Hvorfor ikke lave teaterprøver i 12 måneder?

Af Nikolaj Cederholm

Spørgsmål til dansk teater.

Hvis situationen er den, at vi ikke kan komme til at spille teater det næste års tid, så er det et utrolig interessant spørgsmål, hvad man stiller op med de ubrugte ressourcer. Nogle producenter og teaterhuse har jo komplette hold af teaterteknikkere, produktionsfolk og skuespillere ansat, – året rundt.

Jeg vil foreslå, at man benytter lejligheden til at sprænge rammerne for hvordan man normalt producerer en teaterforestilling. Alle forestillinger i Danmark bliver prøvet i et sted mellem 6 og 8 uger. Denne tid er fastsat af økonomiske og fagretslige årsager, -bestemt ikke af kunstneriske. Udkommet er jo desværre, at alle forestillinger i Danmark er prøvet til ca det samme niveau, -og derved kommer de til at ligne hinanden netop i deres grad af gennemarbejdethed (eller mangel på samme).

Nu spiller tilfældet os så denne mulighed i hænde: Hvorfor ikke planlægge en række ambitiøse projekter med 12 måneders prøvetid? Godt nok er der ikke teater til folket nu, men de får noget extraordinært at glæde sig til. Teater som er prøvet igennem, som en Peter Brook eller et Cirque du Soleil ville gøre det. Teaterhusene vil udvikle sig med projekterne, vi vil udfordre vores vanetænkning og skabe hidtil uset teater til publikum.

Jeg laver gerne Grimms eventyr på den måde det kommende års tid…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s