Jeg vidste, at Mina Loy og Gertrude Stein indbyrdes beundrede hinanden

Af Asger Schnack

Gertrude Stein: ”Mexico. Et spil” udkom i 2006 på dansk ved Pia Juul. Forlagsmæssigt var begrundelsen den, at jeg havde udgivet Mina Loy: ”Sange til Joannes”, og jeg vidste, at Mina Loy og Gertrude Stein indbyrdes beundrede hinanden. De mødtes i Paris og i Firenze, Loy skrev om Stein, og hun var inspireret af hendes værk. Hele denne forbindelse og deres venskab var jeg opmærksom på. Titlen ”Mexico. Et spil” knyttede dem yderligere sammen, idet det var i Mexico, de dramatiske begivenheder i Mina Loy og Arthur Cravans liv udspillede sig, og her Arthur Cravan forsvandt i en båd på vej fra Salina Cruz mod Puerta Angel i 1918. På en mærkelig måde var Mina Loys ”Sange til Joannes” (som udkom i 1917, samme år som Mina Loy mødte Arthur Cravan i New York, hvilket blev indledningen på hendes livs kærlighedshistorie) forbundet med Gertrude Steins ”Mexico. Et spil” (1916, først trykt i ”Geography and Plays”, 1922). Gertrude Stein (1874-1946) var amerikaner, men boede fra 1903 til sin død i Paris, hvor hun var samlingspunkt for alt det nye, der skete i tidens litteratur og billedkunst. I en introduktion til Gertrude Stein sagde Laura Schultz om Stein og landskaber (LiteraturHaus den 17. marts 2006): ”Den tætte forbindelse til billedkunstnere blev væsentlig for Steins litterære æstetik. Hendes skrift er grundlæggende præget af en visuel orientering, og mange af hendes foretrukne genrebetegnelser stammer fra maleriet: Stein kalder sine tekster for portrætter, stillebener, landskaber. Landskaberne, det var skuespillene. Ved at kalde sine stykker for landskaber, markerede Stein, at hun ønskede at gengive en rumlig og visuel stemning eller væren, et samvær mellem mennesker, snarere end et dramatisk plot eller handlingsforløb: A landscape if it were to go away would have to go away to stay, som hun skriver i sin forelæsning om skuespil fra 1934. Landskabet bliver altså et billede på hendes forsøg på at sætte sig ud over ideen om et udviklingsforløb og en dramatisk konflikt. Og i stedet fremkalde en slags statisk bevægelse eller fluktuerende væren i rummet.” Ved udgivelsen af den danske udgave af ”Mexico” skrev Lilian Munk Rösing på Litlive: ”Anbefalet være det lille spil af Pia Stein eller Gertrude Juul, for hvem det end er der taler, er ’Mexico’ et sprogligt landskab hvor ord og navne glider så velgørende af sted som både på et sydlandsk hav, og hvor Mexico nok mere er et ord end et land, men alligevel trækker de spor af steder og kroppe efter sig, som kan gøre sproget selv til det sted man helst vil opholde sig.” (Omslag: Per Kirkeby)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s