtte få den? Og den bekymring har betydet, at vi har taget situationen alvorligt og ændret vores adfærd.
Men det jeg selv tager med mig politisk er ikke frygt. Det havde det måske været, hvis vi som befolkning ikke havde stået sammen – eller hvis vores sundhedsvæsen var bukket under. Men det skete jo netop ikke.

Det, jeg tager med mig, er det modsatte: Håb. Hvis vi kan bekæmpe en global pandemi, fordi vi beslutter os for det, fordi vi står sammen – så tænk på alt det andet, vi også kan. Vi har i alt for mange år bildt hinanden ind, at bestemte udviklinger var uundgåelige. Men vi har netop vist – i den største krise siden 2. verdenskrig – at vi selv former fremtiden.

Selv synes jeg dog at kunne spore, at fronterne bliver trukket skarpere op. Særligt her på de sociale medier er tonen hård.
Måske er det fordi, at det her er så meget mere end kun politik og almindelige uenigheder. Det er summen af alting – ikke mindst vores adfærd hver især. Og de restriktioner, der er indført, er voldsomt indgribende i alles liv og frihed. Uanset om man ønsker det eller ej kommer man ikke udenom at forholde sig til corona og de konsekvenser det har for en selv, ens nærmeste og for samfundet.

Det giver alle – specielt os beslutningstagere – et særligt ansvar for at lytte.

Vi kan have forskellige holdninger til om restriktionerne er nødvendige eller ej. Hvor stor en risiko, vi ønsker at løbe når restriktionerne skal udfases. Og så videre.

Men som samfund har vi først tabt dén dag, hvor vi ikke længere kan føre en samtale med dem, vi er uenige med. Hvor vi betvivler hinandens motiver og udvikler vidt forskellige opfattelser af, hvad der er sandt og falsk.

Jeg hverken håber eller tror, at det kommer dertil i Danmark. Men jeg tror, at vi hver især må gøre en indsats for at holde samtalen på sporet. Det er corona, vi bekæmper. Ikke hinanden.

Tak fordi du læste med.

Ode til Bergen

Ode til Bergen

Af Asger Schnack

Jeg er udmærket tilfreds med at befinde mig, hvor jeg befinder mig, i København, og skal ikke klage, men nogle gange kan man godt for tankeeksperimentets skyld spørge sig selv, hvor man ellers gerne ville vågne op (måske endda i en anden tid). Et sted, jeg ofte tænker på, hvor jeg gerne havde set mig selv mere end den ene gang, jeg har været der, er Bergen, som jeg elsker på afstand og nu ligefrem på coronaafstand (hvem ved, måske for altid). Jeg ville gerne genbesøge Bergen, for jeg ejer nogle billeder i mit indre, som er blivende og sært smukke, også som baggrund for et samvær, nok så kort, med digtere, der kom og gik. Nu tilhører det fortiden som et glimt. Men kunne jeg vælge, ville jeg gerne dukke op et sted mellem 2000 og 2005. Om dette femår handler ”Bergensbrag-generationen. Opblomstringen af uafhængige litteraturplatforme i Norge fra 2000 til 2005”, udgivet af Tekstallianse i 2020. Bogen består af et hovedafsnit, ”Bergensbrag-generationen”, skrevet af Susanne Christensen – forfatteren til ”Leonoras reise” (2019, da. udg. 2020) – hvorefter ordet gives til 12 replikker af samtidige vidner. Susanne Christensen skriver detaljeret om undergrundens udtryk og tidsskrifts- og forlagsdannelser, hun var selv en vigtig skikkelse i centrum af begivenhederne, der var også et samarbejde internationalt, med forbindelse ikke mindst til Danmark. Kombineret med replikkerne fra de 12 medaktører, Henning H. Bergsvåg, Tomas Espedal, Maja Elverkilde, Mathias Kokholm, Catrine Strøm, Jørn H. Sværen, Audun Lindholm, Øystein Vidnes, Eirik Vassenden, Magnus William-Olsson, Gunnar Wærness og Monica Aasprong, er essayet højst fyldestgørende, og helheden, den i øvrigt ekstremt veltilrettelagte bog, læses som en roman om en tid, der er historie, bundet til dengangs teknologi og kommunikationsformer, men som også er inspirerende at få fortalt i forhold til den aktuelle mikroforlagsopblomstring. Mange navne på såvel personer som udgivelser var nye for mig, jeg var ikke en del af det beskrevne miljø (hvor gerne jeg end ville have været det, om ikke andet i abstrakt, forskudt erindringsfortabelse), men jeg føler mig øjeblikkeligt beriget af læsningen. Sådan kan man tage et stykke af tiden og lukke den ind i en bog, med al den aktivitet og progressivitet, der er indeholdt i den. Og under hele essayet og repliktiltaget så jeg for mig Bergen, et lys, jeg husker, noget oppe, hvorfra jeg så ned, og noget henne, hvorfra jeg så forbi, eller tilbage, til nu. Hvor jeg kan sidde og tænke på, hvor jeg befinder mig, og for den sags skyld hvor litteraturen befinder sig. Hvor vi befinder os. (Design: Øystein Vidnes)

Tests skal hjælpe os henimod et stadig mere åbent land igen

Tests skal hjælpe os henimod et stadig mere åbent land igen

Af Mette Frederiksen, Statsministeren

Der er intet så stille som sne.
Vejret er smukt. Men landet er stille. Den nødvendige og delvise nedlukning af Danmark er hård, og vi håber alle, at vi snart kan udfase restriktionerne lidt mere. Selvfølgelig! Jeg er optimistisk. Det er lykkedes at få smitten under kontrol igen. Færre er indlagt. Og færre mister livet. Til gengæld er det hårdt for mange med de fortsatte restriktioner. Jeg forstår det til fulde. Når jeg er optimistisk, er det fordi, vi i Danmark nu igennem snart et år har vist, at vi kan få tingene til at fungere. Også når det er svært. I regeringen arbejder vi på en fortsat ansvarlig udfasning af restriktionerne. Men med stor opmærksomhed på den britiske mutation, som desværre har ændret spillereglerne. Og med eksperterne tæt inddraget, så vi sikrer, at hvert skridt, vi tager, bliver forsvarligt. Tidligere i dag var der pressebriefing med en række ministre. Her fortalte regeringen om, hvordan tests skal hjælpe os henimod et stadig mere åbent og almindeligt land igen. Pas godt på hinanden.

Komponisten Bent Sørensen er i centrum til kammerkoncerten

Komponisten Bent Sørensen er i centrum til kammerkoncerten

Søndag den 21. februar – Årets P2-kunstner kommer også på DR2:

DR Koncertsalen er rammen om både det nye og det velkendte, når årets P2-kunstner, komponisten Bent Sørensen, er i centrum til kammerkoncerten, som DR2 viser søndag klokken 19.00. Pianisten Katrine Gislinge og Nightingale String Quartet opfører Mozarts Klaverkoncert nr. 12, og Gislinge spiller Bent Sørensens 12 Nocturner for klaver.