Hvis du siger, at corona ikke er så alvorligt, så stikker jeg dig en mental flad

Af Nana Nørgaard

Jeg har lige et stærkt behov for at sige, at hvis du piver over ikke at kunne komme til fitness uden at vise coronapas, hvis du synes, livet er surt, fordi turen ikke går til Grækenland til sommer, eller at det er lidt besværligt med en kviktest, inden du skal på bar, hvis jeg møder dig nede i Netto med din flok veninder uden masker på, eller hvis jeg hører dig sige en gang til, at “jeg har ofret rigtig meget”, fordi du og din mand har arbejdet hjemmefra og har skullet deles om ungens hjemmeskole, og “det var faktisk rigtig hårdt” – og sidst men ikke mindst; hvis du siger, at corona ikke er så alvorligt, så stikker jeg dig sådan en mental flad.

Kender du nogen, der ligger og kæmper for at få luft koblet til en maskine lige nu? Har du talt med sygeplejersker om, hvordan det er at holde corona-patienter i hånden, mens de med den anden må slukke for respiratoren, eller trøste mennesker, der for et øjeblik siden var i fuld vigør, men som nu sidder fastlåst til en kørestol, fordi deres lunger klapper sammen, når de rejser sig?

Prøv det – inden du begynder at pive over ikke at komme til zumba, må udskyde caféturen, eller skriver lange opslag om, hvorfor coronapasset er besværligt for erhvervslivet.

P.S. Hvis du ikke har forstået det endnu: jeg synes, du er en egoistisk, usolidarisk, forkælet idiot.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s