I går aftes græd jeg

I går aftes græd jeg

Af Christina Sejr Poulsen

I går aftes græd jeg mig igennem Danish Rainbow Awards på TV2 Zulu.
Er sjældent blevet så rørt over et awardsshow.

Måske det var stoltheden, sammenholdet, kampånden, forskelligheden – og kærligheden, der for en gangs skyld fik mig, som en del af en på alle måder priviligeret majoritet, til at længes efter at være en del af alt det, der strålede ud af min skærm.

Måske var det smerten, som mange af de mennesker er blevet tilført af verden og har måtte kæmpe med og stadig mærker, der ramte mig. En smerte som de alle, på sådan en aften, bar med oprejste pander, med styrke og sårbarhed.

Kæmpe inspiration! Jeg elskede ALT ved det!

Jeg er også bare et gammelt (straight) røvhul (som Hjulmand udtrykte det), men jeg har altså også jeres ryg anytime… Tak!🙏💋❤️🌈

Foto: Mikael Rieck.

MÅLET MÅ VÆRE AT GØRE OS LYKKELIGERE

MÅLET MÅ VÆRE AT GØRE OS LYKKELIGERE

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

I går var jeg i DR Debatten, hvor vi talte om valgets udfald, og hvad resultaterne er udtryk for.

Som jeg ser det, så er det grønne og det røde fokus hos vælgerne et udtryk for, at flere og flere får øjnene op for, hvordan regeringen fejler den grønne omstilling.

Det, der skal til, er en helt ny måde at værdisætte på. Ensidigt fokus på økonomisk vækst er destruktivt. Vi skal i stedet bruge en ny økonomisk tankegang, hvor investeringer i mennesker og natur betragtes som dét – investeringer! Og ikke bare som udgifter.

Det er er ikke længere politikernes vigtigste opgave at sikre et rigere samfund, men et lykkeligere ét. Menneskelig trivsel inden for klodens bæreevne er det nye væsenligste parameter for et succesfuldt samfund.

Det er mit og Alternativets fokus. 💚

Danskerne er gode til både at læse og aflæse

Danskerne er gode til både at læse og aflæse

Af AnneLise Marstrand-Jørgensen

Nå, men hvis vi ikke skal tale om flygtninge, konventionsbrud og uambitiøs klimapolitik, når vi skal analysere Socialdemokratiets vælgernedtur, skal vi så ikke tale om makrelmadder, kolonihavehuse og kulturpolitik i stedet?

S har i deres evindelige stemmeleflen bevidst lagt afstand til storbyerne, til de veluddannede og til kulturen. De ville så gerne have provinsen i ryggen. Det fik de så ikke.

Hvis der er én ting, jeg har lært af at møde så mange forskellige mennesker gennem frivilligt arbejde og ved at turnere land og rige rundt med foredrag om mine bøger, så er det, at danskerne er gode til både at læse og aflæse. Til at engagere sig og til at udpege fup og fidus. At vi ikke er så nemme at løbe om hjørner med, når det kommer til stykket.

Makrelmadder og en tale fra kolonihuset på arbejdernes kampdag er klumset nationalromantik pakket ind som overtydelig jovialitet. De færreste har noget imod en håndmad eller sommer i haveforeningen. Men de fleste har noget imod at blive talt ned til og ligefrem fuppet.

Regeringen vil til gengæld gerne lade som om, de i det mindste interesserer sig for noget af det, der for alvor binder mennesker sammen på tværs: kulturen og kunsten.

Men det gør de ikke. Og slet ikke for kunstneres arbejdsvilkår. Det så vi under nedlukningen, hvor flere brancher blev slået helt hjem i ludo. Og det ser vi med al ønsket tydelighed nu, hvor et skrøbeligt og skadet kulturliv forsøger at komme på benene og regeringen kvitterer med et spark i ansigtet.

Lige nu har vores regering fx planer om, at der skal opkræves 25% moms af kunstneres rettighedsbetaling.

Det vil betyde, at kunstnere først laver deres kunst og betaler skat på samme måde som alle andre. Når nogen så vil bruge kunstnerens arbejde, skal samme kunstner så betale 25% mere af det arbejde hun allerede har udført og betalt skat af. Søreme så. Og lad mig i denne forbindelse nævne, at forfattere fx i forvejen får en meget lille del af det en bog koster, da Danmark også har verdens højeste moms på bøger, og der er mange andre aktører, der også skal have en del af den kage. Dertil kommer at et stort antal kunstnere lever i fattigdom og at kulturen (og kultur-eksport) faktisk er en temmelig indbringende forretning for staten.

Det er Socialdemokratisk kulturpolitik og det kommer til at ramme hårdt. Vækstlaget og mest økonomisk sårbare rammes mest, det siger sig selv.

Kulturbrugerne vil også kunne mærke det noget så eftertrykkeligt – det kan man læse lidt om i den kronik jeg linker til i kommentarerne.

Hvad siger vi så?

Venuseffekten

Venuseffekten

Af Nikolai Bisgaard-Kristiansen

Hejsa alle sammen ❤

Her i mandags, var jeg til forpremiere på en dansk film, som igennem de sidste ca. 2 måneder, blev til en film, som jeg glædede mig vildt meget til.

Der er tale om Anna Emma Haudals spillefilms debut, som hedder, Venuseffekten.

Filmen blev jeg gjort opmærksom på for ca. halvanden år siden, da Soundvenue (tror jeg), meddelte at instruktøren bag komedie-serien, Doggystyle, skulle instruere sin første film.

Jeg er ret så glad for Doggystyle-serien og blev derfor straks interesseret i hvilken film det så skulle være.

I starten af september, ved dette års Odense-Film-Festival, var Anna Emma Haudal så tilstede ved en form for interview, og ved dette interview viste hun ca. 3 eller 4 minutter af filmen, som var nok til at, jeg øjeblikkeligt ville se mere.

Jeg fik den jo så set i mandags og jeg blev ærlig talt, blæst ret så meget omkuld over det som jeg var vidne til!

Lad mig først starte med, at fortælle lidt hvad filmen egentlig går ud på.
Den handler om Liv, der kommer ud af en gartner-familie og som ellers ser ud til at have det ganske godt, med at arbejde i familiens gartneri og hygge med hendes kæreste Sebastian.

Men så pludselig en dag, dukker en dame i gartneriet, iklædt klitoris-kostume, og som er vej til polterabend, men som ikke kunne få sin bil til at starte.

Den dame hedder Andrea og pludseligt, begynder Liv lige pludseligt at se meget mere til Andrea.

Nu tænker flere nok; Jamen, den film har jeg da set før, eftersom andre film (såsom Kyss Mig eller Imagine Me & You), lidt har noget der minder om denne historie.

Men der hvor Anna Emma Houdal, dog har et særligt es i hendes ærme, er i form af filmens enorme sanselighed, som jeg personligt virkelig sjældent har været vidne til i danske komediefilm.

Fordi, eftersom at Livs arbejde foregår i et gartneri og blandt planter og i-og-med, at Andrea, ligeså har en særlig forbindelse til naturen og den ro som den giver hende, så udnyttes dette groft til at give lydene fra blæsten eller vinden, fuglene eller fluer eller bier, plads i filmen og de får virkelig meget plads!

Alt dette er bl.a. til Lars Halvorsens største fortjeneste, fordi filmens Lyddesign, tilnærmelsesvis formår at blive en karakter i sig selv, da den virkelig hjælper med til at forstærke filmens budskab om at finde sig selv, hvilket (for mig) er noget der bedst gøres i stilhed, hvilket Venuseffekten er fyldt af!

Cinematografien af Valdemar Winge Leisner er også fantastisk, da dette særligt er med til at skabe den store romantiske stemning, som Venuseffekten også er fyldt af,.

Dette gøres særligt i scenerne blandt Liv og Andrea, hvor kameraet fokusere på samtlige blikke som Liv sender til Andrea (og vice-versa) og dernæst gøres dette via små-krydsklipninger til naturen som på sin vis er med til at symbolisere den kærlighed som summer omkring parret.

Hertil, skal der også lyde stort cadeau til Sofie Marie Kristensen, da filmens krydsklipninger til naturen, virkelig tilføjer noget særligt og dernæst fordi, at filmen har en virkelig perfekt og rolig pacing, hvilket ligeledes giver en særlig sanselighed, da filmen dermed giver tid til netop dette i op til flere scener.

Filmens skuespil, er også fuldkommen perfekt!

I filmens altoverskyggende hovedrolle som Liv, er der Johanne Milland, der simpelthen har hendes filmdebut her.

Hende kan man roligt starte med at holde øje med, fordi hun er, vitterligt som skabt til rollen som Liv!

Johanne er perfekt, fordi hun virkelig smukt og meget diskret viser den store forundring over nogle nye kærlighedsfølelser som hun hidtil nok aldrig har følt for.

Dernæst er hun perfekt, fordi hun på alle måder smukt og meget følsomt viser de komplekse følelser, når hun over for sine forældre skal udtrykke at hendes kærlighedsliv nu er anderledes og ligeledes er hun dybt rørende og hjerteskærende, når hun kæmper med at acceptere at kærligheden ikke er så nem igen og at forandringer kan være svære.

Ligeledes viser hun også en fremragende komisk timing, på en ret underspillende måde, hvilket er noget som går igen hos stort-set alle i filmen.

Og alt i alt, er Johanne Millands portrættering af Liv, slet og ret helstøbt og på alle måder noget som jeg kun har kærlighed til overs for.

Disse ord kan også bruges om Josephine Park der portrættere Andrea der pludseligt bliver forelsket i Liv.

Josephine Park er dybt charmerende og virkelig skøn som en kvinde der tilnærmelsesvis lever i ét med naturen og som føler stærke overfor Liv, hvilket ligeledes udtrykkes via stærke og længselsfulde ansigtsudtryk.

Samtidig viser Josephine Park også en stor kompleksitet, i hendes portrættering af Andrea, da hun samtidig også har sit at slås med, i forhold til at håndtere de kampe, som kærligheden også giver, når man at gå helhjertet ind i et forhold.

Som de mest kendte skuespillere i filmen, er der Lars Mikkelsen & Sofie Gråbøl i rollerne som som Livs forældre,

Begge yder virkelig skønne og dybt sympatiske præstationer, hvor Lars Mikkelsen er lidt klumpedumpede på en meget kærlig måde og hvor Sofie Gråbøl portrætterer en moder, der virkelig gerne vil have at hendes familie holder sammen uanset hvad, samtidig med at hun også gerne vil skabe ro og harmoni i hendes eget liv.

Fælles for alle de andre i filmen (ligeså Morten Hee Andersen, der spiller Livs bror Jonas), er at de alle er dybt sympatiske og simpelthen bare yder skønne præstationer og dernæst så fungerer de alle (og her selvfølgelig særligt Johanne Milland & Josephine Park), perfekt sammen!

Rent musikalsk, har den ekstremt talentfulde og virkelig seje Jenny Rossander (AKA. Lydmor), lavet et virkelig fantastisk elektronisk score og dertil sange til filmen, som ligeledes forstærker filmens sanselighed og dernæst i flere scener, formår at fortælle det som filmens karakterer ikke kan udtrykke med sagte ord.

Og overordnet, så er jeg ikke bange for at kalde Venuseffekten, for dén bedste danske film som jeg har set i år (jeg har fortsat “Flugt”, til gode) og dernæst den bedste danske romantiske komedie i muligvis 22 år (eftersom Den Eneste Ene & Kærlighed Ved Første Hik, begge udkom i 1999).

Dette er ikke kun på grund af filmens enorme sanselighed og den gode balance mellem humor og alvor og en perfekt romantisk stemning og kemi, men lige så meget fordi at Anna Emma Haudal, formår at lave en film som handler lige så meget om at elske andre, som i vigtigheden ved at elske sig selv og stå ved dén man er, uanset hvilke tanker andre måtte have om én.

Og i forhold til min biograf-oplevelse med filmen, vil jeg faktisk sige at jeg var så opslugt af filmen og så decideret vild med den, at jeg kunne udholde at der på begge sider, hvor jeg sad og bag ved mig, sad nogle middel-aldrende kvinder der stort-set kommenterede hele filmen.

Selv på grund af dét, var jeg virkelig vild med det jeg så og det er i den grad, en mega cadeau til Venuseffekten og Anna Emma Haudal!

Så ja, hvis man gerne vil se en fantastisk dansk film, en fantastisk dansk romantisk komedie og sågar en sanselig dansk romantisk komedie, så kan jeg kun anbefale, Venuseffekten, som i den grad står som et mesterværk for mig!

❤❤❤❤❤❤

Tak til alle jer, der stemte

Tak til alle jer, der stemte

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Kære alle.
Først og fremmest tak til alle jer, der stemte i går, selvom det desværre ser ud til, at valgdeltagelsen blev lavere end sidst – som det også har været tilfældet i andre lande under pandemien. 

Og tillykke til alle jer nyvalgte kandidater – uanset parti – for at engagere jer og tage ansvar. Jeg håber og tror, at I får et godt samarbejde rundt omkring i landets kommuner og regioner.

Et par ord om Socialdemokratiets resultat:

Vi vidste godt, at det ville blive svært at gentage sucessen fra sidst, hvor vi fik et ekstraordinært godt valg.

Nogle steder er vi gået frem. Andre tilbage. Blandt andet i byer, hvor stærke borgmestre undervejs har takket af. Nu går vi stadig efter at vinde så mange borgmesterposter som muligt. 

Det er lykkedes i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Men i de store byer har vi samtidig oplevet en mærkbar tilbagegang.

Det vækker selvfølgelig til eftertanke. Og det skyldes givetvis flere forhold. Men de store byer er vigtige for os i Socialdemokratiet. Det har de altid været. Og vi skal – og vi vil – lægge os i selen for at gøre det bedre næste gang. 

Bevise, at vores ønske om et mere sammenhængende Danmark ikke er den modsætning mellem provinsen og de større byer, som det desværre ofte italesættes som.

Jeg konstaterede i går, at der som bekendt også har været omtale af SMS’er undervejs. Kan jeg udelukke, at diskussionen om SMS’er og mink har smittet af nogle steder? Nej, desværre ikke. 

De steder, jeg har været rundt i landet, har jeg oplevet en valgkamp, der mest handlede om politik. Om lokale forhold – og de ting vi er fælles om, uanset hvor vi bor: Boliger, tryghed, klima og selvfølgelig velfærd.

Jeg er glad og stolt over, at Socialdemokratiet igen bliver Danmarks største parti. Vi fastholder borgmesterposterne i de fire store byer. Og vi kæmper for at blive det parti, der fortsat står i spidsen for flest kommuner og regioner.

Dét var vores tre målsætninger og de ser foreløbig ud til at lykkedes.

Det ændrer ikke på, at jeg selvfølgelig er meget opmærksom på de steder, vi går tilbage – særligt i byerne – og det tager jeg min del af ansvaret for. 

På det punkt skal og vil vi gøre det bedre næste gang!

God valgdag

God valgdag

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det smukke ved i dag er, at alle stemmer tæller lige meget. Nu har jeg givet min. Håber, du vil gøre det samme 🙏🏼 Der bliver gjort en stor indsats for, at det er trygt og sikkert at gå ned og stemme til valget i dag. Og valgstederne er åbne helt indtil kl. 20 i aften. Rigtig god valgdag til jer alle.

Skrot ghettoloven

Skrot ghettoloven

Alternativet skriver:

For tre år siden vedtog Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og de borgerlige partier, den såkaldte ghettolov. Her vedtog man, at hvis der boede for mange ikke-vestlige/muslimske mennesker i et alment byggeri, skulle man rive store dele af byggeriet ned(!)
Ikke alene var og er lovgivning klokkeklar racistisk – den betyder også at der skal rives tusindvis af billige almene boliger ned i de store byer i de kommende år. Bolliger der er mangel på.
Lad os skrotte ghettoloven, bevare vores billige boliger og løse de sociale problemer på en anden måde end ved at udskamme etniske minoriteter og rive deres boliger ned.

Lad os få Danmark tilbage som en humanistisk stormagt.

#dkpol #skrotghettoloven

STEM PÅ EN FEMINIST

STEM PÅ EN FEMINIST

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

STEM PÅ EN FEMINIST✊🏼

På tirsdag skal vi stemme. Vi skal vælge, hvilke politikere der skal have nogle magtfulde poster i vores lokalsamfund.

Min anbefaling: Stem på en feminist. En politiker, der vil arbejde for at ligestille rettigheder og muligheder mellem alle køn.

Ulighed, diskrimination og klimakrise er sider af samme systemkrise.
Det bæredygtige samfund, er et feministisk samfund

HVORFOR STEMME PÅ EN FEMINIST?

For lige nu lever vi i et samfund, der reproducerer en foreståelse af, at det menneskelige blik er mandens blik. Derfor er det vigtigt, at vi får større diversitet i magtens rum. Blandt andet i kommunalbestyrelserne.

En af mine politiske kampe i den seneste periode har været at få mere normkritisk pædagogik ind i daginstitutionerne. At bryde med de traditionelle normer om, hvordan man identificerer og socialiserer børn kønnet.

En anden politisk kamp har været at lave en ligestillingsplan for kulturlivet i København. For at skabe større ligestilling og repræsentation i kunsten og kulturlivet.

I min næste politiske periode vil jeg arbejde for, at vi skal stille større krav til de barer og beværtninger, der får bevillinger i Københavns natteliv. Krav om at få større fokus på diskrimination – både overfor etniske minoriteter og over for kvinder, som vi ved er udsatte for meget grænseoverskridende adfærd i nattelivet.

Der er nok at gøre! Men på tirsdag kun én ting: Stem på en feminist ❤️

Kim Larsen fotograferet af Susanne Mertz

Kim Larsen fotograferet af Susanne Mertz

Af Susanne Mertz

Kim Larsen fotograferet på mit Atelier på Nørrebrogade 5 C, helt oppe på toppen. I 2002 fik jeg til opgave af Frederiksborg Slots Portrætsamling at lave et billede af Kim Larsen. Jeg inviterede Kim op på mit atelier, han kom sammen med sin kone Lise Lotte, og det var en fornøjelse at være sammen med dem. De var tydeligt meget glade for hinanden og Kim var nærmest sådan lidt genert, han skulle hele tiden tjekke hvad Lise Lotte lavede, imens han blev fotograferet. Det var en smuk oplevelse. Han var forholdsvis tålmodig med mig, og jeg fik lov til at føre nogle af mine ideer til ende. Der blev både taget farve og sort/hvid. I dag, da jeg skulle finde et udvalg frem, faldt jeg for det her og synes pludselig at kunne se noget i det som jeg ikke havde set før. Som fotograf kommer man altid til at sammenligne sig selv med de andre fotografer, og jeg mente nogle gange at de andre havde en mere kunstnerisk tilgang til stoffet.
Men i dag kan jeg se at det billede blev faktisk sådan som jeg gerne ville have det, på en måde lidt tidsløst, lidt ligesom Kim jo selv var, med hans lidt gammeldags tøj, og den der smøg i munden. Jeg har stillet ham op i et hjørne, som jeg selv havde lavet af nogle plader. Rigtigt primitivt. I dag kom jeg til at se på det på en ny og anden måde, som om det var et foto fra en svunden tid, nærmest lidt over i noget Bertolt Brecht agtigt. Det gjorde mig glad. Det var bare det jeg havde lyst til at fortælle i dag.


Foto: Susanne Mertz. 2002.

Israel overvåger palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtsgenkendelse

Israel overvåger palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtsgenkendelse

Af Margrete Auken

Skandale!

Ifølge en stor undersøgelse af Washington Post overvåger Israel palæstinensere ved brug af avanceret software og ansigtskendelse.

Undersøgelsen afslører hvordan IDF-soldater bruger et digitalt overvågningssystem ved navn ‘Blue Wolf’ til at spore hele den palæstinensiske befolkning.

Med Blue Wolf-appen kan israelske soldater fotografere palæstinenserne og nemt uploade deres detaljer til en central database.

Vidnesbyrd afgivet af tidligere soldater til Breaking the Silence viser at soldater blev opmuntret og endda tilskyndet til at fotografere og uploade detaljerne om så mange palæstinensere som muligt til systemet som var det en konkurrence.

Undersøgelsen afslører også detaljer om Hebron ‘Smart City’-systemet der dækker byen Hebron, den største palæstinensiske by på Vestbredden og den eneste med en israelsk bosættelse midt i byens centrum.

‘Smart City’ er baseret på ansigtsgenkendelsesteknologi for at kunne overvåge de palæstinensiske beboeres bevægelser i realtid.

Afsløringerne er det seneste eksempel på en ‘digitalisering’ af besættelsen.

I det meste af verden er brugen af den slags teknologi debatteret og kritiseret, men i Israel bliver alt retfærdiggjort af en påstand om ‘sikkerhed’.

Som om dette ikke er tilstrækkeligt bevis på hvor invasiv Israels teknologiske indsats for at holde palæstinenserne under total militær kontrol, fortalte en repræsentant fra den palæstinensiske NGO’en Al-Haq mig i mandags at den berygtede Pegasus-spyware er blevet opdaget på deres mobiler.

Israel har altså forsøgt at manipulere og plante beviser hos en eller flere af de menneskerettigheds-NGO’er som den israelske forsvarsminister Benny Gantz for nylig erklærede som ‘terroristorganisationer’.

Det er helt grotesk, og jeg håber den danske regering på det kraftigste tager afstand for brugen af den slags teknologi og bekræfter sin uforbeholdne støtte til de anklagede palæstinensiske NGO’er!