RØDSTRØMPERNE

Af Tom Ahlberg

Har med stor fornøjelse – og 20 års forsinkelse – læst Drude Dahlerups fremragende gigantværk om Rødstrømperne (1.100 sider!).
Den kan virkelig anbefales for politisk interesserede væsener. Selvfølgelig fordi den handler om kvindekampens historie, men nok så meget fordi dens mange forskellige metodiske greb kan bruges til at analysere mange andre politiske bevægelser. Da jeg tvivler på at I alle følger denne opfordring (selv om min gode ven, Lars H. Nielsen, fulgte den og fandt bogen for 250 kr. antikvarisk), så dog her et par stikord:
Rødstrømperne var dagsordenssættende på sager som:

  • ligeløn
  • fri abort
  • kvindearbejdsløshed
  • vold mod kvinder
  • kvinders dobbeltarbejde
  • barselsorlov til mænd
  • 30 timers arbejdsuge
    Man satte nye temaer i spil som “opvaskens politik” og “kroppens politik” (menstruation, prævention, seksualitet, fødsler og overgangsalder).

Rødstrømperne førte an i et voldsomt opgør mod en mandsdomineret politisk kultur overalt og i særdeleshed på venstrefløjen. Set i bakspejlet var de tydeligvis mere radikale end den øvrige venstrefløj.

Organisatorisk var jeg ikke klar over, at rødstrømperne var tilstede over det ganske land. Og at man fik etableret kvindehuse i 20-25 forskellige byer med Danner som det stærkeste.

Jeg havde helt og aldeles glemt, at VS stemte imod ligelønsloven i 1973, at Fremskridtspartiet stemte imod stort set alle ligestillingsinitiativer (ikke statens opgave), fx forbedringer for voldtægtsofre og at Pia Kjærsgaard kaldte Dannerhuset “et lukket kvindetempel”.

Og da de lukkede ca. 1985, hvorfor institutionaliseredes bevægelsen ikke? Ifølge Drude Dahlerup: “Og da rødstrømperne efterhånden begyndte at orientere sig mere mod politiske reformer, var SF takket være de stærke SF-kvindegrupper allerede stærkt på banen, hvilket overflødiggjorde enhver diskussion om et kvindeparti som på Island.”

Og fra den sjovere ende: I de tidlige år havde Femølejrene en “lesbisk uge”. Fra ca. 1990 blev det til en “heterosexuel uge”. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s