En gentænkning af vores landbrug kan mindske risikoen for nye sygdomme

Af Susanne Sayers

Kan vi gøre noget fremover for at begrænse smitte med diverse nye dødbringende vira? Ja, vi kan blandt andet skære ned på forbruget af kød. Det handler ikke om livsstil, men om at en stor del – over halvdelen – af de infektionssygdomme, som rammer os, enten har deres oprindelse i vores husdyr eller fra vilde dyr, som via vores husdyr har gjort mennesket til vært. Et klassisk eksempel er kopper, og diverse influenzaepidemier og -typer er også opstået fra især fugle og er hyppigt med vores tamme dyr som mellemstation blevet til infektioner, der kan smitte direkte mellem mennesker.
Vores kødproduktion kræver samtidig en enorm mængde plads til dyrkning af foder, og det bringer mennesker og vores husdyr tættere på områder med mange vilde dyr og dermed potentielt nye typer sygdomme, fordi vi rydder oprindelig skov osv for at gøre plads til landbrug. Rydning af regnskov i Sumatra betød, at en virus, der ellers kun ramte flagermus, nu bredte sig til lokale bønder og gav dem lunge- og hjernebetændelse. Da landbruget rykkede tættere på makakabernes habitat i Borneo, begyndte en særlig malaria, som ellers kun ramte aberne, at brede sig til mennesker, hvor den kunne blive dødelig.
Mellem 1940 og 2004 fik vi ifølge en undersøgelse bragt i tidsskriftet Nature 335 nye typer infektioner, der kunne ramme mennesker. 60 pct. af dem stammede fra dyr.
Så en gentænkning af vores landbrug ville også på sigt kunne mindske risikoen for nye sygdomme.
Men det er ikke det eneste, naturligvis, og man skal heller ikke bilde sig ind, at de sygdomme, som allerede er blevet fast bestanddel af vores sygdomsrepertoire, ville forsvinde, bare fordi vi blev vegetarer. De er kommet for at blive i en rum tid, fordi vi nu er naturlig vært.
Professor Eskild Petersen, ekspert i tropesygdomme, advarede i et studie i 2017 om, at vi ville se flere epidemier, og at de potentielt kunne ramme hårdere end før, fordi en større del af vores befolkning er ældre, og et stigende antal lider af diabetes, som ofte betyder et mere alvorligt sygeforløb under sygdomme som influenza (og altså også Covid-19). Det er en glæde, at så mange bliver ældre, men diabetestallene burde vi måske kunne gøre mere for at få ned.
Øget overvågning anbefalede professoren også og understregede, at matematiske modeller ikke er nok, og at presset på laboratorier osv betyder, at mange sygdomme først opdages meget sent, fordi opmærksomheden er på noget andet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s