Er deleøkonomi kvindearbejde?

Af Claus Skytte på LinkedIn

Jeg fik åbnet mine øjne for deleøkonomi, da jeg læste Rachel Botsman og Roo Rodgers bog ”What’s Mine is yOurs”. Nu er modreaktionen så udkommet: ”What’s Yours is Mine”, skrevet af Tom Slee imod deleøkonomi. Han mener, at deleøkonomi er kvindearbejde.

Han mener også, at ”sharing economy” er en forkert betegnelse for fænomenet, og vil hellere bruge ordet ”On demand economy”, der ikke rigtig kan oversættes direkte til dansk. Det betyder noget i retning af ”forlanger-det-nu økonomi”, som vi kender det fra ”video on demand”, hvor man i stedet for at skulle cykle ned i Blockbuster og hente et VHS-bånd, i stedet kunne streame filmen direkte på computeren”. Tom Slee ville være tilfreds med termen ”deleøkonomi”, så længe platformene gav folk mulighed for at dele med hinanden uden mellemmænd. Men nu er der kommet magtfulde mellemhandlere som AirBnB og Uber imellem folk, og disse mastodonter deler ikke noget med nogen, hvis de kan blive fri.

Tom Slee sammenligner arbejde foretaget på platformene med kvindearbejde. Som da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Dengang blev kvindernes arbejdsindsats betragtet som mindre krævende og dermed mindre værd end mændene. Så mange mænd (men også kvinder) mente, at de ikke burde have samme rettigheder eller lige løn. Mange mente heller ikke, at kvinderne burde kunne organisere sig. For det var ikke rigtig arbejde, som de udførte. Det var kvindearbejde.

Kvindernes rigtige arbejde var at passe huset, og påtog de sig ekstra arbejde, var det kun til at supplere husholdningen. På samme måde, som arbejde udført via platformene i dag betragtes som supplerende indtægt i fritiden, og derfor uden behov for reguleringer. Det er i hvert fald on-demand platformenes argument. Det er ikke rigtig arbejde. Det er mest for sjov og lidt ekstra lommepenge. Og 70% af deres brugere giver dem ret. De betragter ikke deres arbejde som rigtig arbejde.

Vi er alle tre personer, siger Tom Slee: Vi er forbrugere, arbejdere og borgere. Vi må blive bedre til også at betragte os selv som arbejdere og borgere, selvom det er meget lettere at være forbruger. I hans øjne skal vi ikke lade vores frie valg som forbruger overtage, men støtte vores politikere til at tage de komplicerede beslutninger, der gør det sværere for os at være forbrugere, men som til gengæld hjælper os som arbejdere og borgere. For i hans øjne er arbejde arbejde. Uanset hvem, der udfører det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s