En gentænkning af vores landbrug kan mindske risikoen for nye sygdomme

En gentænkning af vores landbrug kan mindske risikoen for nye sygdomme

Af Susanne Sayers

Kan vi gøre noget fremover for at begrænse smitte med diverse nye dødbringende vira? Ja, vi kan blandt andet skære ned på forbruget af kød. Det handler ikke om livsstil, men om at en stor del – over halvdelen – af de infektionssygdomme, som rammer os, enten har deres oprindelse i vores husdyr eller fra vilde dyr, som via vores husdyr har gjort mennesket til vært. Et klassisk eksempel er kopper, og diverse influenzaepidemier og -typer er også opstået fra især fugle og er hyppigt med vores tamme dyr som mellemstation blevet til infektioner, der kan smitte direkte mellem mennesker.
Vores kødproduktion kræver samtidig en enorm mængde plads til dyrkning af foder, og det bringer mennesker og vores husdyr tættere på områder med mange vilde dyr og dermed potentielt nye typer sygdomme, fordi vi rydder oprindelig skov osv for at gøre plads til landbrug. Rydning af regnskov i Sumatra betød, at en virus, der ellers kun ramte flagermus, nu bredte sig til lokale bønder og gav dem lunge- og hjernebetændelse. Da landbruget rykkede tættere på makakabernes habitat i Borneo, begyndte en særlig malaria, som ellers kun ramte aberne, at brede sig til mennesker, hvor den kunne blive dødelig.
Mellem 1940 og 2004 fik vi ifølge en undersøgelse bragt i tidsskriftet Nature 335 nye typer infektioner, der kunne ramme mennesker. 60 pct. af dem stammede fra dyr.
Så en gentænkning af vores landbrug ville også på sigt kunne mindske risikoen for nye sygdomme.
Men det er ikke det eneste, naturligvis, og man skal heller ikke bilde sig ind, at de sygdomme, som allerede er blevet fast bestanddel af vores sygdomsrepertoire, ville forsvinde, bare fordi vi blev vegetarer. De er kommet for at blive i en rum tid, fordi vi nu er naturlig vært.
Professor Eskild Petersen, ekspert i tropesygdomme, advarede i et studie i 2017 om, at vi ville se flere epidemier, og at de potentielt kunne ramme hårdere end før, fordi en større del af vores befolkning er ældre, og et stigende antal lider af diabetes, som ofte betyder et mere alvorligt sygeforløb under sygdomme som influenza (og altså også Covid-19). Det er en glæde, at så mange bliver ældre, men diabetestallene burde vi måske kunne gøre mere for at få ned.
Øget overvågning anbefalede professoren også og understregede, at matematiske modeller ikke er nok, og at presset på laboratorier osv betyder, at mange sygdomme først opdages meget sent, fordi opmærksomheden er på noget andet.

205 NYE OPSLAGSORD I RETSKRIVNINGSORDBOGEN – NUMMER 13 ER CLICKBAIT!

205 NYE OPSLAGSORD I RETSKRIVNINGSORDBOGEN – NUMMER 13 ER CLICKBAIT!

Af Peter Brodersen på Facebook:

Jeg har grupperet en håndfuld af de nye opslagsord her:

Identitetspolitik (som i sig selv er et nyt ord):
* ciskønnet
* ekkokammer
* identitetspolitik
* ikketroende
* ikkevestlig
* slavegjort
* værdipolitik

Politik i øvrigt:
* klimamål
* kulturkanon
* partshøring
* persondata
* rohingya
* socialkonstruktivisme
* trusselsniveau
* ungdomsparti
* valgknap
* visumpligt
* voluntarisme
* VVM, VVM-redegørelse (VVM = vurdering af virkning på miljøet)

Teknologi (lidt af et zeitgeist – som ikke er et ord endnu):
* clickbait
* feed
* fildelingstjeneste
* flow-tv
* game (verbum)
* gamer
* instagramme (verbum)
* instagrammer (substantiv)
* it-sikkerhed
* it-virksomhed
* megabit
* mobilbetaling
* ombooking/ombookning
* omprogrammere
* robotteknologi
* søgehistorik
* videoblog, videoblogger, videoklip
* vlog, vlogger
* VPN
* voiceover
* youtuber

Mere om vores nutid:
* plantebaseret
* plantefars
* streetfood

Dem, vi troede, vi havde i forvejen:
* enighed
* enkeltmandsvirksomhed
* fortælletradition
* panini
* pladsreservation
* pressefoto
* rusvejleder
* saltkværn
* skitøj, skiundertøj

Og så et par øvrige sjove, jeg ikke lige fandt en kategori til:
* drømmescenarie/drømmescenario
* hippocampus
* nulsumsspil
* overraskelsesmoment
* petroleumsblå
* refluks
* skateboarde (verbum)
* snorketryne

Enestående succes med bekæmpelsen af hepatitis C

Enestående succes med bekæmpelsen af hepatitis C

Peer Aagaard skriver på Facebook:

Jeg er simpelthen så stolt over, at min arbejdsplads i samarbejde med Københavns Kommunes misbrugscentre har haft den enestående succes med bekæmpelsen af hepatitis (leverbetændelse) C, som tilfældet er. For os som normalt ellers har fokus på forskning, har det været en kæmpe-fornøjelse at samarbejde med centrene. Gang på gang har jeg set mine sygeplejerske- og læge-kolleger styrte ud ad døren for at indtræde i rollen som behandlere og rådgivere af svært syge narkomaner og sørge for, at de kommer i behandling for Hep C, men også for HIV. En sådan indsats redder liv for det enkelte menneske, men betyder også at risikoen for spredning af smitte reduceres drastisk.

Man kan kun håbe, at denne form for intervention vinder indpas i resten af landet. Ikke kun for folkesundhedens skyld, men også fordi der er økonomiske fordele ved at “fange” patienterne så tidligt i deres sygdomsforløb som muligt.

Du kender MIT – men kender du MTI, der ligger i Europa? De har lige fået verdens bedste idé!

Du kender MIT – men kender du MTI, der ligger i Europa? De har lige fået verdens bedste idé!

FREMTIDENS TRAFIK

Vi kender droner som uhyggelige dræbervåben, men heldigvis også som mere fredelige apparater, der kan tage “episke” luftfotos og levere pakker. Droneflyvning er også blevet en etableret sportsgren (der er Danmarksmesterskaber fra den 1. til den 3. september på Valdemars Slot). Droner kan endda levere en kasse øl.

Men nu kommer måske den bedste anvendelse af droner snart på markedet.

Russiske forskere ved det teknologiske institut i Moskva har opfundet en ny banebrydende anvendelse af droner. De har monteret en defibrillator på dronen til patienter i nød. Videnskabsfolkene har på den måde skabt en billig og effektiv “luft-ambulance”, der kan fjernstyres til en person, der har brug for hjerte-lunge-redning (findes der ikke et danske Wikipedia opslag?).

Dronen, der blev konstrueret af MTI’s Aerospace Laboratory i samarbejde med det russiske medicinske udstyrsfirma Altomedika, har en aktionsradius på mere end 50 kilometer.

“In case of a heart attack it is crucial to reach the injured very quickly. If you don’t do this in 5-10 minutes, it is useless. But, as a person who have been working as a rescue officer for five years, I know that even having special flashers not always helps in Moscow’s hard traffic conditions, or in the countryside, where there can be no roads at all.” – Denis Efremov, chef for Aerospace Laboratory, Moscow Technological Institute.

På trods af de mange fordele er der stadig udfordringer før dette koncept kan komme på markedet. Konstruktion af droner, der er i stand til at levere en defibrillator er en præstation i sig selv, men at integrere dem i eksisterende beredskabssystemer samtidig med at de overholder drone-sikkerhedsbestemmelserne, bliver den næste forhindring.

Svenske forskere arbejder på en tilsvarende løsning.

Vi bør ikke indføre sanktioner mod Rusland. Vi bør tværtimod indgå EU samarbejdsaftaler, der gør at vores universitetsmiljøer – og erhvervs- og kulturliv – kan arbejde meget tættere sammen om projekter, der kan skabe fred og velstand.

Er du klar til at køre din bil ned i en elevator, der skyder dig afsted under jorden på en slæde?

Er du klar til at køre din bil ned i en elevator, der skyder dig afsted under jorden på en slæde?

FREMTIDENS TRAFIK

Elon Musk kan nogle gange minde lidt om Howard Hughes. Ikke fordi han er speciel excentrisk eller Hollywood flamboyant. Men fordi han har fokus på bevægelse og fart. Det samme havde Hughes, der også brugte sin formue på nye eventyr med sine luftfartseksperimenter, der blev realiseret med formuen fra filmindustrien.

Opfinderen Musk har med afsæt i PayPal-formuen lanceret en lang række innovative selskaber, herunder Tesla (batteri- og bil-teknologi), SpaceX (rum-teknologi), SolarCity (solenergi-teknologi), Neuralink (neuro-teknologi) og HyperLoop (transport-teknologi). Sidstnævne har bl.a. danske Bjarke Ingels med i arbejdsgruppen. Hertil kommer projekter som Musk Electric Jet, en motor-teknologi til supersoniske VTOL fly og flere andre ideer som f. eks. non profit projektet OpenAI. Senest er Musk gået i clinch med Facebooks Mark Zuckerberg om betydningen af kunstig intelligens i fremtidens samfund.

Et af de nyeste projekter er THE BORING COMPANY. Bag det pudsige navn er en ny måde at designe biltrafik på. Underjordiske slædesystemer. Det lyder vildt. Det ser vildt ud. Men ligesom med det ligeså fantastiske HYPERLOOP projekt er de gået igang med at bygge testbaner. Denne nye promo video giver en idé om hvordan det kommer til at foregå:

Man må dog håbe at Musk ikke ender som Hughes.


Anbefalet læsning:

Vanity Fair, marts 2017: “Elon Musk’s Billion-Dollar Crusade to Stop the A.I. Apocalypse”