Vacciner, vacciner, vacciner

Af Mette Frederiksen, Statsminister

Vacciner, vacciner, vacciner 💉


Nærmest alt, hvad vi gør lige nu, handler om det. Så vi hurtigst muligt kan åbne Danmark sikkert op – og så vi på langt sigt kan blive ved med at beskytte os mod corona og mulige andre pandemier.

Herhjemme er opgaven, at vaccinerne tages i brug straks, vi får dem. Det er vi gode til i Danmark!

Regeringen har også taget initiativ til et offentligt-privat partnerskab for at se på, hvordan vi kan fremme vaccineproduktion i Danmark.

I EU arbejder vi sammen med de andre europæiske lande for at få flere vacciner leveret hurtigere. Og for at styrke investeringen i vacciner.

Og i dag rejser jeg til Israel sammen med min kollega Kurz fra Østrig. Vi skal drøfte et tættere samarbejde om vacciner.

Vi skal tænke frem. Forberede os på potentielle mutationer. For er der én ting corona har demonstreret, så er det, at vi skal have et stærkere forsvar mod sundhedskriser, som truer vores samfund, sundhed og økonomi.

Og det er den primære grund til, at jeg nu er på vej til Israel.

Vi kan meget vel se ind i en fremtid, hvor vi skal vaccineres igen. Måske flere gange. Og det er ikke holdbart, hvis verden om få år igen står i en situation, hvor vi ikke har vacciner nok. Derfor mener jeg også, at Danmark skal bidrage til, at vi får bragt produktionen af vacciner op. Og arbejde for i fremtiden at være mere selvforsynende.

Det er klart, at det kræver meget nøje overvejelse at rejse ud af Danmark lige nu. Og jeg har selv (selvfølgelig) afholdt mig fra at rejse igennem længere tid. Men der vil være undtagelser, hvor det er nødvendigt. Og det er kritisk, at vi allerede nu rykker på udvikling og produktion af vacciner.

Israel er lige nu det land i verden, der er absolut længst fremme i forhold til at vaccinere deres befolkning. Jeg ser frem til at lade mig inspirere af mine kollegaer, der gør sig lignende overvejelser.

Rigtig god dag til jer alle. Pas godt på hinanden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s