Kategori: Videnskab

Johan Olsen fortæller med stort fagligt overskud, hvordan malkepiger, syge høns og en muggen blomme blev nøglen til, at vi i dag kan slå en verdensomspændende pandemi ned med et lille prik.

Et prik, der ændrede verden – bogen om vacciner er Johan Olsens veloplagte bog om lægevidenskabens historie, der bl.a. byder på den farverige fortælling om, hvordan en sløset praktikants forglemmelser førte til opfindelsen af penicillin – den opfindelse, der i verdenshistorien har reddet flest menneskeliv. Vi skal også høre om, hvordan raske malkepiger satte Edward Jenner på sporet af, hvordan man kunne vaccinere imod kopper, der havde slået millioner af mennesker ihjel på verdensplan. Det var for øvrigt også Jenner, der fandt på ordet vaccine – på latin hedder en ko nemlig vacca (udtales vakka), så som en hilsen til koen Blossom, der havde hjulpet ham frem til hans opdagelser, opfandt Jenner ordet vaccine.

Sidste år blev historien om udviklingen af vacciner mere end aktuel, da vi pludselig stod over for en ny verdensomspændende pandemi, som med ét involverede hele Jordens befolkning i et kæmpemæssigt lægevidenskabeligt eksperiment.

Køb bogen her.

Af Susanne Sayers

Kan vi gøre noget fremover for at begrænse smitte med diverse nye dødbringende vira? Ja, vi kan blandt andet skære ned på forbruget af kød. Det handler ikke om livsstil, men om at en stor del – over halvdelen – af de infektionssygdomme, som rammer os, enten har deres oprindelse i vores husdyr eller fra vilde dyr, som via vores husdyr har gjort mennesket til vært. Et klassisk eksempel er kopper, og diverse influenzaepidemier og -typer er også opstået fra især fugle og er hyppigt med vores tamme dyr som mellemstation blevet til infektioner, der kan smitte direkte mellem mennesker.
Vores kødproduktion kræver samtidig en enorm mængde plads til dyrkning af foder, og det bringer mennesker og vores husdyr tættere på områder med mange vilde dyr og dermed potentielt nye typer sygdomme, fordi vi rydder oprindelig skov osv for at gøre plads til landbrug. Rydning af regnskov i Sumatra betød, at en virus, der ellers kun ramte flagermus, nu bredte sig til lokale bønder og gav dem lunge- og hjernebetændelse. Da landbruget rykkede tættere på makakabernes habitat i Borneo, begyndte en særlig malaria, som ellers kun ramte aberne, at brede sig til mennesker, hvor den kunne blive dødelig.
Mellem 1940 og 2004 fik vi ifølge en undersøgelse bragt i tidsskriftet Nature 335 nye typer infektioner, der kunne ramme mennesker. 60 pct. af dem stammede fra dyr.
Så en gentænkning af vores landbrug ville også på sigt kunne mindske risikoen for nye sygdomme.
Men det er ikke det eneste, naturligvis, og man skal heller ikke bilde sig ind, at de sygdomme, som allerede er blevet fast bestanddel af vores sygdomsrepertoire, ville forsvinde, bare fordi vi blev vegetarer. De er kommet for at blive i en rum tid, fordi vi nu er naturlig vært.
Professor Eskild Petersen, ekspert i tropesygdomme, advarede i et studie i 2017 om, at vi ville se flere epidemier, og at de potentielt kunne ramme hårdere end før, fordi en større del af vores befolkning er ældre, og et stigende antal lider af diabetes, som ofte betyder et mere alvorligt sygeforløb under sygdomme som influenza (og altså også Covid-19). Det er en glæde, at så mange bliver ældre, men diabetestallene burde vi måske kunne gøre mere for at få ned.
Øget overvågning anbefalede professoren også og understregede, at matematiske modeller ikke er nok, og at presset på laboratorier osv betyder, at mange sygdomme først opdages meget sent, fordi opmærksomheden er på noget andet.