Masker i Japan

Af Mette Holm


Det siges, at den beskyttende gazemaske blev opfundet af den kinesisk læge Wu i 1910 under pesten i Manchuriet, hvor 95 % af de smittede døde. Han gennemskuede, at smitten var luftbåren, og foreslog alle at bære de gazemasker, som han havde udviklet. De vestlige læger afviste idéen og døde, men doktor Wu overlevede.

Det hørte jeg om i en spændende podcast, som Christine Bechameil anbefalede: ‘Masking for a friend’.

Igen under 1918 Epidemien blev masken også brugt som forebyggende både for ikke at smitte og ikke at blive smittet – også i USA, som dog ikke har brugt maskerne siden – før nu altså. Det har man til gengæld i Kina, som har haft flere epidemier. I en periode påbød Mao faktisk, at folk skulle bære masker i visse sammenhænge. Derfor er det blevet naturligt for kinesere at bære masker, og det er det også for japanerne, som ofte færdes mange mennesker sammen.

I Japan bærer man maske af mange årsager. Lige i øjeblikket selvfølgelig på grund af corona. Abe har anbefalet, at ALLE bærer maske i det offentlige rum, og det gør de fleste så. Man bærer primært for ikke at smitte andre, men håber selvfølgelig også selv at undgå smitte.
Dog har det gennem lang tid været almindeligt at bære maske i Japan. Under SARS i 2002 og fugleinfluenzaen i 2006 vænnede man sig til det, og i 2003 blev der ydermere lavet nogle særlige masker, som beskytter pollenallergikere (allergi mod cederpollen er steget voldsomt de seneste år), og i 2011 tog man masker på for at beskytte sig mod mikropartikler efter Fukushima-katastrofen.

Men masker bruges også af helt andre årsager. Nogle kvinder bruger dem de dage, hvor de ikke gider tage makeup på, eller hvis de har en grim bums. Andre tager dem på for at kunne være i fred. Det er, som om man forsvinder lidt, når man tager en maske på. Nogle bruger dem endda som et værn mod kulden.

Her under corona, hvor jeg har boet i en tekstilby, er der ingen grænser for, hvor mange masker der er blevet sat i produktion. Så det er også ved at blive et modefænomen. Unge mænd bruger sorte masker, unge piger vælger måske blonder eller blomster. OG da jeg interviewede Kengo Kuma havde han en blomstret maske på med Okinawa-motiv – næsten magen til den, jeg selv bar.

Værsgo, og overvej nu lige, om de mon virkelig er så nytteløse, som man tror i Danmark.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s