JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

JANE JIN KAISEN: ADSKILLELSENS FÆLLESSKAB

Af Lars Movin

Jeg iler med at anbefale Jane Jin Kaisens udstilling “Community of Parting”, som vises på Kunsthal Charlottenborg og slutter i dag (søndag) (åbningstid: 11-17). Desværre kan jeg imidlertid ikke kvalificere min anbefaling, da jeg i skrivende stund ikke selv har fået set udstillingen. Til gengæld har jeg – sådan på afstand – fulgt Jane Jin Kaisens projekt gennem de sidste mange år, et projekt, der på et personligt plan tager afsæt i hendes egen baggrund som koreansk-adopteret, og som nu har nået en foreløbig kulmination i “Community of Parting”, hvor de mange forskellige tråde i værket lægges frem i en række forskellige installationer (i en kombination af fotografi, video, performance, tekst m.m.). Men hvordan tør jeg anbefale en udstilling, jeg ikke har set? Det tør jeg, fordi jeg i fredags var forbi receptionen for den eminent flotte publikation – ligeledes med titlen “Community of Parting” – som udgives i forbindelse med udstillingen. Et af de træk ved Jane Jin Kaisens kunst, som jeg især finder interessant, er den måde, hvorpå hun kombinerer dokumentarisme, research og personlige erfaringer med kunstnerisk praksis. Men dette i sig selv er naturligvis ikke nok. Havde der ikke samtidig med alt det andet været tale om et sikkert kunstnerisk greb og en stringent æstetik, kunne intentionerne være nok så noble, uden at der af den grund blev tale om interessant kunst. Bogen “Community of Parting” dokumenterer til fulde, at den kunstneriske kvalitet og den æstetiske sans ikke blot er til stede, men har nået en bemærkelsesværdig grad af modenhed hos Jane Jin Kaisen. Det er via æstetikken, hun forfører mig ind i værket, som så viser sig at rumme en original og interessant substans – ikke den anden vej rundt. Derfor vover jeg at anbefale udstillingen uden at have set den. Det vil jeg så se at få rettet op på i dag …

Og i øvrigt: Jane Jin Kaisen er netop blevet udnævnt til professor ved Skolen for Mediekunst på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Tillykke herfra med det hele – udstilling, bog, professorat – noget af et hattrick!

Jørgen Leth åbner ny filmskole på Kongens Nytorv

Jørgen Leth åbner ny filmskole på Kongens Nytorv

Jørgen Leth åbner ny kunstfilmskole til efteråret på Kunsthal Charlottenborg.


Den danske filmskaber og digter Jørgen Leth ønsker, at videregive sin viden og erfaring til næste generation af filmskabere, derfor lancerer han nu et nyt eksperiment: En 12-ugers filmkunstskole baseret på Leth’s særegne metoder. Da idéen om forløbet blev søsat i Sydfrankrig i sommer blev skolen døbt ECOLE DE LETH.

ECOLE DE LETH har lejet sig ind på Kunsthal Charlottenborg i København, hvor forløbet bliver afholdt mellem d. 17. august – 6. November 2020. ”Charlottenborg er et fantastisk sted, at få lov at eksperimentere med filmkunsten. Her er kunsten blevet udfordret, undersøgt og ikke mindst skabt i over hundrede år. Det bliver spændende at se, hvilke udtryk og produktioner vores elever skaber.” Fortæller Jørgen Leth.

Jørgen Leth begyndte sin filmiske karriere i 1963 og har siden instrueret over 40 film. Senest har Leth instrueret dokumentarfilmen I Walk (Jeg Går), der havde verdenspremiere på filmfestivalen IDFA i efteråret, hvor Jørgen også modtog den ærefulde Lifetime Achievement Award.

”Når man har været i gang så længe som jeg, så har man lært en del. Der er en lektion i hver eneste af mine film. Det kunne jeg godt tænke mig at give videre. Jeg vil se, hvad mine metoder kan i hænderne på de unge talenter, der kommer med nye idéer, perspektiver og ikke mindst nye teknologiske færdigheder. Det bliver en stor fornøjelse, at spille bolden frem og tilbage mellem generationerne og se hvad vi kan lære af hinanden”.

ECOLE DE LETH’s 12 ugers forløb er til dem, der drømmer om at arbejde med filmmediet i fremtiden og for dem, der måske allerede har gjort det i en årrække og kunne tænke sig en kunstnerisk og kreativ legeplads, at udfolde sig på. Omdrejningspunktet for de 12-uger er en række af Jørgen Leths hovedværker, som Det Perfekte Menneske, 66 Scener Fra Amerika, De Fem Benspænd og Motion Picture.

Med afsæt i værkerne, vil eleverne skrive, instruere og redigere egne film indenfor så forskellige genre, som dokumentar, eksperimentalfilm og fiktion. Når forløbet er slut, vil eleverne stå tilbage med praktisk produktionserfaring, et spirende branche-netværk, kunstneriske eksperimenter og tre små filmværker.

Udover Jørgen selv og skolens faste stab, vil undervisning byde på indspark og gæstelærere fra filmens frontlinier, som blandt andre Pernille Fischer, Thomas Vinterberg og Lars von Trier. Thomas Vinterberg udtaler: ”Jeg husker din undervisning. Vi blev mærkede af den. Den gled ikke forbi, men blev tværtimod en del af vores grundtanke. “Begrænsningen er den største inspiration”, sagde du.”

FAKTA
ECOLE de LETH har plads til mellem 10-20 elever. Først til mølle.
Pris: Forløbet varer 12 uger og koster 60.000 kr, der dækker undervisning, faciliteter og udstyr.
Dato: 17. August – 6. November 2020.
Sted: Kunsthal Charlottenborg i København
Info, sign up og kontakt: http://www.ecoledeleth.org / mette@ecoledeleth.org

#ecoledeleth

KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Michael Thouber skriver på Facebook:

KØNSKVOTER PÅ KUNST INDKØBT TIL KØBENHAVNS KOMMUNE. Jeg er stolt af at være en del af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, der netop har besluttet at indføre kønskvoter på indkøb af al kunst til kommunens samling. Sidste år besluttede vi i rådet samtidig kun at uddele støtte til udstillinger, hvor kunstnerne får honorar. Det er to vigtige beslutninger som jeg håber andre kommuner, råd og kunstinstitutioner vil følge efter.

Pressemeddelelse:


KØNSKVOTER INDFØRES PÅ INDKØB AF KUNST TIL KØBENHAVNS KOMMUNE

En undersøgelse sidste år viste, at kun 2% af de solgte værker på kunstauktioner over hele verden var skabt af kvinder.
Derfor indføres nu kønskvoter på indkøb til Københavns Kommunes kunstsamling således, at det sikres, at der indkøbes lige meget kunst af kvindelige og mandlige kunstnere til samlingen.

I årevis har kvindelige kunstneres underrepræsentation i kunstverdenen været diskuteret. Nu indfører Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune kønskvoter på indkøbene til kommunens kunstsamling.

Medlem af rådet Niko Grünfeld som også er medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet udtaler:

”Danmark og vores hovedstad har igennem et helt århundrede haft fokus på ligestilling, og vi kan ikke leve med uligheden i kunstverdenen længere. At kvindelige kunstnere i årevis ikke er blevet udstillet og købt, giver et skævt billede af en ellers mangfoldig kunstscene. Derfor indfører vi kvoter nu for at sikre, at vi i kommunens samling fortsat har fokus på ligestillingen både i antallet af værker vi køber og den økonomi som kunstnerne modtager for deres værker”.

Rådet for Visuel Kunst har selv haft fokus på ligestillingen, og har de seneste to år allerede indkøbt lige mange kunstværker af mandlige og kvindelige kunstner. Når rådet uanset har besluttet at indføre kønskvoter på fremtidige indkøb, er det for at sikre ligestillingen fortsætter i kommunen og for at inspirere andre kommuner og offentlige kunstsamlinger til at følge efter.

Mette Sandhoff Mansa, medlem af Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune og museumsleder på Kastrupgaardsamlingen, siger videre:

”Optimalt var der ikke brug for kvoter, men vi har talt om dette i årevis uden at vi har opnået reel ligestilling. Derfor tager vi nu dette radikale værktøj i brug både for at sikre vores eget udsyn både mod mandlige og kvindelige kunstnere og for at inspirere vores kolleger i branchen til at følge efter”.

Beslutningen er taget på baggrund af de seneste års offentlige debat af kønskvoter samt en forespørgsel fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune, der bad om bidrag fra Rådet for Visuel Kunst til ligestillingsredegørelse.

Rådet for Visuel Kunst har indstillet til Kultur- og Fritidsudvalget, at hele kommunen arbejder med kønskvoter på kunst- og kulturområdet i en årrække og samtidig indført kønskvoter på indkøb af kunstværker til kommunens samling med øjeblikkelig virkning.

Fakta
Kunstsamlingen i Københavns Kommune indeholder omkring 4.500 værker. Alle værker indkøbes af Rådet for Visuel Kunst.

De seneste 6 år har Rådet for Visuel Kunst indkøbt 109 værker til 2,35 mio. kr. af mandlige og 81 værker til 2,0 mio. kr. af kvindelige kunstnere.

Rådet er nedsat for en 4-årig periode og består af følgende medlemmer:


• Gyda Heding (Borgerrepræsentationen, Enhedslisten)
• Hari Prasad Neupane (Borgerrepræsentationen, Socialdemokratiet)
• Niko Grünfeld (Borgerrepræsentationen, Alternativet)
• Mette Sandhoff Mansa, Museumsleder Kastrupgaardsamlingen (Danske Museer, ODM)
• Hannibal Andersen, Billedkunstner (Billedkunstnernes Forbund, BKF, suppleant)
• Michael Thouber, Direktør Kunsthal Charlottenborg (Foreningen af Kunsthaller)
• Torben Ribe, Billedkunstner (Akademiraadet)
• Kristian Poulsen, Billedkunstner (UKK — Organisation for Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere)

Rådet var enige om at indføre kønskvoter med enstemmighed.

Artnet News og In Other Words offentliggjorde sidste år en undersøgelse, der viste at kun 2% af den kunst, der sælges på kunstauktioner, er skabt af kvindelige kunstnere, men blot 11% af den kunst, indkøbt til førende amerikanske museer er skabt af kvindelige kunstnere.

ODM – Organisationen Danske Museer – offentliggjorde i november en tentativ undersøgelse af ligestillingen på danske museer, der viste, at kun 22 % af de værker, danske kunstsamlinger erhvervede i 2004-19, var skabt af kvindelige kunstnere, ligesom kun 29 % af soloudstillinger var med kvindelige kunstnerne.

Billedkunstnernes Forbund, BKF, har p.t. 1114 kvindelige og 654 mandlige medlemmer.

Maria Wandel på Kastrupgaardsamlingen

Maria Wandel på Kastrupgaardsamlingen

Asger Schnack skriver på Facebook:

Jeg cyklede ud gennem det blæsende mørke (medvind) til Kastrupgaardsamlingen i går aftes til åbning af Maria Wandels udstilling ”Here (Once Again), Leaving the Gold”. Fra mørket ind i museets lysende sale. Man skal hele samlingen igennem, før man kommer til udstillingen, som annonceres af tre ensfarvede felter (light blue), inden man drejer ind i rum med store malerier, det ene efter det andet. Først mindre rum, så det store rum. Det hele er stort og indbydende. Og det første, man lægger mærke til, er, at selv om der i meget høj grad er tale om enkeltbilleder, værker med hver sit stemningsmættede indhold, så er det også en samlet fortælling. Ikke i traditionel forstand og ikke sprogligt genfortælleligt, men klart opfattelig som billedtale: det fluktuerende, tiden som medspiller, altid nærværende som tabt eller øjeblikkeligt medlevende, fyldestgørende eller tværtimod nærmest forsvindende i mindet. Til udstillingen hører et flot katalog med samme titel som den; heri skriver Else Marie Bukdahl en yderst oplysende (og velskrevet, naturligvis, havde jeg nær sagt) artikel om Maria Wandels kunst og hidtidige arbejde med nedslag i udstillinger og bogværker. Hun (Else Marie Bukdahl) indleder sin artikel med nogle meget tankevækkende bemærkninger om netop forholdet mellem ord og maleri, hvor hun henviser til Leonardo da Vinci og i nyere tid Paul Klee og Wassily Kandinsky. Med disse ord in mente bliver opgaven at opleve malerierne hver for sig og sammen som en parallel fortælling, og det er ikke svært, for de inviterer lystigt til fordybelse i selve flygtighedens væsen, såvel i konkrete forfaldshistorier (cigaretskod) som i mere abstrakte følelsesområder (barndom, fremtid, tomhed, afsked, fravær, nærvær). Nogle af malerierne har klassisk skønhed, således et tennisbillede, et strandbillede, et slut-på-sæsonen-billede og to billeder med sønnen Adam, det ene blot betitlet ”Adam”, det andet – begge er meget fine – med titlen ”Les Roches Noires”. Interessant er det (som jeg fik fortalt), at Marguerite Duras her købte en lejlighed og befærdede disse hoteleks- og interiører med hav og forladte caféstole. Det giver en god reference til en beslægtet litterær figur, ligesom billedet ”Catherine” henviser til Catherine Deneuve, en anden slægtning til kunstneren i det store valgunivers. Det er fransk, men det er også universelt. Og til at træde ind i. Hvilket hermed anbefales. (Maria Wandel: ”Here (One Again), Leaving the Gold”, Kastrupgaardsamlingen 6. februar – 7. juni 2020; Vendsyssel Kunstmuseum 29. august – 18. oktober 2020). (Illustration: katalogets forside. Grafisk design: Dan Eggers)