HELT NYE VÆRKER AF KNUD ODDE

Af Jan Poulsen


Nærmest præcis på treårsdagen for hans seneste udstilling hos Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel i Studiestræde 14 i indre København kan KNUD ODDE præsentere en række helt nye værker samme sted fra fredag den 1. oktober.
Udstillingens titel er ’Siden Arilds tid’, og Knud Odde vil uden tvivl præsentere et nyt og rigt persongalleri for os, men vi vil også få nye naturalistiske motiver at se på både papir og lærred.
Knud Oddes verden er forunderlig og unik, og derfor er det (også) altid en begivenhed, når han kan vise nyt.
Ud over de mange nye værker vil det på udstillingen også være muligt at købe bogen “Radio Rørdrum. Ord og billeder fra æteren”. Den indeholder en række skæve citater, der kredser om ’maleri og kunstnerrollen’, og den er illustreret med et udvalg af Knud Oddes senere billeder.
’Siden Arilds tid’ kan – og skal (ja, der er mødepligt) – ses fra fredag den 1. oktober og frem til den 30. oktober. Læs mere om udstillingen og galleriets åbningstider m.m. via linket nede i tråden.

Illustration: ’Ma Wong’s Hammam’ af Knud Odde, 2021. (Akvarel og collage på papir, 19,5 x 24,5 cm).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s