Måned: oktober 2022

Af Carsten Jensen, forfatter

Julie Jacobi giver mig håb. Unge mennesker som hende giver mig håb. Det er derfor, vi skal have valgretsalderen nedsat til 14 år.
Og det er, derfor du kan læse hendes tale her.
Det er den bedste valgtale, du kommer til at læse.

KÆRE KLIMATOSSER!
Kære klimatosser! Kære alle, jer der endnu ikke er blevet det endnu!

Allerførst vil jeg gerne takke Carsten Jensen for hans store engagement! Carsten viser, at klimakampen ikke kun er for de unge! Hvis flere var så modige som Carsten, ville klimaet fylde mere i valgkampen.

En valgkamp for de få. For de få mennesker, der rent faktisk må stemme. Og det er ikke alle. Jeg er 14 år. Derfor kan jeg ikke stemme. Men er det ikke min fremtid, der står på spil? Min og alle de andre unge menneskers fremtid. Os, der på grund af deres fødselsår ikke kan stemme. Unge mennesker, der har en masse at skulle have sagt. Og det er frustrerende. Det er frustrerende at se tudsegamle politikere med det ene ben i graven, stå og sige at vi har gjort en masse for klimaet. Det kan da godt være, at de synes, at de har gjort meget, men meget er ikke nok. Det er ikke deres fremtid, der står på spil. Det er vores.

Man bliver ramt af en følelse af magtesløshed! For hvad kan I og jeg som enkeltindivider egentligt gøre? Når politikerne ikke tager problemet seriøst, og når man ikke engang kan stemme.

Kære unge mennesker – derfor skal vi trække vores forældre og bedsteforældre med os! Vi må ikke give op! Måske kan det føles håbløst, men hvert enkelt menneske gør en forskel. Alle kan gøre en forskel. Og du kan gøre en forskel. Det kan du fordi du gør det sammen med andre. Prøv at kigge rundt på hvor mange der bare er mødt op i dag. Og vi er flere! Det er på den måde vi kan gøre en forskel. Når vi forener os.

Derfor vil jeg opfordre alle jer unge mennesker, der lige nu sidder og føler sig magtesløse: Gå med i kampen! Man skal vælge sine kampe med omhu. Det her er en kamp, der er værd at kæmpe. Fordi det er vigtigt at kæmpe for vores planet. For vores natur. For forandring. Og for fremtiden. Jeg tror godt vi kan blive enige om, at fremtiden er værd at kæmpe for.

Det er tid til at gøre noget reelt. Vi skal holde os for gode til lette løsninger. Der findes ingen lette løsninger! Lige nu råber alle politikerne om kap, at atomkraft er løsningen. De påstår, at atomkraft med et fingerknips kan løse alle vores klimaproblemer. Helt ærligt, så er jeg overbevist om, at det ikke er den rigtige løsning. Det vil tage mere end 15 år at få atomkraft i Danmark. Det er da for sent! Vi har allerede hvilet i for lang tid. Så skal vi da ikke vente med at gøre noget til om 15 år?! Det er da tosset, at politikerne tror, det vil løse den krise vi står i.

Klimakrisen raser allerede. Lige nu. Muligvis er atomkraft grønt. Men det er for sent og for dyrt. Det vil tage de penge, der kunne bruges på grøn forandring nu og her! Jeg kan se det for mig. Hvordan politikere i hele landet vil sige: ”Nu har vi indført atomkraft” og ikke gøre mere. Det vil være den ultimative stopklods i dansk klimapolitik. Det vil få alle til at hvile på laurbærrene med det sølle argument, at nu har vi jo indført atomkraft.

Det er ikke den vej, vi skal ned ad! Vi skal have handlinger på bordet, og det skal være handlinger med øjeblikkelig virkning. Ikke kun en eller to konkrete ting, men mange. Det er på den måde, at vi kan gøre noget. Vi skal have en flyafgift, der er højere end 13 kroner. Klimaet kan ikke bruge symbolpolitik til noget. Vi skal have en lavere moms på frugt og grønt. Et økologisk landbrug. For hvem vil have gift i deres mad?

Vi skal genbruge vores tøj, og vi skal have en offentlig transport, der fungerer. Ikke kun i storbyerne, også på landet. Jeg bor selv på landet. Det er svært at tage den offentlige transport, og dermed den klimavenlige vej i skole, når man enten kan komme mere end en time for tidligt eller flere minutter for sent. Det skal være muligt for alle at transportere sig klimavenligt. Og hvis ikke med busser, så med cykelstier. Fortove. Jeg har ikke lyst til at cykle eller gå i skole, hvis jeg risikerer mit liv. De sidste ti-tyve år har flere unge mennesker mistet livet på landevejene ud til Mesinge, hvor jeg bor.

Hvad med at give folk et klimavenligt valg? Jeg tror der er mange der i så fald vil tage det. Og et skridt frem! Prioriter dog cykelstier! I Kerteminde kommune vil man f.eks. helt afskaffe puljen til cykelstier. Bl.a. til fordel for byggeri af rigmands-boliger. Bare fordi politikerne ikke kan holde styr på økonomien. Her er det jeg spørger mig selv: Er de boliger virkeligt det værd? Er den udvidelse virkeligt det værd? Det synes jeg ikke det er. Jeg vil meget hellere have cykelstier end jeg vil have millionærer kørende rundt i Mercedes’er.

Det er vigtigt, at vi midt i denne valgkamp holder gejsten oppe. Lader vores gåpåmod vokse. Det er vigtigt at holde arrangementer som dette, og igen og igen minde politikerne om at klimaet er vigtigt. Lad det være et oprør under opsejling, og tag dine venner med. Dine forældre. Dine bedsteforældre. Dine søskende. Det er vigtigt! Jo flere vi er des bedre. Lad os marchere gennem byen. Lad os åbne politikernes øjne. Og lad os redde vores dyr, vores planter, og os selv. Lad os skabe en fremtid. For alle.

Rigtig god klimamarch!