Af Margrethe Auken
Jeg vil meget, meget nødig vaccineres med en vaccine der kunne have gået til en fattig palæstinenser.
Det siger min kollega Karsten Hønge i Politiken i dag, og jeg er enig.
Mette Frederiksen tager torsdag til Israel for at indgå en aftale om vacciner med et land der ikke vil sikre vacciner til borgerne i sine besatte områder.
Eksperter med forstand på Israels forpligtelser ifølge Folkeretten som besættelsesmagt kalder det ’vaccineapartheid’.
Regeringen skal ikke købe vacciner som burde være brugt på palæstinenserne, opføre vaccinefabrikker eller samarbejde om noget som helst før Israel overholder international lov og dropper vaccineapartheids-politikken.
Israel har i øvrigt solgt sine borgeres sundhedsdata i handlen med Pfizer, og flere organisationer er bekymrede. Sundhedsdata er guld for overvågningskapitalismen.
Derudover har Israel sagt ja til fuldstændigt at friholde industrien for dens juridiske ansvar hvis det viser sig at vaccinen har alvorlige bivirkninger.
Det kan godt være Mette Frederiksen tror hun kan lære noget af israelerne. Men siger Statsministeren ikke klart fra overfor Israel, accepterer hun implicit Netanyahus vaccineapartheid og trumpske vaccinediplomati.
Det både underminerer EU’s vaccinestrategi, fastholder palæstinensernes ringe adgang til vacciner og skader Danmarks omdømme.
