Af Andreas Dalsgaard
Jeg tabte mit hjerte til Afghanistan for 20 år siden. Dengang fyldte billeder af Taliban, murbrokker og burkhaer verdens nyhedsoverskrifter, og vi var en flok unge antropologistuderende som tænkte; Er det virkelig det fulde billede af Afghanistan? Hvad er der ellers? Så vi rejste afsted i sommeren 2002, kort efter den vestlige invasion, og blev bjergtaget af et land fanget mellem voldsomme modpoler.
Mest af alt blev jeg fascineret af Kabuls mest populære sportsgren; bodybuilding. Længsel efter frihed, forbrugssamfund, amerikanske proteiner, Arnold Schwarzenegger og vestlig kultur mødte traditionel maskulinitet og forfængelighed, persisk zoorkhaneh (traditional muskelsport) og dyb fattigdom i en fascinerende cocktail. Det blev til en film.
Vi har lagt Afghan Muscles ud til fri afbenyttelse. Midt mellem billederne af skræmte og ængstelige afghanere der prøver at flygte ud af Kabul håber jeg filmen kan give et lys i mørket, og tilbyde et modbillede på Talebans og mediernes version af Afghanistan.
