SEKS ÅRS FÆNGSEL FOR FREDELIG KLIMAAKTIVISME?

Af Franciska Rosenkilde, Alternativet

Det kan to klimaaktivister risikere i morgen torsdag, når de skal for retten for at have lavet fredelig civil ulydighed – de fredeligt blokerede Langebro med et budskab om klimahandling NU. Og budskabet SKAL vi politikere lytte til.

Jeg må indrømme, at det ryster mig, hvis vi har at gøre med en tendens, hvor klimaaktivisme kriminaliseres mere og mere.

Hele pointen med fredelig civil ulydighed er, at den er lovbrydende, så mit budskab handler ikke om, at det skal være straffrit at bryde loven. Det handler om proportioner.

Vi må ikke glemme, hvilken rolle fredelig civil ulydighed spiller og har spillet i udviklingen af demokratiske samfund. Også i Danmark. At mene, at metoden skulle være anti-demokratisk og uden for den demokratiske værktøjskasse, det er historieløst i mine øjne.

Vi skal huske, at det er civil ulydighed, når whistleblowere bryder regler om tavshedspligt for at bringe offentligheden væsentlige informationer.

Det var civil ulydighed, da Gandhi brød med Briternes saltlov i Indien og satte gang i en bevægelse, der førte til Indiens selvstændighed.

Den danske socialdemokratiske bevægelse blev grundlagt ved brug af civil ulydighed med socialdemokraten Louis Pio i front.

Nyere historie har talrige store og små eksempler på civil ulydighed, der har ført til fornuftige samfundsforandringer.

Og lige nu står vi foran en klimakrise, som er en trussel af en kaliber, vi sjældent har set. Den SKAL vi handle på.

Tak for at læse med.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s