
Af Mai Willadsen, Enhedslisten
Lettelsen kunne tydeligt høres til socialdemokraternes valgfest, da det viste sig, der var et rød-grønt flertal på valgdagen.
Man kunne se den malet i ansigterne på ministre og socialdemokrater. Ude i hele landet havde mange det på samme måde.
Og det forstår jeg godt. For hvis vi skal have en chance for nå vores klimamål, beskytte vores natur og drikkevand, lave en stor grøn omstilling af landbruget og ikke mindst give et retfærdigt og substantielt lønløft til de velfærdsansatte, så vi kan redde velfærden.
Ja så kræver det et politikken laves til venstre, ikke til højre.
Mette Frederiksen og socialdemokraterne, risikerer en række kolossale løftebrud. For de kan simpelthen ikke kan levere på deres valgløfter med højrefløjen i regeringskontorerne.
Hvis man giver Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen vetoret over klimapolitikken, så misser vi vores klimamål. Hvis vi giver dem styring over velfærden, bliver der ikke leveret ligeløn. Det går ikke.
Det er et kæmpe svigt, at højrefløjen er vigtigere for Mette Frederiksen end klimaet og velfærden.
De løftebrud, som hun nu lægger op til, advarer jeg kraftigt imod i dagens Jyllands-Posten.
📸 Gregers Tycho, JP