Forfatter: Admin

Af Mette Frederiksen, Statsminister

For et år siden, så vi, hvor galt det kunne gå i nogle af de lande, der blev ramt af corona før Danmark. Vi så, hvordan personalet på hospitalerne blev tvunget ud i umenneskelige valg. Sundhedsvæsener, der brød sammen. Spørgsmålet bredte sig herhjemme: Var det samme på vej i Danmark?

Det skete ikke. Vores sundhedsvæsen har indtil videre klaret sig gennem den største sundhedskrise siden 1918 Epidemien. Det skyldes nok i særdeleshed to ting: Vores fælles indsats for at holde smitten nede. Og ikke mindst sundhedspersonalet store arbejde for at tilpasse sig en ny virkelighed.

Det lykkedes at omstille sygehusene, så der var nok kapacitet. Nye afdelinger blev åbnet på rekordtid. Og sundhedspersonalet sled på lange vagter. Corona har stillet helt særlige krav til personalet i frontlinjen. Særligt efteråret og vinteren har været hård. Over 900 danskere har på samme tid været indlagt med corona. Det har trukket hårde veksler – og gør det fortsat.

I dag har jeg besøgt Herlev Hospital. For at høre om, hvordan det har været. Og for at sige dem en stor tak. De har knoklet for både at passe på andre patientgrupper og håndtere corona. De har min største respekt.

Der er så utrolig mange, der fortjener en kæmpe tak. For en ekstraordinær indsats i en krisetid. For de store afsavn, de har lidt af hensyn til andre. Hver gang jeg fremhæver en gruppe, så er I gode til at minde mig om nogle andre, der også fortjener at blive nævnt. Det sætter jeg pris på. I dag er en god dag at minde hinanden om alle dem, der har gjort en ekstra indsats det sidste år. Og som fortjener en særlig tak 🙏🏼.

Af Mette Frederiksen, Statsminister.

1.marts. Ét år siden. Det er vildt at tænke på.

Egentlig er der mange andre ”årsdage”. 27. februar, hvor den første dansker blev smittet. Eller 14. marts hvor den første dansker desværre døde med corona.

Når jeg tænker tilbage på det nu, flyder dagene og ugerne sammen. Smitten steg voldsomt, der var hele tiden brug for nye initiativer, og vi holdt et hav af pressemøder. Men 11. marts blev særligt. Mange kan huske, hvor de var dén dag.

Hvad står så tilbage her et år efter? Det kan man helt sikkert sige meget om. Og du må meget gerne dele dine egen refleksioner i kommentarfeltet.

Jeg vil lægge for og pege på tre ting.

For det første synes jeg, vi som befolkning kan være stolte.

Jeg håber, vi kan sende hinanden et smil i dag – også selvom, det måske er bag mundbindet. Et anerkendende nik: Du gjorde det.

Når man opremser ”resultaterne” kan det lyde lidt højstemt. Men det er jo ikke desto mindre rigtigt: Vores sundhedsvæsen er ikke brudt sammen. Vi har reddet menneskeliv. Vi har holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser og erhvervsdrivende. Bevist, at sundhed og økonomi ikke er hinandens modsætninger.

Nu er vi i gang med at åbne. Indtil videre på en måde, hvor vi stadig holder smitten nede og foreløbig har undgået det, vi nu ser i andre lande i Europa. Lande som desværre på ny er tvunget til nye nedlukninger. Derfor også en appel om, at vi fortsætter med at gå gradvist frem. Vi er kommet så langt nu. Vi er så tæt på målet. Det må vi ikke sætte over styr.

Det andet, jeg tænker på, er sammenhold.

Ét er alle eksemplerne på hjælpsomhed, opfindsomhed og den enorme ansvarsfølelse, der har kendetegnet alle dele af vores samfund. Hensynet og omsorgen for hinanden.

Noget andet er det perspektiv, det tegner for fremtiden. Hvis vi kan bekæmpe en global pandemi. Fordi vi beslutter os for det. Fordi vi står sammen. Så tænk på alt det, vi også kan.

Det er for mig en af de vigtigste pointer, som jeg håber, vi tager med os. Vi er ikke afmægtige. Vi former selv vores fremtid. Selv i situationer, der kan synes umulige. Så har vi et valg. Konfronteret med corona valgte vi, at den ikke skulle have lov at rasere vores samfund. Vi lod ikke lade Fanden tage de sidste.

Det sidste, jeg vil fremhæve, er sårbarhed.

Jeg talte lidt om det i min nytårstale, og det bliver måske for filosofisk at gå meget ind i her. Men mon ikke mange af os har reflekteret over livet, tiden og verden som vi kendte den? Længslen efter kultur og oplevelser. En hverdag med arbejde og skole. Hvor meget nærheden til andre mennesker faktisk betyder.

En af dem, jeg selv har savnet mest er min far Flemming. Og det er nok også det, jeg personligt glæder mig mest til: At give ham et ordentligt kram igen.

På det mere politiske plan har vi også set en åbenlys sårbarhed som samfund.

Først manglede vi tests. Så manglede vi værnemidler. Nu mangler vi vacciner. Danmark var ikke forberedt på en epidemi. Det må ikke ske igen. Det er ikke mindst derfor, vi nu arbejder hårdt for at sikre en øget produktion af vacciner. Så vi bliver mindre sårbare i fremtiden.

Det var mine tanker her på en dag, hvor arbejdet fortsætter. Senere i dag besøger jeg Herlev Hospital. I aften er der debat med partilederne. Ikke mindst er vi i gang med at forberede en samlet plan for genåbningen.

Tilbage har jeg bare lyst til at sige:
TAK ❤️

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Det er blevet forår. Og i dag runder vi en halv million danskere, der har påbegyndt vaccination mod corona☀️

Det er godt. Men det går desværre for langsomt med at producere flere vacciner.

Det havde jeg en lang snak med Tysklands kansler, Angela Merkel, om i dag. Vi deler analysen. Og ønsket om, at der handles nu 🇩🇪🇩🇰

Nu har vi i et år skulle lære nye ord. De seneste måneder er ingen undtagelse. Vi har f.eks. lært at forholde os til vaccineudrulningsplaner … og ikke mindst til vaccineudrulningsplaner, der hele tiden ændres. Ganske enkelt fordi vores adgang til de stærkt eftertragtede vacciner er for ustabil.

Det handler ikke om, at vaccinerne ikke er de rigtige. Det er de! Og de virker. De er endda udviklet i historisk højt tempo. Det handler i stedet om, at produktionskapaciteten overhovedet ikke kan følge med. Pandemien har udstillet vores sårbarhed – ikke bare her i Danmark men i hele EU.

Det er afgørende, at vi gør noget ved det. Hellere før end senere. Rettidig adgang til vacciner bliver afgørende i de kommende år. Det er også derfor, jeg presser så hårdt på for, at vi får udbygget vores produktionskapacitet.

Jeg ser frem til at forfølge mulighederne både i EU og med de lande, der deler analysen. Vi skal gøre alt for, at vi ikke igen havner i en situation, hvor vi ikke kan vaccinere vores befolkninger i det tempo, vi ønsker. Blot fordi produktionen ikke kan følge med.

Der er allerede sat spændende ting i gang. Selv har vi oprettet et offentligt-privat partnerskab med vores danske life-science sektor for at afsøge muligheder for at etablere produktionskapacitet herhjemme.

I dag glæder jeg mig over, at der trods alt er over en halv million danskere, der har fået første stik. Og at vi i den kommende uge fortsætter snakken om en samlet genåbningsplan.

Men arbejdet for at producere flere vacciner hurtigere fortsætter.

Rigtig god lørdag.

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Vacciner, vacciner, vacciner 💉

Nærmest alt, hvad vi gør lige nu, handler om det. Så vi hurtigst muligt kan åbne Danmark sikkert op – og så vi på langt sigt kan blive ved med at beskytte os mod corona og mulige andre pandemier.

Herhjemme er opgaven, at vaccinerne tages i brug straks, vi får dem. Det er vi gode til i Danmark!

Regeringen har også taget initiativ til et offentligt-privat partnerskab for at se på, hvordan vi kan fremme vaccineproduktion i Danmark.

I EU arbejder vi sammen med de andre europæiske lande for at få flere vacciner leveret hurtigere. Og for at styrke investeringen i vacciner.

Og i dag rejser jeg til Israel sammen med min kollega Kurz fra Østrig. Vi skal drøfte et tættere samarbejde om vacciner.

Vi skal tænke frem. Forberede os på potentielle mutationer. For er der én ting corona har demonstreret, så er det, at vi skal have et stærkere forsvar mod sundhedskriser, som truer vores samfund, sundhed og økonomi.

Og det er den primære grund til, at jeg nu er på vej til Israel.

Vi kan meget vel se ind i en fremtid, hvor vi skal vaccineres igen. Måske flere gange. Og det er ikke holdbart, hvis verden om få år igen står i en situation, hvor vi ikke har vacciner nok. Derfor mener jeg også, at Danmark skal bidrage til, at vi får bragt produktionen af vacciner op. Og arbejde for i fremtiden at være mere selvforsynende.

Det er klart, at det kræver meget nøje overvejelse at rejse ud af Danmark lige nu. Og jeg har selv (selvfølgelig) afholdt mig fra at rejse igennem længere tid. Men der vil være undtagelser, hvor det er nødvendigt. Og det er kritisk, at vi allerede nu rykker på udvikling og produktion af vacciner.

Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser.

Rigtig god dag til jer alle. Pas godt på hinanden.

Af Margrethe Auken

Jeg vil meget, meget nødig vaccineres med en vaccine der kunne have gået til en fattig palæstinenser.

Det siger min kollega Karsten Hønge i Politiken i dag, og jeg er enig.

Mette Frederiksen tager torsdag til Israel for at indgå en aftale om vacciner med et land der ikke vil sikre vacciner til borgerne i sine besatte områder.

Eksperter med forstand på Israels forpligtelser ifølge Folkeretten som besættelsesmagt kalder det ’vaccineapartheid’.

Regeringen skal ikke købe vacciner som burde være brugt på palæstinenserne, opføre vaccinefabrikker eller samarbejde om noget som helst før Israel overholder international lov og dropper vaccineapartheids-politikken.

Israel har i øvrigt solgt sine borgeres sundhedsdata i handlen med Pfizer, og flere organisationer er bekymrede. Sundhedsdata er guld for overvågningskapitalismen.

Derudover har Israel sagt ja til fuldstændigt at friholde industrien for dens juridiske ansvar hvis det viser sig at vaccinen har alvorlige bivirkninger.

Det kan godt være Mette Frederiksen tror hun kan lære noget af israelerne. Men siger Statsministeren ikke klart fra overfor Israel, accepterer hun implicit Netanyahus vaccineapartheid og trumpske vaccinediplomati.

Det både underminerer EU’s vaccinestrategi, fastholder palæstinensernes ringe adgang til vacciner og skader Danmarks omdømme.