Hvert øjeblik eksisterer formodentlig evigt

Facebook kommentar af Arne Herløv Petersen

Jeg tror sådan set ikke, der er nogen næste gang. Jeg lever i et bestemt tidsrum, der kan være lidt kortere eller længere, men som under alle omstændigheder er afgrænset og ikke kommer igen
Tanken om reinkarnation forekommer mig absurd. for hvad er det, der skal genfødes? Min krop er det så åbenbart ikke, og da jeg ikke kan huske noget tidligere liv, kan det heller ikke være min bevidsthed. Hvad skulle det så være?
Vi lever selvfølgelig videre på den måde, at hvert atom i os optræder i stadig nye forbindelser – i hvert fald frem til det endelige protonhenfald.
Men det er kun en filosofisk trøst, ikke en håndgribelig, for jeg er der jo ikke til at opfatte det efter min død.
På samme måde kan det være en filosofisk trøst, at tiden sikkert er mere kompliceret, end vi kan opfatte med vores begrænsede sanser.
Hvert øjeblik eksisterer formodentlig evigt – dvs uden for tiden – et eller andet sted på et eller andet plan. Hvis vi kunne bevæge os op over vores tre dimensioner, kunne vi måske opfatte det.
På en måde, vi ikke kan opfatte, ligger tidskvanterne lagdelt som tagsten. Ethvert nu ligger der sluttet i sig selv.
Vi kan tænke os til tidsdimensionen, der bliver ved med at være der.
Men vi kan ikke opfatte den med vores sanser. Vi kan ikke mærke den.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s