
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at den værste del af coronakrisen ligger foran os, hvis ikke verdens lande formår at stå sammen i kampen mod virusset.
Det sker i en tid, hvor flere lande – blandt andet Danmark – lemper de strikse restriktioner, der var sat i værk for at inddæmme virusset.
Advarslen blev leveret af WHO’s generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus, uden at han dog kom nærmere ind på, hvad det er, han mener, der kan vente verden forude.
– Stol på os. Det værste venter stadig forude. Lad os afværge denne tragedie. Det er en virus, som mange stadig ikke forstår sagde han på et pressemøde i WHO’s hovedkvarter i schweiziske Geneve.
WHO har ved flere lejligheder dog advaret om udsigten til, at coronavirusset spreder sig på det afrikanske kontinent.