POLITIKEN – DET KAN I IKKE VÆRE BEKENDT

Af Erik Svarre

Politiken beskytter sig selv – og angriber andre. I #metoo-debatten.

Sådan må jeg desværre konkludere, efter at avisen de seneste to dage har fremført 12 tidligere sangeres vidnesbyrd om, hvordan de som mindreårige oplevede et seksualiseret miljø i DR Pigekoret, hvor pigerne fik opmærksomhed, hvis de gik udfordrende klædt.

Flere af dem fik angiveligt også grænseoverskridende sms’er, ligesom en skriftlig klage fra en 17-årig korsanger blev afvist og krævet skrevet om.

Skydeskive for de voldsomme anklager er den tidligere korleder og nu chefdirigent på Malmø Opera, Michael Bojesen. Han har ansvaret og har også ifølge det oplyste aktivt medvirket til det seksualiserede miljø.

De to dages artikler er skrevet af tre fremtrædende reportere på Politiken, som tidligere har lavet artikler om #metoo-udviklingen i Danmark og derfor med stort kendskab til udviklingens smertepunkter er “gået til stålet” i artiklerne om den seksualiserede kultur, som de krænkede korsangere oplevede den i deres tid i koret.

Anderledes forholder det sig med Politikens egne #metoo-problemer, hvor en undersøgelse fra Kvinfo viste af 29 pct af bladets medarbejdere havde haft uønskede verbale eller fysiske sexuelle oplevelser i arbejdstiden. Det er altså ca. en tredjedel af bladets flere tusinde medarbejdere, idet man dog må regne med, at det primært er de kvindelige medabejdere, der har haft den type oplevelser. Det vil med et slag på tasken svare til omkring et par hundrede kvinder, som har haft disse oplevelser. Eller 10-15 gange flere kvinder end i sagen med DR Pigekoret.

Hvad gør Politiken så i denne meget større og mere omfattende sag? Sætter en gruppe af sine skarpeste kvindepolitiske medarbejdere på sagen?

Nej, man hyrer en freelancer, som slet ikke får beskrevet det seksualiserede miljøs omfang og styrke på Politiken. Samtidig bliver der taget med fløjshandsker på de ansvarlige for det stærkt seksualiserede miljø på Politiken. Direktøren og bestyrelsesformanden som øverste ansvarlige for miljøet går helt fri. Mens bare den ansvarshavende redaktør, Christian Jensen, bliver forsigtigt og sagligt konfronteret af freelancejournalisten. Så er den ged barberet.

I sagen med DR Pigekoret bliver Danmarks Radios øverste ledelse konfronteret af Polikens skarpe journalister. Det samme gør politikere, kulturordførere og kulturministeren. I sagen med Politiken efterlades vi med en vandkæmmet chefredaktør, der lover bod og bedring. Det kan avisen ikke være bekendt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s