Mere og vildere natur i København

Mere og vildere natur i København

Af Lars Weiss, Overborgmester

Vi skal have færre grå byrum og friserede græsplæner – mere og vildere natur over hele byen.

I København har vi oprettet en biodiversitetspulje til grønne projekter, som alle københavnere med en god idé kan søge – til alt lige fra haver med vilde planter og blomster til grønne vægge, insekthoteller og græsningslaug. Det er ét af flere tiltag, som skal være med til at styrke biodiversiteten og få naturen helt ind i københavnernes hverdag.

Vi har netop givet penge til de første 24 projekter – blandt andet små grønne haver, et projekt, der skal give mursejlere bedre muligheder for at yngle på en række af byens skoler, og et projekt, der skal være med til at forbedre biodiversiteten i Københavns Havn.

Det er fantastisk, at mange københavnere bakker op og har meldt sig på banen med gode idéer og grønne projekter, som kan være med til at gøre byen endnu grønnere. For det er et langt, sejt træk at øge biodiversiteten – men det er muligt, hvis vi alle sammen gør en indsats.

Cities For Change

Cities For Change

Af Franciska Rosenkilde, Kulturborgmester

CITIES FOR CHANGE🍀

Amsterdam havde inviteret viceborgmestre og embedsfolk fra mere end 5 europæiske byer, til et formøde mod en større konference i efteråret, til en snak om hvordan vi forestiller os et mere socialt og bæredygtigt Europa.
Omdrejningspunktet var et oplæg fra Kate Raworth om hendes økonomisk bæredygtige styringsmodel, Doughnut-modellen.

I juni 2020 besluttede et flertal i Kbhs Borgerrepræsentation, at give økonomiforvaltningen til opdrag at udarbejde en model for, hvordan København kan bruge Doughnut-modellen som et egentlig styringsredskab til at fremme menneskelig trivsel indenfor klodes bæreevne i en kommunal kontekst.

Vi står lige nu i en brydningstid mellem det 20 århundreds forældede vækst økonomi, der ikke længere tjener den almindelige borger eller naturen, og den nye bæredygtige og holistiske økonomiske tankegang, der tager udgangspunkt i og understøtter, det levede liv.
En svær transformation der er helt afgørende for vores og planetens fremtid. Vi kan naturligvis ikke løse de kriser vi står godt plantet i, med de samme metoder der har skabt dem. Byer på tværs af kloden, spiller en vigtig rolle, som drivere i denne udvikling og jeg var begejstret for at deltage på Københavns vegne.

Jeg vidste, at Mina Loy og Gertrude Stein indbyrdes beundrede hinanden

Jeg vidste, at Mina Loy og Gertrude Stein indbyrdes beundrede hinanden

Af Asger Schnack

Gertrude Stein: ”Mexico. Et spil” udkom i 2006 på dansk ved Pia Juul. Forlagsmæssigt var begrundelsen den, at jeg havde udgivet Mina Loy: ”Sange til Joannes”, og jeg vidste, at Mina Loy og Gertrude Stein indbyrdes beundrede hinanden. De mødtes i Paris og i Firenze, Loy skrev om Stein, og hun var inspireret af hendes værk. Hele denne forbindelse og deres venskab var jeg opmærksom på. Titlen ”Mexico. Et spil” knyttede dem yderligere sammen, idet det var i Mexico, de dramatiske begivenheder i Mina Loy og Arthur Cravans liv udspillede sig, og her Arthur Cravan forsvandt i en båd på vej fra Salina Cruz mod Puerta Angel i 1918. På en mærkelig måde var Mina Loys ”Sange til Joannes” (som udkom i 1917, samme år som Mina Loy mødte Arthur Cravan i New York, hvilket blev indledningen på hendes livs kærlighedshistorie) forbundet med Gertrude Steins ”Mexico. Et spil” (1916, først trykt i ”Geography and Plays”, 1922). Gertrude Stein (1874-1946) var amerikaner, men boede fra 1903 til sin død i Paris, hvor hun var samlingspunkt for alt det nye, der skete i tidens litteratur og billedkunst. I en introduktion til Gertrude Stein sagde Laura Schultz om Stein og landskaber (LiteraturHaus den 17. marts 2006): ”Den tætte forbindelse til billedkunstnere blev væsentlig for Steins litterære æstetik. Hendes skrift er grundlæggende præget af en visuel orientering, og mange af hendes foretrukne genrebetegnelser stammer fra maleriet: Stein kalder sine tekster for portrætter, stillebener, landskaber. Landskaberne, det var skuespillene. Ved at kalde sine stykker for landskaber, markerede Stein, at hun ønskede at gengive en rumlig og visuel stemning eller væren, et samvær mellem mennesker, snarere end et dramatisk plot eller handlingsforløb: A landscape if it were to go away would have to go away to stay, som hun skriver i sin forelæsning om skuespil fra 1934. Landskabet bliver altså et billede på hendes forsøg på at sætte sig ud over ideen om et udviklingsforløb og en dramatisk konflikt. Og i stedet fremkalde en slags statisk bevægelse eller fluktuerende væren i rummet.” Ved udgivelsen af den danske udgave af ”Mexico” skrev Lilian Munk Rösing på Litlive: ”Anbefalet være det lille spil af Pia Stein eller Gertrude Juul, for hvem det end er der taler, er ’Mexico’ et sprogligt landskab hvor ord og navne glider så velgørende af sted som både på et sydlandsk hav, og hvor Mexico nok mere er et ord end et land, men alligevel trækker de spor af steder og kroppe efter sig, som kan gøre sproget selv til det sted man helst vil opholde sig.” (Omslag: Per Kirkeby)

POLITIKEN – DET KAN I IKKE VÆRE BEKENDT

POLITIKEN – DET KAN I IKKE VÆRE BEKENDT

Af Erik Svarre

Politiken beskytter sig selv – og angriber andre. I #metoo-debatten.

Sådan må jeg desværre konkludere, efter at avisen de seneste to dage har fremført 12 tidligere sangeres vidnesbyrd om, hvordan de som mindreårige oplevede et seksualiseret miljø i DR Pigekoret, hvor pigerne fik opmærksomhed, hvis de gik udfordrende klædt.

Flere af dem fik angiveligt også grænseoverskridende sms’er, ligesom en skriftlig klage fra en 17-årig korsanger blev afvist og krævet skrevet om.

Skydeskive for de voldsomme anklager er den tidligere korleder og nu chefdirigent på Malmø Opera, Michael Bojesen. Han har ansvaret og har også ifølge det oplyste aktivt medvirket til det seksualiserede miljø.

De to dages artikler er skrevet af tre fremtrædende reportere på Politiken, som tidligere har lavet artikler om #metoo-udviklingen i Danmark og derfor med stort kendskab til udviklingens smertepunkter er “gået til stålet” i artiklerne om den seksualiserede kultur, som de krænkede korsangere oplevede den i deres tid i koret.

Anderledes forholder det sig med Politikens egne #metoo-problemer, hvor en undersøgelse fra Kvinfo viste af 29 pct af bladets medarbejdere havde haft uønskede verbale eller fysiske sexuelle oplevelser i arbejdstiden. Det er altså ca. en tredjedel af bladets flere tusinde medarbejdere, idet man dog må regne med, at det primært er de kvindelige medabejdere, der har haft den type oplevelser. Det vil med et slag på tasken svare til omkring et par hundrede kvinder, som har haft disse oplevelser. Eller 10-15 gange flere kvinder end i sagen med DR Pigekoret.

Hvad gør Politiken så i denne meget større og mere omfattende sag? Sætter en gruppe af sine skarpeste kvindepolitiske medarbejdere på sagen?

Nej, man hyrer en freelancer, som slet ikke får beskrevet det seksualiserede miljøs omfang og styrke på Politiken. Samtidig bliver der taget med fløjshandsker på de ansvarlige for det stærkt seksualiserede miljø på Politiken. Direktøren og bestyrelsesformanden som øverste ansvarlige for miljøet går helt fri. Mens bare den ansvarshavende redaktør, Christian Jensen, bliver forsigtigt og sagligt konfronteret af freelancejournalisten. Så er den ged barberet.

I sagen med DR Pigekoret bliver Danmarks Radios øverste ledelse konfronteret af Polikens skarpe journalister. Det samme gør politikere, kulturordførere og kulturministeren. I sagen med Politiken efterlades vi med en vandkæmmet chefredaktør, der lover bod og bedring. Det kan avisen ikke være bekendt.

MINDRE KØD, MERE FREMTID

MINDRE KØD, MERE FREMTID

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

På vej til landbrugsforhandlingerne møder jeg de her seje aktivister, der gang på gang kæmper for at skabe opmærksomhed om den accelererende klima – og naturkrise, og kræve politisk handling.
Det er afgørende for deres fremtid, det er afgørende for vores alle sammens fremtid.

Tak for jeres mod og utrættelige aktivistiske kamp for en grøn, retfærdig fremtid.

I motiverer mig i vores kamp for en bæredygtig omstilling af vores landbrug, hvor en reduktion af den animalske produktion er fuldstændig nødvendig for dyrenes, klodens og vores sundhed.
Tiden for et konventionelt landbrug er forbi, i steder skal vi have et regenererende landbrug, der med permakultur, økologi og biodynamik opbygger jorden mens vi dyrker den.💚

Lykkelig

Lykkelig

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Lykkelig 👏🏼💉
Så blev det min tur. Det første vigtige stik. Tak til Huda, der gav mig vaccinen. Og til alle, der hver dag sørger for, at danskerne kan blive vaccineret så hurtigt som muligt. Det er imponerende arbejde ❤️

Jeg tror på, at vi kan nå langt de næste to år

Jeg tror på, at vi kan nå langt de næste to år

Af Pia Olsen Dyhr, SF

Jeg står med min afslutningstale – og den bærer på en chokerende nyhed: Den er positiv og optimistisk 😱

I en tid, hvor man helst skal være sur, stridslysten. Hvor en sur smiley skaber mere interaktion end et enkelt like. Hvor kynisme er en stærkere valuta end optimisme. Så vælger jeg alligevel at være glad og håbefuld, når Folketinget holder afslutningsdebat i dag!

Det gør jeg, fordi vi er på vej ud af corona. Fordi vi har valgt den solidariske vej. Fordi vi har fået en stribe af mærkesager igennem de sidste to år: Minimumsnormeringer. Klimalov. Gratis psykologhjælp. Stop for olie i Nordsøen. Meget mere vild natur. Oprensning af jordforureninger herunder høfde 42 og ikke mindst et syvmileskridt for ligestillingen: En ny samtykkelov 💪

Jeg tror på, at vi kan nå langt de næste to år, hvis vi står sammen.

Vi skal nå vores klimamål. Vi skal hele vejen til Paris – ikke stå af i Hamborg 💚

Vi skal bygge velfærden op igen: Folkeskole. Ældrepleje. Bedre rettigheder til mennesker med handicap ❤️

Og så skal vi tage uligheden alvorligt. Lad os da omfordele fra de eksploderende boligformuer til dagpenge og uddannelse – og ja, så lad os løfte flere fattige børn ud af fattigdom. Helt ærligt: Er det ikke for fattigt at lade være?

Opgaverne er store – og det kræver, at vi er opgaverne voksne.

Hvad var det vigtigste for dig i året, der gik? Og hvad er det vigtigste for dig det kommende folketingsår?

Giv gerne sit besyv med i kommentarsporet.

Folketinget har sin store afslutningsdebat i dag

Folketinget har sin store afslutningsdebat i dag

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Godmorgen på denne skønne sommerdag 🌺 Folketinget har sin store afslutningsdebat i dag, og vi skal diskutere det forgangne år. Jeg vil holde en lidt anderledes tale – og i stedet se frem mod de næste ti år. Måske vil du se med. Der er mange timer foran os, så jeg starter dagen under åben himmel og løbeskoene spændt på 🏃‍♀️.