Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL?

Af Peter Maabjerg

Hvad sker der i 2020 i stedet for MiL? RADIO-LEJET!

  • Hele uge 29
  • Live fra Tisvildeleje til hele Gribskov Kommune
  • Musik i Lejet i din Radio

Radio Lejet spiller fra mandag til søndag. Vi laver et alternativ til festivalen, hvor Musik i Lejets fællesskaber og indhold i sammenhæng med Tisvildelejes øvrige aktiviteter og daglige liv danner udgangspunkt for at skabe et satirisk, legende og musikalsk radio-højdepunkt for sommeren 2020.Vi glæder os til at skabe et samlingspunkt for Tisvilde, for sommerhusene og hele Gribskov kommune – med sprøde lydbølger via old school FM-frekvens…Vi regner med at Birkepladsen bliver omdrejningspunktet for Radiostudiets placering og en radio-have, hvor en lille gruppe kan opholde sig ad gangen og lytte til radio, når der sendes. Vi vender tilbage med meget mere om frekvens og indhold snarest og glæder os igen i år til uge 29!

Hvert øjeblik eksisterer formodentlig evigt

Hvert øjeblik eksisterer formodentlig evigt

Facebook kommentar af Arne Herløv Petersen

Jeg tror sådan set ikke, der er nogen næste gang. Jeg lever i et bestemt tidsrum, der kan være lidt kortere eller længere, men som under alle omstændigheder er afgrænset og ikke kommer igen
Tanken om reinkarnation forekommer mig absurd. for hvad er det, der skal genfødes? Min krop er det så åbenbart ikke, og da jeg ikke kan huske noget tidligere liv, kan det heller ikke være min bevidsthed. Hvad skulle det så være?
Vi lever selvfølgelig videre på den måde, at hvert atom i os optræder i stadig nye forbindelser – i hvert fald frem til det endelige protonhenfald.
Men det er kun en filosofisk trøst, ikke en håndgribelig, for jeg er der jo ikke til at opfatte det efter min død.
På samme måde kan det være en filosofisk trøst, at tiden sikkert er mere kompliceret, end vi kan opfatte med vores begrænsede sanser.
Hvert øjeblik eksisterer formodentlig evigt – dvs uden for tiden – et eller andet sted på et eller andet plan. Hvis vi kunne bevæge os op over vores tre dimensioner, kunne vi måske opfatte det.
På en måde, vi ikke kan opfatte, ligger tidskvanterne lagdelt som tagsten. Ethvert nu ligger der sluttet i sig selv.
Vi kan tænke os til tidsdimensionen, der bliver ved med at være der.
Men vi kan ikke opfatte den med vores sanser. Vi kan ikke mærke den.

Fordelene ved at købe Huawei er mange

Fordelene ved at købe Huawei er mange

For det første producerer de gode produkter. For det andet er de markedsleder inden for 5G, hvor de har flere patenter end nogle andre. De er i øvrigt allerede i gang med at udvikle 6G. Men det bedste ved at købe Huawei er næsten at det samtidig er en protest imod Trump. Men dog en anerkendelse af internationalt samabejde. Huawei arbejder nemlig gerne sammen med USA. Det er Trump, der ikke vil den frie konkurrence.





Bilfri Middelalderby

Bilfri Middelalderby

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Bilerne skal ud af Middelalderbyen i København. Vi kender alle sammen Middelalderbyens snørklede gader, butikker, byliv, fodgængere og fantastiske stemning. Det er en bydel, som på mange måder er Københavns hjerte, men som også er under pres af trafik og trængsel. Jeg drømmer om, at Middelalderbyen bliver en bydel uden biler med mere plads til mennesker, butikker og grønne trygge byrum, hvor luften er frisk og fri for bilos.

Da Middelalderbyen blev grundlagt for over 800 år siden, var der af gode grunde slet ikke tænkt på biler. Men i dag, skaber bilerne både støj og bilos. Det skal vi have lavet om på. Det er klart, at Middelalderbyen stadig skal fungere – der skal fortsat være plads til håndværkere og varetransport, personer med handicap osv., men vi skal sætte en klar retning om en bilfri bydel. Hvad synes du om det?

Masker i Japan

Masker i Japan

Af Mette Holm


Det siges, at den beskyttende gazemaske blev opfundet af den kinesisk læge Wu i 1910 under pesten i Manchuriet, hvor 95 % af de smittede døde. Han gennemskuede, at smitten var luftbåren, og foreslog alle at bære de gazemasker, som han havde udviklet. De vestlige læger afviste idéen og døde, men doktor Wu overlevede.

Det hørte jeg om i en spændende podcast, som Christine Bechameil anbefalede: ‘Masking for a friend’.

Igen under 1918 Epidemien blev masken også brugt som forebyggende både for ikke at smitte og ikke at blive smittet – også i USA, som dog ikke har brugt maskerne siden – før nu altså. Det har man til gengæld i Kina, som har haft flere epidemier. I en periode påbød Mao faktisk, at folk skulle bære masker i visse sammenhænge. Derfor er det blevet naturligt for kinesere at bære masker, og det er det også for japanerne, som ofte færdes mange mennesker sammen.

I Japan bærer man maske af mange årsager. Lige i øjeblikket selvfølgelig på grund af corona. Abe har anbefalet, at ALLE bærer maske i det offentlige rum, og det gør de fleste så. Man bærer primært for ikke at smitte andre, men håber selvfølgelig også selv at undgå smitte.
Dog har det gennem lang tid været almindeligt at bære maske i Japan. Under SARS i 2002 og fugleinfluenzaen i 2006 vænnede man sig til det, og i 2003 blev der ydermere lavet nogle særlige masker, som beskytter pollenallergikere (allergi mod cederpollen er steget voldsomt de seneste år), og i 2011 tog man masker på for at beskytte sig mod mikropartikler efter Fukushima-katastrofen.

Men masker bruges også af helt andre årsager. Nogle kvinder bruger dem de dage, hvor de ikke gider tage makeup på, eller hvis de har en grim bums. Andre tager dem på for at kunne være i fred. Det er, som om man forsvinder lidt, når man tager en maske på. Nogle bruger dem endda som et værn mod kulden.

Her under corona, hvor jeg har boet i en tekstilby, er der ingen grænser for, hvor mange masker der er blevet sat i produktion. Så det er også ved at blive et modefænomen. Unge mænd bruger sorte masker, unge piger vælger måske blonder eller blomster. OG da jeg interviewede Kengo Kuma havde han en blomstret maske på med Okinawa-motiv – næsten magen til den, jeg selv bar.

Værsgo, og overvej nu lige, om de mon virkelig er så nytteløse, som man tror i Danmark.

København har brug for et nyt rensningsanlæg

København har brug for et nyt rensningsanlæg

Af Frank Jensen, Overborgmester i København

Det her bliver langt, men det er også en sag, som alle dage har ligget mit hjerte nært. Så jeg håber, at I vil læse med.

København blev udråbt af CNN som verdens bedste badeby i 2018. Ikke Rio de Janeiro for deres Copacabana Beach. Ikke Miami Beach i Florida. De blev vippet af pinden af vores helt egen Amager Strand, Islands Brygge havnebad og deres lidt yngre lillesøster, Svanemøllestranden. Igen i år laver vi flere badezoner i Københavns Havn, og i Valbyparken er vi ved at anlægge endnu en ny strand, så endnu flere københavnere får bare en cykeltur til flotte bademuligheder.

Da jeg fik min første lejlighed på Islands Brygge i 1996 var det ikke sådan. Dengang var havnen en skraldespand for alt fra industriaffald til kloakker. Vandet var giftigt for havets dyr og planter, og for mennesker. Københavns opblomstring er fuldstændig uløseligt knyttet sammen med havnen.

Og hvordan blev Københavns Havn ren? Det gjorde den først og fremmest, fordi vi stoppede med at sende kloakvand ud i havnen i store mængder. I stedet byggede man store underjordiske bassiner, hvor beskidt vand kan løbe ned, når der er pres på kloakkerne. Når der igen er plads i kloakken, ryger det tilbage og videre til byens rensningsanlæg, før det rensede vand sendes ud i havn og hav. Ret smart, og ret vigtigt for København, fordi det giver os det rene badevand.

Derfor er det også helt, helt forståeligt, at der i den seneste tid er blevet sagt og skrevet meget om udledning af spildevand i Øresund. For vi holder alle sammen så meget af vores havnebade og bystrande.

Men vi skylder at holde opmærksomheden på vandkvalitet, også når enkeltsagerne er taget af forsiden. Det har været et langt, sejt træk at sikre god vandkvalitet, og det er et langt sejt træk at gøre den endnu bedre. Og jeg har ikke tænkt mig at ændre kursen.

For selvom vi har gjort meget, er det stadig sådan, at store regnskyl og heldagsregn kan give overløb i kloakkerne og sende regnvand med spildevand ud i havnen og havet. Det er på de dage, at det røde badeflag er oppe. Og selvom vi renser vores spildevand, så er vores rensningsanlæg af ældre dato, og rensningen er ikke så effektiv som på et nyt anlæg. Det betyder udledning af bl.a. fosfor og kvælstof til havvandet, og det kan vi rent ud sagt ikke vende det blinde øje til.

Derfor har København brug for et nyt rensningsanlæg i stedet for Lynetten. Det er hverken tilpasset de øgede regnmængder, byens befolkningsvækst, eller strammere miljøkrav til vandrensningen. Ejerkommunerne bag Lynetten er i fuld sving med at undersøge muligheder for, hvor et nyt anlæg kan opføres. Det tager tid at opføre et nyt anlæg, så jeg vil gøre mit til, at vi snart træffer en beslutning i sagen.

Et nyt rensningsanlæg kommer oveni investeringer for svimlende 16 milliarder kroner, som i de kommende år bliver sendt ud i projekter, der skal tilpasse byen til klimaforandringerne og håndtering af mere regnvand og større mængder spildevand. For vi har et ansvar for at gøre det blå København endnu renere.