Er deleøkonomi kvindearbejde?

Af Claus Skytte på LinkedIn

Jeg fik åbnet mine øjne for deleøkonomi, da jeg læste Rachel Botsman og Roo Rodgers bog ”What’s Mine is yOurs”. Nu er modreaktionen så udkommet: ”What’s Yours is Mine”, skrevet af Tom Slee imod deleøkonomi. Han mener, at deleøkonomi er kvindearbejde.

Han mener også, at ”sharing economy” er en forkert betegnelse for fænomenet, og vil hellere bruge ordet ”On demand economy”, der ikke rigtig kan oversættes direkte til dansk. Det betyder noget i retning af ”forlanger-det-nu økonomi”, som vi kender det fra ”video on demand”, hvor man i stedet for at skulle cykle ned i Blockbuster og hente et VHS-bånd, i stedet kunne streame filmen direkte på computeren”. Tom Slee ville være tilfreds med termen ”deleøkonomi”, så længe platformene gav folk mulighed for at dele med hinanden uden mellemmænd. Men nu er der kommet magtfulde mellemhandlere som AirBnB og Uber imellem folk, og disse mastodonter deler ikke noget med nogen, hvis de kan blive fri.

Tom Slee sammenligner arbejde foretaget på platformene med kvindearbejde. Som da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Dengang blev kvindernes arbejdsindsats betragtet som mindre krævende og dermed mindre værd end mændene. Så mange mænd (men også kvinder) mente, at de ikke burde have samme rettigheder eller lige løn. Mange mente heller ikke, at kvinderne burde kunne organisere sig. For det var ikke rigtig arbejde, som de udførte. Det var kvindearbejde.

Kvindernes rigtige arbejde var at passe huset, og påtog de sig ekstra arbejde, var det kun til at supplere husholdningen. På samme måde, som arbejde udført via platformene i dag betragtes som supplerende indtægt i fritiden, og derfor uden behov for reguleringer. Det er i hvert fald on-demand platformenes argument. Det er ikke rigtig arbejde. Det er mest for sjov og lidt ekstra lommepenge. Og 70% af deres brugere giver dem ret. De betragter ikke deres arbejde som rigtig arbejde.

Vi er alle tre personer, siger Tom Slee: Vi er forbrugere, arbejdere og borgere. Vi må blive bedre til også at betragte os selv som arbejdere og borgere, selvom det er meget lettere at være forbruger. I hans øjne skal vi ikke lade vores frie valg som forbruger overtage, men støtte vores politikere til at tage de komplicerede beslutninger, der gør det sværere for os at være forbrugere, men som til gengæld hjælper os som arbejdere og borgere. For i hans øjne er arbejde arbejde. Uanset hvem, der udfører det.

Reklamer

Sexisme og kvinder i politik

Af Everyday Sexism Project Danmark på Facebook

Nå men kan I huske samtalen mellem de fem seneste statsministre i 2017, hvor Helle Thorning påtalte at hun som kvindelig statsminister og politiker havde lidt mere at kæmpe med end mændene? Blandt andet fordi der var fokus på hendes udseende. Og Anders Fogh sagde at det var en forældet debat, og Lars Løkke, Poul Nyrup og Schlüter sad og vred sig på stolene, fordi det var så helt enormt ubekvemt, og kan vi nu ikke tale om noget andet DU ØDELÆGGER DEN GODE STEMNING KVINDE!

Vi spoler frem til Se & Hør juni 2019, der stadig ikke har droppet deres pinlige tradition med at kåre “Borgens Bedste Babes” i skøn pubertær stil med bemærkninger om de nyvalgte kvindelige politikere som, at hun “kan bryste sig af et par yderst valgbare forlygter”, “Hun har masser af sexappeal” og hende “den iskolde frækkert”. Journalisten er måske udlært til at skrive på Ekstra Bladets massage sider, men vi vil foreslå at vedkommende sammen med hele bladet tager et skridt ind i det nye årtusinde, og stopper sexualiseringen af de kvinder, der sidder i landets parlament, hvor de skal tage vigtige beslutninger på vores alle sammens vegne. De har kæmpet for at nå dertil og fortjener respekt for deres arbejde – ikke at blive smidt op på siderne af jeres blad med lumre kommentarer.”

#signalmedier

Facebook skal sætte turbo på Indiens udvikling

11999766_10102394027850791_4680738620008208001_o

Af Anders Emil Møller, digital udviklingschef, Politiken

Facebook skal sætte turbo på Indiens udvikling.

Nogenlunde sådan lyder det fra Indiens premiereminister Modi, der er på besøg hos Facebooks Zuckerberg.

Selv om Zuckerbergs forretning har flere medlemmer end Modis land har indbyggere, er de begge dybt interesserede i hinanden. Facebook ser i sagens natur et kommende stort marked. Modi ser måske lidt mere overraskende et stort potentiale i Facebook som drivkraft for Indiens udvikling.

I dag er Indien en økonomi på 8 billioner dollars, men Modi drømmer om at det skal blive til 20 billioner dollars. Det skal ske gennem tre sektorer:

  • Landbrug
  • Service
  • Produktion

Og her ser Modi sociale medier som drivkraft til især servicesektoren. Ligesom sociale medier også har potentiale til at uddanne befolkningen hurtigere ved at forbinde mennesker med hinanden og skabe forbilleder frem for læring alene gennem bøger.

Genialt.

Det var ikke helt den samme melding Zuckerberg fik fra Kinas præsident forleden til trods for, at den gode amerikaner ellers viste sit globale sind ved at klare hele samtalen med den kinesiske nummer 1 på mandarin.

Money talks, men der er stadig grænser for den helt fri talk i Kina. Spændende at se hvordan de to store lande Indien og Kina udvikler sig med deres to tilsyneladende meget forskellige tilgange til globaliseringen.