KULTURENS HJÆLPEPAKKE: DERFOR

Af Tom Ahlberg

Ja, de fleste må lide afsavn under den aktuelle coronakrise. Derfor har folketinget besluttet en række hjælpepakker, som skal hjælp os til at bevare langt de fleste virksomheder og arbejdspladser. Folketinget har her ikke skelnet mellem forskellige brancher, men ladet helhedssyn gennemsyre beslutningerne.

Alligevel piber kulturen. Kulturministerens svar er, at kulturen bare må lide som alle andre og så får vi i øvrigt lidt mere dansk musik i radioen og bibliotekspenge udbetales et par uger tidligere end ellers.

Det afgørende, som kulturministeren åbenlyst endnu ikke har forstået, er, at væsentlige del af dansk kulturliv ikke er omfattet af hjælpepakkerne. Det skyldes et særligt forhold, som kulturministeren i øvrigt skal være glad for: kulturlivet består i meget høj grad af selvejende institutioner, som finansieres gennem en blandingsøkonomi: offentlig støtte, publikumsindtægter og fondsstøtte.

At de selvejende institutioner mister publikumsindtægter kan godt sammenlignes med at andre brancher mister indtægter. Og så kan man sige at de generelle hjælpepakker skal hjælpe.

Men her kommer en særlig betingelse i hjælpepakken om lønkompensation ind: hjælpepakken omfatter kun virksomheder, hvor tilskud fra det offentlige udgør under 50% af de samlede driftsudgifter.

Jeg har ikke kunnet finde nogen begrundelse for denne 50%-regel. Måske et EU-hensyn, som EU-siden har fraveget?

Hvis en virksomhed modtager i nærheden af 100% i offentligt tilskud, bør problemet være til at klare (selv om hele kultursektoren er lidende efter 5 år med omprioriteringsbidrag). Men næsten alle danske egnsteatre, statstøttede museer, landsdelsorkestre, projektteatre, landsdelsscener, udstillingssteder og mange andre har blandingsøkonomi, afhængige af den offentlige støtte men også af publikumsindtjeningen. Det har sådan set været en statslig strategi gennem mange år at disse virksomheder skulle sikre sig bedre økonomi gennem større publikumsarbejde.

Der er selvfølgelig ikke kun kulturområdet, som har selvejende institutioner. Men daginstitutioner tvinges ikke til at tilbagebetale forældrebetalingen for manglende pasning, højskoler og efterskoler tvinges ikke til at tilbagebetale deltagerbetalingen for hjemsendte elever.

Den nemmeste måde at ligestille kulturen med det omliggende samfund ville være at fjerne 50%-reglen. Reelt er denne ubegrundede regel en særskilt negativ begrænsning for mange af kulturens selvejende institutioner for at overleve.

Efter corona bliver det i sig selv vanskeligt at få publikum tilbage til steder, hvor man skal være mange sammen. Den vigtigste forudsætning for det er dog, at de mange selvejende institutioner stadig eksisterer.

Til at sikre et stærkt og mangfoldigt kulturliv. For os alle.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s